Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00453
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00453
Resumé
Helsingør Dagblad bragte i februar 2013 artikler om ”et nyt garagebarn”.
Helsingør Dagblad besvarede forældrenes henvendelse.
Klagen til Pressenævnet kommer herefter først efter fristen på fire uger.
Derfor afviser Pressenævnet klagen.
Pressenævnets formand udtaler
En del af klagen angår hjemmesiden helsingordagblad.dk.
Da hjemmesiden ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, er der ikke tale om et medie omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3.
Klagen over helsingordagblad.dk hører således ikke under nævnets kompetence, og denne del af klagen afvises derfor allerede af den grund, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1.
For så vidt angår papirudgivelsen af Helsingør Dagblad er denne derimod omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 1.
Det fremgår af sagens oplysninger, at [Klager 1] og [Klager 2] klagede over artiklerne til Helsingør Dagblad ved brev sendt pr. e-mail den 28. februar 2013.
Klagerne ønskede berigtigelse af en række forhold.
Ved e-mail af 1. marts 2013 oplyste Helsingør Dagblad, at avisen meget gerne ville lave en historie med klager, hvor klager kunne få lejlighed til at fortælle sin version af sagen.
Ved e-mail af 21. marts 2013 rykkede klagerne avisen for svar.
Ved e-mail af 22. marts 2013 besvarede avisen klagernes henvendelse.
Helsingør Dagblad anførte i den forbindelse
”Helsingør Dagblad vil fortsat meget gerne lave et interview med dig, hvor du kan fortælle din version af sagen.
Du må meget gerne ringe, skrive, maile til mig, så finder vi et tidspunkt for interview.”
Ved e-mail af 25. marts 2013 kl. 21.41 besvarede avisen på ny klagen.
Helsingør Dagblad anførte blandt andet
”Som vores redaktør Klaus Dalgas gjorde dig opmærksom på i hans seneste svar i torsdags – ligesom ved alle de andre lejligheder du har skrevet til os – så vil vi fortsat meget gerne møde dig til et interview, hvor du kan få lejlighed til at fortælle din version af sagen.”
Ved e-mail af 25. marts 2013 kl. 22.15 rettede klagerne på ny henvendelse til avisen, idet de ikke fandt, at deres klage var blevet seriøst behandlet.
Denne henvendelse ses umiddelbart at fremstå ubesvaret.
Sådan som sagen er oplyst, må det lægges til grund, at Helsingør Dagblad har besvaret den omhandlede klage senest ved e-mail 25. marts 2013.
Klagen er herefter først modtaget i Pressenævnet den 29. april 2013, det vil sige mere end fire uger fra offentliggørelsen og mere end fire uger efter avisens svar.
Nævnet finder, at klagen indgivet til Pressenævnet den 29. april 2013 ikke er rettidig, jf. medieansvarslovens § 34, stk. 2, og § 40, stk. 2.
Klagen afvises derfor.
At klagerne flere gange tidligere i forløbet har underrettet Pressenævnet om deres henvendelser til Helsingør Dagblad eller at klagernes fornyede henvendelse til avisen den 25. marts 2013 er ubesvaret, kan ikke føre til et andet resultat.
Nævnet lægger i den forbindelse blandt andet vægt på, at klagerne ved Pressenævnets e-mail af 6. marts 2013 blev gjort bekendt med klagefristen for klage over afslag på genmæle.
Efter det anførte afvises klagen herefter i det hele.
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget til Pressenævnet over artikler m.v. vedr. ”et nyt garagebarn” som Helsingør Dagblad har bragt den 4. februar 2013, dels i papirudgaven på side 6 og 7, dels på helsingordagblad.dk.
[Klager 1] og [Klager 2] er forældre til den i pressen omtalte ”garagedreng”.
Klagen er modtaget i Pressenævnet den 29. april 2013.
Pressenævnets formand udtaler
En del af klagen angår hjemmesiden helsingordagblad.dk.
Da hjemmesiden ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, er der ikke tale om et medie omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3.
Klagen over helsingordagblad.dk hører således ikke under nævnets kompetence, og denne del af klagen afvises derfor allerede af den grund, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1.
For så vidt angår papirudgivelsen af Helsingør Dagblad er denne derimod omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 1.
Det fremgår af sagens oplysninger, at [Klager 1] og [Klager 2] klagede over artiklerne til Helsingør Dagblad ved brev sendt pr. e-mail den 28. februar 2013.
Klagerne ønskede berigtigelse af en række forhold.
Ved e-mail af 1. marts 2013 oplyste Helsingør Dagblad, at avisen meget gerne ville lave en historie med klager, hvor klager kunne få lejlighed til at fortælle sin version af sagen.
Ved e-mail af 21. marts 2013 rykkede klagerne avisen for svar.
Ved e-mail af 22. marts 2013 besvarede avisen klagernes henvendelse.
Helsingør Dagblad anførte i den forbindelse
”Helsingør Dagblad vil fortsat meget gerne lave et interview med dig, hvor du kan fortælle din version af sagen.
Du må meget gerne ringe, skrive, maile til mig, så finder vi et tidspunkt for interview.”
Ved e-mail af 25. marts 2013 kl. 21.41 besvarede avisen på ny klagen.
Helsingør Dagblad anførte blandt andet
”Som vores redaktør Klaus Dalgas gjorde dig opmærksom på i hans seneste svar i torsdags – ligesom ved alle de andre lejligheder du har skrevet til os – så vil vi fortsat meget gerne møde dig til et interview, hvor du kan få lejlighed til at fortælle din version af sagen.”
Ved e-mail af 25. marts 2013 kl. 22.15 rettede klagerne på ny henvendelse til avisen, idet de ikke fandt, at deres klage var blevet seriøst behandlet.
Denne henvendelse ses umiddelbart at fremstå ubesvaret.
Sådan som sagen er oplyst, må det lægges til grund, at Helsingør Dagblad har besvaret den omhandlede klage senest ved e-mail 25. marts 2013.
Klagen er herefter først modtaget i Pressenævnet den 29. april 2013, det vil sige mere end fire uger fra offentliggørelsen og mere end fire uger efter avisens svar.
Nævnet finder, at klagen indgivet til Pressenævnet den 29. april 2013 ikke er rettidig, jf. medieansvarslovens § 34, stk. 2, og § 40, stk. 2.
Klagen afvises derfor.
At klagerne flere gange tidligere i forløbet har underrettet Pressenævnet om deres henvendelser til Helsingør Dagblad eller at klagernes fornyede henvendelse til avisen den 25. marts 2013 er ubesvaret, kan ikke føre til et andet resultat.
Nævnet lægger i den forbindelse blandt andet vægt på, at klagerne ved Pressenævnets e-mail af 6. marts 2013 blev gjort bekendt med klagefristen for klage over afslag på genmæle.
Efter det anførte afvises klagen herefter i det hele.
Afgjort den 6. maj 2013