Legislator Case Law & Legislation
W20130917925 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00425

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2013 9179 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00425

KEN#LOKDOK23 2013 9179 Valid

Resumé

I forbindelse med nogle bortløbne geder bringer Netavisen Gribskov billeder af en kvinde sammen med en politibil og politibetjente.

Det fremgår af følgetekst, at billederne ikke er taget i forbindelse med den nævnte episode.

Pressenævnet finder ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Usande påstande

Sådan som sagen foreligger oplyst, lægges det til grund, at [Klager]s forbindelse til de omhandlede geder begrænser sig til, at hun er søster til gedernes ejer, samt at hun påtog sig opgaven at transportere gederne hjem.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives er korrekte, jf. punkt A.1.

Efter det oplyste har Netavisen Gribskov fået oplysningerne om gederne, herunder at klager skulle være ejer af de to geder, fra døgnrapporten hos Nordsjællands Politi.

Mediet har efterfølgende forsøgt at kontakte [Klager] telefonisk på et telefonnummer, der ikke virkede.

Herefter har avisen forgæves forsøgt at finde et andet telefonnummer til klager på krak.dk.

Pressenævnet finder på denne baggrund og under hensyn til oplysningernes karakter, at Netavisen Gribskov har udfoldet tilstrækkelige anstrengelser for at indhente en kommentar fra klager.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik af Netavisen Gribskov.

Billedbrug - tilvejebringelse

Fristen for klager over tilsidesættelse af god presseskik er 4 uger efter offentliggørelsen i massemediet, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2.

Klager har oplyst, at billederne er fra den 26. oktober 2011.

Nævnet lægger til grund, sådan som sagen er oplyst, at billederne herefter blev offentliggjort i slutningen af oktober 2011.

Da denne del af klagen - vedrørende tilvejebringelse af billeder offentliggjort i 2011- herefter først er modtaget i Pressenævnet den 21. februar 2013, er klagefristen overskredet.

Klagepunktet vedrørende tilvejebringelse af billederne behandles derfor ikke.

Billedbrug - sammenhæng

De til artiklen bragte billeder er anvendt i en anden sammenhæng, end den, de er taget i.

Dette fremgår også af teksten til billederne.

Herudover fremgår det, at Netavisen Gribskov efterfølgende korrigerede en række oplysninger i artiklen.

På den baggrund, og uanset at billederne er anvendt i en anden sammenhæng, end den, de er taget i, finder Pressenævnet ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik af Netavisen Gribskov.

KEN#LOKDOK23 2013 9179 Valid

[Klager] har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Netavisen Gribskov, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Netavisen Gribskov bragte den 13. februar 2013 på avisens hjemmeside gribskovavisen.dk artiklen ”En politiopgave der gik helt i ged” med underrubrikken ”LØSE GEDER TILHØRTE CIRKUSPRÆSTEN”.

Af artiklen fremgik følgende

”To løse geder gav Nordsjællands Politi grå hår i hovedet tirsdag formiddag, først skulle de fanges – og så manglede der øremærker

RÅGELEJE

Nordsjællands Politi fik i løbet af tirsdag en række anmeldelser om nogle løse geder, som rendte rundt i Heatherhill området omkring [Adresse] på absolut egen hånd.

Den første anmeldelse kom ind kl. 09.30 om de to pelsklædte dyr på springtur.

De to geder blev fundet af en politipatrulje kl. 13.24 og efter lidt asen og masen med de to små dyr, kunne betjentene konstatere, at der ikke var nogen mærkning af de to dyr.

Det sendte betjentene på noget af en opgave, for uden mærkning var det umuligt at finde frem til ejeren.

Efter lidt detektivarbejde fandt betjentene frem til, at dyrenes ejer var [Klager], den kendte motorcykelpræst fra Vejby.Præsten blev kontaktet, og hun kunne straks vedkende sig de to geder, og ligeledes kunne hun afsløre, at dyrene ganske rigtigt ikke var øremærket, idet der var tale om cirkusgeder – og de kræves ikke øremærket.

Betjentene påtog sig herefter den særprægede opgave med at få transporteret de to cirkusgeder hjem til [Klager]”.

Til artiklen var bragt to billeder, der begge viste en politibil samt politibetjente i selskab med [Klager].

Til billederne var bragt følgende billedtekst

”Politiet er ikke ukendt med den kendte motorcykel præst, [Klager] – billedet her er fra en sag i 2011”

Samt

”Gederne kom hjem til [Klager] i god behold (Arkivfoto)”

Senere korrigerede Netavisen Gribskov en række oplysninger i artiklen.

Dette medførte, at underrubrikken ændredes til ”LØSE GEDER TILHØRTE CIRKUSPRÆSTENS BROR”.

Desuden førte rettelserne til følgende ændringer i artiklen

”De to geder blev fundet af en lokal kvinde, som ihærdigt forsøgte at få politiet til at tage sig af de to fundne dyr, en opgave som gik særdeles trægt.

Efter lidt detektivarbejde hos Servicecentret på 114 fandt man via Lokalpolitiet i Helsinge frem til at dyrenes ejer kunne være [Klager], den kendte motorcykelpræst fra Vejby.

Det skete via en af Lokalbetjentene i Helsinge, som blev kontaktet i sin ferie af 114, og han kunne via sit lokalkendskab komme med [Klager] som et bud på en sandsynlig ejer af de to løse geder i Rågeleje området.

Præsten blev kontaktet, og hun kunne straks vedkende sig de to geder, som dog viste sig at tilhøre hendes bror, og ligeledes kunne hun afsløre at dyrene ganske rigtigt ikke var øremærket, idet der var tale om cirkusgeder - og de kræves ikke øremærket.

En lokal kvinde havde 'opbevaret' de to geder på sin ejendom, og her blev de afhentet af [Klager]”.

Der var ingen ændringer i de til artiklen bragte billeder eller disses billedtekst.

Yderligere oplysninger

I forbindelse med offentliggørelsen af artiklen har Netavisen Gribskov den 17. februar 2013 modtaget et brev fra en læser, der oplevede seancen med de bortløbne geder.

Af dette brev fremgik blandt andet følgende

”Politiet har ikke fået ”en række henvendelser” (underforstået fra flere beboere) og har ikke på noget tidspunkt rendt rundt efter gederne – endsige aset og maset med dyrene eller på nogen måde hjulpet til – og det ved jeg, fordi gederne befandt sig nemlig hele tiden på vores terrasse i næsten et helt døgn indtil de blev afhentet

[…]

Formanden for Dyrenes Beskyttelse ringede først på eftermiddagen og fortalte, at man havde fundet ejeren, så dyrene ville blive afhentet.

Dette viste sig ikke at være helt rigtigt, idet [Klager] ikke er ejermanden men kendte ejeren.

Hun kom til vores bopæl og påtog sig venligst at fjerne dyrene og bringe dem til ejeren, hvilket vi var taknemmelige for.

Betjentene påtog sig altså ikke, som I skriver, den særprægede opgave med at få transporteret de to cirkusgeder hjem til [Klager], som således heller ikke kan have vedkendt sig ejerskabet”.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at artiklen bringer usandfærdig omtale af klagers person, samt at de til artiklen bragte billeder er tilvejebragt på ulovlig vis.

Billederne er stillbilleder fra en optagelse, der er optaget ulovligt på klagers bopæl, hvor fotografen var trængt ind i forbindelse med en politiransagning på klagers ejendom på grund af anonyme falske anklager i efteråret 2011.

Billeder som de bragte kan ikke tages, uden at fotografen befinder sig på klagers ejendom, idet klagers mange træer ville spærre for udsynet.

Påklædningen på billederne antyder intet om årstiden, og påklædningen er således ikke egnet til at give læserne det indtryk, at billederne ikke er taget i forbindelse med den aktuelle sag.

Optagelsen på klagers private ejendom kan ikke retfærdiggøres med hensynet til den offentlige interesse, da den anonyme anklage, i forbindelse med hvilken billederne blev tilvejebragt, viste sig at være falsk.

2.2 Netavisen Gribskovs synspunkter

Netavisen Gribskov har anført, at billederne bragt til artiklen tydeligt er angivet at være arkivfotos, som desuden har været bragt i adskillige medier i 2011 uden at Pressenævnet har udtalt kritik af billederne eller fotografens arbejde i øvrigt.

Alle billederne er taget fra offentligt tilgængeligt område, og fotografen var på intet tidspunkt inde på klagers ejendom ved optagelse af billederne.

Det blev vurderet af fotografen på tidspunktet for optagelsen, at offentlighedens interesse vejede tungere end privatlivets fred, da billederne blev taget ind på en privat ejendom i forbindelse med en politimæssig efterforskning, hvor klagers ejendom blev ransaget efter skydevåben.

Ransagningen skete efter klager havde skudt to gravhunde på sin ejendom.

Til det ene af billederne er endda angivet tidspunktet, hvorpå billedet er taget.

Påklædning og blandt andet bladene på træerne på billedet gør det endvidere tydeligt, at billederne ikke er aktuelle billeder til artiklen.

Artiklens oplysninger stammer fra en notits i døgnrapporten for Nordsjællands Politi.

Af denne notits fremgik, at politiet efter flere henvendelser havde fundet klager, som vedkendte sig kendskab til de to geder, hvorefter en patrulje foranledigede afhentning af de to geder.

Opfattelsen hos lokalpolitiets betjente i Helsinge var, at gederne var klagers ejendom, specielt da det også var klager, der afhentede gederne.

Netavisen Gribskov har forsøgt at kontakte klager telefonisk, men det benyttede telefonnummer virkede ikke, ligesom en søgning på krak.dk ligeledes var uden resultat.

Mediet valgte ikke at opsøge klager på dennes adresse for at kontrollere oplysningerne, da disse stammede fra en politimyndighed, som må kunne tillægges stor troværdighed.

Lokalpolitiet har senere rettet oplysningerne om gedernes ejer til avisen, og artiklen er også efterfølgende rettet.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Inger Bach, Ulrik Holmstrup og Marianne Druedahl.

Usande påstande

Sådan som sagen foreligger oplyst, lægges det til grund, at [Klager]s forbindelse til de omhandlede geder begrænser sig til, at hun er søster til gedernes ejer, samt at hun påtog sig opgaven at transportere gederne hjem.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives er korrekte, jf. punkt A.1.

Efter det oplyste har Netavisen Gribskov fået oplysningerne om gederne, herunder at klager skulle være ejer af de to geder, fra døgnrapporten hos Nordsjællands Politi.

Mediet har efterfølgende forsøgt at kontakte [Klager] telefonisk på et telefonnummer, der ikke virkede.

Herefter har avisen forgæves forsøgt at finde et andet telefonnummer til klager på krak.dk.

Pressenævnet finder på denne baggrund og under hensyn til oplysningernes karakter, at Netavisen Gribskov har udfoldet tilstrækkelige anstrengelser for at indhente en kommentar fra klager.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik af Netavisen Gribskov.

Billedbrug - tilvejebringelse

Fristen for klager over tilsidesættelse af god presseskik er 4 uger efter offentliggørelsen i massemediet, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2.

Klager har oplyst, at billederne er fra den 26. oktober 2011.

Nævnet lægger til grund, sådan som sagen er oplyst, at billederne herefter blev offentliggjort i slutningen af oktober 2011.

Da denne del af klagen - vedrørende tilvejebringelse af billeder offentliggjort i 2011- herefter først er modtaget i Pressenævnet den 21. februar 2013, er klagefristen overskredet.

Klagepunktet vedrørende tilvejebringelse af billederne behandles derfor ikke.

Billedbrug - sammenhæng

De til artiklen bragte billeder er anvendt i en anden sammenhæng, end den, de er taget i.

Dette fremgår også af teksten til billederne.

Herudover fremgår det, at Netavisen Gribskov efterfølgende korrigerede en række oplysninger i artiklen.

På den baggrund, og uanset at billederne er anvendt i en anden sammenhæng, end den, de er taget i, finder Pressenævnet ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik af Netavisen Gribskov.

Afgjort den 16. april 2013

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →