Pressenævnets kendelse i sag 12-70-00391

Pressenævnets kendelse i sag 12-70-00391

Resumé

I udsendelserne [Bank] Skamstøtte I og [Bank] Skamstøtte II bliver to advokater hængt ud uden at få mulighed for at komme til orde.

Mændene bag udsendelserne har selv personlige interesser i emnet og burde derfor have været ekstra omhyggelige med at tjekke oplysningerne.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Pressenævnet bemærker indledningsvist, at spørgsmålet om, hvorvidt forhold er injurierende, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Dette forhold behandles derfor ikke.

Pressenævnet bemærker videre, at det falder uden for nævnets kompetence at tage stilling til, hvorvidt parterne hver især har handlet inden for DG-TVs vedtægter.

Dette forhold behandles derfor ligeledes ikke.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den, der kan være krænket, jf. punkt A.1-A.3.

Pressenævnet lægger til grund, at [Person B] og [Person C] har udgjort redaktionen på DG-TV.

Ligeledes har de siddet i bestyrelsen for DG-TV.

Nævnet finder, at disse forhold gav [Person B] og [Person C] anledning til i en nyhedsdækning, hvor de selv har personlige interesser, at være særlige varsomme med, at oplysningerne er korrekte, og at de krænkede personer får lejlighed til at udtale sig.

Nævnet finder, at de påklagede udsagn i sammenhæng med de øvrige dele af ”[Bank] Skamstøtte I” og ”[Bank] Skamstøtte II” kan være egnede til at virke skadelige, krænkende eller agtelsesforringende for klagerne og burde have været kontrolleret inden offentliggørelsen, herunder ved forelæggelse for klagerne, så deres synspunkter også fremgik af udsendelsen.

Nævnet finder ikke, at DG-TV i tilstrækkelig grad har forsøgt at forelægge oplysningerne for klagerne.

Da forelæggelse således ikke skete, kom udsendelsen til ensidigt at gengive [Person B] og [Person C]s synspunkter.

Nævnet udtaler derfor kritik.

Pressenævnet finder, at DG-TVs betegnelse af [Klager 1], som ”højesteretsadvokat” ikke er korrekt, idet betegnelsen rettelig burde være advokat(H).

Nævnet finder imidlertid ikke, at dette er tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik.

Af udsendelsen ”[Bank] Skamstøtte II” fremgår udsagnet ”For vedtægterne siger: der kan ikke komme nogen ny ledelse før i 2013”.

Parterne har afgivet modstridende forklaringer for så vidt angår dette forhold samt hvorvidt [Person A] har meldt sig ud af bestyrelsen.

På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for nævnet, kan Pressenævnet ikke tage stilling til, hvilken forklaring, der er den rigtige.

Nævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik.

Det fremgår ligeledes af udsendelsen, at [Advokatfirma B] har stillet krav om betaling af salær som betingelse for at forhandle om et forlig i sagen.

Parterne har afgivet modstridende forklaringer om rigtigheden af dette.

På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for nævnet, kan Pressenævnet ikke tage stilling til, hvilken forklaring, der er den rigtige.

Nævnet har lagt vægt på, at DG-TV pr. e-mail har fremlagt dokumentation for brugen af dette udsagn.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik.

Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger og hvad der er kommentarer jf. punkt A.4.

Nævnet finder, at udsagnet ”De er simpelthen så tåbelige den her advokat [Klager 1] og advokatfuldmægtig [Klager 2], at de har klaget over, at vi har sagt sandheden om dem” som fremgår af ”[Bank] Skamstøtte II”, klart fremstår, som DG-TVs vurdering og ikke som en faktisk oplysning.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik.

Pressenævnet finder ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af DG-TV.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af DG-TV at offentliggøre følgende

”[rubrik]

DG-TV får kritik af Pressenævnet for ensidige udsendelser

[underrubrik]

Programmerne [Bank] Skamstøtte I og [Bank] Skamstøtte II , der er blevet vist på DG-TV, får kritik for at være ensidige og for ikke at lade modparten komme til orde.

[brødtekst]

Udsendelserne handler om DG-TV, og de to tilrettelæggere, [Person B] og [Person C], begge fra DG-TV, har derfor personlige interesser i udsendelserne.

Et medie er forpligtet til at tjekke, at de oplysninger der bringes er rigtige og netop fordi tilrettelæggerne har personlige interesser i sagen, burde de, ifølge Pressenævnet, være ekstra omhyggelige.

Det er ikke sket.

Desuden får personer der bliver kritiseret i udsendelserne ikke mulighed for at udtale sig.

Det gør udsendelserne ensidige.

Derfor får DG-TV kritik af Pressenævnet.

Hele sagen kan læses på www.pressenaevnet.dk”

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget til Pressenævnet over to udsendelser fra DG-TV, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

DG-TV blev stiftet i maj 2011.

Bestyrelsen bestod af formand [Person A], næstformand [Person B] og sekretær [Person C].

Der opstod efter stiftelsen en strid mellem bestyrelsesmedlemmerne om, hvem der havde den legitime ledelse i DG-TV.

Hvad der herefter skete, har parterne afgivet modstridende forklaringer om.

DG-TV bragte i uge 49 i 2012 udsendelsen ”[Bank] Skamstøtte I” , som er produceret af [Person B] og [Person C].

Af udsendelsen fremgik bl.a. følgende

” [Bank] Skamstøtte I

[00.39-02.10]

[Person B]

Så er vi rykket hen til den bank, hvor alle DG-TVs ulykker begyndte.

Vi havde oprettet konti i [Bank], vi havde levet op til alle forpligtelser i forhold til at lave vedtægter og aflevere dem i banken og stiftelsesprotokol og aflevere det i banken og også det her med at skrive under på; hvem er det så, der er kontofuldmagtshaver?

Og der var jeg den eneste, som netop var det.

Og det alt sammen det har de vidst i banken.

De får en anmodning fra en forrykt advokat i København, der hedder [Klager 1], jeg døber dig.

Og denne Højesteretsadvokat han sendte en anmodning sammen med sin advokatfuldmægtig, [Klager 2], om, at [Bank] skulle spærre kontiene for den legitime ledelse og overføre pengene til en afrikansk stammehøvding [Person A], som har en kirke oven i købet i København, [Kirke] med udgangspunkt og udspring i Lagos, Nigeria.

Der skulle pengene overføres til, og så kunne vi ellers rende og hoppe.

Denne anmodning var funderet på vedtægtsstridige beslutninger, en parallelbestyrelse og et parallelt repræsentantskab opfundet, frit opfundet til lejligheden.

Dybt, dybt beskæmmende for [Bank].

[05.35-06.05]

[Person B]

Fordi Kulturministeriets penge naturligvis skal gå til de øremærkede formål.

De skal ikke gå til en bank, der bare beslaglægger dem, og de skal heller ikke gå til en advokat, som opkræver uhyrlige regninger, endda fra DG-TV, som aldrig nogensinde har ansat manden.

Der har vi også forsvaret Kulturministeriets penge.

Vi har også sørget for, at pengene fra Kulturministeriet ikke skulle havne i en stor afrikansk, sort gryde fra Lagos, Nigeria.

[08.16-08.46]

[Person C]

Ekskluderet, ja, men fra hvilken forening?

Ikke fra DG-TV.

For at få magten over DG-TV oprettede den afrikanske pinsekirkepræst [Person A] sammen med sin advokat og nogle af hans afrikanske venner en falsk bestyrelse og repræsentantskab helt uden om DG-TVs vedtægter, som ikke giver mulighed for nye medlemmer før en gang i 2013.

[09.07-09.37]

[Person B] [i telefonsamtale med filialdirektør for [Bank] i Ringe, [Person D]]

For det andet så går selv samme advokatfuldmægtig [Klager 2] ind i bestyrelsen, og når han i første omgang ikke har sørget for, at legitimiteten for at vade ind i DG-TV er til stede for ham som advokat, og han dernæst personligt træder ind i selv samme bestyrelse, så er det at vi sætter, så gør vi ham personlig ansvarlig for, at han personligt har sat sig ind i bestyrelsen, og øjeblikkeligt hopper han ud af bestyrelsen, for han ved godt, at denne her den er gal.

[10.22-10.32]

[Person B] [i telefonsamtale med filialdirektør for [Bank] i Ringe, [Person D]]

Jamen hvad kan feje argumentet af vejen, at I ikke skal lytte til en advokat hvis legitimitet ikke er til stede som hverken advokat eller bestyrelsesmedlem?

[11.21-12.27]

[Person B] [i telefonsamtale med filialdirektør for [Bank] i Ringe, [Person D]]

Det vil sige, at I er fuldstændig klar over alt, hvad der foregår i denne her sag, og så gør I ingenting?

Og I ønsker ikke at komme frem med hverken juraen i det omkring hvad for en jura, jamen ved du hvad, altså [Person D], man kan jo ligeså godt snakke med en eller anden spejderklub.

Det er da utroligt.

I vil ikke engang komme frem med juraen for, at en bank, at I som bank kan lukke konti og under hvilke vilkår, I kan gøre det?

I gør det ud fra ren og skær føleri og ønsketænkning om, at man kan blive enig med en tyveknægt.

Det kan I da ikke selv, hvis der kommer en bankrøver, vel?

Nej.

Er det ikke et argument?

[Person D] [i telefon]

Jamen det undrer mig meget, at det er os, der skal angribes i stedet for, at I finder ud af, hvad der er, der er galt i den her forening og finder ud af, hvordan den skal drives fremadrettet.

[Person B]

Det, der er galt i denne her forening, det er, at.

Det der er galt [Person D], det er, at vi har [Bank], som har valgt at honorere en tyveknægts ønsker om at få fat i de her penge, og det er derfor, at der er et problem.

Problemet er [Bank] og ikke nogen som helst andre.

[18.23-19.03]

[Person B] [i telefonsamtale med underdirektør og chef i juridisk afdeling, [Person E]]

Altså det er klart, at når enhver logik siger, at der er tale om hijacke, og der er tale om, at en advokat han ikke har legitim adgang helt notorisk, så..

[Person E]

Jamen skulle du så ikke snakke med din advokat om hvad mulighederne er for at komme videre i denne sag?

[Person B]

Jo men det gør vi jo også, men men, men det er jo kun domstolene, [Person E], og det ved du jo godt, at det er jo det som modparten, [Klager 2], og [Advokatfirma A] og [Firma A] og og [Advokatfirma B] osv., de her skiftende firmaer, det ved de jo også godt.

De ved jo godt, hvordan I reagerer som bank, og det udnytter de jo.

[24.28-24.50]

[Person C]

Bliv enige med røverne eller gå konkurs - I vælger selv.

Man skal vist være rigtig højt placeret i [Bank] for ikke at forstå, at man i den her sag er blevet brugt som en flok banditters nyttige idiot, uden hvis hjælp deres forehavende aldrig ville kunne gennemføres.

[25.15-25.45]

[Person C]

12 millioner kroners spørgsmålet er nu om topchef i [Bank], [Person F], kan indse, at når der står i vedtægterne, at der ikke kan vælges nye medlemmer ind i DG-TVs øverste ledelse før en gang i 2013, så giver det overhovedet ikke mening, at banken spærrer for den oprindelige ledelses adgang til at disponere over kontiene efter ordrer fra personer, som først kan vælges ind en gang i 2013.

[26.02-27.25]

[Person C]

Men hvad blev så beskeden fra [Person F]?

Jo, afvent en domstolsafgørelse og gå konkurs.

Eller få en gruppe falsknere, som har overtrådt næsten alt, hvad overtrædes kan, til at give jer et stykke papir, som giver jer lov til at bruge jeres egne konti – så skal vi nok åbne dem.

Hvilke krav har disse personer så stillet for at give os et sådant stykke papir?

Jo, for i det hele taget at gå i en forhandling, forlangte deres advokat, [Klager 1], indledningsvist 77.000 kroner, foruden vi også skulle skrive under på, at vi gav dem alle sammen totalt ansvarsfrihed for hvad de havde gjort.

Man skulle næsten tro, at de selv mener, at de har behov for en sådan ansvarsfrihed.

[Skærmbillede er indsat med følgende tekst

Citat

DG-TV, [Person B], [Person C] og deres advokater forpligter sig til uigenkaldeligt til hverken på egne vegne, af DG-TV eller andre at rejse noget KRAV eller KLAGE mod [Person A], [Klager 2], [Advokatfirma B] eller [Klager 1].

[Advokatfirma B]!

Ingen med rent mel i posen ville nogensinde kræve det!]”

Den 7. december 2012 klagede [Klager 2] og [Klager 1] til Pressenævnet.

DG-TV bragte efterfølgende – på et ikke nærmere oplyst tidspunkt - udsendelsen ” [Bank] Skamstøtte II”.

Af udsendelsen fremgik følgende

[00.00 – 02.05]

” [Person C]

Dagens program bliver i dag meget, meget anderledes end normalt.

Det handler blandt andet om, hvad der skete, da DG-TV kom i kløerne på den danske magtelite, som groft misbrugte den tillid og respekt, de ellers normalt nyder i samfundet.

Men se med her.

[Person B]

Hvad er så seneste udvikling i DG-TV-sagen?

For man må jo sige, at DG-TV-sagen den har alle ingredienser til en sand kriminalfilm.

Faktisk så består den jo af en pinsepræst og nogle højesteretsadvokater og en bank og et system.

Og man skulle jo tro, at i løbet af forholdsvis kort tid, jamen så kan de her høje og fine mennesker finde ud af at løse en så simpel sag, som vi jo har dokumenteret, at det her er – nemlig et spørgsmål om, at der står noget i vedtægterne, som vi naturligvis skal sørge for, til alles bedste, bliver opfyldt.

Hvad er så seneste udvikling?

Er kontiene gået op eller hvad?

Det er jo det vores seere, vores kære DG-TV-seere, de spørger om.

Er kontiene gået op?

Kære seere, der er ikke sket noget som helst.

[Herefter følger en kort repetition af sagen med klip fra den tidligere udsendelse] .

[04.18-19.30]

[Person B]

Lad os gå tilbage til hvad er seneste udvikling.

Jo der er da sket en udvikling, for vi har hørt fra en eneste fra vores modpart.

Og det var deres reaktion på, at vi netop blev nødt til at gå til offentligheden med denne her film, for hvad gør man ellers, når man render panden mod muren hos alle og i virkeligheden ikke får hjælp nogen steder fra?

Der står sådan her fra Pressenævnet, at [Klager 1], højesteretsadvokat, og advokatfuldmægtig [Klager 2] har klaget til Pressenævnet, og så er der så vedlagt en kopi, og det er så [Advokatfirma B]s klage til Pressenævnet, hvor der står: ”vi klager hermed over fjernsynsdokumentaren [Bank] Skamstøtte, som er produceret af [Person B] og [Person C].” Og så står der en masse om alt muligt, og så kommer de så frem med, at det er nogle bestemte udtalelser, de så ikke kunne lide.

Og for lige at sætte overskriften på det her, så er det altså sådan, at når man tager en stok og slår den ned i mellem en flok hunde, så hyler den hund, man rammer.

Det er simpelthen overskriften, vil jeg sige, på [Advokatfirma B]s klage til Pressenævnet.

De er simpelthen så tåbelige de her, den her advokat [Klager 1] og den her advokatfuldmægtig [Klager 2], at de har klaget over, at vi har sagt sandheden om dem i stedet for at gribe i egen barm og så sige undskyld for Guds skyld for alt det lort, vi har lavet.

Vi har brugt nogle udtryk som ”forrykt advokat” i vores første udsendelse, fordi vi mener, at det er forrykt, at en advokat og en advokatfuldmægtig fra [Advokatfirma B] kan gå sammen med en pinsepræst i København om at lave en parallelbestyrelse, et parallelt repræsentantskab og så smide det, nogle beslutninger og dispositioner i hoved på [Bank] og få dem til at lukke det hele og sende pengene over til dem.

Det, synes vi, er forrykt, fordi der står, fuldstændig notorisk i vores vedtægter, at der kan ikke vælges nye personer ind i ledelsen før i 2013.

Og det vil jo så sige, at så er al den ballade, der har været i hele ni måneder, det er en ballade om ingenting, fordi loven, vi forholder os til, det er naturligvis vedtægterne i foreningen, og de har en gang for alle afgjort de her ni måneders vanvid.

Og det havde det afgjort inden de her ni måneders vanvid med [Bank] og nogle forrykte modparter.

Ja, det er afgjort på forhånd, for vedtægterne siger; der kan ikke komme nogen ny ledelse før i år 2013, og alligevel honorerer [Bank] i 2012 en flok kupmagere.

Er man ikke kupmager, når man kommer med nogle lister over nogle mennesker, som lige pludselig sidder i ledelsen, og som ikke kan sidde i ledelsen i henhold til vedtægter før en gang i 2013, og der er det i øvrigt kun den legitime ledelse, der kan vælge nye medlemmer ind.

Den her sag den er simpelthen så forrykt, og den er komisk og tragisk på samme tid, på en og samme tid.

En anden formulering, som advokat [Klager 1] og advokatfuldmægtig [Klager 2] besværer sig over, det er ”vedtægtsstridige beslutninger”, ”en parallelbestyrelse” og ”opfundet frit til lejligheden”.

Jamen det er per definition det, der er sket.

Så står der ”en advokat, som opkræver uhyrlige regninger”.

Vores advokat sagde, at det var af en eksorbitant størrelsesordning de der regninger, der kom fra modpartens advokat til os, men hvordan kan vi få regninger fra modpartens advokat?

Man betaler jo kun regninger, til dem, man selv har ansat, så i virkeligheden er de gået ind i vores firma, forsøgt at gå ind i vores firma, og lavet deres egen ansættelseskontrakt med os, selvom de samtidig har stjålet vores identitet, så de er os, og vi er ikke os.

Men når regningerne skal betales, så kommer de til os.

Altså bare det, jeg siger her, er vel nærmest vanskeligt at følge med i, og det er lige præcis udtryk for hvilket vanvid, der har været tale om og er tale om den dag i dag.

Det er simpelthen både så sjovt og så tragisk.

Det er de største mennesker i Danmark, sådan som man opfattede mennesker for mange år siden, der har gjort det her.

Højesteretsadvokater, advokatfuldmægtige, pinsepræst, [Bank], ordførende direktør [Person F], chef for juridisk afdeling til afvikling af kundens juridiske ret [Person E] og filialdirektør [Person D].

Det har de lige sørget for.

Det kan da ikke være underligt, at de fleste, jeg snakker med, de siger; jamen det her det er jo kejserens klæder.

Kejseren render rundt uden tøj på og viser sig frem over alt, og den eneste, der tror på, at han har tøj på, selvom han intet tøj har på, det er ham selv.

Alle andre kan godt se; du har ikke en trevl på kroppen.

Tag dig dog sammen!

Og det kan vi jo så sige til vores modpart, som jeg lige har nævnt navnene på

Tag jer sammen!

Find virkelighedens verden og få jer et liv.

Så står der her, at de også besværer sig over, at der står ”for det andet går selvsamme advokatfuldmægtig ind i bestyrelsen”.

Det har vi deres egne dokumenter på, og alligevel misbruger de endnu en institution i det danske samfund.

Først har de jo misbrugt, ja selve retssystemet, for de ved, der kommer ikke nogen domsafgørelse, før der bliver anlagt en retssag fra vores side af.

Så kan vi misbruge ventetiden, vi kan gøre, hvad vi vil, i ventetiden.

Så misbruger de deres eget advokatsamfund ved at gøre ting, som det advokatsamfund siger, at det kan man ikke.

Det er de ligeglade med.

Så misbruger de Pressenævnet ved at smide nogle ting ind og besvære og bruge tiden, den kostbare tid, som Pressenævnet skal bruge på nogle fornuftige ting, og så skriver de noget, som er direkte løgn.

De skriver, at det ikke kan være rimeligt, at vi siger sandheden, nemlig at den der advokatfuldmægtige [Klager 2] gik ind i bestyrelsen i sit eget hjemmelavede, fiktive DG-TV.

Det har vi hans egen dokumenter på, at han gjorde.

Hvor langt er det ikke ude, at advokatsamfundets medlemmer gør sådan?

Og så var en af vores kommentarer jo også, at en advokat, at advokaten ikke havde nogen som helst legitim adgang til DG-TV.

Det er da klart, at man ikke har nogen legitim adgang til DG-TV, når hovedparten af bestyrelsesmedlemmer ved første henvendelse vi fik fra [Person G] var det jo, ved [Advokatfirma A]ne i København.

Når vi så siger til ham; du er da ikke advokat for os, og vi er to ud af tre i ledelsen, så er det da klart, at han ikke er det.

Han lod som ingenting og fortsatte sit kupforsøg.

I virkeligheden på det tidspunkt der var der kun to i ledelsen plus et nyt medlem, fordi ham, som [Person G] repræsenterede, havde meldt sig selv ud.

Kan I se, hvor langt det er ude?

Det er fuldstændig håbløst.

Vi kan dokumentere alt, hvad vi siger.

Det hele.

Så er der en af mine kollegaer, der kom med udtrykket: ”ja, der er tale om en gruppe falsknere, som har overtrådt næsten alt, hvad overtrædes kan”.

Og det er nok det mest betegnende, man kan komme med for ligesom at knytte en form for knude på alt det her.

En gruppe falsknere har overtrådt næsten alt, hvad overtrædes kan.

I virkeligheden kan man spørge sig selv, hvilke advokatetiske regler [Person G], [Klager 1] og [Klager 2] har overholdt i det her spil.

Men jeg vil sige, at det er nok ikke en eneste paragraf, de har overholdt.

Ikke noget som helst advokatetisk har de ment, at de skal leve op til.

[Skærmbillede indsat med teksten

”Men hvad mener andre?

”Dialogen med advokaterne er i øvrigt løbet af sporet i en grad og med AFSTIKKERE, som jeg IKKE har oplevet i mine 25 år som advokat.

Hovedrystende”.

Sagt af advokatkollega

Om [ADVOKATFIRMA B] [Klager 1] og [Klager 2]s ageren i sagen!” ]

[Person B]

Så var der alt det her med, at vores modparts advokat, altså pinsekirkepræstens advokat, [Klager 1] fra [Advokatfirma B], han ville lige pludselig til at have nogle penge fra os for overhovedet at gå ind i en samtale om at nedlægge det falske DG-TV og fjerne deres identitetstyveri. 77.000 kroner!

Som om vi har bedt vores egen bøddel om at slå os ihjel.

Vi har da ikke ansat vores egen bøddel.

Det siger da sig selv.

Hvordan i himlens navn kan et menneske, der kan stave, finde på at skrive sådan noget til os?

Ingen med rent mel i posen ville nogensinde kræve at få penge af sin modpart i advokatsalær, og han ville da heller ikke kræve at få ansvarsfrihed fra alle de synder, han har begået.

Som vi så i sidste udsendelse, så var det sådan, at vi gjorde klart, at de havde skrevet til os, at vi, hvis de skulle forlade den fiktive del af deres egen fantasiverden, så skulle vi skrive under på, at vi hverken ville rejse krav eller klage.

Og var der en ting, vi var klar over, så var det, at vi ville under ingen omstændigheder holde hånden over vores egen bøddel.

Og derfor så sidder vi her i dag på niende måned.

Kontiene er stadigvæk ikke gået op.

Vi venter på, at der sker et eller andet.

Vi kunne virkelig godt tænke os at lave rigtig god TV, og vi synes også selv, at vi er rimelig gode til det, og her der har vi i hvert fald i den grad afsløret vores egne bødler, hvor [Person F] jo i virkeligheden er den største.

Vi har afsløret dem.

I deres forsøg på at slagte os.

Og det er jo i virkeligheden billedet på det her David/Goliat.

Derfor kalder vi det også nogle gange for sjov, DG-TV det er David/Goliat-TV.

Vi kalder det det i det her tilfælde, fordi David ramte Goliat i hovedet med sandheden.

Lyset blev kastet på Goliat, og enhver kunne se, hvem han var.

Han falder fuldstændig omkuld i sandhedens lyse skær ham der Goliat.

Det kan man sige, at det er den der sten ikke også, der rammer ham.

Og billedligt talt i det øjeblik Goliat falder, så falder han med sit eget sværd ned over sin egen hals, har jeg lyst til at sige, det var jo David, der huggede hovedet af ham.

Men det var jo med Goliats eget sværd.

Altså når man forsøger at hugge et sværd i et andet menneske, så vil man selv falde for det sværd.

Tænk sig!

Ikke engang det har man overhovedet tænkt på blandt måske ti advokater i [Bank] og hos vores modparts repræsentanter.

Det har man slet ikke tænkt på.

At det her kan kun gå galt.

[Der vises herefter klip fra den tidligere udsendelse.]

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager 1] og [Klager 2]s synspunkter

[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at udsendelserne ”[Bank] Skamstøtte I” og ”[Bank] Skamstøtte II” fremtræder som værende dokumentarprogrammer, men i virkeligheden er usaglige partsindlæg, der overtræder de presseetiske regler.

”[Bank] Skamstøtte I”

I udsendelsen fremgår følgende udsagn, som er misvisende og partiske: ”forrykt advokat”, ”overføre pengene”, ”afrikansk stammehøvding”, ”vedtægtsstridige beslutninger, ”en parallelbestyrelse opfundet frit til lejligheden”, ”en advokat som opkræver uhyrlige regninger”, ”en stor afrikansk sort gryde fra Lagos Nigeria”, ”oprettede…en falsk bestyrelse og repræsentantskab”, ”for det andet går selvsamme advokatfuldmægtig ind i bestyrelse”, ”at han personligt har sat sig ind i bestyrelsen”, ”hvad kan feje argumentet af vejen”, ”at I ikke skal lytte til en advokat hvis legitimitet ikke er til stede som hverken advokat eller bestyrelsesmedlem”, ”og ønsketænkning om, at man kan bliv enig med en tyveknægt”, ”tyveknægts ønske om at få fat i de penge”, ”en advokat ikke har legitim adgang helt notorisk”, ”det er det som modparten [Klager 2] […] de ved godt, hvordan I vil reagere som bank, og det udnytter de”, ”røverne”, ”ikke kan vælges nye medlemmer før 2013”, ”en gruppe falsknere, som har overtrådt næsten alt, hvad overtrædes kan”, ”ingen med rent mel i posen ville nogensinde kræve det”.

De pågældende udsagn er ikke forelagt klagerne til kommentar.

”[Bank] skamstøtte II”

Klagerne har anført, at udsagnet ”[Klager 1] højesteretsadvokat” er ukorrekt, idet det er ulovligt, at omtale sig som højesteretsadvokat, hvilket [Klager 1] aldrig har gjort.

Udsagnet ”når man tager en stok og slår den ned i blandt en flok hunde, så hyler den hund, man rammer[…] De er simpelthen så tåbelige den her advokat [Klager 1] og advokatfuldmægtig [Klager 2], at de har klaget over, at vi har sagt sandheden om dem” er en partisk, subjektiv og krænkende omtale af klagerne, som præsenteres som en faktuel oplysning.

Udsagnet ”For vedtægterne siger: der kan ikke komme nogen ny ledelse før i 2013” er usand, idet vedtægterne ikke siger således.

Det var i overensstemmelse med vedtægterne, at repræsentantskabet valgte yderligere medlemmer til bestyrelsen samt at ekskludere [Person B] og [Person C].

[Person A] har videre ikke meldt sig ud af bestyrelsen.

I udsendelsen fremgår udsagnet ”Så er der en af mine kollegaer, der kom med udtrykket ”ja, der er tale om en gruppe falsknere, som har overtrådt næsten alt, hvad overtrædes kan”.

Og det er nok det mest betegnende, man kan komme med, for ligesom at knytte en form for knude på alt det her.

En gruppe falsknere har overtrådt næsten alt, hvad overtrædes kan.

I virkeligheden kan man spørge sig selv, hvilke advokatetiske regler, [Person G], [Klager 1] og [Klager 2] har overholdt i hele det her spil?

Og jeg vil sige, det er nok ikke en eneste paragraf, de har overholdt!

Ikke noget som helst advokatetisk har de ment, at de skulle leve op til.” Ytringen er en grov injurie, som er aldeles grundløs.

I udsagnet ”Og så skriver de noget, som er direkte løgn.

De skriver, at det ikke kan være rimeligt, at vi siger sandheden, nemlig at den der advokatfuldmægtig [Klager 2] gik ind i bestyrelsen i sit eget hjemmelavede fiktive DG-TV.

Det har vi hans egne dokumenter på, at han gjorde” fremstilles det som, at klagerne i deres første klage har påstået, at samtlige ytringer citerede ytringer er usande.

Klagerne skrev imidlertid, at ytringerne var partiske og misvisende.

Flere af dem var dog også usande.

Det hævdes videre i udsendelsen, at [Advokatfirma B] har stillet krav om betaling af salær som betingelse for, at [Advokatfirma B] på vegne af [Person A] ville forhandle om en mindelig løsning.

Dette er ikke korrekt og således en grundløs samt agtelsesforringende udtalelse.

Ovenstående udsagn er herudover partiske og misvisende og ikke forelagt klagerne til kommentar.

Hele udsendelsen og stort set samtlige ytringer er i strid med god presseskik.

2.2 DG-TVs synspunkter

”[Bank] Skamstøtte I”

DG-TV har anført, at [Klager 1] og [Klager 2] er nævnt i udsendelsen, fordi det er nødvendigt for seernes forståelse af sagen, som i virkeligheden vedrører [Bank]s forretningsmetoder.

DG-TV bemærker hertil, at filmen er godkendt af [Bank].

DG-TV har anført, at det er væsentligt for afgørelsen at afklare, hvem der er det legitime DG-TV, hvilket Pressenævnet anmodes om at tage stilling til.

DG-TV har videre anført, at klagerne har handlet i strid med god advokatskik, hvilket tillige har væsentlig betydning for sagen.

Klagernes synspunkter, herunder de påklagede udsagn, er taget ud af en sammenhæng.

Udsagnene skal ses og høres i den sammenhæng de forekommer i udsendelsen for at give den rette betydning.

Der er tale om almindelige ord i folkemunde for at beskrive den pågældende situation og de nævnte personers adfærd.

At visse ord i udsendelse kan virke fornærmende, når de er taget ud af sammenhæng, går på den aktuelle baggrund ikke udover grænserne for god presseskik.

Klagerne har handlet imod DG-TVs vedtægter.

DG-TV har utallige gange anmodet klagerne om dokumentation for, at hvad de har foretaget sig i forhold til DG-TV, er sket i henhold til vedtægterne.

Dette er aldrig sket, fordi de ikke kan dokumentere det.

Klagerne har opfundet en falsk bestyrelse og repræsentantskab, som har givet klagerne en falsk identitet i forhold til DG-TV.

Denne falske identitet har [Klager 1] og [Klager 2] benyttet til at blokere for den legitime ledelses konti i [Bank].

Dette er en alvorlig sag, som har offentlighedens interesse.

DG-TV har tidligere i forbindelse med sagen henvendt sig til klagerne, men det har ikke været muligt at komme i en konstruktiv dialog.

Klagerne har således ikke besvaret henvendelserne.

Først da DG-TVs advokat rettede henvendelse, kom der en reaktion.

Derfor er programmet blevet, som det er.

DG-TV vil meget gerne vise klagernes version af sagen for seerne og har aldrig nægtet klagerne et eventuelt genmæle.

Men det kan ikke være rimeligt, at man ikke kan producere en udsendelse, fordi en part vil være utilfreds med indholdet.

Eftersom klagerne kun reagerer på henvendelser fra advokater, kan det ikke være rimeligt, at DG-TV skulle ansætte en advokat til at fortælle om udsendelsen.

”[Bank] Skamstøtte II”

DG-TV har anført, at de har dokumentation for, at det i udsendelsen fremgår, at [Person A] har meldt sig ud af bestyrelsen, idet den øvrige bestyrelse ikke kunne acceptere hans ultimatum.

Således har DG-TV fremsendt et referat af det bestyrelsesmøde, hvor ordene faldt, til [Person A], uden at han har reageret.

Af udsendelsen fremgår det, at [Klager 2] aldrig har været advokat for DG-TV.

Dette kan DG-TV dokumentere, idet DG-TV som svar på en meddelelse fra [Klager 2] om, at han var antaget som advokat og herefter indkaldte DG-TVs ledelse til et repræsentantskabsmøde, direkte skrev til [Klager 2], at ingen legitim ledelse i DG-TV havde ansat ham.

Dette svarede [Klager 2] aldrig på, men sendte i stedet et referat af mødet, hvoraf fremgik, at der var valgt to nye medlemmer til bestyrelsen, herunder [Klager 2].

DG-TV bad omgående om dokumentation på lovligheden af dette, hvilket [Klager 2] igen ignorerede.

Det fremgår videre af udsendelsen, at parterne har søgt at indgå forlig i sagen, men at klagerne har krævet 77.468,75 kr. for blot at forhandle.

Videre har klagerne præsenteret et forligsforslag for [Person B] og [Person C], hvoraf bl.a. fremgår, at hvis [Person C] og [Person B] skal udpeges som ny ledelse, forpligter de sig til ikke at fremsætte noget krav eller klage mod klagerne.

DG-TV kan dokumentere både kravet på de mere end 77.000 kr. samt ansvarsfraskrivelsen.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Inger Bach, Ulrik Holmstrup og Marianne Druedahl.

Pressenævnet bemærker indledningsvist, at spørgsmålet om, hvorvidt forhold er injurierende, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Dette forhold behandles derfor ikke.

Pressenævnet bemærker videre, at det falder uden for nævnets kompetence at tage stilling til, hvorvidt parterne hver især har handlet inden for DG-TVs vedtægter.

Dette forhold behandles derfor ligeledes ikke.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte.Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den, der kan være krænket, jf. punkt A.1-A.3.

Pressenævnet lægger til grund, at [Person B] og [Person C] har udgjort redaktionen på DG-TV.

Ligeledes har de siddet i bestyrelsen for DG-TV.

Nævnet finder, at disse forhold gav [Person B] og [Person C] anledning til i en nyhedsdækning, hvor de selv har personlige interesser, at være særlige varsomme med, at oplysningerne er korrekte, og at de krænkede personer får lejlighed til at udtale sig.

Nævnet finder, at de påklagede udsagn i sammenhæng med de øvrige dele af ”[Bank] Skamstøtte I” og ”[Bank] Skamstøtte II” kan være egnede til at virke skadelige, krænkende eller agtelsesforringende for klagerne og burde have været kontrolleret inden offentliggørelsen, herunder ved forelæggelse for klagerne, så deres synspunkter også fremgik af udsendelsen.

Nævnet finder ikke, at DG-TV i tilstrækkelig grad har forsøgt at forelægge oplysningerne for klagerne.

Da forelæggelse således ikke skete, kom udsendelsen til ensidigt at gengive [Person B] og [Person C]s synspunkter.

Nævnet udtaler derfor kritik.

Pressenævnet finder, at DG-TVs betegnelse af [Klager 1], som ”højesteretsadvokat” ikke er korrekt, idet betegnelsen rettelig burde være advokat(H).

Nævnet finder imidlertid ikke, at dette er tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik.

Af udsendelsen ”[Bank] Skamstøtte II” fremgår udsagnet ”For vedtægterne siger: der kan ikke komme nogen ny ledelse før i 2013”.

Parterne har afgivet modstridende forklaringer for så vidt angår dette forhold samt hvorvidt [Person A] har meldt sig ud af bestyrelsen.

På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for nævnet, kan Pressenævnet ikke tage stilling til, hvilken forklaring, der er den rigtige.

Nævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik.

Det fremgår ligeledes af udsendelsen, at [Advokatfirma B] har stillet krav om betaling af salær som betingelse for at forhandle om et forlig i sagen.

Parterne har afgivet modstridende forklaringer om rigtigheden af dette.

På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for nævnet, kan Pressenævnet ikke tage stilling til, hvilken forklaring, der er den rigtige.

Nævnet har lagt vægt på, at DG-TV pr. e-mail har fremlagt dokumentation for brugen af dette udsagn.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik.

Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger og hvad der er kommentarer jf. punkt A.4.

Nævnet finder, at udsagnet ”De er simpelthen så tåbelige den her advokat [Klager 1] og advokatfuldmægtig [Klager 2], at de har klaget over, at vi har sagt sandheden om dem” som fremgår af ”[Bank] Skamstøtte II”, klart fremstår, som DG-TVs vurdering og ikke som en faktisk oplysning.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik.

Pressenævnet finder ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af DG-TV.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af DG-TV at offentliggøre følgende

”[rubrik]

DG-TV får kritik af Pressenævnet for ensidige udsendelser

[underrubrik]

Programmerne [Bank] Skamstøtte I og [Bank] Skamstøtte II , der er blevet vist på DG-TV, får kritik for at være ensidige og for ikke at lade modparten komme til orde.

[brødtekst]

Udsendelserne handler om DG-TV, og de to tilrettelæggere, [Person B] og [Person C], begge fra DG-TV, har derfor personlige interesser i udsendelserne.

Et medie er forpligtet til at tjekke, at de oplysninger der bringes er rigtige og netop fordi tilrettelæggerne har personlige interesser i sagen, burde de, ifølge Pressenævnet, være ekstra omhyggelige.

Det er ikke sket.

Desuden får personer der bliver kritiseret i udsendelserne ikke mulighed for at udtale sig.

Det gør udsendelserne ensidige.

Derfor får DG-TV kritik af Pressenævnet.

Hele sagen kan læses på www.pressenaevnet.dk”

Afgjort den 16. april 2013