Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00413

Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00413

Resumé

Ekstra Bladet skriver om læge, der udførte eller forsøgte at udføre behandlinger, han ikke havde fået tilladelse til.

Pressenævnet finder ikke, at Ekstra Bladet i sine artikler har dækning for forsideoverskriften.

Derfor kritiserer Pressenævnet Ekstra Bladet.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Forsidehenvisning

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at rubrikker og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel.

Dette gælder også de såkaldte spisesedler, jf. punkt A.6.

Ifølge Den Danske Ordbog anses en vaneforbryder for en person, der jævnlig begår forbrydelser og lever en kriminel tilværelse.

Pressenævnet finder ikke, at Ekstra Bladet i de artikler, rubrikken ”VANEFORBRYDER” henviser til, har dokumenteret at [Klager] jævnlig begår forbrydelser og lever en kriminel tilværelse.

Nævnet finder derfor, at forsidehenvisningens formulering savner dækning i de pågældende artikler, hvorfor nævnet udtaler kritik af Ekstra Bladet.

At det af artiklerne fremgår, at Patientklagenævnet [pr. 1. januar 2011

Patientombuddet] i flere tilfælde har udtalt skarp kritik af [Klager] kan ikke føre til andet resultat.

Nævnet udtaler derfor kritik.

Undercover journalist

Pressenævnet finder det som udgangspunkt betænkeligt at bringe materiale indhentet ved skjult kamera, uden efterfølgende samtykke.

En sådan fremgangsmåde kan kun være berettiget efter en nøje afvejning i hvert enkelt tilfælde af den samfundsmæssige interesse i forhold til den enkeltes krav på beskyttelse.

Pressenævnet finder imidlertid, at der er en klar samfundsmæssig interesse i en omtale af, hvorvidt der foretages kosmetiske behandlinger, herunder botoxbehandlinger, på klinikker, der ikke har den fornødne tilladelse hertil.

Det er nævnets opfattelse, at den fornødne dokumentation for, at der blev foretaget eller forsøgt foretaget behandlinger på klinikken i Rødovre uden fornøden tilladelse fra myndighederne, kun vanskeligt kunne fremskaffes uden anvendelse af skjult kamera.

Nævnet finder derfor ikke, at Ekstra Bladet har tilsidesat god presseskik på dette punkt.

Nævnet finder på tilsvarende vis ikke anledning til at udtale kritik af, at Ekstra Bladets journalist ved besøget på klinikken i Rødovre undlod at oplyse, at vedkommende kom fra Ekstra Bladet, idet dette var nødvendigt for at kunne dokumentere, at [Klager] og [Person A] udførte eller forsøgte at udføre botox-behandlinger på klinikken uden fornøden tilladelse fra myndighederne.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik.

Forelæggelse

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. de vejledende regler for god presseskik, punkt A.3.

Artiklerne indeholder oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager].

Disse oplysninger har derfor skullet efterprøves i særlig grad, inden de blev bragt, først og fremmest ved forelæggelse for klager.

På baggrund af parternes oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Ekstra Bladet efter journalistens besøg, men inden offentliggørelsen af artiklerne har rettet kontakt til både [Klager] og [Person A] for at forelægge oplysningerne indhentet af journalisten med henblik på en kommentar.

[Klager] og [Person A]s udsagn er bragt i artiklerne ”[Klager]

Kan du ikke ringe til [Person A]?” samt ”[Person A]

Ja okay… vi har vist givet noget botox” i nær sammenhæng med de påklagede artikler.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik.

Vurderinger

Pressenævnet finder, at formuleringerne ”…Men [Klager] er tilsyneladende ligeglad med, at han igen ulovligt stikker løs…” og ”…Klar til ulovligt at svinge botox-sprøjten…” kan give læserne det indtryk, at klager har foretaget ulovlige behandlinger på klinikken [Klinik A] i Rødovre, hvilket kan være egnet til at virke skadeligt, krænkende eller agtelsesforringende for klager.

Pressenævnet finder imidlertid, at disse udsagn klart fremstår som journalisternes vurderinger af det handlingsforløb, der foregik under journalistens besøg på klinikken i Rødovre og ikke som oplysninger af faktisk karakter.

Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet at offentliggøre følgende

”[Rubrik]

Ekstra Bladet får kritik af Pressenævnet for forside om læge [Klager]

[Brødtekst]

Vaneforbryder skrev Ekstra Bladet i december 2012 på forsiden som henvisning til artikler inde i bladet om, at læge [Klager] udfører eller forsøger at udføre behandlinger, han ikke har tilladelse til at udføre.

En vaneforbryder er betegnelsen for en person, der jævnlig begår forbrydelser og lever en kriminel tilværelse.

Pressenævnet finder ikke, at Ekstra Bladet i de artikler, rubrikken ” VANEFORBRYDER” henviser til, har dokumenteret, at [Klager] jævnlig begår forbrydelser og lever en kriminel tilværelse.

Nævnet finder derfor, at forsidehenvisningens formulering savner dækning i de pågældende artikler, hvorfor nævnet udtaler kritik af Ekstra Bladet.

Hele sagen kan læses på www.pressenaevnet.dk”

[Klager] har ved advokat Tage Siboni klaget til Pressenævnet over en forsidehenvisning og en artikel bragt i Ekstra Bladet den 25. december 2012, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Ekstra Bladet bragte den 25. december 2012 følgende forsidehenvisning

” VANEFORBRYDER

- Ulovlige behandlinger i kælderlokale

- Tilbyder nervøs patient øl og sprut.”

Inde i avisen bragte Ekstra Bladet på side 6 artiklen ”[KLAGER] STIKKER ULOVLIGT LØS” med underrubrikken ”SÅ ER DEN GAL IGEN

Penislægen laver ulovlige behandlinger på klinik i Rødovre – tilbyder spiritus til nervøse patienter”.

Af artiklen fremgik følgende

”Skandalelægen [Klager] har umådeligt svært ved at styre sig, når det kommer til sprøjter og plastikkirurgi.

Ekstra Bladet kan i dag afsløre, at [Klager] har udført Botox-behandlinger i klinikken [Klinik A] i Rødovre.

En klinik, som ikke har tilladelse til at udføre Botox eller andre kosmetiske behandlinger.

Men [Klager] er tilsyneladende ligeglad med, at han igen ulovligt stikker løs.

Foregik i en kælder

Ekstra Bladet bestilte forleden tid til en Botox-behandling i klinikken under dække af at være en tilfældig kunde.

Behandlingen foregik i en kælder under forretningen [Forretning].

Begge forretninger ejes af [Person A].

I kælderlokalet stod [Klager] og [Person A], og der var knap gået et par minutter, før [Klager] stod med nålen i hånden.

Klar til ulovligt at svinge Botox-sprøjten.

Lige inden penislægen ville stikke, kom Ekstra Bladets muldvarp med en opdigtet forklaring om, at hun troede, at Botox var en creme, man smurte ind i huden, og at hun ikke turde, når der skulle stikkes.

Herfra forsøgte de to herrer sig med alternative overtalelsesmetoder.

- Han kan godt få lov til at stikke mig i panden, hvis du vil se, hvordan det ser ud, foreslog [Person A].

- Du kan også gå ind ved siden af og tage en tequila, så er du meget mere rolig, fortsatte han.

[Klager] tilføjede: - Det er faktisk en meget god idé.

Drik en øl, så er du mere rolig.

Eller har du måske noget cognac, [Person A]?

Tilbyder piller

Ekstra Bladets udsendte afslog de generøse tilbud om spiritus for at dulme nerverne.

Men makkerparret fortsatte ufortrødent.

- Jeg har nogle Dolol (morfinlignende middel i pilleform, red.), hvis det er.

Sidst jeg skulle tatoveres, spiste jeg to, og der sad jeg og savlede, grinte [Person A].

- Ja, de virker altså meget godt, sagde [Klager].

- Vil du prøve en Dolol? spurgte ejeren af klinikken i et sidste overtalelsesforsøg.”

Til artiklen var bragt en faktaboks med rubrikken ”SÅDAN ER REGLERNE”.

Af denne fremgik følgende

” Når en sundhedsperson ønsker at lave kosmetiske behandlinger, er det ikke nok at have en autorisation.

Man skal nemlig samtidig registreres af Sundhedsstyrelsen.

Det betyder, at styrelsen skal godkende, hvilke behandlinger sundhedspersonen ønsker at lave, samt på hvilken adresse det skal foregå.

[Klager] har ifølge Sundhedsstyrelsen kun tilladelse til at udføre kosmetiske behandlinger på sin klinik [Klinik B] i [Adresse] i København.

Men det er åbenbart ikke godt nok for plastikkirurgen, der altså igen har taget ulovlige metoder i brug for at skaffe sig lidt ekstra lommepenge.

Det er langtfra første gang, penislægen bryder loven.

Gennem flere år har han udført et hav af penisforlængelser, brystforstørrelser og fedtsugninger, som har fået en lang række af patienter til at beskylde ham for skamferinger og ødelagte liv, og Patientklagenævnet (i dag Patientombuddet, red.) til at udtale skarp kritik i flere sager.”

På samme side bragte Ekstra Bladet artiklen ”[Klager]

Kan du ikke ringe til [Person A]?”.

Af denne fremgik følgende

”Det er en stille [Klager], der tager telefonen, da Ekstra Bladet ringer.

- Vi ved, at du har lavet Botox-behandlinger hos [Klinik A].

Men de har ingen tilladelse.

Hvorfor gør du det så? –

Jeg har ikke noget med det at gøre.

Så kan du ikke ringe til [Person A]?

- Men du ved jo godt, at du heller ikke selv har tilladelse til at lave behandlinger på den adresse?

- Snak med [Person A].

Er det okay?

Tak skal du have, siger [Klager] og lægger røret på.”

Samme dag bragte Ekstra Bladet på side 7 artiklen ”[Person A]

Ja okay... vi har vist givet noget Botox”.

Af artiklen fremgik følgende

”[Klinik A] har hyret plastikkirurgen [Klager] til at udføre Botox-behandlinger.

Men hverken klinikken selv eller [Klager] har tilladelse til at lave behandlinger i deres kælderforretning i Rødovre.

- I har ingen tilladelse til at lave Botox-behandlinger.

Hvorfor gør I det så?

- Det gør vi heller ikke, siger ejer [Person A].

- Vi har været der og set, at [Klager] stod klar med sprøjten.

Hvordan vil du så forklare det?

- Det har han ikke gjort.

Han har kun lavet konsultationer.

Vi har bare vist folk, hvordan det set ud, fastholder han.

Senere på dagen sadler [Person A] om.

Han påstår dog, at han ikke vidste, at der er blevet lavet Botox-behandlinger.

- Nu har jeg lige snakket med min makker, som styrede biksen den dag.

Der er åbenbart tre personer, der er blevet behandlet hos os, siger [Person A] nu.

Men at [Person A] ikke vidste, at folk blev Botox-behandlet, er ikke helt i overensstemmelse med sandheden.

[Person A] fortæller nemlig Ekstra Bladet, hvad hans kone hedder.

På hendes Facebookprofil kan man se billeder af de to sammen, og manden på billederne er den mand, som tilbød tequila til Ekstra Bladets muldvarp.

Altså [Person A].

Desuden skriver kvinden, at hun er gift med manden på billederne.

[Klager]s fejl

[Person A] mener desuden, at det hele er [Klager]s fejl.

- Ifølge min makker har [Klager] ringet til Sundhedsstyrelsen og spurgt, hvordan han skulle forholde sig, når han skulle ud at arbejde hos nogle andre.

Der fik han besked på, at det ikke var noget med, at vi skulle søge om det, fordi [Klager] selv havde tilladelse til at lave behandlingerne.”

På samme side bragte Ekstra Bladet artiklen ”SUNDHEDSSTYRELSEN

Han skal stoppe - lige med det samme”, hvoraf følgende fremgik

”Ejeren af [Klinik A], [Person A], fortæller, at [Klager] har fået o. k. til behandlingen af Sundhedsstyrelsen.

Men det er ikke rigtigt, siger [Person B], der er sektionsleder for Tilsyn og Patientsikkerhed i Sundhedsstyrelsen.

- Det har vi på ingen måde sagt.

- Det ville aldrig kunne lade sig gøre bare at få en tilladelse over telefonen.

- [Klager] laver ulovlige behandlinger på klinikken i Rødovre.

Han har flere gange bevist, at han er ligeglad med loven.

Hvordan tænker I om det?

- Hvis det er rigtigt, at det er ham, der har udført de behandlinger på klinikken i Rødovre, så følger vi straks op på det.

Det er ulovligt, og derfor får det jo nogle konsekvenser.

- Hvad vil I gøre?

- Han får med det samme besked om, at det er ulovligt, og at det skal stoppe omgående.

Og så følger vi sagen nøje derfra.

Han må under ingen omstændigheder foretage sig de ting.

- [Klager] må gerne lave kosmetiske behandlinger på sin egen klinik.

Fratager I ham den registrering nu?

- Det kommer fuldstændig an på, hvad der er foregået.

Vi skal til at afdække det nu.

- Men det er klart, at det er rigtig, rigtig alvorligt, hvis han foretager kosmetiske behandlinger, som han ikke er registreret til.

- Og hvad med [Klinik A]?

- Vi vil med det samme skrive til klinikken, at det er ulovligt, og at det skal stoppes.”

Til artiklerne var bragt to billeder af [Klager] med billedteksten

”Ta’ en tequila

[Klager] er klar til at fylde botox i Ekstra Bladets muldvarp, og han diskuterer med ejer af klinikken [Person A], om tequila eller cognac er bedst til at dulme nerverne”

Desuden var bragt billeder af en række ældre artikler fra Ekstra Bladet om [Klager].

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Advokat Tage Siboni har anført, at [Klager] lovligt driver virksomhed som læge og plastikkirurg.

Han kan derfor blandt andet gennemføre botox-behandlinger af sine patienter.

Det ville formentlig ikke være i overensstemmelse med gældende bestemmelser, hvis en sådan behandling blev foretaget på en anden adresse end klagers sædvanlige klinik.

Ifølge Ekstra Bladets journalist kunne der være sket en mindre ambulant behandling på en anden adresse end den, hvorpå [Klager] har registreret tilladelse til botoxbehandlinger.

En sådan behandling skete imidlertid ikke.

Desuden går anklagen på, at [Klager] skulle have tilbudt Ekstra Bladets journalist en beroligende drik.

Intet af disse to forhold kan betegnes som ”forbrydelser”, og forsidehenvisningen ”vaneforbryder” er således ikke korrekt.

Klagen omfatter herudover, at Ekstra Bladet anvender en undercover journalist og skjult kamera i en helt bagatelagtig sag samt hele den usaglige tilgang til sagen i den trykte artikel på side 6 med formuleringerne

”…Men [Klager] er tilsyneladende ligeglad med, at han igen ulovligt stikker løs...

Klar til ulovligt at svinge botox-sprøjten…”

Klager har endvidere henvist til Pressenævnets sag nr. 11-70-00116.

I den forbindelse har klager anført, at det må anses for en skærpende omstændighed, at Pressenævnet tidligere har udtalt kritik af Ekstra Bladet.

2.2 Ekstra Bladets synspunkter

Ekstra Bladet har indledningsvis generelt anført, at [Klager] er en i offentligheden kendt, berygtet og kontroversiel læge, som især har haft offentlighedens, Retslægerådets, Sundhedsstyrelsens, Patientklagenævnets (Patientombuddets), Anklagemyndigheden og domstolenes opmærksomhed på grund af et utal af mislykkede og invaliderende behandlinger og operationer mv.

Herudover har Ekstra Bladet overfor de konkrete klagepunkter anført følgende

Forsidehenvisning

Rubrikken ”Vaneforbryder” er Ekstra Bladets berettigede, kritiske og subjektive vurdering af klager, som har fuldt tilstrækkelig grundlag i klagers gentagne lovovertrædelser, overtrædelser af sundhedslovgivningen, overtrædelser af påbud og henstillinger fra Sundhedsstyrelsen og sundhedsmyndighederne og overtrædelser af gældende faglige normer og anvisninger vedrørende behandlinger.

Rubrikken, der gengiver Ekstra Bladets subjektive vurdering og opfattelse står i øvrigt ikke alene, og er gengivet ufuldstændigt i klagen.

Rubrikken, der skal vurderes i sin helhed, viser således, at den sigter til det faktum, at [Klager] – nu igen – er blevet afsløret i ulovlige og tvivlsomme behandlinger og behandlingsmetoder ved udøvelsen af sit virke som læge, og at en ny sag nu kan tilføjes den lange liste over ”sager” vedrørende klagers behandlinger og det gennem årtier kendte mønster for klagers kontroversielle virke som læge, hvor han konstant er i konflikt med lovgivningen og sundhedsmyndighederne.

Det fremgår af artiklen ”SUNDHEDSSTYRELSEN

Han skal stoppe – lige med det samme” , at sundhedsmyndighederne ser med stor alvor på sagen.

Undercover journalist

Hvad angår anvendelsen af en undercover journalist har Ekstra Bladet gjort gældende, at sagen er af væsentlig samfundsmæssig og offentlig interesse.

Klager er i forvejen en kontroversiel læge, der gennem mange år har overtrådt regler og påbud ved udøvelsen af sit virke.

Han har været frataget sin autorisation, han har udført behandlinger i Danmark og Sverige under udgang fra fængslet, selvom autorisationen var frataget ham, han har fået voldsom kritik fra Patientklagenævnet og Retslægerådet i en lang række afgørelser og udtalelser, og Sundhedsstyrelsen og Anklagemyndigheden fører sag om fratagelsen af hans autorisation osv.

Generelt har det altid væsentlig samfundsmæssig og offentlig interesse, hvis der foregår ulovlige behandlinger i Danmark – i sidste ende er det et spørgsmål om at opretholde patientsikkerheden og patienternes tillid til sundhedssystemet.

Både af hensyn til de patienter, som kan komme under klagers kniv, men også af hensyn til den offentlige debat om, hvorledes det kan lade sig gøre, at klager gang på gang kan overtræde gældende regler uden at dette får konsekvenser og uden at sundhedsmyndighederne griber adækvat ind, kan og skal en sag som den foreliggende omtales, hvis pressen skal opfylde sin rolle som ”public watchdog”.

Uden at anvende en opsøgende ”undercover” journalist kunne Ekstra Bladet ikke dokumentere forholdene og dermed afsløre klager udføre ulovlige behandlinger med Botox, og at han som læge om nødvendigt – for indtjeningens skyld – opfordrer sine tøvende og usikre patienter til at dulme nerverne med spiritus eller dolol.

De ulovlige behandlinger ville ikke være blevet opdaget ved at tage telefonisk kontakt eller på anden måde henvende sig til klager eller [Person A], men ville tværtimod blot blive benægtet.

Formulering

De påklagede udsagn, der ikke er fuldstændigt gengivet, skal læses i hele deres kontekst og gengiver blot journalistens oplevelser af begivenhederne, som de rent faktisk fandt sted.

Udsagnet ”men [Klager] er tilsyneladende ligeglad med, at han igen ulovligt stikker løs” er journalistens subjektive vurdering af begivenhederne, og hvad angår udsagnet ”Klar til ulovligt at svinge Botox-sprøjten” er det en kendsgerning, at [Klager] efter få minutter i klinikken stod klar med en sprøjte med Botox – og en genstand eller dololpille til at overbevise den modvillige patient.

Udsagnet lyder i øvrigt korrekt citeret som følger

”I kælderlokalet stod [Klager] og [Person A], og der var knap gået et par minutter før [Klager] stod med nålen i hånden.

Klar til ulovligt at svinge Botox-sprøjten”, hvilket er en korrekt beskrivelse af det faktiske hændelsesforløb.

Ekstra Bladet har henvist til Pressenævnets sag nr. 11-70-00116.

I den forbindelse har Ekstra Bladet påpeget, at Pressenævnet ikke fandt anledning til at kritisere Ekstra Bladet i sagen, som omhandlede Ekstra Bladets omfattende og kritiske gennemgang af [Klager]s forhold, og Ekstra Bladets anvendelse af betegnelser som ”penisfusker” og ”fedtklamphugger”.

Dog udtalte Pressenævnet kritik af et mindre og rent formelt punkt, som er uden betydning for sagens substans.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Inger Bach, Ulrik Holmstrup og Marianne Druedahl.

Forsidehenvisning

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at rubrikker og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel.

Dette gælder også de såkaldte spisesedler, jf. punkt A.6.

Ifølge Den Danske Ordbog anses en vaneforbryder for en person, der jævnlig begår forbrydelser og lever en kriminel tilværelse.

Pressenævnet finder ikke, at Ekstra Bladet i de artikler, rubrikken ”VANEFORBRYDER” henviser til, har dokumenteret at [Klager] jævnlig begår forbrydelser og lever en kriminel tilværelse.

Nævnet finder derfor, at forsidehenvisningens formulering savner dækning i de pågældende artikler, hvorfor nævnet udtaler kritik af Ekstra Bladet.

At det af artiklerne fremgår, at Patientklagenævnet [pr. 1. januar 2011

Patientombuddet] i flere tilfælde har udtalt skarp kritik af [Klager] kan ikke føre til andet resultat.

Nævnet udtaler derfor kritik.

Undercover journalist

Pressenævnet finder det som udgangspunkt betænkeligt at bringe materiale indhentet ved skjult kamera, uden efterfølgende samtykke.

En sådan fremgangsmåde kan kun være berettiget efter en nøje afvejning i hvert enkelt tilfælde af den samfundsmæssige interesse i forhold til den enkeltes krav på beskyttelse.

Pressenævnet finder imidlertid, at der er en klar samfundsmæssig interesse i en omtale af, hvorvidt der foretages kosmetiske behandlinger, herunder botoxbehandlinger, på klinikker, der ikke har den fornødne tilladelse hertil.

Det er nævnets opfattelse, at den fornødne dokumentation for, at der blev foretaget eller forsøgt foretaget behandlinger på klinikken i Rødovre uden fornøden tilladelse fra myndighederne, kun vanskeligt kunne fremskaffes uden anvendelse af skjult kamera.

Nævnet finder derfor ikke, at Ekstra Bladet har tilsidesat god presseskik på dette punkt.

Nævnet finder på tilsvarende vis ikke anledning til at udtale kritik af, at Ekstra Bladets journalist ved besøget på klinikken i Rødovre undlod at oplyse, at vedkommende kom fra Ekstra Bladet, idet dette var nødvendigt for at kunne dokumentere, at [Klager] og [Person A] udførte eller forsøgte at udføre botox-behandlinger på klinikken uden fornøden tilladelse fra myndighederne.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik.

Forelæggelse

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. de vejledende regler for god presseskik, punkt A.3.

Artiklerne indeholder oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager].

Disse oplysninger har derfor skullet efterprøves i særlig grad, inden de blev bragt, først og fremmest ved forelæggelse for klager.

På baggrund af parternes oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Ekstra Bladet efter journalistens besøg, men inden offentliggørelsen af artiklerne har rettet kontakt til både [Klager] og [Person A] for at forelægge oplysningerne indhentet af journalisten med henblik på en kommentar.

[Klager] og [Person A]s udsagn er bragt i artiklerne ”[Klager]

Kan du ikke ringe til [Person A]?” samt ”[Person A]

Ja okay… vi har vist givet noget botox” i nær sammenhæng med de påklagede artikler.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik.

Vurderinger

Pressenævnet finder, at formuleringerne ”…Men [Klager] er tilsyneladende ligeglad med, at han igen ulovligt stikker løs…” og ”…Klar til ulovligt at svinge botox-sprøjten…” kan give læserne det indtryk, at klager har foretaget ulovlige behandlinger på klinikken [Klinik A] i Rødovre, hvilket kan være egnet til at virke skadeligt, krænkende eller agtelsesforringende for klager.

Pressenævnet finder imidlertid, at disse udsagn klart fremstår som journalisternes vurderinger af det handlingsforløb, der foregik under journalistens besøg på klinikken i Rødovre og ikke som oplysninger af faktisk karakter.

Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet at offentliggøre følgende

”[ Rubrik]

Ekstra Bladet får kritik af Pressenævnet for forside om læge [Klager]

[Brødtekst]

Vaneforbryder skrev Ekstra Bladet i december 2012 på forsiden som henvisning til artikler inde i bladet om, at læge [Klager] udfører eller forsøger at udføre behandlinger, han ikke har tilladelse til at udføre.

En vaneforbryder er betegnelsen for en person, der jævnlig begår forbrydelser og lever en kriminel tilværelse.

Pressenævnet finder ikke, at Ekstra Bladet i de artikler, rubrikken ” VANEFORBRYDER” henviser til, har dokumenteret, at [Klager] jævnlig begår forbrydelser og lever en kriminel tilværelse.

Nævnet finder derfor, at forsidehenvisningens formulering savner dækning i de pågældende artikler, hvorfor nævnet udtaler kritik af Ekstra Bladet.

Hele sagen kan læses på www.pressenaevnet.dk”

Afgjort den 16. april 2013