Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00417

Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00417

Resumé

Pressenævnet siger, at en anmeldelse er en personlig vurdering og vil derfor ikke kritisere indholdet i anmeldelsen. Forfatteren beder om at få rettet nogle af de oplysninger i anmeldelsen, som han er uenig i.

Det afviser Pressenævnet.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

God presseskik

Det er Pressenævnets opfattelse, at anmeldelser er et udtryk for anmeldelsernes subjektive oplevelse og vurdering af det anmeldte.

En anmeldelse er i sin form kommenterende og indeholder naturligt bemærkninger af mere personlig karakter end nyhedsreportager.

Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af Politiken for at bringe anmeldelsen med [Person A]s personlige vurderinger.

Under hensyn til, at nævnet ikke kender indholdet af den forudgående dialog om kilder til bogen, men alene er bekendt med mailkorrespondancen mellem [Klager] og [Person A] i perioden 21.-22. oktober 2012, hvoraf det blandt andet fremgår, at [Klager] i en e-mail af 22. oktober 2012 har været indforstået med en eventuel anmeldelse af sin bog fra [Person A], finder Pressenævnet det ikke godtgjort, at den forudgående dialog mellem [Person A] og klager skulle have haft indflydelse på anmeldelsens indhold og udformning.

På den baggrund finder nævnet ikke grundlag for at kritisere, at Politiken ikke gjorde opmærksom på, at [Person A] havde været i dialog med [Klager] inden anmeldelsen.

At [Person A] selv tidligere har ytret, at han ikke var i stand til at anmelde bogen kan ikke føre til andet resultat.

Nævnet lægger vægt på, at der er tale om en boganmeldelse.

Pressenævnet finder i øvrigt ikke grundlag for at udtale kritik i sagen.

Genmæle

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at de påklagede formuleringer klart fremstår som anmelderens subjektive vurderinger af bogens indhold.

Klager har derfor ikke krav på at få bragt et genmæle.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Politiken den 15. december 2012, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Klagen omfatter endvidere mediets afslag på genmæle.

1 Sagsfremstilling

Politiken bragte den 15. december 2012 en boganmeldelse skrevet af professor [Person A] under rubrikken ”Skudt ned, skudt ned” med underrubrikken ”Sympatisk, men ujævn biografi om forfatteren og RAF-flyveren Jens Gielstrup” .

Anmelderen gav bogen ”tre ud af seks hjerter”.

Af anmeldelsen fremgik blandt andet følgende

”[..]

I DENNE biografi beskriver journalist [Klager], hvad han kalder Jens Gielstrups »korte og intense liv«.

I samme hektiske stil med dramatiserende præsens følger han sin helt, som om han var med i cockpittet

»Eskadrillens fly starter op med spruttende stikflammer... viril motorlyd brøler ud over startbanerne som fra sultne rovdyr...

Med omkring 600 km i timen skærer Jens Gielstrups brølende Spitfire sig gennem solskin og skyfri himmel langs den hollandske kystlinje.

Jens har højre hånd på styrepinden og venstre på gashåndtaget«.

Radisehunden Nuser, iført pilothjelm, har ikke skrevet forgæves

»Det var en mørk og stormfuld nat...«.

Forinden har [Klager] minutiøst kortlagt Gielstrups træning på britisk-nordamerikanske baser frem til tjenesten i Squadron 611 på Coltishall Airfield i East Anglia og den fatale sidste mission - en dag, da han skulle have været på orlov.

BIOGRAFIENS PARADOKS er, at hvad der gør Jens Gielstrup mindeværdig, er begribeligvis hans to fine romaner, men dem kan [Klager] stort set intet sige om.

Han læser dem primitivt selvbiografisk og bruger dem til at håndkolorere billedet af forfatterens fynske barndom og københavnske ungdom i armene på en ældre femme fatale.

Gielstrups skrivetalent fremgår tydeligst af tre impressionistiske artikler fra 1939-40, der er optrykt bagest i bogen.

Dermed er det primært en biografi om en dansk RAF-frivillig.

Hans tjenesteforløb er afdækket ved grundige studier i danske, britiske og tyske arkiver og al ære for det, men hvad disse kilder bringer, er mest af flyhistorisk interesse.

[Klager] tegner også Gielstrups propagandaarbejde for 'frihedssenderen' Radio Danmark 1941, men mest perspektivrigt er, hvad han har opsporet af breve til og fra kolleger og venner i London og Danmark, inkl. en efterladt dansk kæreste - plus en stadig levende britisk sweetheart.

Materialet giver autentiske og bevægende glimt af stemningen i det krigsførende England og af Gielstrups livs- og dødsbevidsthed.

Alt i alt fremstår den sympatiske bog unødigt ujævn og ufærdig.

Den flakser mellem oppisket drama og omstændelig detailophobning, den savner præcise kildeangivelser, og næsten alle citater gengives med fejl og inkonsekvenser.

Jamen, har Informations Forlag ingen forlagsredaktion?”

Efter artiklens offentliggørelse henvendte [Klager] sig pr. e-mail til Politiken.

Af denne e-mail fremgik, at klager ønskede at få bragt et genmæle med følgende tekst

”I Politikens anmeldelse ”Skudt ned, skudt ned” af [Person A] 15. december 2012 af bogen ”Man skal dø ung” af [Klager], indgår en række ukorrekte formuleringer, som giver anledning til graverende misforståelser.

Det er således ikke korrekt, at [Klager]s biografi ikke fortæller væsentligt nyt om Jens Gielstrups to romaner.

Det er heller ikke korrekt, at biografien mangler præcise kildehenvisninger, og endelig er det ikke korrekt, at næsten alle citater gengives med fejl.

Desuden trækker Politiken anmeldelsen tilbage, da anmelderen skriftligt har erklæret sig selv inhabil inden anmeldelsen”

Politiken afviste ved e-mail af 10. januar 2013 at bringe genmælet, idet de ikke fandt, at der var grundlag for hverken berigtigelse eller tilbagetrækning af anmeldelsen.

Politiken bemærkede herudover, at man næppe kunne ”forestille sig en mere kompetent anmelder” af klagers bog end den pågældende anmelder.

Yderligere oplysninger

[Person A] henvendte sig pr. e-mail af den 21. oktober 2012 til [Klager] for at anmode om et eksemplar af bogen ”Man skal dø ung”.

Den 22. oktober 2012 svarede [Klager] følgende

”Med glæde.

Hvor skal den sendes til?

Såfremt du virker som anmelder på et dagblad, skal du være endnu mere velkommen”

Senere samme dag skrev [Person A] blandt andet følgende til klager

”Jeg har nævnt din bog i en foromtale af Bogmessen i Politikens kommende messetillæg, men med alle de diskussioner, vi har taget, og alt det stof, jeg har forsynet dig med, kan jeg jo begribeligvis ikke anmelde bogen”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at anmeldelsen indeholder en række ukorrekte formuleringer, som kan give anledning til misforståelser, der dels skader klagers professionelle omdømme som journalist, dels biografiens kommercielle muligheder og dermed også klagers økonomi.

Formuleringerne ”...hvad der gør Jens Gielstrup mindeværdig, er begribeligvis hans to fine romaner, men dem kan [Klager] stort set intet sige om” og ”Dermed er det primært en biografi om en dansk RAF-frivillig” er ukorrekte, idet biografiens kapitel 3 og 4 omhandler de to romaner fra inspirationskilder til psykologiske motiver.

Forfatterskabets generelle udvikling beskrives desuden i kapitel 2 og 6.

Kun 2 ud af 9 næsten lige omfattende kapitler omhandler RAF, mens 4 ud af 9 kapitler omhandler forfatterskabet.

Formuleringen ”…den (biografien) savner præcise kildeangivelser” er en ukorrekt generalisering, da alle bogens fremhævede citater angives med kildehenvisning.

Et citat side 266 er fejlagtigt undtaget.

Alle bogens andre væsentlige oplysninger er indskrevet i teksten.

Bogen indeholder 188 noter, hvoraf langt de fleste er kildeangivelser.

Desuden indeholder bogen på siderne 287-291 det separate afsnit ”Kildemateriale”, som indeholder præcise angivelser på kildemateriale som biografien benytter eller som refereres i noterne.

Formuleringen ”…næsten alle citater gengives med fejl og inkonsekvenser” er overdreven og skadelig for enhver journalists omdømme.

En korrekturopgørelse fra Informations Forlag til 2. oplag af bogen viser, at der er fejl i substantivers begyndelsesbogstaver og anvendelsen af ”aa” og ”å” på 28 sider.

Imidlertid er der citater på 147 sider.

Der er således kun fejl i 19 % af bogens sider med citater, og der er udelukkende tale om en uheldig sammenblanding af retstavningsperioders brug af ”aa” og ”å” samt brug af store og små begyndelsesbogstaver i substantiver.

Bogen indeholder ingen citater med fejl i indhold, ved manipulation eller sjusk.

I et appendiks på 18 sider (bogens side 299-317) gengives hele originalartikler, hvor der er lignende retstavningsfejl på 10 sider.

Medregnes disse er procentsatsen for fejl i bogens citater 23 %.

Her er dog ikke medregnet siderne 51, 52 og 71, hvor sammenblanding af ”aa” og ”å” også findes i originale kilder.

Den ovennævnte formulering fordrejer dermed billedet af biografien.

Klager har desuden anført, at Politiken bør trække anmeldelsen tilbage, idet anmelderen selv overfor klager har erklæret sig inhabil i forhold til at anmelde klagers biografi.

Anmelderen [Person A] har udgivet det eneste tidligere offentligt publicerede materiale om Jens Gielstrup, og anmelderen og klager har i forbindelse med research til klagers biografi haft diskussioner herom.

Klagers biografi har således ikke været garanteret en uvildig og neutral anmeldelse i Politiken.

2.2 Politikens synspunkter

Politiken har anført, at oplysningerne i anmeldelsen er korrekte.

Anmeldelsen indeholder subjektive vurderinger, som ikke er omfattet af Medieansvarslovens regler om genmæle.

Anmelderen, professor [Person A], har med baggrund i sit kendskab til Jens Gielstrups liv og forfatterskab skønnet, at der ikke er tale om væsentligt nyt om Jens Gielstrups to romaner.

Hans opfattelse er udtryk for den personlige vurdering, der altid vil præge en anmeldelse.

En række steder i biografien savnes der oplysning om kilden, og i alle henvisninger til Jens Gielstrups romaner nævnes kun titel og ikke sidetal.

Den manglende præcision fører til, at henvisninger i praksis er fagligt ubrugelige.

Bogen rummer talløse inkonsekvenser og fejl i gengivelsen af kildernes originale retskrivning, der absolut er væsentlig for troværdigheden.

Som anmelderen tidligere har skrevet til klager, indikerer den manglende omhu og nøjagtighed at kilderne ikke er eftertjekket, og det giver generel mistillid til den kildekritiske præcision.Det helt usædvanligt store antal fejl bekræftes i øvrigt af den liste over rettelser til andet oplag af bogen, som klager har medsendt, og som omhandler 86 punkter.

De bragte oplysninger er således korrekte, og der er naturligvis vide rammer for at anlægge personlige vurderinger i en anmeldelse.

Politiken har i den forbindelse henvist til nævnets kendelser i sagerne 2009-6-0931, 2004-6-0102 og 2004-6-0009.

[Person A] er den person i Danmark, der har beskæftiget sig mest indgående med Jens Gielstrups liv og forfatterskab.

Redaktionen bad derfor ham om at anmelde bogen.

Inden bogen udkom, havde [Person A] vurderet, at det ville være upraktisk at anmelde den i lyset af, at han havde bidraget med oplysninger.

Men da den forelå, konstaterede han, at hans kontakt med forfatteren ikke havde haft nævneværdig betydning for bogens udformning.

Redaktionen blev fuldt orienteret af [Person A] om, at han havde haft kontakt med klager, men redaktionen fastholdte, at han burde anmelde bogen, eftersom han var den mest kompetente.

Politiken har endvidere henvist til klagers e-mail til mediet af den 22. oktober 2012, hvori klager selv direkte opfordrer [Person A] til at stå for anmeldelsen.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Inger Bach, Ulrik Holmstrup og Marianne Druedahl

God presseskik

Det er Pressenævnets opfattelse, at anmeldelser er et udtryk for anmeldelsernes subjektive oplevelse og vurdering af det anmeldte.

En anmeldelse er i sin form kommenterende og indeholder naturligt bemærkninger af mere personlig karakter end nyhedsreportager.

Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af Politiken for at bringe anmeldelsen med [Person A]s personlige vurderinger.

Under hensyn til, at nævnet ikke kender indholdet af den forudgående dialog om kilder til bogen, men alene er bekendt med mailkorrespondancen mellem [Klager] og [Person A] i perioden 21.-22. oktober 2012, hvoraf det blandt andet fremgår, at [Klager] i en e-mail af 22. oktober 2012 har været indforstået med en eventuel anmeldelse af sin bog fra [Person A], finder Pressenævnet det ikke godtgjort, at den forudgående dialog mellem [Person A] og klager skulle have haft indflydelse på anmeldelsens indhold og udformning.

På den baggrund finder nævnet ikke grundlag for at kritisere, at Politiken ikke gjorde opmærksom på, at [Person A] havde været i dialog med [Klager] inden anmeldelsen.

At [Person A] selv tidligere har ytret, at han ikke var i stand til at anmelde bogen kan ikke føre til andet resultat.

Nævnet lægger vægt på, at der er tale om en boganmeldelse.

Pressenævnet finder i øvrigt ikke grundlag for at udtale kritik i sagen.

Genmæle

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at de påklagede formuleringer klart fremstår som anmelderens subjektive vurderinger af bogens indhold.

Klager har derfor ikke krav på at få bragt et genmæle.

Afgjort den 16. april 2013