Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00467
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00467
Resumé
Der blev klaget over udsendelsen ”Pillens mørke skygge” på DR, men klager var ikke omtalt i udsendelsen.
Klagen blev herefter afvist på grund af manglende retlig interesse/klageberettigelse.
Pressenævnets formand udtaler
Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.
Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.
Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.
[Klager] har – på trods af Pressenævnets anmodning herom – ikke redegjort for, at hun skulle have retlig interesse i den pågældende udsendelse.
Herefter og da [Klager] ikke på det foreliggende grundlag findes at have retlig interesse i det påklagede forhold afvises klagen i det hele, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over udsendelsen ”Pillens mørke skygge”, som blev sendt på DR den 15. april 2013, idet klager mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har, forinden hun indgav klagen til Pressenævnt, klaget til DR, som afviste klagen og samtidigt vejledte hende om muligheden for at klage til Pressenævnet ved e-mail af 10. maj 2013.
Til støtte for klagen har [Klager] blandt andet anført, at udsendelsen var under al kritik, herunder at den gennemgående var sensationsjournalistik og overfladisk.
Da klager ikke umiddelbart er nævnt i den pågældende udsendelse, anmodede Pressenævnet ved e-mail af 16. maj 2013 [Klager] om inden 5 dage at oplyse, hvorfor hun anser sig for klageberettiget.
Nævnets e-mail henstår ubesvaret.
Pressenævnets formand udtaler
Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.
Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.
Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.
[Klager] har – på trods af Pressenævnets anmodning herom – ikke redegjort for, at hun skulle have retlig interesse i den pågældende udsendelse.
Herefter og da [Klager] ikke på det foreliggende grundlag findes at have retlig interesse i det påklagede forhold afvises klagen i det hele, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.
Afgjort den 22. maj 2013