Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00421

Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00421

Resumé

Under overskriften ”Ekstremismeforsker ville starte nynazistisk parti” skriver Arbejderen, at en ph.d.-studerende ville starte et nynazistisk parti, men kunne ikke dokumentere det.

Da oplysningen kan skade forskeren, giver Pressenævnet ham ret til at få bragt sin version i Arbejderen.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Pressenævnet bemærker indledningsvist, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift.

Det forhold, at artiklen oprindeligt er bragt på modkraft.dk, ændrer således ikke Arbejderens ansvar for at overholde god presseskik.

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1.

Pressenævnet finder, at Arbejderen ikke har tilsidesat god presseskik ved at indsætte billedet, der efter det oplyste er offentligt tilgængeligt.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik.

Genmæle

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Efter det oplyste lægger Pressenævnet til grund, at klager er identisk med brugeren ”[Brugernavn]”, som har ytret sig på [Hjemmeside ].

Overskriften ”ville starte nynazistisk parti”

Pressenævnet finder, at overskriften ”ville starte nynazistisk parti” fremstår som en oplysning af faktisk karakter, som er egnet til at påføre [Klager] skade af betydning.

Nævnet finder ikke, at Arbejderen har dokumenteret oplysningen, som utvivlsomt rigtig.

I den forbindelse har nævnet lagt vægt på, at det som udgangspunkt tilkommer redaktøren af et massemedie at redigere mediet og beslutte, hvad der bringes i mediet.

Citater og meningstilkendegivelser må imidlertid ikke bringes i en form, så de forvansker det fremførte synspunkt.

Nævnet finder, at debatindlæggene er skrevet med over fire måneders mellemrum og at de derfor er taget ud af den sammenhæng, de oprindeligt var fremsat i.

Videre har mediet udeladt væsentlige dele, som modsiger mediets oplysning.

Klager er derfor berettiget til genmæle overfor overskriften.

Udsagnet ”…skrevet på et nynazistisk debatforum…”

Parterne er fremkommet med modstridende forklaringer for så vidt angår udsagnet ”…skrevet på et nynazistisk debatforum…”.

Nævnet finder, at udsagnet fremstår som en faktisk oplysning.

På grundlag af de begrænsede muligheder for at føre bevis for nævnet, kan nævnet ikke fastslå, om oplysningen er utvivlsomt rigtig.

Da oplysningen i sagens konkrete sammenhæng er egnet til at påføre klager skade af betydning, er klager berettiget til at få bragt et genmæle overfor oplysningen.

Udsagnet ”Modkraft ville gerne have spurgt SFI, hvad de mener om, at en af deres samarbejdspartnere i forbindelse med kortlægning af politisk ekstremisme selv har forsvaret nynazisme”

Pressenævnet finder, at udsagnet ”Modkraft ville gerne have spurgt SFI, hvad de mener om, at en af deres samarbejdspartnere i forbindelse med kortlægning af politisk ekstremisme selv har forsvaret nynazisme” fremstår som en oplysning af faktisk karakter.

Da Arbejderen ikke har dokumenteret oplysningen, som utvivlsomt rigtig, og da oplysningen er egnet til at påføre [Klager] skade af betydning, er han berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor.

Udsagnet ”Nazister som forbillede”

Pressenævnet finder, at udsagnet ”Nazister som forbillede” ikke fremgår af den påklagede artikel i Arbejderen.

Nævnet kan således ikke tage stilling til genmæle heroverfor.

Berigtigelse

Efter det oplyste, lægger Pressenævnet til grund, at Arbejderen den 6. februar 2013 bragte en rettelse vedrørende den påklagede artikel.

Af medieansvarslovens § 39 fremgår det, at genmælet skal offentliggøres vederlagsfrit uden unødig forsinkelse og skal bringes på en så fremtrædende måde, som det efter omstændighederne med rimelighed kan forlanges.

Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktørens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår.

Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne får mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt.

A.7.

Pressenævnet finder ikke, at rettelsen er bragt på en så fremtrædende måde, som det efter omstændighederne med rimelighed kan forlanges.

Nævnet finder videre, at rettelsen alene gentager artiklens påstande samt dele af klagers anmodning om genmæle.

Samlet set finder nævnet ikke, at rettelsen, med baggrund i ovenstående kritik, opfylder medieansvarslovens krav til et genmæle.

Klager er derfor berettiget til at få et genmæle, jf. ovenfor.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Arbejderen efter retningslinjerne i lovens § 39 at offentliggøre følgende

”Arbejderen skrev blandt andet om ph.d.-studerende ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet, [Klager], at Ekstremismeforsker ville starte nynazistisk parti.

Da denne og andre oplysninger kan skade [Klager], og da Arbejderen ikke kan dokumentere oplysningerne, har [Klager] ret til at få sin version af sagen offentliggjort

D. 21. januar 2013, 17:37 bragte Arbejderen artiklen Ekstremismeforsker ville starte nynazistisk parti .

Artiklen hævder, at jeg ville ’starte et nynazistisk parti’, at jeg har skrevet på et ’nynazistisk debatforum’ og at jeg har ’forsvaret nynazisme’.

Disse påstande er usande.

[Klager]

Hele sagen kan læses på www.pressenaevnet.dk”

[Klager] har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Arbejderen, idet klager mener, at god presseskik er tilsidesat.

Klagen omfatter videre mediets afslag på genmæle.

Sagen er behandlet sammen sag nr. 13-70-00420 (modkraft.dk).

1 Sagsfremstilling

Den 30. januar 2013 bragte Arbejderen artiklen ”Ville starte nynazistisk parti” med underrubrikken ”Ph d.-studerende på Aarhus Universitet, [Klager], har skrevet på et nynazistisk debatforum og tilbudt selv at »gå i frontlinjen«.

Nu er han ansat til at forske i politisk ekstremisme for Socialministeriet.” Over rubrikken var indsat teksten ”Skal kortlægge ekstremisme for Socialministeriet” .

Af artiklen fremgik følgende

”Ph.d.-studerende ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet, [Klager], har i en årrække forsket i den yderste højrefløj i både Danmark og Europa - og er adskillige gange i medierne blevet brugt som ekspert på området.

Hans viden og kontakter i det typisk meget lukkede miljø har ført til, at han i dag er ansat til at kortlægge politisk ekstremisme i Danmark for Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) på vegne af Socialministeriet.

Debatindlæg på den svenske højrefløjshjemmeside Nordisk. nu viser dog, at forskeren har haft en hidtil ukendt og ganske aktivistisk tilgang til sit felt.

I FRONTLINJEN FOR NYT PARTI

[Klager] diskuterede i 2007 og 2008 på Nordisk. nu oprettelsen af et nyt dansk parti med centrale personer fra den nazistiske og højreekstremistiske bevægelse i Danmark.

Her argumenterede han for at danne et parti til højre for Dansk Folkeparti, som også kunne rumme personer af nationalsocialistisk observans.

»Der er brug for et nationalt alternativ til DF der bare er et populistisk parti med tomme floskler om »danskhed«.

I stedet bør vi have et parti med et solidt ideologisk grundlag og som taler Danmarks og danskernes sag, uden at lægge på maven for ikke-danske dagsordner, som eksempelvis DF ligger på maven for Zionisterne,« skriver Aarhus-forskeren under brugernavnet '[Brugernavn]' den 2. november 2007.

I samme indlæg tilbød han selv at give en hånd med

»Jeg er endda villig til at gå i frontlinjen hvis jeg kan stå inde for et eventuelt parti eller princip-program«.

Tilbuddet var henvendt til blandt andre det daværende medlem af det danske nazistparti DNSB og hooligangruppen White Pride, [Person A], en topfigur i det erklærede racistiske netværk Dansk Front, samt et medlem af den nynazistiske organisation Danmarks National Front, som også deltog i debatten.

Da samtalen på hjemmesiden senere drejede sig ind på forholdet til nazisme, så udviste [Klager] overraskende stor tolerance.

»I mine øjne er en person der er fortaler for den nationalsocialistiske verdensanskuelse lige så god en »national« som alle andre, og jeg må indrømme at jeg har mindst lige så meget til overs for en nationalsocialist som jeg har for en national liberalist,« skriver han den 21.marts 2008.

En måned efter nævner han konkret det nynazistiske svenske parti Folkfronten som et forbillede for danske nationalister i forbindelse med en partidannelse.

AKADEMISK DOBBELTROLLE

[Klager] bekræfter overfor Modkraft, at han har skrevet indlæggene på [Hjemmeside], men siger, at han ikke husker det konkrete indhold.

Ifølge ham selv spillede han en »dobbeltrolle« i forbindelse med sit akademiske arbejde.

- Jeg havde nogle følere ude i den periode, og jeg deltog også i et møde for at afsøge, om der var grundlag for at skrive en ph. d. om den danske højrefløj, fortæller [Klager].

Mødet, han referer til, er et Grundlovsmøde i Aarhus i 2007 arrangeret af Den Danske Forening.

Han erkender, at han har været politisk aktiv på højre-fløjen, men understreger, at det er han ikke længere.

- Jeg har ikke skrevet på forummet i flere år, ligesom jeg ikke længere er aktiv på højrefløjen.

Jeg er ikke og har aldrig været medlem af nogle grupper eller partier, understreger [Klager].

Efter telefonsamtalen sender Modkraft et link til de omtalte debatindlæg til Aarhus-forskeren for at få en kommentar til det konkrete indhold.

En time efter kommer en mail fra [Klager], hvori han skriver, at han kun vil kommunikere per mail.

Endvidere skriver han

»Ja jeg har haft en fortid på både (den organiserede og ikke-organiserede) venstrefløj og på højrefløjen.

Det er dog efterhånden ved at være en del år siden, og jeg arbejder i dag udelukkende akademisk med disse emner, hvilket bekræftes af de ting, jeg har publiceret.

Jeg tager i dag afstand fra de politiske yderfløje i dansk politik inklusiv eventuelle udtalelser, jeg måtte have kommet med i den forbindelse.

Jeg har i kraft af bl.a. min forskning naturligt stadigt enkelte kontakter til personer fra dengang.« Kort tid efter bliver indlæggene fra '[Brugernavn]' slettet fra hjemmesiden [Hjemmeside].

Vi ringer til [Klager] for at høre, om det er ham, som har slettet dem.

Jeg kan se, at indlæggene er væk.

Er det fordi, de ikke tåler dagens lys?

- Jeg synes ikke, at der er nogen grund til at grave i sådan nogle gamle sager, svarer [Klager] og gentager, at han ikke ønsker at tale i telefon om sagen.

SKAL KORTLÆGGE EKSTREMISME

[Klager] mener ikke, at der er en modsætning mellem hans nuværende arbejde med at kortlægge politisk ekstremisme for SFI og hans egen holdning til nynazisme.

»SFI var allerede inden din henvendelse orienteret om min fortid og har den principielle holdning, at så længe det, man producerer akademisk, er videnskabeligt forsvarligt, og man er i stand til at adskille det akademiske liv fra ens øvrige liv, så har dette ingen betydning for projektet.

Dette uanset, om man så har en fortid i eller er aktiv på hhv. venstre- eller højre-fløjen,« skriver han i en kommentar til denne artikel.

Samtidig understreger han, at hans akademiske arbejde ikke er politisk farvet

»De fleste af mine publikationer i danske og internationale tidsskrifter er peerreviewed og godkendt af et board af uafhængige akademikere, hvilket understøtter at forskningen er objektiv.« Modkraft ville gerne have spurgt SFI, hvad de mener om, at en af deres samarbejdspartnere i forbindelse med kortlægning af politisk ekstremisme selv har forsvaret nynazisme.

Men instituttet ønsker ikke at kommentere historien, oplyser kommunikationschef [Person B].

Oplysningerne om sammenhængen mellem [Klager] og brugernavnet [Brugernavn] kom frem, da hjemmesiden [Hjemmeside] blev hacket for to år siden.

Til artiklen var indsat et billede af [Klager].

Under billedet var indsat følgende tekst

”Ph.d.-studerende ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet, [Klager], har slettet sine spor på den højreekstremistiske hjemmeside [Hjemmeside] efter Modkraft konfronterede ham med sine egne ord.

Foto

Aarhus Universitet.”

Til artiklen var tillige indsat et billede af [Klager] sammen med to andre personer.

Til billedet var indsat følgende tekst

”[Klager] (i midten) sammen med formanden for Den Danske Forening – [Person C] (tv.).

Foto

Privat.”

I artiklen var videre indsat et screendump fra en hjemmeside.

Hertil var indsat følgende tekst

”Indlæg på hjemmesiden [Hjemmeside], som er mødested for den yderste højrefløj.

Screendump.”

[Klager] anmodede herefter Arbejderen om at få bragt et genmæle.

Den 6. februar 2013 på side 4 nederst bragte Arbejderen følgende

”Rettelse

Vi bragte i sidste uge en artikel fra Modkraft/Monsun om [Klager], som skal kortlægge ekstremisme for Socialministeriet, men som i 2007 og 2008 argumenterede for at stifte et parti til højre for Dansk Folkeparti på det stærkt højreorienterede debatforum [Hjemmeside].

»Der er brug for et nationalt alternativ til DF der bare er et populistisk parti med tomme floskler om »danskhed«, skrev han blandt andet.

Tilbuddet var henvendt til blandt andre det daværende medlem af det danske nazistparti DNSB og hooligangruppen White Pride, [Person A].

Vi har fået en klage fra [Klager], som ikke mener, at der er belæg for overskriften »Ekstremismeforsker ville starte nynazistisk parti«.

Han klager samtidig over, at vi uden tilladelse har gengivet et billede, hvor han optræder sammen med formanden for Den Danske Forening.”

[Klager] skrev herefter til Arbejderen, at rettelsen ikke var tilstrækkelig og anmodede Arbejderen om at berigtige rettelsen.

Anmodningen henstår ubesvaret

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at artiklen indeholder flere faktuelt forkerte oplysninger, citater taget ud af en kontekst og fordrejelser som er af skadelig og ærekrænkende karakter.

I artiklen påstås det, at klager har skrevet på et nynazistisk debatforum.

Mediet har ikke dokumentet, at det er klager, som står bag de udtalelser, der bringes i artiklen.

Det er korrekt, at klager har ytret sig på det pågældende forum i 2007-2008.

Klager tager imidlertid afstand fra eventuelle udtalelser fra dengang, men bemærker, at forummet ikke er nynazistisk, hvilket fremgår klart af forummets beskrivelse af sig selv.

Videre fremgår det, at forummet ikke tolererer nazistiske og racistiske udsagn.

Der er ikke belæg for at påstå, at klager ville starte et ”nynazistisk” parti.

Det er faktuelt forkert, hvilket kan dokumenteres med følgende udsagn, som optræder efterfølgende i samme diskussion og kontekst, som citatet om partidannelse er taget fra.

Her skriver brugeren ”[Brugernavn]”: ”[…] så må jeg understrege at hvis jeg skal stå bag et nationaldemokratisk parti, så skal det være demokratisk, og ikke bare DNSB i fåreklæder”.

Der er således netop ikke tale om et nynazistisk parti.

Det er ikke korrekt, at klager har ”Nazister som forbillede” eller har ”forsvaret nynazisme”.

Artiklen indeholder tillige et fotografi af klager, som han ikke har givet tilladelse til, at Arbejderen må bruge.

Klager har anført, at Arbejderens rettelse ikke er tilstrækkelig og ikke opfylder kravet om genmæle.

Genmælet er således ikke bragt på en tilstrækkelig fremtrædende måde, som den oprindelige artikel, der fylder to hele sider.

Genmælet gentager artiklens påstande og insinuationer om, at klager skriver "henvendt til" folk fra bl.a.

White Pride og DNSB.

Ligeledes er det billede, der nævnes i rettelsen, ikke det billede, som der klages over brugen af.

Endeligt er rettelsen ikke den berigtigelse som klager selv har krav på at formulere, men i stedet mediets egen udlægning.

2.2 Arbejderens synspunkter

Arbejderen har anført, at artiklen oprindeligt er bragt på modkraft.dk, og at Arbejderen og modkraft.dk har en samarbejdsaftale, som indebærer, at medierne jævnligt udveksler artikler.

Arbejderen valgte at bringe artiklen, da den har stor samfundsmæssig relevans.

Klager er kommet fint til orde i artiklen, og det fremgår klart, at han i dag ”tager afstand fra de politiske yderfløje i dansk politik inklusiv eventuelle udtalelser”.

Det er Arbejderens opfattelse, at der er belæg for i overskriften at skrive, at klager ville starte et nynazistisk parti.

Uanset, at klager ikke selv opfatter det som et nynazistisk parti, er det ikke taget ud af den blå luft at betegne partiet som nynazistisk, idet de eksempler, klager henviser til som sine forbilleder, er det svenske parti Folkfronten og det tyske NPD.

Folkfronten er ifølge de svenske myndigheder nynazistisk.

De tyske myndigheder har forsøgt at forbyde NPD, da det indeholder nazistiske elementer.

Videre er der fuldt belæg for at betegne forummet som nynazistisk.

Klager var således i debat med centrale personer fra den højreekstreme bevægelse i Danmark.

Klager hævder, at der i artiklen skulle have stået, at han har ”forsvaret nazisme”.

Det gør der ikke.

Derimod står der, at han ”udviste en overraskende tolerance” overfor nazisme.

Ligeledes hævdes det, at der skulle have stået, at klager har ”nazister som forbillede”.

Det gør der ikke.

Der står, at han nævner ”det nynazistiske svenske parti Folkfronten som et forbillede”.

Billedet er hentet fra Aarhus Universitets hjemmeside, som også er krediteret for brugen.

Dette er normal praksis, når forskere fra universitetet omtales.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Inger Bach, Ulrik Holmstrup og Marianne Druedahl.

Pressenævnet bemærker indledningsvist, at det følger af medieansvarslovens 12, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift.

Det forhold, at artiklen oprindeligt er bragt på modkraft.dk, ændrer således ikke Arbejderens ansvar for at overholde god presseskik.

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1.

Pressenævnet finder, at Arbejderen ikke har tilsidesat god presseskik ved at indsætte billedet, der efter det oplyste er offentligt tilgængeligt.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik.

Genmæle

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Efter det oplyste lægger Pressenævnet til grund, at klager er identisk med brugeren ”[Brugernavn]”, som har ytret sig på [Hjemmeside].

Overskriften ”ville starte nynazistisk parti”

Pressenævnet finder, at overskriften ”ville starte nynazistisk parti” fremstår som en oplysning af faktisk karakter, som er egnet til at påføre [Klager] skade af betydning.

Nævnet finder ikke, at Arbejderen har dokumenteret oplysningen, som utvivlsomt rigtig.

I den forbindelse har nævnet lagt vægt på, at det som udgangspunkt tilkommer redaktøren af et massemedie at redigere mediet og beslutte, hvad der bringes i mediet.

Citater og meningstilkendegivelser må imidlertid ikke bringes i en form, så de forvansker det fremførte synspunkt.

Nævnet finder, at debatindlæggene er skrevet med over fire måneders mellemrum og at de derfor er taget ud af den sammenhæng, de oprindeligt var fremsat i.

Videre har mediet udeladt væsentlige dele, som modsiger mediets oplysning.

Klager er derfor berettiget til genmæle overfor overskriften.

Udsagnet ”…skrevet på et nynazistisk debatforum…”

Parterne er fremkommet med modstridende forklaringer for så vidt angår udsagnet ”…skrevet på et nynazistisk debatforum…”.

Nævnet finder, at udsagnet fremstår som en faktisk oplysning.

På grundlag af de begrænsede muligheder for at føre bevis for nævnet, kan nævnet ikke fastslå, om oplysningen er utvivlsomt rigtig.

Da oplysningen i sagens konkrete sammenhæng er egnet til at påføre klager skade af betydning, er klager berettiget til at få bragt et genmæle overfor oplysningen.

Udsagnet ”Modkraft ville gerne have spurgt SFI, hvad de mener om, at en af deres samarbejdspartnere i forbindelse med kortlægning af politisk ekstremisme selv har forsvaret nynazisme”

Pressenævnet finder, at udsagnet ”Modkraft ville gerne have spurgt SFI, hvad de mener om, at en af deres samarbejdspartnere i forbindelse med kortlægning af politisk ekstremisme selv har forsvaret nynazisme” fremstår som en oplysning af faktisk karakter.

Da Arbejderen ikke har dokumenteret oplysningen, som utvivlsomt rigtig, og da oplysningen er egnet til at påføre [Klager] skade af betydning, er han berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor.

Udsagnet ”Nazister som forbillede”

Pressenævnet finder, at udsagnet ”Nazister som forbillede” ikke fremgår af den påklagede artikel i Arbejderen.

Nævnet kan således ikke tage stilling til genmæle heroverfor.

Berigtigelse

Efter det oplyste, lægger Pressenævnet til grund, at Arbejderen den 6. februar 2013 bragte en rettelse vedrørende den påklagede artikel.

Af medieansvarslovens § 39 fremgår det, at genmælet skal offentliggøres vederlagsfrit uden unødig forsinkelse og skal bringes på en så fremtrædende måde, som det efter omstændighederne med rimelighed kan forlanges.

Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktørens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår.

Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne får mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt.

A.7.

Pressenævnet finder ikke, at rettelsen er bragt på en så fremtrædende måde, som det efter omstændighederne med rimelighed kan forlanges.

Nævnet finder videre, at rettelsen alene gentager artiklens påstande samt dele af klagers anmodning om genmæle.

Samlet set finder nævnet ikke, at rettelsen, med baggrund i ovenstående kritik, opfylder medieansvarslovens krav til et genmæle.

Klager er derfor berettiget til at få et genmæle, jf. ovenfor.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Arbejderen efter retningslinjerne i lovens § 39 at offentliggøre følgende

”Arbejderen skrev blandt andet om ph.d.-studerende ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet, [Klager], at Ekstremismeforsker ville starte nynazistisk parti.

Da denne og andre oplysninger kan skade [Klager], og da Arbejderen ikke kan dokumentere oplysningerne, har [Klager] ret til at få sin version af sagen offentliggjort

D. 21. januar 2013, 17:37 bragte Arbejderen artiklen Ekstremismeforsker ville starte nynazistisk parti .

Artiklen hævder, at jeg ville ’starte et nynazistisk parti’, at jeg har skrevet på et ’nynazistisk debatforum’ og at jeg har ’forsvaret nynazisme’.

Disse påstande er usande.

[Klager]

Hele sagen kan læses på www.pressenaevnet.dk”

Afgjort den 16. april 2013