Hviletid for ansatte i vagttjeneste

Hviletid for ansatte i vagttjeneste

Sagen handlede om overholdelse af hviletidsbestemmelser for ansatte, chauffører og officerer i vagttjeneste.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt den del af Arbejdstilsynets afgørelse, om, at virksomheden skulle overholde bestemmelser om hviletid for vagthavende ansatte og vagthavende chauffører.

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste den del af Arbejdstilsynets afgørelse om, at virksomheden skulle overholde bestemmelser om hviletid for vagthavende officerer.

Om de ansatte

Et flertal af Arbejdsmiljøklagenævnets medlemmer fandt, at arbejdet for de ansatte var omfattet af arbejdsmiljølovens regler om arbejde for en arbejdsgiver, herunder reglerne om hviletid og fridøgn.

Flertallet fandt, at vagten blev udført af militært personels landbaserede enheder, hvorfor første betingelse i »Aftale mellem forsvarsministeren og beskæftigelsesministeren om præcisering af egentlig militærtjeneste« var opfyldt.

Flertallet fandt imidlertid, at der ikke var tale om arbejde, der kunne anses for omfattet af den anden betingelse i aftalen om forståelsen af egentlig militærtjeneste, idet arbejdet ved vagttjenesten ikke bestod af arbejdsopgaver i særlige situationer i forbindelse med sikring af landet.

Flertallet lagde herved vægt på, at der ved arbejdet var tale om daglig almindelig vedligeholdelse af maskineri m.v., eftersyn i tilfælde af udløste alarmer, samt patruljering.

Der var således tale om arbejde, som skulle varetages uanset beredskabstilstanden i virksomheden.

De beskrevne arbejdsopgaver vurderedes ikke at være en særlig beredskabsmæssig, antiterrormæssig eller krigsmæssig opgave.

Flertallet fandt desuden, at den tredje betingelse i aftalen om, at arbejdet ved vagttjenesten skal være planlagt i et øvelses- eller uddannelsesdirektiv eller tilsvarende direktiv med betegnelse, omfang, placering og tidsramme m.v. for aktiviteten, ikke var opfyldt.

Flertallet lagde herved vægt på, at arbejdet ved vagttjenesten ikke var planlagt i et direktiv med betegnelse, omfang, placering og tidsramme m.v. for aktiviteten.

Arbejdet for de ansatte i vagttjenesten var således omfattet af Arbejdsmiljølovens fulde anvendelsesområde, herunder reglerne om hviletid og fridøgn for de ansatte i vagttjenesten.

Flertallet fandt, at reglerne om daglig hvileperiode på 11 timer ikke blev overholdt for de ansatte i forbindelse med vagttjenesten.

Flertallet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget fik oplyst, at der blev planlagt vagter af 24 timers varighed eller mere.

Flertallet lagde yderligere vægt på, at der ikke var indgået aftale mellem arbejdsgiverparten og lønmodtagerorganisationen om udskydelse eller nedsættelse af den daglige hvileperiode, og at der ikke forelå en af Arbejdstilsynet godkendt aftale om fravigelse af reglerne.

Om chauffører

Et flertal af Arbejdsmiljøklagenævnets medlemmer fandt, at arbejdet ved vagttjeneste for vagthavende chauffører, var omfattet af arbejdsmiljølovens regler om arbejde for en arbejdsgiver, herunder reglerne om hviletid og fridøgn.

[Adressat udeladt]

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 18. december 2012 behandlet [navn udeladt]s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 9. juli 2012, hvor [navn udeladt] fik påbud om

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 9. juli 2012, hvorefter [navn udeladt] skal

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviser den del af Arbejdstilsynets afgørelse om, at [navn udeladt] skal overholde bestemmelser om hviletid for vagthavende officerer ved [navn udeladt].

Nævnets afgørelser vedrørende vagthavende ansatte og chauffører skal efterkommes senest den 1. marts 2013.

Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 8. marts 2013.

Hjemvisningen vedrørende vagthavende officerer indebærer, at Arbejdstilsynet vil vurdere denne del af afgørelsen på ny.

[navn udeladt] vil høre fra Arbejdstilsynet.

B E G R U N D E L S E

Om de ansatte, der har vagttjeneste på [navn udeladt]

Et flertal af Arbejdsmiljøklagenævnets medlemmer finder, at arbejdet for de ansatte ved [navn udeladt] i forbindelse med deres arbejde og vagttjeneste hos [navn udeladt], der befinder sig på [navn udeladt], er omfattet af arbejdsmiljølovens regler om arbejde for en arbejdsgiver, herunder reglerne om hviletid og fridøgn.

Flertallet finder således, at arbejdet ved vagttjeneste for ansatte på [navn udeladt], ikke er undtaget arbejdsmiljølovens hovedregel om arbejde for en arbejdsgiver, idet vagttjenesten ikke kan henregnes til egentlig militærtjeneste.

Flertallet finder, at lovens bestemmelse om afgrænsningen mellem arbejde, der er omfattet af arbejdsmiljølovens hovedregel om arbejde for en arbejdsgiver, og arbejde der udføres af militære og som kan henregnes til egentlig militærtjeneste, er afgrænset ved »Aftale mellem forsvarsministeren og beskæftigelsesministeren om præcisering af egentlig militærtjeneste«.

Følgende fremgår af nævnte aftale vedrørende »egentlig militærtjeneste«

»Egentlig militærtjeneste omfatter arbejde, der

Flertallet finder, at alle 3 betingelser i aftalen skal være opfyldt, for at arbejdet er omfattet af begrebet »egentlig militærtjeneste«.

Flertallet finder, at vagten udføres af militært personels landbaserede enheder, hvorfor første betingelse af de tre er opfyldt.

Flertallet finder imidlertid, at der ikke er tale om arbejde, der kan anses for omfattet af den anden betingelse i aftalen om forståelsen af egentlig militærtjeneste, idet arbejdet ved vagttjenesten på [navn udeladt] ikke består af arbejdsopgaver i særlige situationer i forbindelse med sikring af landet.

Flertallet lægger herved vægt på, at der ved arbejdet på [navn udeladt] er tale om daglig almindelig vedligeholdelse af maskineri m.v., eftersyn i tilfælde af udløste alarmer, samt patruljering.

Der er således tale om arbejde, som skal varetages uanset beredskabstilstanden i [navn udeladt].

De beskrevne arbejdsopgaver vurderes ikke at være en særlig beredskabsmæssig, antiterrormæssig eller krigsmæssig opgave.

Flertallet finder desuden, at den tredje betingelse i aftalen om, at arbejdet ved vagttjenesten skal være planlagt i et øvelses- eller uddannelsesdirektiv eller tilsvarende direktiv med betegnelse, omfang, placering og tidsramme m.v. for aktiviteten, ikke er opfyldt.

Flertallet lægger herved vægt på, at arbejdet ved vagttjenesten på [navn udeladt] ikke er planlagt i et direktiv med betegnelse, omfang, placering og tidsramme m.v. for aktiviteten.

Arbejdet for de ansatte i vagttjenesten på [navn udeladt] er således omfattet af Arbejdsmiljølovens fulde anvendelsesområde, herunder reglerne om hviletid og fridøgn for de ansatte i vagttjenesten.

Flertallet finder, at reglerne om daglig hvileperiode på 11 timer ikke bliver overholdt for de ansatte i forbindelse med vagttjeneste på [navn udeladt].

Flertallet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget den 29. marts 2012 fik oplyst, at der planlægges vagter af 24 timers varighed eller mere.

Flertallet lægger yderligere vægt på, at der ikke er indgået aftale mellem arbejdsgiverparten og lønmodtagerorganisationen om udskydelse eller nedsættelse af den daglige hvileperiode, og at der ikke foreligger en af Arbejdstilsynet godkendt aftale om fravigelse af reglerne.

Flertallet har ved afgørelsen lagt følgende til grund

Arbejdstilsynet fik ved tilsynsbesøget den 29. marts 2012 af ledelsen oplyst, at mandskab fra [navn udeladt] udlånes til [navn udeladt] til dels at holde vagt på skibene, der ligger ved [navn udeladt] (skibsvagten), og dels til at arbejde og holde vagt på [navn udeladt], der er under ombygning.

Arbejdstilsynet fik endvidere oplyst, at [navn udeladt] stiller med 3 maskingaster og 3 gaster til vagterne på [navn udeladt].

Vagten består af 24 timers vagter om bord på skibene opdelt med 8 timers dagligt arbejde, 8 timer med patruljering af skibene og 8 timer med mulighed for hvile.

Der vil i hele vagtperioden endvidere skulle efterses forhold i tilfælde af udløste alarmer.

Arbejdstilsynet fik desuden oplyst, at oversergenten stod for vagttilrettelæggelsen for de ansatte, der går vagt hos 2. eskadre.

Vagten består af en 24 timers vagt med påbegyndelse kl.

8.00 med efterfølgende fridøgn.

Hvis vagten påbegyndes en fredag fortsættes vagten i 3 døgn.

Den ansatte kan vælge at holde fri den efterfølgende mandag, men kan aftale med daglig leder, at vedkommende tager en tjenestedag.

En ansat har en 24 timers vagt hver 10. dag.

Arbejdstilsynet fik endelig oplyst, at arbejdet på vagterne indebærer almindelig vedligeholdelse af maskineri mv., eftersyn i tilfælde af udløste alarmer samt patruljering.

Om chauffører, der har vagttjeneste på [navn udeladt]

Et flertal af Arbejdsmiljøklagenævnets medlemmer finder, at arbejdet ved vagttjeneste for vagthavende chauffører på [navn udeladt], er omfattet af arbejdsmiljølovens regler om arbejde for en arbejdsgiver, herunder reglerne om hviletid og fridøgn.

Flertallet finder således, at arbejdet ved vagttjeneste for vagthavende chauffører på [navn udeladt], ikke er undtaget arbejdsmiljølovens hovedregel om arbejde for en arbejdsgiver, idet vagttjenesten ikke kan henregnes til egentlig militærtjeneste.

Flertallet finder, at lovens bestemmelse om afgrænsningen mellem arbejde, der er omfattet af arbejdsmiljølovens hovedregel

om arbejde for en arbejdsgiver, og arbejde der udføres af militære og som kan henregnes til egentlig militærtjeneste, er afgrænset ved »Aftale mellem forsvarsministeren og beskæftigelsesministeren om præcisering af egentlig militærtjeneste«.

Følgende fremgår af nævnte aftale vedrørende »egentlig militærtjeneste«

»Egentlig militærtjeneste omfatter arbejde, der

Flertallet finder, at alle 3 betingelser i aftalen skal være opfyldt, for at arbejdet er omfattet af begrebet »Egentlig militærtjeneste«.

Flertallet finder, at vagten udføres af militært personales landbaserede enheder, hvorfor første betingelse af de tre er opfyldt.

Flertallet finder imidlertid ikke, at der er tale om arbejde, der kan anses for omfattet af den anden betingelse i aftalen om forståelsen af egentlig militærtjeneste, idet arbejdet ved vagttjenesten på [navn udeladt] ikke består af arbejdsopgaver i særlige situationer i forbindelse med sikring af landet.

Flertallet lægger herved vægt på, at der ved chaufførernes arbejde er der tale om kørsel med reservedele til brug for skibene og andre enheder på alle tidspunkter af døgnet, som ligeledes skal varetages uanset beredskabstilstanden i [navn udeladt].

De beskrevne arbejdsopgaver vurderes således ikke at være en særlig beredskabsmæssig, antiterrormæssig eller krigsmæssig opgave.

Flertallet finder desuden, at den tredje betingelse i aftalen om, at arbejdet ved vagttjenesten skal være planlagt i et øvelses- eller uddannelsesdirektiv eller tilsvarende direktiv med betegnelse, omfang, placering og tidsramme m.v. for aktiviteten, ikke er opfyldt.

Flertallet lægger herved vægt på, at arbejdet ved vagttjenesten på [navn udeladt] ikke er planlagt i et direktiv med betegnelse, omfang, placering og tidsramme m.v. for aktiviteten.

Arbejdet på [navn udeladt] er således omfattet af Arbejdsmiljølovens fulde anvendelsesområde, herunder reglerne om hviletid og fridøgn.

Flertallet finder, at reglerne om daglig hvileperiode på 11 timer ikke bliver overholdt for chauffører i forbindelse med vagttjeneste på [navn udeladt].

Flertallet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget den 29. marts 2012 fik oplyst, at der planlægges vagter af 24 timers varighed eller mere.

Flertallet lægger yderligere vægt på, at der ikke er indgået aftale mellem arbejdsgiverparten og lønmodtagerorganisationen om udskydelse eller nedsættelse af den daglige hvileperiode, og at der ikke foreligger en af Arbejdstilsynet godkendt aftale om fravigelse af reglerne.

Flertallet har ved afgørelsen lagt følgende til grund

Arbejdstilsynet fik ved tilsynsbesøget den 29. marts 2012 oplyst af ledelsen, at den vagthavende chauffør arbejder i 24 timers vagter med påbegyndelse kl.

8.00.

Efter vagten kan chaufføren vælge at tage yderligere 8 timers vagt.

Arbejdstilsynet fik endvidere oplyst, at chaufførernes arbejde på vagterne blandt andet består af kørsel med reservedele til brug for skibene og andre enheder på alle tidspunkter af døgnet.

Om officerer, der har vagttjeneste på [navn udeladt]

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at sagen for så vidt angår officerer, der har vagttjeneste, ikke er tilstrækkeligt oplyst, og skal hjemvises.

Arbejdsmiljøklagenævnet lægger vægt på, at det i sagen alene er oplyst, at den vagthavende officer ved [navn udeladt] arbejder 24 timer ad gangen og møder kl.

8.00 og arbejder til kl.

14.30, hvorefter officeren overgår til vagttjeneste indtil næste morgen kl.

8.00.

Det er således ikke oplyst, hvorvidt officerer i den del af arbejdsperioden, hvor de ikke er overgået til vagttjenesten udelukkende eller hovedsageligt udfører arbejde af ledende art.

Det er desuden ikke tilstrækkeligt oplyst, om officererne, når de overgår til vagttjenesten, skyldes specialviden eller lignende forhold, som gør at officerer har en særlig selvstændig stilling inden for vagttjenesten.

Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen lagt følgende til grund

Arbejdstilsynet fik oplyst af ledelsen, at den vagthavende officer ved [navn udeladt] arbejder i 24 timer ad gangen.

Den vagthavende officer møder kl.

8.00 og arbejder til kl.

14.30, hvorefter han overgår til vagttjeneste indtil næste morgen kl.

08.00.

Herefter kan der fortsættes i tjeneste indtil kl.

14.30.

Vagten er delt sådan op, at en ansat har en 24 timers vagt hver 15. dag.

Regelgrundlag

Det fremgår af arbejdsmiljøloven, at arbejdsmiljøloven omfatter arbejde for en arbejdsgiver.

Undtaget er arbejde, der udføres af militære, og som kan henregnes til egentlig militærtjeneste.

Det fremgår videre af arbejdsmiljøloven, at personer i overordnede stillinger samt repræsentanter og agenter, der arbejder uden for virksomhedens faste arbejdssted, kun omfattes af lovens hviletidsregler i det omfang, det nærmere fastsættes af beskæftigelsesministeren.

Det fremgår endvidere af arbejdsmiljøloven, at arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.

Bestemmelsen om hviletid omfatter ikke arbejde, der udføres af militære, og som henregnes til egentlig militærtjeneste.

Det fremgår af reglerne i bekendtgørelsen om hviletid og fridøgn, at personer i overordnede stillinger omfattes af bekendtgørelsens hviletidsbestemmelser, medmindre de udelukkende eller hovedsagelig udfører arbejde af ledende art og ikke er forpligtet til arbejdstidsmæssigt at følge dem, de skal lede, eller følge en forud fastlagt arbejdsturnus, eller de på grund af specialviden eller lignende forhold har en særlig selvstændig stilling inden for former for arbejde, som er omfattet af bilaget til bekendtgørelsen.

Det fremgår af reglerne i samme bekendtgørelse, at reglen om en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer kan fraviges i nødvendigt omfang, når naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete begivenheder forstyrrer eller har forstyrret den regelmæssige drift af virksomheden.

Det fremgår yderligere af reglerne i bekendtgørelsen om hviletid og fridøgn, at vedkommende arbejdsgiverpart og lønmodtagerorganisation kan aftale, at den daglige hvileperiode i begrænset omfang kan udskydes eller nedsættes til 8 timer, og at reglerne ved aftale kan fraviges i videre omfang under visse betingelser.

Bemærkninger til klagen

[navn udeladt] har i klagen anført, at opgaverne falder inden for aftalen om egentlig militærtjeneste, da opgaverne er en vigtig del af [navn udeladt]s operative beredskab og skal opretholde en logistisk indsættelsesevne på døgnbasis året rundt, hvor det blandt andet er [navn udeladt]s opgave at understøtte [navn udeladt]s indsatte enheder.

Vagten udgør i den forbindelse en forudsætning for opretholdelse af søværnets operative indsættelsesevne, herunder landets forpligtelser over for øvrige NATO-partnere, samt søværnets operative, beredskabsmæssige opgaveløsning.

Det er ikke muligt at betragte vagten som en isoleret opgave, idet vagten er en integreret del af og en afgørende forudsætning for søværnets virke og opretholdelse af beredskabet.

[navn udeladt] har endvidere anført, at det fremgår af [navn udeladt]s overordnede styringsdokumenter på området, at enheder, der fungerer som støtteenheder for indsatte enheder, skal opfylde de samme beredskabsmæssige krav som den indsatte enhed.

[navn udeladt] har endelig anført, at Arbejdstilsynets sammenligning med værftsarbejde er irrelevant for en vurdering af, hvorvidt opgaverne, der løses i regi af [navn udeladt] er omfattet af egentlig militærtjeneste eller ej, særligt da civile værfter ikke er omfattet af aftalen om egentlig militærtjeneste.

[navn udeladt] har i brev af 20. september 2012 blandt andet anført, at arbejdet på flådestationens vagttjeneste er omfattet af aftalen om egentlig militærtjeneste.

[navn udeladt] finder, at der er tale om en beredskabsmæssig operativ opgavevaretagelse, som adskiller sig fra den daglige tjeneste.

Dette helt uagtet, at der kan drages paralleller til opgavevaretagelsen i den daglige tjeneste.

Tilsvarende gør sig gældende i sagerne vedrørende egentlig militærtjeneste ved hhv.

Flyvertaktisk Kommandos SITRUM samt afvisningsberedskabet.

Flertallet skal indledningsvist for så vidt angår [navn udeladt]s bemærkning om, at Arbejdstilsynet har oplyst, at der er tale om arbejde, der kan karakteriseres som værftsarbejde, bemærke, at Arbejdstilsynet har oplyst, at da arbejdet i skibsvagten foregår på et skib er dette arbejde som udgangspunkt ikke omfattet af Arbejdsmiljølovens regler jf. § 3, stk. 2, i loven.

Af § 3, stk. 2, nr. 2, i loven fremgår imidlertid, at værftsarbejde er omfattet af Arbejdsmiljølovens område.

Da Arbejdstilsynet har lagt til grund, at der ved det arbejde, der udføres som skibsvagt er tale om arbejde, der kan karakteriseres som værftsarbejde, er dette nævnt i påbuddet som grundlag for afgørelsen.

Arbejdstilsynet har i den forbindelse lagt vægt på, at der er tale om, at arbejdet blandt andet indebærer vedligeholdelse, herunder eftersyn og reparation m.m. af maskinerne ombord på skibe, der ligger ved flådestationen.

Flertallet skal til klagen bemærke, at flertallet finder, at arbejdet på [navn udeladt] ikke er egentlig militærtjeneste.

Der henvises til begrundelsen ovenfor.

Flertallet skal herudover bemærke, at udførelsen af arbejdet på [navn udeladt] samt rammerne herfor ikke er sammenligneligt med de forhold i arbejdet, der lå til grund for henholdsvis den klagenævnsafgørelse, der henvises til samt til Østre Landsrets dom vedrørende [navn udeladt].

Flertallet bemærker, at der ved vagttjenesten på [navn udeladt] er tale om daglig almindelig varetagelse af sikring af personel og materiel i et lukket militært område, samt kørsel med reservedele til brug for skibene og andre enheder på alle tidspunkter af døgnet som skal varetages uanset beredskabstilstanden i [navn udeladt].

Arbejdsmiljørepræsentant-suppleanten ved [navn udeladt] har ved brev af 16. oktober 2012 anført, at den vagttjeneste, som [navn udeladt] udfører for [navn udeladt], ikke er omfattet af egentlig militærtjeneste, da vagten udføres på skibe, der ligger i basehavn og en del af den faste besætning i disse perioder afvikler opsparet frihed, når de ikke udfører vagttjeneste ombord, og det vil være bestemt i sejlplanen, hvornår skibet skal afsejle på øvelse eller andre opgaver.

Skibene har som udgangspunkt ikke operative opgaver, når de ligger i basehavn.

Selv hvis skibet ligger på varsel af f.eks. 72 timer eller mere, vil skibet først sejle, når den faste besætning er mødt og [navn udeladt]-personel er blevet afløst på vagten og gået fra borde.

På den baggrund mener Arbejdsmiljørepræsentant-suppleanten, at der ikke er tale om en beredskabsmæssig operativ opgavevaretagelse eller egentlig militærtjeneste, og at der ikke skal dispenseres fra arbejdsmiljølovgivningen.

Arbejdsmiljørepræsentant-suppleanten anfører videre, at to af de tre [navn udeladt], hvor [navn udeladt] udfører vagttjeneste, endnu ikke er overdraget til [navn udeladt]s operative kommando fra [navn udeladt]s Materieltjeneste, da de stadig er i installationsfasen.

Disse to [navn udeladt] bruges ikke til operative opgaver [navn udeladt], som udfører installationerne, kan i denne forbindelse sidestilles med et værft.

Flertallet har ingen bemærkninger til det af Arbejdsmiljørepræsentant-suppleanten anførte.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse om overholdelse af bestemmelser om hviletid for vagthavende ansatte ved [navn udeladt] er truffet af et flertal på 6 ud af nævnets 11 stemmeberettigede medlemmer.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse om overholdelse af bestemmelser om hviletid for vagthavende chauffører ved [navn udeladt] er truffet af et flertal på 6 ud af nævnets 11 stemmeberettigede medlemmer.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse om hjemvisning af sagen vedrørende overholdelse af bestemmelser om hviletid for vagthavende officerer ved [navn udeladt] er truffet af et enigt nævn.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

Reglerne kan læses på de følgende sider.

OPLYSNINGERNE I SAGEN

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, [navn udeladt]s breve af 20. september 2012 og 9. november 2012 og Arbejdsmiljørepræsentant-suppleantens brev af 17. oktober 2012.

M I N D R E T A L S U D T A L E L S E

Et mindretal bestående af 5 medlemmer finder, at arbejdet ved vagttjenesten for ansatte og chauffører på [navn udeladt] er egentlig militærtjeneste og derfor ikke omfattet af arbejdsmiljølovens regler.

Mindretallet finder ikke grundlag for at tilsidesætte [navn udeladt]s vurdering af, hvad »egentlig militærtjeneste« er.

Mindretallet finder i øvrigt, at spørgsmålet om afgrænsningen af »egentlig militærtjeneste« bør afklares af aftaleparterne.

På klagenævnets vegne

[navn udeladt]

Kopi til

[navn udeladt]

Regler

Arbejdsmiljøloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010

Kapitel 1

Formål og område

…

§ 2.

Loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver.

Stk. 2.

Undtaget er

…

Kapitel 9

Hvileperiode og fridøgn

§ 50.

Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.

Stk. 2.

Hvileperioden kan nedsættes til 8 timer ved

holdskifte i virksomheder, der arbejder i holddrift, når det ikke er muligt at holde den daglige eller ugentlige hviletid mellem afslutningen af det ene holds arbejde og begyndelsen af det andet holds arbejde, og landbrugsarbejde indtil 30 dage i et kalenderår.

Stk. 3.

Lastning og losning, der fortrinsvis udføres af løsarbejdere, samt nødvendige arbejder i tilslutning hertil omfattes ikke af stk. 1 og 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om en mindste hvileperiode, inden de pågældende ansatte atter beskæftiges efter udført overarbejde.

…

§ 54.

Personer i overordnede stillinger samt repræsentanter og agenter, der arbejder uden for virksomhedens faste arbejdssted, omfattes kun af §§ 50 og 51 i det omfang, det nærmere fastsættes af beskæftigelsesministeren.

…

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

…

§ 77.

Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

…

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn m.v.

…

Kapitel 2

Hvileperiode og fridøgn

§ 3.

Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.

…

§ 5.

§ 3 og § 4 kan fraviges i nødvendigt omfang, når naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete begivenheder forstyrrer eller har forstyrret den regelmæssige drift af virksomheden.

Fravigelsen skal noteres i tilsynsbogen eller anden tilsvarende dokumentation.

§ 6.

Personer i overordnede stillinger omfattes af bestemmelserne i § 3 og § 4, medmindre de

…

Kapitel 5

Aftaler

§ 19.

Vedkommende arbejdsgiverpart og lønmodtagerorganisation kan aftale, at den daglige hvileperiode i et begrænset omfang kan udskydes eller nedsættes til 8 timer.

Stk. 2.

De i stk. 1 nævnte parter kan endvidere aftale, at den daglige hvileperiode ved rådighedstjeneste kan udskydes eller nedsættes til 8 timer, og at hvileperioden kan ligge i rådighedstjenestetiden.

…

§ 21.

Vedkommende arbejdsgiverpart og lønmodtagerorganisation kan aftale, at reglerne om hvileperiode og fridøgn fraviges i videre omfang end nævnt i §§ 19 og 20.

Sådanne aftaler er kun gyldige, hvis de godkendes af direktøren for Arbejdstilsynet.

…

Bilag til Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn m.v.

Bilag 1

Former for arbejde hvor der kan ske fravigelser fra § 3 eller § 4

–

At overholde bestemmelser om hviletid for de ansatte omfattet af vagttjeneste ved [navn udeladt].

–

At overholde bestemmelser om hviletid for vagthavende officer samt chauffør ved [navn udeladt].

–

Overholde bestemmelser om hviletid for vagthavende ansatte ved [navn udeladt].

–

Overholde bestemmelser om hviletid for vagthavende chauffører ved [navn udeladt].

1)

udføres af det militære personels landbaserede enheder, herunder værnepligtige, uanset på hvilken måde de måtte være tilknyttet forsvaret, samt medlemmer af hjemmeværnet, og

2)

udføres i den del af forsvarets operative virksomhed, herunder militær uddannelses- og øvelsesvirksomhed, der foregår med henblik på løsning af de beredskabsmæssige, antiterrormæssige, fredsskabende, fredsbevarende samt krigsmæssige opgaver, der påhviler dem, og

3)

som er planlagt i et øvelses- eller uddannelsesdirektiv eller tilsvarende direktiv med betegnelse, omfang, placering og tidsramme mv. for aktiviteten.«

1)

udføres af det militære personels landbaserede enheder, herunder værnepligtige, uanset på hvilken måde de måtte være tilknyttet forsvaret, samt medlemmer af hjemmeværnet, og

2)

udføres i den del af forsvarets operative virksomhed, herunder militær uddannelses- og øvelsesvirksomhed, der foregår med henblik på løsning af de beredskabsmæssige, antiterrormæssige, fredsskabende, fredsbevarende samt krigsmæssige opgaver, der påhviler dem, og

3)

som er planlagt i et øvelses- eller uddannelsesdirektiv eller tilsvarende direktiv med betegnelse, omfang, placering og tidsramme mv. for aktiviteten.«

•

§ 2, stk. 1 og stk. 2, nr. 3, § 50, § 54 og § 77, stk. 1, i Arbejdsmiljøloven, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010

•

§ 3, § 5, § 6 med bilag 1, pkt. 2, § 19 og § 21, i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn.

1)

arbejde i arbejdsgiverens private husholdning, jf. dog § 59,

2)

arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til hans husstand, jf. dog § 59,

3)

arbejde, der udføres af militære, og som kan henregnes til egentlig militærtjeneste.

1)

udelukkende eller hovedsagelig udfører arbejde af ledende art og ikke er forpligtet til arbejdstidsmæssigt at følge dem, de skal lede, eller følge en forud fastlagt arbejdsturnus, eller

2)

på grund af specialviden eller lignende forhold har en særlig selvstændig stilling inden for former for arbejde, som er omfattet af bilaget til bekendtgørelsen.

1)

…

2)

Vagt-, overvågnings- og døgnaktiviteter, der er kendetegnet ved nødvendigheden af at beskytte goder og personer, fx når der er tale om vagter, portnere eller vagtselskaber.

3)

…