Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00450

Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00450

Resumé

Klager er utilfreds, fordi Pressenævnet ikke gav ham medhold i en klage over Ekstra Bladet, og siger, at nævnet har tilsidesat medieansvarslovens bestemmelser.

Nævnet finder imidlertid ikke, at klager kommer med nye oplysninger og afviser derfor klagen.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de medlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmålet om eventuel genoptagelse af sagen.

Pressenævnet kan genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

Nævnet kan tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl.

[Klager] har blandt andet begrundet sin anmodning om genoptagelse med, at nævnet ikke har taget stilling til alle de forhold, som han har gjort gældende.

Pressenævnets begrundelse for ikke at udtale kritik af Ekstra Bladet er derfor ubegrundet.

Pressenævnet finder ikke, at [Klager] er fremkommet med nye faktiske oplysninger, som har betydning for sagens afgørelse, eller har påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl.

Nævnet finder herudover, at de forhold, som [Klager] har anført i sin anmodning om genoptagelse, er forhold, som er indgået i nævnets vurdering af sagen forud afsigelsen af kendelsen den 16. april 2013.

Pressenævnet bemærker hertil, at det intetsteds i nævnets kendelse fremgår, at det er nævnets opfattelse, at klager skulle have været medlem af DMF.

Pressenævnet afslår derfor anmodningen om genoptagelse af sagen.

[Klager] har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets afgørelse af 16. april 2013 i nævnets sag nr. 12-70-00355.

Afgørelsen vedrørte en klage fra [Klager] over artikler i Ekstra Bladet.

I kendelsen hed det blandt andet

”[…]

Mediets valg af emne

[Klager]s selskab [Virksomhed A] blev ved dom i Østre Landsret i 2004 dømt til at betale beløb tilbage til en række forbrugere som følge af [Klager]s forretningsmetoder.

Klager blev herudover ved dom i Vestre Landsret i 2009 dømt til at være personlig ansvarlig for en kundes tab i forbindelse med en flytteforretning.

Klagers forretningsmetoder har også i andre sammenhænge været kritiseret, blandt andet af den brancheforening, han tidligere var medlem af, og af Forbrugerrådet, ligesom der rettes nye beskyldninger mod klager.

Pressenævnet finder på den baggrund, at det har almen interesse, at medierne fortsat beskæftiger sig med klagers forretningsmetoder.

God presseskik

Pressenævnet bemærker indledningsvist, at parterne har givet modstridende forklaringer med hensyn til billeddokumentationen for skader på [Person A] og [Person B]s flyttegods i forbindelse med flytningen foretaget af klagers virksomhed.

På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for nævnet, kan Pressenævnet ikke tage stilling til, om billederne er taget før eller efter overgivelse til [Flyttefirma A].

Der er ligeledes givet modstridende forklaringer om udstrækningen af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens statistik vedrørende klagesager mod [Klager]s forskellige flyttevirksomheder i perioden 1991 til i dag.

På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for nævnet, kan Pressenævnet ej heller tage stilling til hvor mange sager, der har været oprettet med [Klager] som indklaget i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkt A.1, A.3 og A.5.

Artiklerne og deres rubrikker indeholder blandt andet udsagnene ”møblerne var ødelagte af blandt andet fugt”, ”fire bildæk, en tredelt stige […] var blevet væk”, ”flyttemand chikanerede os”, ”bliver han modbydelig i kropssprog og ordvalg”, ”prisen bliver mangedoblet” og ”opfinder brancheforening”.

Pressenævnet finder, at disse udsagn indeholder oplysninger, hvorimod udsagnene ”Danmarks værste flyttemand”, ”Plattenslager af sværeste kaliber”, ”slår plat på kræftsyge børn” og ”platugle” alle fremstår som Ekstra Bladets egne vurderinger og ikke som oplysninger.

De nævnte oplysninger kan være egnede til at virke skadelige, krænkende eller agtelsesforringende for [Klager] og hans virksomhed, hvorfor disse har skullet efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for klager.

Sådan som sagen foreligger oplyst for nævnet, lægges det til grund, at Ekstra Bladet har forsøgt at indhente kommentarer fra klager inden offentliggørelsen af artiklerne.

[Klager] har ved alle Ekstra Bladets henvendelser afvist at kommentere sagen.

Ekstra Bladet har endvidere henvendt sig til klagers kone, der ligeledes har afvist enhver form for medvirken.

Pressenævnet finder, at Ekstra Bladet har efterprøvet eller forsøgt at efterprøve oplysningerne tilstrækkeligt inden offentliggørelsen af artiklerne.

På den baggrund udtaler nævnet derfor ikke kritik.

Herudover finder nævnet, at de forklaringer, der er gengivet i artiklerne fra [Person A] og [Person B]s omkring forløbet ved deres flytning tydeligt fremstår som deres vurdering af sagen, og nævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet for at bringe gengivelsen af parrets oplevelse af forløbet.

Herudover finder nævnet ikke i øvrigt, at god presseskik er tilsidesat.

[…]”

[Klager] har til støtte for anmodningen om genoptagelse anført, at kendelsen tilsidesætter medieansvarslovens § 34, at mediet har tilsidesat god presseskik, at kendelsen er afsagt på subjektivt grundlag, idet Pressenævnets medlemmer er påvirket af mediets magtmisbrug og at mediet dermed har sat store begrænsninger i informationsfriheden.

Klager har anført, at opmærksomheden omkring hans forretning og person er medieskabt.

Dette er til stor skade for privatlivets fred og beskyttelse af den personlige anseelse.

Ytringsfriheden skal gælde for alle parter, og klagers budskaber og dokumentation har lige så stor betydning for offentlighedens interesse som Ekstra Bladets oplysninger.

Der er intet krav om, at man skal stille op til interview, for at ens synspunkter skal tages til efterretning.

Ekstra Bladet var i besiddelse af klagers skriftlige redegørelser og dokumentation, herunder i forhold til Forbrugerstyrelsen, men mediet har undladt at tage hensyn til det.

Pressenævnets begrundelse for at undlade at udtale kritik overfor mediet er derfor ubegrundet.

Klager har aldrig været medlem af DMF, hvorfor Pressenævnets opfattelse herom er misforstået.

Ekstra Bladet har manipuleret med billedmaterialet i sagen, idet nævnets medlemmer ikke har fået opfattelse af, at skaderne er fotograferet efter, at flyttelæsset var leveret i Berlin.

Pressenævnets begrundelse for at undlade kritik overfor mediet er derfor ubegrundet.

De udsagn, som fremstår som Ekstra Bladets egne udsagn, er skadelige, fornærmelige og ringeagtsytringer, og Ekstra Bladet har i den forbindelse ikke iagttaget hensynet til det enkelte menneske, herunder behovet for beskyttelse mod ubeføjet krænkelse.

Oplysningerne, som Ekstra Bladet har videregivet på baggrund af kilderne, er ikke faktuelle.

Ligesom redigeringen ikke er foretaget på baggrund af faktuelle påstande.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og Marianne Druedahl.

Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de medlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmålet om eventuel genoptagelse af sagen.

Pressenævnet kan genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

Nævnet kan tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl.

[Klager] har blandt andet begrundet sin anmodning om genoptagelse med, at nævnet ikke har taget stilling til alle de forhold, som han har gjort gældende.

Pressenævnets begrundelse for ikke at udtale kritik af Ekstra Bladet er derfor ubegrundet.

Pressenævnet finder ikke, at [Klager] er fremkommet med nye faktiske oplysninger, som har betydning for sagens afgørelse, eller har påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl.

Nævnet finder herudover, at de forhold, som [Klager] har anført i sin anmodning om genoptagelse, er forhold, som er indgået i nævnets vurdering af sagen forud afsigelsen af kendelsen den 16. april 2013.

Pressenævnet bemærker hertil, at det intetsteds i nævnets kendelse fremgår, at det er nævnets opfattelse, at klager skulle have været medlem af DMF.

Pressenævnet afslår derfor anmodningen om genoptagelse af sagen.

Afgjort den 6. maj 2013