Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00440

Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00440

Resumé

NORDJYSKE Stiftstidende skrev om lokal formand for Røde Kors, der som privatperson havde rejst en sag omkring omstændighederne om en vens dødsfald.

Hjørring Kommune indkaldte hende til en samtale og meddelte også Røde Kors, at kommunen ikke ville samarbejde med Røde Kors, så længe hun var formand.

Hjørring Kommune klagede over NORDJYSKE Stiftstidendes omtale af sagen.

Pressenævnet finder ingen grund til kritik.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte jf. punkt A.1.

Af artiklen fremgår udsagnet ”[Person A] skulle på mødet redegøre for, at hun sammen med [Person B] havde rejst en klagesag om omstændighederne omkring en fælles vens dødsfald i Hirtshals i sommer.” Hjørring Kommune har anført, at formålet med mødet alene var at få [Person A]s forklaring på, hvorfor hun medvirkede til at få en historie i NORDJYSKE Stiftstidende, hvorved falske rygter blev sat i omløb, uden at hun forinden havde rettet henvendelse til Hjørring Kommune, men det må efter de foreliggende oplysninger lægges til grund, at [Person A]s redegørelse på mødet omfattede sagen i sin helhed, herunder også politianmeldelsen.

Med den begrænsede bevisførelse, der er mulighed for at foretage for Pressenævnet, kan nævnet ikke fastslå, om det var efter anmodning fra kommunen, at [Person A] på mødet redegjorde for hele sagsforløbet, og om der på mødet blev udtalt kritik eller lignende af hende for andet og mere end hendes medvirken ved presseomtalen.

Af artiklen fremgår udsagnet ”[Person A] og [Person B] var vidne til et forløb, hvor de mener, at den døende ven blev hjulpet for hurtigt på vej af morfinindsprøjtninger.” Efter de foreliggende oplysninger lægger nævnet til grund, at [Person A] og [Person B] har været så tæt på forløbet, at der ikke er grundlag for at anse udsagnet ”vidne til et forløb” for en ukorrekt oplysning.

Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at NORDJYSKE Stiftstidende har bragt ukorrekte oplysninger, og kritiserer derfor ikke bladet.

Som følge heraf udtaler nævnet heller ikke kritik af bladet for manglende berigtigelse.

Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af NORDJYSKE Stiftstidende.

Hjørring Kommune har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i NORDJYSKE Stiftstidende den 10. marts 2013, idet klager mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

NORDJYSKE Stiftstidende bragte den 10. marts 2013 på side fire artiklen ”Lokalformand grillet af kommunen” med underrubrikken ”YTRINGSFRIHED

Den nu afsatte formand for Dansk Røde Kors i Hirtshals, [Person A], kom i krydsforhør på forvaltningsdirektørens kontor”.

Af artiklen fremgik følgende

”HIRTSHALS

Det viste sig at være et krydsforhør, da den nu afsatte formand for Dansk Røde Kors Hirtshals, [Person A], blev kaldt til møde på forvaltningsdirektør Leif Serups kontor i Hjørring Kommune 26. februar.

Det fremgår af et referat fra mødet, som NORDJYSKE STIFTSTIDENDE er i besiddelse af.

[Person A] skulle på mødet redegøre for, at hun sammen med vennen [Person B] havde rejst en klagesag om omstændighederne omkring en fælles vens dødsfald i Hirtshals i sommer.

[Person A] og [Person B] var vidne til et forløb, hvor de mener, at den døende ven blev hjulpet for hurtigt på vej af morfinindsprøjtninger.

De kontaktede efterfølgende politiet og bad dem undersøge omstændighederne, og de valgte også at kontakte NORDJYSKE STIFTSTIDENDE med sagen.

Af mødereferatet fremgår det, at Leif Serup og hans underordnede ældrechef, Anne Krøjer, var stærkt utilfredse med [Person A]s handlemåde, og de kædede det sammen med hendes hverv som lokalformand for Røde Kors.

- Kan du forstå, at jeg har problemer med, at du skal sidde med mit personale, og så kommer der en historie i pressen efterfølgende, spurgte Anne Krøjer, og henviste til, at der er planer om et udvidet samarbejde mellem kommunen og Røde Kors Hirtshals.

- Det tillidsbrud, der ligger i, at man forsøger at få en sag i pressen, der ikke er belyst, er alvorligt, sagde Leif Serup, der var stærk utilfreds med, at [Person A] ikke forinden kontaktede kommunen selv.

[Person A] fastholdt, at hun i den sag ikke var repræsentant for Røde Kors, men handlede som privatperson, og at hun har lov til at ytre sig om hvad hun vil.

I øvrigt var det [Person B], som var hovedvidne til forløbet omkring vennens død, så det var ham, der formelt stod som klager og anmelder.

Leif Serup afviste, at der var noget at udsætte på forløbet omkring dødsfaldet.

- Det gik lige efter bogen, lød det.

Regionskonsulent i Dansk Røde Kors, [Person C] var også til stede på mødet.

Han fastslog, at hvis [Person A] havde handlet i Røde Kors-regi, var hun øjeblikkelig blevet afsat, men ellers gav han de kommunale embedsfolk ret i, at det er irriterende, at hun gik videre med sagen.

- Jeg kan godt forstå, at det er smadder irriterende for kommunen, sagde [Person C] på mødet.

Svigtet af sin organisation

- Jeg følte mig på mødet totalt svigtet af min organisation.

Der var virkelig tale om krydsild, som skulle få mig til at angre, siger [Person A], der har været engageret i Røde Kors i mere end 30 år.

[Person C] mener ikke, at han solgte hende på mødet.

- Jeg bakkede op om, at hun handlede som privatperson, siger [Person C].

Når I så efterfølgende alligevel afsætter hende, rejser det så ikke et spørgsmål om ytringsfrihed blandt jeres frivillige medlemmer?

- Det vil jeg ikke kommentere.

Vi har fundet, at hun har optrådt illoyalt, siger [Person C], der netop nu arbejder på et udvidet samarbejde med Hjørring Kommune om en vågetjeneste i Hirtshals.

Efter mødet på Hjørring Kommune gik der et par uger, hvor [Person A] intet hørte.

Tiljublet af Dansk Røde Kors

12. februar meddelte forvaltningsdirektør Leif Serup i et brev til [Person C], at kommunen ikke kan samarbejde med Dansk Røde Kors i Hirtshals, så længe [Person A] er formand.

28. februar blev [Person A], på en konference for toppen i Dansk Røde Kors, tiljublet som en innovativ mønsterformand for en lokalafdeling.

Få dage efter, mandag 4. marts, blev hun med øjeblikkelig virkning afsat som formand.

Sagen om den afdøde ven blev afvist af politiet, men landets øverste klageinstans, Patientombuddet, har netop meddelt, at de undersøger sagen.

Til artiklen var bragt et billede af [Person A] med billedteksten

”[Person A] blev kaldt i krydsforhør hos Hjørring Kommune efter at hun havde rejst kritik.”

Videre var indsat et udklip fra en tidligere bragt artikel.

Den 10. marts 2013 sendte Leif Serup en mail til journalist [Journalist].

Af mailen fremgik bl.a. følgende: ”[…] Det fremgår af din artikel at du er i besiddelse af et referat fra et møde mellem undertegnde m.fl. og [Person A] afholdt d. 26. februar i år på mit kontor.

Du skriver at [PERSON A] skulle redegøre for at hun havde rejst en klagesag......Hvor i referatet mener du det fremgår at vi har bedt [Person A] redegøre for at hun har rejst en klagesag? […]”

Den 11. marts 2013 besvarede [Journalist] mailen og af besvarelsen fremgik blandt andet følgende: ”[…] Det er korrekt, at der formelt først bliver en klagesag senere, så der skulle i stedet have stået, at hun blev bedt om at redegøre for at sagen blev indbragt for politiet og Nordjyske.

Jeg mener dog ikke, at det har afgørende betydning for forståelsen af Artiklen. […]”

Den 12. marts 2013 fremsendte Leif Serup en mail til [Journalist], hvoraf følgende blandt andet fremgik: ”[…] Hvor læser du i referatet at hun blev bedt om at redegøre for at hun har indgivet en politianmeldelse?

Jeg er ikke enig med dig i at det ikke har afgørende betydning for forståelsen af artiklen.[…]”

E-mail af 12. marts 2013 fremstår ubesvaret.

Yderligere oplysninger

Af referatet fra det omtalte møde afholdt tirsdag den 26. februar 2013 hos Hjørring Kommune med deltagelse af bl.a. direktør for Sundhed-, Ældre-, og Handicapområdet Leif Serup og [Person A] fremgår, at følgende punkter blev drøftet.

”1.

Mette kommer med sin redegørelse

2.

Kommunen redegør for hvorledes sagen ser ud fra kommunens side

3.

Drøftelse af konfliktpunkter og løsning af disse

4.

Hvordan kommer vi videre med samarbejdet”.

2 Parternes synspunkter

2.1 Hjørring Kommunes synspunkter

Hjørring Kommune har anført, at artiklen indeholder faktuelle fejl, som efterlader læseren med et forkert indtryk.

Videre har avisen ikke ønsket at medvirke til at bringe en rettelse.

Artiklen er manipulerende og efterlader det indtryk, at forvaltningsdirektør Leif Serup vil forhindre borgerne i at udnytte deres klageret, hvilket aldrig har været tilfældet.

Af artiklen fremgår, at NORDJYSKE Stiftstidende er i besiddelse af et referat fra mødet.

Ifølge NORDJYSKE Stiftstidende skulle [Person A] på mødet redegøre for, at hun sammen med en ven, havde rejst en klagesag (til Patientombuddet) vedrørende omstændighederne omkring et dødsfald i Hirtshals.

Dette er ikke korrekt og fremgår derfor ikke af referatet, som NORDJYSKE Stiftstidende er i besiddelse af.

Formålet med mødet var alene at få [Person A]s forklaring på, hvorfor hun medvirkede til at få en historie i NORDJYSKE Stiftstidende, hvorved falske rygter blev sat i omløb, uden at hun forinden havde rettet henvendelse til Hjørring Kommune.

[Person A] var på daværende tidspunkt formand for Røde Kors Hirtshalsafdelingen, og mødet var derfor nødvendigt for at sikre et fremtidigt samarbejde, hvor tillid er afgørende.

Af referatet fra mødet fremgår, at det er [Person A] selv, der først under mødet oplyser om en politianmeldelse.

Hjørring Kommune har således ikke indkaldt til mødet for at få en forklaring på politianmeldelsen.

Det var i øvrigt [Person A] og [Person C], som foreslog dagsordenen til mødet.

Af artiklen fremgår videre, at [Person A] og en ven var vidner til et forløb, hvor de mener, at en døende ven blev hjulpet på vej af en morfinsprøjte.

Dette er ikke korrekt og fremgår ikke af referatet.

[Person A] var ikke til stede, da dødsfaldet skete, og hendes ven opholdt sig i et andet lokale.

De var således ikke vidner til et forløb.

Af artiklen fremgår videre, at Hjørring Kommune var utilfreds med [Person A]s handlemåde.

Læseren vil derfor binde utilfredsheden sammen med ovenstående, som bygger på faktuelle fejl.

Hjørring Kommune har forsøgt at få NORDJYSKE Stiftstidende til at verificere oplysningerne, hvilket mediet har afvist.

2.2 NORDJYSKE Stiftstidendes synspunkter

NORDJYSKE Stiftstidende har anført, at den påklagede artikel er én af en række artikler omhandlende sagen, hvor [Person A] blev afsat som lokalformand for Røde Kors Hirtshals.

Det fremgår ikke af artiklen, at [Person A] på mødet skulle redegøre for, at hun havde rejst en klage ved Patientombuddet.

Det fremgår derimod, at hun skulle redegøre for hele sagen, hvilket tillige fremgår af referatet, herunder også at hun rejste sagen overfor politiet.

Først sidst i artiklen fremgår det, at sagen ”netop” er blevet genstand for Patientombuddets undersøgelse.

Men der henvises ikke til referatet.

”Netop” henviser til, at det lige er sket.

Det er ikke korrekt, at Hjørring Kommune ikke havde kendskab til en klage før NORDJYSKE Stiftstidendes artikel.

Det fremgår både af referatet og af telefonnotater, som viser, at Hjørring Kommune forsøgte at skaffe sig indsigt i klagen allerede i november 2012.

Det er videre ikke korrekt, at mødet alene omhandlede [Person A]s henvendelse til pressen.

Det fremgår af referatet, at Hjørring Kommune problematiserede, at [Person A] havde henvendt sig til politiet uden at tage kontakt til kommunen.

Det fremgår ikke af artiklen, at [Person A] og hendes ven var vidner til selve dødsfaldet.

De var vidner til et samlet forløb, som de har opfattet som bekymrende.

NORDJYSKE Stiftstidende afviser derfor, at der er faktuelle fejl i artiklen.

Det har videre ikke været hensigten at påvise, at Leif Serup forsøgte at forhindre [Person A] i at indgive en klage.

Artiklen omhandler alene de faktuelle forhold, der førte til, at [Person A] blev afsat som lokalformand.

Klager har ikke i sine e-mails anmodet om en berigtigelse eller præcisering.

Klager spurgte alene, hvor i referatet journalisten mener, at kommunen har bedt [Person A] redegøre for, at hun har rejst en klagesag.

Journalisten svarede, at han måske skulle have præciseret, at der var tale om en klage til politiet og pressen, men fastholdt, at det ikke har nogen betydning, da det aldrig har fremgået af den pågældende artikel, at klagen var rettet mod Patientombuddet.

Klager spurgte videre, hvor i referatet det fremgår, at [Person A] har klaget til politiet, hvilket som nævnt fremgår af både referatet og klagers egne telefonnotater.

Der var således intet grundlag for en berigtigelse eller præcisering.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Thomas Rørdam, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte jf. punkt A.1.

Af artiklen fremgår udsagnet ”[Person A] skulle på mødet redegøre for, at hun sammen med [Person B] havde rejst en klagesag om omstændighederne omkring en fælles vens dødsfald i Hirtshals i sommer.” Hjørring Kommune har anført, at formålet med mødet alene var at få [Person A]s forklaring på, hvorfor hun medvirkede til at få en historie i NORDJYSKE Stiftstidende, hvorved falske rygter blev sat i omløb, uden at hun forinden havde rettet henvendelse til Hjørring Kommune, men det må efter de foreliggende oplysninger lægges til grund, at [Person A]s redegørelse på mødet omfattede sagen i sin helhed, herunder også politianmeldelsen.

Med den begrænsede bevisførelse, der er mulighed for at foretage for Pressenævnet, kan nævnet ikke fastslå, om det var efter anmodning fra kommunen, at [Person A] på mødet redegjorde for hele sagsforløbet, og om der på mødet blev udtalt kritik eller lignende af hende for andet og mere end hendes medvirken ved presseomtalen.

Af artiklen fremgår udsagnet ”[Person A] og [Person B] var vidne til et forløb, hvor de mener, at den døende ven blev hjulpet for hurtigt på vej af morfinindsprøjtninger.” Efter de foreliggende oplysninger lægger nævnet til grund, at [Person A] og [Person B] har været så tæt på forløbet, at der ikke er grundlag for at anse udsagnet ”vidne til et forløb” for en ukorrekt oplysning.

Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at NORDJYSKE Stiftstidende har bragt ukorrekte oplysninger, og kritiserer derfor ikke bladet.

Som følge heraf udtaler nævnet heller ikke kritik af bladet for manglende berigtigelse.

Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af NORDJYSKE Stiftstidende.

Afgjort den 21. maj 2013