DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00430
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00430
Resumé
Han gik konkurs, oprettede nyt firma og afhændede det til sin mor, hvorefter det gik konkurs, han skiftede navn, han skylder Nordea 700.000 kroner.
Klager føler sig hængt ud, da DAGBLADET skriver om ham.
Pressenævnet finder ikke grundlag for at give DAGBLADET kritik.
Pressenævnets begrundelse og afgørelse
Forelæggelse og pligt til at bringe korrekt information
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte.
Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.1 og A.3.
Pressenævnet finder, at oplysningerne om, at [Klager] skylder Nordea 700.000 kroner, og oplysningerne om stiftelsesdatoerne for klagers firmaer og konkurser kan være krænkende for klager.
Oplysningerne har derfor skullet efterprøves i særlig grad, herunder ved forelæggelse for klager.
Efter det oplyste har journalisten, der skrev den påklagede artikel, kontaktet klager telefonisk inden offentliggørelsen.
Parterne har afgivet modstridende forklaringer om, hvilke oplysninger, der er givet under telefonsamtalen, og hvilke af de oplysninger, som blev bragt i artiklen, der under samtalen er blevet forelagt for klager til kommentering.
Lægges DAGBLADETs oplysninger til grund, har klager under samtalen fortalt, at han i efteråret havde overdraget [Virksomhed B] til sin mor, og at han nu skyldte Nordea 700.000 kroner, fordi han havde kautioneret for hende, og klager har ikke under samtalen omtalt en fordring på 745.000 kroner.
Hvis klager under samtalen har givet disse oplysninger, har han efter Pressenævnets opfattelse i relevant omfang kommenteret de oplysninger, der blev brugt i artiklen.
På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for nævnet, kan Pressenævnet ikke tage stilling til, hvilke oplysninger, klager har haft mulighed for at kommentere under samtalen, herunder fordi oplysningerne stammer fra ham selv.
Nævnet udtaler derfor ikke kritik af DAGBLADET for manglende forelæggelse.
Nævnet finder heller ikke anledning til at udtale kritik i anledning af, at DAGBLADET skrev, at firmaet [Virksomhed B] gik konkurs kort efter overdragelsen til moren.
DAGBLADET har erkendt, at det beror på en beklagelig fejl, at man i artiklen anførte en forkert konkursdato for firmaet [Virksomhed E].
Pressenævnet finder, at fejlen ikke har medført en sådan krænkelse af klager, at der er grundlag for at udtale kritik af DAGBLADET.
Klagers ændring af navn
Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.
Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1.
Pressenævnet finder, at omtalen af klagers konkurser har en sådan almen interesse, at det var berettiget at bringe oplysningen om, at [Klager] før har heddet [Klagers tidligere navn], således at læserne var bekendt med, at det var den samme person, der stod bag de nævnte firmaer.
Nævnet udtaler derfor ikke kritik af DAGBLADET for at bringe oplysningen.
Omtale af forlig
I overensstemmelse det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er redaktøren berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe.
Pressenævnet finder ikke, at DAGBLADET har overskredet denne redigeringsret ved ikke at omtale forliget indgået den 12. marts 2012 vedrørende en sag fra 2009 og udtaler derfor ikke kritik.
Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af DAGBLADET (Sjællandske Medier).
[Klager] har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i DAGBLADET (Sjællandske Medier) den 8. februar 2013, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
1 Sagsfremstilling
Den 8. februar 2013 bragte DAGBLADET på side 13 artiklen ”[Virksomhed A]-ejer involveret i ny konkurs” med underrubrikken ”KONKURS
[Klager] er indblandet i ny konkurs.
Hans firma gik konkurs kort efter, han havde afhændet det til sin mor” .
Af artiklen fremgik følgende
”[Klager] står efter en konkurs med et krav på 700.000 kroner fra Nordea.
Det forklarer han overfor denne avis.
Konkursen er afsagt i retten den 21. januar over virksomheden [Virksomhed B].
Den virksomhed drev [Klager] som [Virksomhed C] indtil i efteråret, hvor han overdrog den til sin mor, [Person A].
- Hun gik konkurs, fordi hun fik et skattesmæk.
Men jeg havde kautioneret for hende.
Det skulle jeg aldrig have gjort, for nu står jeg til at skylde Nordea 700.000, forklarer [Klager].
[Virksomhed A] lever videre
Han siger, at han solgte [Virksomhed B] til sin mor, fordi hun var ansat i virksomheden, og de kunne ikke finde ud af at være to, der gerne ville bestemme.
I efteråret stiftede [Klager] virksomheden [Virksomhed D], som han nu arbejder videre.
[Klager] bruger stadig navnet [Virksomhed A].
- [Virksomhed A] er et binavn, som jeg har patent på, forklarer [Klager].
Han siger, at han nu er ansat som direktør i [Virksomhed D], men at han ikke er ejer.
Ifølge ham solgte han det, efter han stiftede det.
Han vil dog ikke sige, hvem ejeren af virksomheden er.
- Det er jeg ikke bemyndiget til at oplyse, lyder det fra [Klager].
Tidligere konkurs
[Klager] hed tidligere [Klagers tidligere navn].
Han har tidligere haft [Virksomhed E], som gik konkurs i 2002.
Derefter drev han ambulancekørsel i firmaet [Virksomhed A].
Det firma solgte han i 2009 til [Person B], hvorefter det blev tvangsopløst.
[Person B] forklarede i retten, at han var [Klagers tidligere navn]s halvbror, og at det var mod hans vidende, at han var blevet opført som direktør for [Virksomhed F], der havde købt [Virksomhed A].
[Virksomhed A]-navnet levede videre som binavn til [Klagers tidligere navn]s nye virksomhed, [Virksomhed B] og bliver altså stadig brugt.
[Klagers tidligere navn] har skiftet navn til [Klager]”.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
[Klager] har anført, at den påklagede artikel indeholder en række usande oplysninger, der kan virke krænkende for ham, og som derfor skulle have været forelagt ham.
I artiklen er det oplyst, at [Klager] i efteråret 2012 overdrog virksomheden [Virksomhed B] til sin mor, og at virksomheden den 21. januar 2013 gik konkurs.
Oplysningerne er korrekte, men med oplysningerne beskylder artiklen klager for at sælge et firma, der gik konkurs lige efter salget, hvilket ikke er korrekt.
Det er desuden oplyst, at [Virksomhed E] gik konkurs i 2002.
Dette er ikke korrekt, da firmaet først ophørte i 2004.
Firmaet [Virksomhed F] med binavnet [Virksomhed A] blev startet i 2002 og ophørte i 2011.
Det er således ikke korrekt, at klager har startet firmaet [Virksomhed A] umiddelbart i forbindelse med opløsningen af selskabet [Virksomhed E].
Det er endvidere ikke korrekt, at klagers firma [Virksomhed D] blev stiftet i efteråret 2012.
Firmaet er stiftet under et andet navn i 1994.
Der har alene været tale om en navneændring og en ændring af virksomhedsformen i efteråret 2012.
Da [Virksomhed D] i efteråret 2012 også skiftede selskabsform, har CVR registreret en ny stiftelsesdato på hjemmesiden.
Herudover er det ikke korrekt, når det i artiklen oplyses, at klager skylder Nordea 700.000 kroner.
Det er derimod klager, der har en fordring på 745.000 kroner mod det nu lukkede selskab [Virksomhed B].
Klager har endvidere anført, at han ikke er blevet orienteret om artiklens indhold forud for artiklens offentliggørelse.
Klager blev, forud for artiklens offentliggørelse, kontaktet telefonisk af journalisten, men samtalen vedrørte alene spørgsmål angående klagers eventuelle opstart af et nyt firma samt klagers salg af et selskab til klagers mor.
Klager har således ikke haft mulighed for at kommentere artiklens indhold.
Klager finder det desuden besynderligt, at klagers navneskift nævnes hele to gange i den påklagede artikel.
Endelig har klager anført, at DAGBLADET ikke har ønsket at omtale et forlig, klager havde indgået med [Person C] i marts 2012 forbindelse med en gammel sag fra 2009.
2.2 DAGBLADETs synspunkter
DAGBLADET har anført, at det er rimeligt at skrive, at [Klager] er involveret i den i artiklen nævnte konkurs, idet det drejer sig om et firma, han har overdraget til sin mor, som han ifølge egne oplysninger har kautioneret for.
Journalisten, der skrev artiklen, ringede på baggrund af konkursdekretet over [Virksomhed B] til [Klager] for at spørge til konkursen.
Samtalen drejede sig udelukkende om firmaerne [Virksomhed B] og [Virksomhed D].
Under denne samtale fortalte klager selv, som citeret i artiklen, at han i efteråret havde overdraget [Virksomhed B] til sin mor, og at han nu stod til at skylde Nordea 700.000 kroner, fordi han havde kautioneret for hende.
Klager nævnte intet om en fordring mod firmaet på 745.000 kroner.
Da firmaet [Virksomhed B] blev overdraget i efteråret og gik konkurs i januar, er det rimeligt at skrive, at det gik konkurs kort efter overdragelsen.
Begge de relevante tidspunkter er nævnt i artiklen.
I forhold til stiftelsen af [Virksomhed D] fremgår det af CVR-registeret, at firmaet er stiftet den 15. november 2012, hvilket er helt i overensstemmelse med artiklens oplysning.
Artiklens oplysning om klagers navneskift synes relevant, hvis læserne skal forstå, at det er den samme mand, der står bag de nævnte firmaer.
Hele artiklens historie bygger på ovennævnte telefoninterview med [Klager].
DAGBLADET finder det derfor besynderligt, at klager hævder, at han ikke er blevet kontaktet forud for offentliggørelsen af artiklen.
I forbindelse med artiklens opridsning af historikken omkring [Klager]s ambulancedrift i Sorø nævnes det, at [Virksomhed E] gik konkurs i 2002, hvilket er en beklagelig fejl, da firmaet først ophørte i juni 2004 og blev erklæret konkurs i 2005.
Slutteligt har DAGBLADET anført, at mediet anser forholdet omkring den gamle sag fra 2009 for afsluttet.
Bladet bragte i 2009 en artikel om emnet under rubrikken ”Krav mod [Klagers tidligere navn] frafaldet”.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Thomas Rørdam, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.
Forelæggelse og pligt til at bringe korrekt information
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte.
Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.1 og A.3.
Pressenævnet finder, at oplysningerne om, at [Klager] skylder Nordea 700.000 kroner, og oplysningerne om stiftelsesdatoerne for klagers firmaer og konkurser kan være krænkende for klager.
Oplysningerne har derfor skullet efterprøves i særlig grad, herunder ved forelæggelse for klager.
Efter det oplyste har journalisten, der skrev den påklagede artikel, kontaktet klager telefonisk inden offentliggørelsen.
Parterne har afgivet modstridende forklaringer om, hvilke oplysninger, der er givet under telefonsamtalen, og hvilke af de oplysninger, som blev bragt i artiklen, der under samtalen er blevet forelagt for klager til kommentering.
Lægges DAGBLADETs oplysninger til grund, har klager under samtalen fortalt, at han i efteråret havde overdraget [Virksomhed B] til sin mor, og at han nu skyldte Nordea 700.000 kroner, fordi han havde kautioneret for hende, og klager har ikke under samtalen omtalt en fordring på 745.000 kroner.
Hvis klager under samtalen har givet disse oplysninger, har han efter Pressenævnets opfattelse i relevant omfang kommenteret de oplysninger, der blev brugt i artiklen.
På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for nævnet, kan Pressenævnet ikke tage stilling til, hvilke oplysninger, klager har haft mulighed for at kommentere under samtalen, herunder fordi oplysningerne stammer fra ham selv.
Nævnet udtaler derfor ikke kritik af DAGBLADET for manglende forelæggelse.
Nævnet finder heller ikke anledning til at udtale kritik i anledning af, at DAGBLADET skrev, at firmaet [Virksomhed B] gik konkurs kort efter overdragelsen til moren.
DAGBLADET har erkendt, at det beror på en beklagelig fejl, at man i artiklen anførte en forkert konkursdato for firmaet [Virksomhed E].
Pressenævnet finder, at fejlen ikke har medført en sådan krænkelse af klager, at der er grundlag for at udtale kritik af DAGBLADET.
Klagers ændring af navn
Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.
Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1.
Pressenævnet finder, at omtalen af klagers konkurser har en sådan almen interesse, at det var berettiget at bringe oplysningen om, at [Klager] før har heddet [Klagers tidligere navn], således at læserne var bekendt med, at det var den samme person, der stod bag de nævnte firmaer.
Nævnet udtaler derfor ikke kritik af DAGBLADET for at bringe oplysningen.
Omtale af forlig
I overensstemmelse det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er redaktøren berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe.
Pressenævnet finder ikke, at DAGBLADET har overskredet denne redigeringsret ved ikke at omtale forliget indgået den 12. marts 2012 vedrørende en sag fra 2009 og udtaler derfor ikke kritik.
Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af DAGBLADET (Sjællandske Medier).
Afgjort den 21. maj 2013