Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00411

Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00411

Resumé

En politiker og en journalist har begge krævet polititilhold mod den anden.

Sagen har offentlig interesse, og derfor er det i orden at skrive om den, mener Pressenævnet.

Desuden fremstår udsagn som personlige vurderinger.

Avisen får heller ikke kritik for ikke at bringe klagers læserbreve.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Pressenævnet bemærker indledningsvist, at spørgsmålet om, hvorvidt forhold er injurierende, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Dette forhold behandles derfor ikke.

God presseskik

Artiklerne af 16., 19. og 23. januar 2013

Det følger af de vejledende regler om god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver eller begrunder offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1.

Pressenævnet finder, at det forhold, at politiker og byrådsmedlem [Person A] og journalist [Klager] har krævet polititilhold mod hinanden mv., er af en sådan almen interesse, at omtale af forholdet er berettiget.

Nævnet skal i den anledning i øvrigt bemærke, at straffelovens § 265, som er citeret i artiklen af 16. januar 2013, er ophævet og nu erstattet af lov nr. 112 af 3. februar 2012 om tilhold mv.

Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved at forelægge dem for den, de krænkende oplysninger vedrører jf. punkt A.1 og A.3.

Parterne har afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt Midtjyllands Avis har oplyst, at artiklen af 16. januar 2013 tillige skulle indeholde oplysninger om det økonomiske mellemværende mellem [Klager] og [Person A].

På baggrund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for nævnet, kan nævnet ikke tage stilling til, hvilken forklaring, der er den rigtige.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik.

Pressenævnet lægger til grund, at både politiet og parterne i en sag kan foreslå konfliktmægling, og at det i den pågældende sag var [Klager], som foreslog konfliktmægling.

Det fremgår dog ikke af sagens oplysninger, om klagers første forslag til konfliktmægling var betingelsesfrit, eller om der var knyttet betingelser fra klager for at deltage i en konfliktmægling.

På den baggrund finder nævnet, at der ikke er grundlag for at udtale kritik.

Hertil har nævnet lagt vægt på, at det fremgår af artiklen, at det er [Person A], som ikke er interesseret i et mæglingsmøde.

Pressenævnet finder, at udsagnene ”…og så er der alle de mails han skriver for at genere mig” og ”Jeg får utroligt mange henvendelser fra ham hele tiden.

Jeg føler ikke, at jeg kan tage til møder og andre ting og få ro til mit arbejde…”, fremstår som [Person A]s vurderinger, som Midtjyllands Avis har gengivet.

Da der i øvrigt i artiklen blev henvist til artiklen af 16. januar 2013, hvor [Klager] fik lejlighed til at udtale sig, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere mediet for at gengive [Person A]s vurderinger uden at forelægge dem for klager inden offentliggørelse

Lederartiklen af 19. januar 2013

Klagen vedrører tillige en lederartikel, hvor der i lighed med andre debatindlæg tillades en højere grad af frisprog end i nyhedsartikler og lignende reportager.

Det fremstår efter Pressenævnets opfattelse klart, at der var tale om en lederartikel, hvori man blandt andet tilkendegav sin holdning til sagen mellem [Person A] og [Klager].

Pressenævnet finder videre, at der ikke har været grundlag for at forelægge [Klager] de bragte udsagn med henblik på at indhente en kommentar inden offentliggørelsen.

Pressenævnet har lagt vægt på, at der er tale om avisens vurderinger.

Nævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet bemærker i øvrigt, at i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er redaktøren berettiget til at beslutte, hvad man ville bringe i bladet.

Mediet er således ikke forpligtet til at bringe klagers læserbreve.

Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af Midtjyllands Avis.

Genmæle

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Det fremgår af klagers anmodning om genmæle, at han ønsker genmæle overfor det forhold, ”…at [Person A] er blevet sygemeldt pga mange mail fra [Klager]” og det forhold ”…at avisen har modtaget mails fra [Klager], der kunne blive genstand for en sag om polititilhold.

Pressenævnet finder, at de pågældende udsagn fremstår som henholdsvis [Person A]s og avisens vurderinger og ikke som forkerte oplysninger af faktisk karakter, og derfor er der ikke grundlag for et genmæle.

[Klager] er derfor ikke berettiget til at få bragt et genmæle.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artikler bragt i Midtjyllands Avis i januar 2013, idet klager mener, at god presseskik er tilsidesat.

Klagen omfatter endvidere mediets afslag på genmæle.

1 Sagsfremstilling

Midtjyllands Avis bragte den 16. januar 2013 på side 3 artiklen ”Byrådspolitiker kræver polititilhold mod journalist – og omvendt” med underrubrikken ”[Person A] (DF) og journalisten [Klager] har begge henvendt sig til politiet for at få tilhold – mod hinanden”.

Af artiklen fremgik følgende

”SILKEBORG

Byrådsmedlem [Person A] (DF) ønsker ikke at være i nærheden af journalisten [Klager].

[Klager] ønsker heller ikke at være i nærheden af [Person A].

[Person A] ønsker ikke at modtage nogen form for skriftlig henvendelse fra [Klager].

[Klager] ønsker heller ikke at modtage nogen form for skriftlig henvendelse fra [Person A].

Derfor er de begge gået til politiet i håb om at få hinanden tilkendt et polititilhold - så de ikke bliver kontaktet af hinanden.

Stationslederen i Silkeborg, vicepolitiinspektør Claus Nørgaard, bekræfter de gensidige anmeldelser.

- Jeg kan bekræfte, at vi har modtaget anmeldelser fra dem begge, og at sagerne vil blive efterforsket, konstaterer Claus Nørgaard.

Spliden mellem de to bunder i, at [Klager] har et krav på 13.000 kroner mod [Person A] for udført journalistisk arbejde.

[Person A] mener til gengæld ikke, at han nogensinde har bestilt det journalistiske arbejde.

Herefter er bølgerne gået højt mellem de to.

Ikke mindst via mail-korrespondancer, hvilket først fik [Person A] til at anmode om et tilhold.

Siden har [Klager] »gengældt« anmeldelsen og anmodet om et polititilhold til [Person A].

- Et tilhold er en temmelig alvorlig indgriben og ses typisk i samlivssager og voldssager, konstaterer Claus Nørgaard, som ikke ønsker at kommentere den konkrete sag.

Forsøg på mægling

Politiet kan tilbyde mæglingsmøder, hvilket også er gjort i denne sag.

Men [Person A] ønsker slet ikke at se [Klager] og er på ingen måde interesseret i et mæglingsmøde.

- Jeg vil bare have lov til at udføre mit arbejde uden at blive generet og chikaneret af ham, hvilket jeg er blevet i halvandet år.

Jeg vil slet ikke se ham, konstaterer [Person A] (DF).

[Klager] har følgende at sige til sagen

- Jeg er ved at skrive en bog om [Person A], som han åbenbart har fået kendskab til - og den vil han så åbenbart stoppe med et polititilhold.

Da [Person A] har chikaneret mig via mit forbund, Dansk Journalistforbund, gennem mails til byrådets medlemmer og til sin partiforening - med meget voldsomme injurierende påstande - var bægeret fyldt.

Jeg håber derfor at få sat en effektiv stopper for hans gøren og laden, siger [Klager].”

Til artiklen var bragt en faktaboks med overskriften ”Polititilhold” .

Af denne fremgik følgende

Ӥ 265.

Den, der krænker nogens fred ved trods forud af politiet given advarsel at trænge ind på ham, forfølge ham med skriftlige henvendelser eller på anden lignende måde forulempe ham, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

En af politiet meddelt advarsel har gyldighed for 5 år”.

Den 19. januar 2013 bragte Midtjyllands Avis på side 29 en lederartikel med rubrikken ”Hvad sker der i Dansk Folkeparti?” Af lederartiklen fremgik blandt andet følgende

”[…]

Dertil kommer, at [Person A] har en særlig evne til at pådrage sig opmærksomhed.

Det kan skyldes uheldige omstændigheder, men det kan måske også skyldes, at han er særlig stridbar - eller nærtagende?

Det skal jeg ikke dømme om, men sagen mellem ham og byrådskollegaen [Person B] (SF), som [Person A] vandt, var ikke noget kønt syn.

Det samme gælder den verserende sag mellem [Person A] og journalist [Klager].

Sidstnævnte er, for nu at sige det mildt, kendt som en ihærdig mail-skribent, og blandt mange andre kender også vi på Midtjyllands Avis hans mange henvendelser.

Det har dog aldrig resulteret i, at vi har ønsket et tilhold mod [Klager].

Det er den sag næppe værd - set fra vores stol.

Men [Person A] har altså følt sig så generet, at han har krævet et tilhold.

Det har åbenbart ikke været muligt blot at ignorere de mange mails og eventuelle andre henvendelser fra [Klager].

Alt dette - hvor rimelige eller urimelige alle disse beskyldninger end måtte være - er med til at tegne billedet af uro og ballade.

Og det er næppe hvad Dansk Folkeparti har brug for i et år, hvor vælgerne til november skal sammensætte et nyt byråd.

[…]”

Samme dag bragte Midtjyllands Avis på side 3 artiklen ”[Person A] går på sygeorlov

Jeg kan ikke få ro til arbejdet” med underrubrikken ”Konflikten mellem [Person A] (DF) og journalist [Klager] fører til, at byrådspolitikeren sygemelder sig.

Men kun i 29 dage så suppleanten ikke kan indkaldes”.

Af artiklen fremgik følgende

”SILKEBORG

I løbet af næste uge beder [Person A] (DF) om at få sygeorlov fra byrådet i en periode på 29 dage.

Den beslutning har han taget som en konsekvens af den konflikt, han har med journalist [Klager], som vi omtalte i onsdags.

- Jeg føler mig truet og er blevet truet på offentlige møder, og så er der alle de mails han skriver for at genere mig.

Jeg får utrolig mange henvendelser fra ham hele tiden.

Jeg føler ikke, at jeg kan tage til møder og andre ting og få ro til mit arbejde, siger [Person A].

- Jeg har været udsat for meget gennem årene, og man kan være uenige og blive sure på hinanden, men jeg har aldrig været udsat for noget som det her, når jeg lægger det hele sammen.

Nu vil jeg ikke mere.

Det er ikke rimeligt at behandle folkevalgte på den måde, så jeg ikke kan få ro til arbejdet, siger [Person A].

Kun 29 dage

Derfor tager han nu sygeorlov i 29 dage.

Et antal dage, der ikke er tilfældigt valgt, for hvis et byrådsmedlem er sygemeldt mere end en måned, så kan partiet bede om at få indkaldt en stedfortræder.

Det vil i [Person A]s tilfælde være Dansk Folkepartis lokalformand [Person C].

Han har tidligere meldt [Person A] til politiet og er ifølge [Person A] » pot og pande « med [Klager].

Så [Person A] vil ikke bane vejen til byrådssalen for sin partiforenings formand.

Som omtalt onsdag har [Person A] og [Klager] begge bedt om at få et polititilhold mod hinanden, så de ikke bliver kontaktet af hinanden.

[Person A] håber politiet giver tilholdet og dermed hjælper med at løse tingene, inden han vender tilbage fra sygeorloven.

Samtidig vil han i øvrigt henvende sig til Kommunernes Landsforening.

- Jeg vil have KL til at kigge på sagen, fordi jeg føler mig truet, så jeg ikke kan passe mit borgerlige ombud, siger [Person A].”

Den 23. januar 2013 bragte Midtjyllands Avis på side 4 artiklen ”[Person A]s stedfortræder bliver indkaldt til byrådsmødet ” med underrubrikken ”[Person A] (DF) er sygemeldt fra i aften.

[Person C] indkaldes til byrådsmødet i næste uge, hvor der blandt andet står nyt stadion på dagsordenen”.

Af artiklen fremgik blandt andet følgende

”SILKEBORG

Selv om [Person A] (DF) fra i aften og de næste 29 dage frem til 21. februar har meldt sig syg i forhold til sit hverv som byrådsmedlem, så vil der alligevel være to medlemmer af Dansk Folkeparti i gruppen til byrådets møde på mandag.

[Person A] sendte søndag sin anmodning om at holde pause fra byrådsarbejdet til borgmesteren.

Det sker, som omtalt lørdag, ifølge [Person A] fordi han ikke kan få ro til sit arbejde på grund af den tvist han har med journalist [Klager].

[…]”

Yderligere oplysninger

Efter artiklernes offentliggørelse og klagens indgivelse til Pressenævnet har [Klager] den 28. januar 2013 fremsat følgende anmodning om genmæle

”Avisen har skrevet om en tvist mellem byrådsmedlem [Person A] (DF) og journalist [Klager] (DJ) i artikler den xx.xx.xx og xx.xx.xx i artikler og på lederplads.

Heraf fremgår det, at [Person A] er blevet sygemeldt pga af mange mails fra [Klager].

Også, at avisen har modtaget mails fra [Klager], der kunne blive genstand for en sag om polititilhold.

Avisen skal hermed undskylde overfor [Klager] og beklage overfor avisens læsere.

Avisen har ikke haft belæg for disse påstande.”

Midtjyllands Avis har den 29. januar 2013 afvist at bringe genmælet.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at Midtjyllands Avis bør stoppe med at omtale klager.

Artiklen af 16. januar 2013

[Klager] har anført, at han, forud for offentliggørelsen af artiklen den 16. januar 2013, havde korresponderet med Midtjyllands Avis, som havde oplyst, at artiklen alene skulle omhandle polititilholdene vedrørende klager og [Person A].

Klager fremsendte derfor et citat vedrørende polititilholdene, men ikke vedrørende den økonomiske tvist, som startede hele sagen mellem klager og [Person A].

Artiklen viste sig dog tillige at omhandle det økonomiske mellemværende, hvorfor artiklen, uden klagers kommentar, ikke angiver forbindelsen mellem det økonomiske mellemværende og polititilholdene, men i stedet fremstiller sagen, som det rene galmandsværk.

Artiklen oplyser videre, at politiet kom med et mæglingstilbud mellem klager og [Person A].

Dette er ikke korrekt.

Det var klager, som foreslog, at der kunne ske mægling med politiets mægler.

Artiklerne af 19. januar 2013 og 23. januar 2013

I artiklerne fremgår det, at [Person A] får så mange mails fra klager, at han ikke kan passe sit arbejde og må sygemelde sig.

Dette er ikke korrekt og en injurierende information.

Midtjyllands Avis har videre ikke kontaktet klager for at kommentere denne oplysning.

I lederartiklen beskriver redaktøren klager, som ”ihærdig mailskribent” på grund af klagers henvendelser til avisen og omtaler tillige et tilhold.

Avisen må dokumentere, at der eksisterer henvendelser af en så alvorlig kategori, som et tilhold er.

Der er tale om en injurierende information til avisens læsere.

Midtjyllands Avis har tidligere henvist klager til at skrive læserbreve vedrørende sagen.

Dette har mediet nu afskåret ham fra.

2.1 Midtjyllands Avis’ synspunkter

Artiklen af 16. januar 2013

Midtjyllands Avis har anført, at det ikke står mediet klart, hvad klagen præcist går ud på.

Midtjyllands Avis har fundet, at det er relevant at skrive om en politiker og en borgers ønske om polititilhold mod hinanden, særligt fordi borgeren selv tidligere har søgt offentligheden via klagesager, læserbreve mv.

Klager har anført, at han løbende har orienteret Midtjyllands Avis om sagen mellem ham og [Person A].

Dette er korrekt.

Avisen har modtaget en række mails i den forbindelse.

Selve striden mellem klager og [Person A] består blandt andet i et økonomisk mellemværende og andre mere bizarre forhold, som avisen har betragtet som private anliggender, der ikke var journalistisk omtale værd.

Det er på denne baggrund, at Midtjyllands Avis oplyste klager om, at artiklen af 16. januar 2013 ikke primært skulle omhandle tvisten mellem klager og [Person A], men kun det forhold, at de har krævet polititilhold mod hinanden.

For at give læseren en baggrundsorientering om, hvorfor parterne ikke ønsker at have noget med hinanden at gøre, nøjedes Midtjyllands Avis med sammendraget

”Spliden mellem de to bunder i, at [Klager] har et krav på 13.000 kr. mod [Person A] for udført journalistisk arbejde.

[Person A] mener til gengæld ikke, at han nogensinde har bestilt journalistisk arbejde”.

Alternativet til denne formulering havde været en alenlang udredning med pinlige detaljer.

Dette ønskede mediet ikke.

Klager var orienteret om, at artiklen skulle omhandle det gensidige ønske om tilhold, mens de økonomiske uoverensstemmelser kun skulle nævnes kort.

Klager og journalisten diskuterede ordvalget vedrørende baggrundsinformationen, idet klager ønskede ordlyden ”har et krav mod [Person A]” frem for journalistens første udkast ”har penge til gode”.

Avisen har således været imødekommende i forhold til et ordvalg, klager kunne stå inde for.

For så vidt angår den del af artiklen, som omhandler mægling, har klager sendt en e-mail til Midtjyllands Avis, hvoraf fremgår, at klager kun ønsker mægling, hvis en række konkrete krav opfyldes.

Om mægling gælder i øvrigt, at det er noget, politiet tilbyder.

Det er ikke noget, klager kan tilbyde.

Artiklerne af 19. januar 2013 og 23. januar 2013

I artiklen om årsagen til [Person A]s sygefravær – at han føler sig presset af klagers mange henvendelser – henvises til artiklen af 16. januar 2013, hvor klager udtalte sig.

På den baggrund fandt Midtjyllands Avis ikke grundlag for endnu en gang at kontakte klager, da han blot ville udtale det samme som 3 dage tidligere.

Der er tale om et citat fra [Person A], hvor han begrunder, hvorfor han melder sig syg.

Avisen har ikke fundet det relevant at efterprøve en personlig begrundelse for en sygemelding, idet man må respektere de begrundelser, som en sygemeldt angiver som årsag.

Avisen kan i sagens natur ikke bevise, om sygemeldingen skyldes de mange mails fra klager, idet dette alene er [Person A]s vurdering, som avisen har gengivet.

Hertil bemærkes, at avisen er i besiddelse af i hvert fald 10 e-mails fra klager til [Person A].

Midtjyllands Avis har anført, at benævnelsen af klager, som en ”ihærdig mail-skribent” er korrekt, og at et sådan udsagn ikke kan anses som en injurie.

Avisen kan dokumentere rigtigheden idet, mediet er i besiddelse af ca. 75 mails fra klager vedrørende ”Sagen [Klager]” sendt indenfor de sidste 3 år.

Midtjyllands Avis har endvidere ladet klager komme til orde igennem læserbreve.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Inger Bach, Ulrik Holmstrup og Marianne Druedahl.

Pressenævnet bemærker indledningsvist, at spørgsmålet om, hvorvidt forhold er injurierende, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Dette forhold behandles derfor ikke.

God presseskik

Artiklerne af 16., 19. og 23. januar 2013

Det følger af de vejledende regler om god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver eller begrunder offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1.

Pressenævnet finder, at det forhold, at politiker og byrådsmedlem [Person A] og journalist [Klager] har krævet polititilhold mod hinanden mv., er af en sådan almen interesse, at omtale af forholdet er berettiget.

Nævnet skal i den anledning i øvrigt bemærke, at straffelovens § 265, som er citeret i artiklen af 16. januar 2013, er ophævet og nu erstattet af lov nr. 112 af 3. februar 2012 om tilhold mv.

Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved at forelægge dem for den, de krænkende oplysninger vedrører jf. punkt A.1 og A.3.

Parterne har afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt Midtjyllands Avis har oplyst, at artiklen af 16. januar 2013 tillige skulle indeholde oplysninger om det økonomiske mellemværende mellem [Klager] og [Person A].

På baggrund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for nævnet, kan nævnet ikke tage stilling til, hvilken forklaring, der er den rigtige.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik.

Pressenævnet lægger til grund, at både politiet og parterne i en sag kan foreslå konfliktmægling, og at det i den pågældende sag var [Klager], som foreslog konfliktmægling.

Det fremgår dog ikke af sagens oplysninger, om klagers første forslag til konfliktmægling var betingelsesfrit, eller om der var knyttet betingelser fra klager for at deltage i en konfliktmægling.

På den baggrund finder nævnet, at der ikke er grundlag for at udtale kritik.

Hertil har nævnet lagt vægt på, at det fremgår af artiklen, at det er [Person A], som ikke er interesseret i et mæglingsmøde.

Pressenævnet finder, at udsagnene ”…og så er der alle de mails han skriver for at genere mig” og ”Jeg får utroligt mange henvendelser fra ham hele tiden.

Jeg føler ikke, at jeg kan tage til møder og andre ting og få ro til mit arbejde…”, fremstår som [Person A]s vurderinger, som Midtjyllands Avis har gengivet.

Da der i øvrigt i artiklen blev henvist til artiklen af 16. januar 2013, hvor [Klager] fik lejlighed til at udtale sig, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere mediet for at gengive [Person A]s vurderinger uden at forelægge dem for klager inden offentliggørelse

Lederartiklen af 19. januar 2013

Klagen vedrører tillige en lederartikel, hvor der i lighed med andre debatindlæg tillades en højere grad af frisprog end i nyhedsartikler og lignende reportager.

Det fremstår efter Pressenævnets opfattelse klart, at der var tale om en lederartikel, hvori man blandt andet tilkendegav sin holdning til sagen mellem [Person A] og [Klager].

Pressenævnet finder videre, at der ikke har været grundlag for at forelægge [Klager] de bragte udsagn med henblik på at indhente en kommentar inden offentliggørelsen.

Pressenævnet har lagt vægt på, at der er tale om avisens vurderinger.

Nævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet bemærker i øvrigt, at i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er redaktøren berettiget til at beslutte, hvad man ville bringe i bladet.

Mediet er således ikke forpligtet til at bringe klagers læserbreve.

Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af Midtjyllands Avis.

Genmæle

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Det fremgår af klagers anmodning om genmæle, at han ønsker genmæle overfor det forhold, ”…at [Person A] er blevet sygemeldt pga mange mail fra [Klager]” og det forhold ”…at avisen har modtaget mails fra [Klager], der kunne blive genstand for en sag om polititilhold.

Pressenævnet finder, at de pågældende udsagn fremstår som henholdsvis [Person A]s og avisens vurderinger og ikke som forkerte oplysninger af faktisk karakter, og derfor er der ikke grundlag for et genmæle.

[Klager] er derfor ikke berettiget til at få bragt et genmæle.

Afgjort den 16. april 2013