DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00383
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00383
Resumé
Berlingske har i efteråret 2012 skrevet om det barn, politiet fandt i en garage. Forældrene kalder artiklerne for ufyldestgørende og klager.
Avisen besvarer forældrenes henvendelse.
Klagen til Pressenævnet kommer herefter først efter fristen på fire uger.
Derfor afviser Pressenævnet klagen.
Pressenævnets begrundelse og afgørelse
Klagens rettidighed og indhold
Klager over tilsidesættelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet.
Fristen for at klage til Pressenævnet er fire uger efter offentliggørelsen i mediet eller fire uger efter mediets afgørelse, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2.
En anmodning om genmæle skal fremsættes til mediet senest fire uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået, jf. medieansvarslovens § 36, stk. 3.
Genmælet skal i alt væsentlighed være begrænset til de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået, jf. medieansvarslovens § 38, stk. 1.
Afslag på genmæle skal snarest muligt skriftligt meddeles den, der har anmodet om genmælet, med oplysning om, at afslaget kan indbringes for Pressenævnet senest fire uger efter, at afslaget er kommet frem, jf. medieansvarslovens § 40, stk. 1.
Klagen vedrører artikler bragt i Berlingske og på b.dk senest den 2. oktober 2012.
Pressenævnet finder, at klagernes e-mail af 17. oktober 2012 ikke kan anses som en anmodning om genmæle.
Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at der i pressemeddelelsen, der er udsendt generelt til en række medier, alene stilles krav om ”dementi og berigtigelse”, og at der ikke er nogen angivelse af, hvilke faktiske forhold, et eventuelt genmæle i givet fald skulle rette sig imod.
Klagen behandles derfor ikke i relation til genmæle.
Derimod finder nævnet, at klagernes e-mail af 17. oktober 2012 efter sit indhold må opfattes som en klage over bl.a.
Berlingske for tilsidesættelse af god presseskik.
Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at der i klagen henvises til konkrete forhold vedrørende politiets fund af klagernes yngste barn i august 2012 og beskyldninger om vanrøgt af barnet m.v., om end der ikke henvises til specifikke citater fra artikler på b.dk eller i Berlingske, og at klagerne påberåber sig, at god presseskik er tilsidesat.
Henvendelsen til Berlingske er derfor rettidig.
Det kan ikke føre til et andet resultat, at e-mailen af 17. oktober 2012 har overskriften ”PRESSEMEDDELELSE”, og at den er sendt til en lang række medier.
Efter modtagelsen af klagernes ”pressemeddelelse” offentliggjorde Berlingske Nyhedsbureau den 19. oktober 2012 på b.dk artiklen ” Helsingør-forældre nægter vanrøgt af garage-dreng” .
I artiklen refereres en række af klagernes hovedsynspunkter.
Pressenævnet lægger til grund, at Berlingske ved offentliggørelsen den 19. oktober 2012 har besvaret – og delvist imødekommet - klagernes henvendelse af 17. oktober 2012.
Klagen over god presseskik er herefter først modtaget i Pressenævnet den 26. november 2012, det vil sige mere end fire uger fra offentliggørelsen af klagernes kommentarer på b.dk.
Nævnet finder, at klagen indgivet til Pressenævnet den 26. november 2012 ikke er rettidig, jf. medieansvarslovens § 34, stk. 2, og nævnet afviser derfor klagen vedrørende tilsidesættelse af god presseskik.
Efter det anførte afvises klagen i det hele.
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget til Pressenævnet over en række mediers omtale af ”Garagedrengen” i september og oktober 2012, herunder en række artikler i Berlingske og på b.dk i perioden fra den 21. september til den 2. oktober 2012, idet klagerne mener, at god presseskik er tilsidesat.
Klagen omfatter endvidere klagernes anmodning om genmæle.
[Klager 1] og [Klager 2] er forældre til ”Garagedrengen”.
Klagen er modtaget i Pressenævnet den 26. november 2012.
Sagen er behandlet sammen med sag nr. 12-70-00367 (ekstrabladet.dk), sag nr. 12-70-00372 (Ritzaus Bureau), sag nr. 12-70-00373 (Helsingør Dagblad), sag nr. 12-70-00380 (Kristeligt Dagblad), sag nr. 12-70-00381 (Jyllands-Posten), sag nr. 12-70-00382 (JydskeVestkysten), sag nr. 12-70-00384 (Sjællandske Medier), sag nr. 12-70-00385 (politiken.dk), sag nr. 12-70-00386 (avisen.dk), sag nr. 12-70-00387 (bt.dk), sag nr. 12-70-00389 (information.dk) og sag nr. 13-70-00406 (Lokalavisen Nordsjælland).
1 Sagsfremstilling
I august 2012 fandt Nordsjællands Politi et barn i garagen på klagernes bopæl.
En række medier har omtalt hændelsen og omtalt barnet som ”Garagedrengen”.
Klagerne blev efterfølgende sigtet for vanrøgt og barnet tvangsfjernet af Helsingør Kommune.
De påklagede artikler
Klagerne har påklaget artikler i Berlingske og på b.dk i perioden fra 21. september 2012 til 2. oktober 2012.
Af overskrifterne på artiklerne fremgår følgende
Den 21. september 2012
Kl. 11:39
”Hemmeligt barn holdt indenfor hele sit liv i Helsingør” ”Helsingør Kommune fik tip om hemmeligholdt barn men måtte ikke undersøge det.
Barnet har tilsyneladende været holdt indenfor hele sit liv”.
Artiklen er tillige bragt som note i Berlingske den 22. september 2012 .
Kl. 17:14
”Kommune misforstod svar om hemmeligt garagebarn”
Den 24. september 2012
”Minister mødes med borgmester om garagebarn” ”Socialminister Karen Hækkerup (S) har indkaldt Helsingør Kommunes borgmester til møde i sagen om den skjulte dreng”.
Den 26. september 2012
”Sådan vil Hækkerup undgå misbrugssager” ”De tragiske sager om misbrug og vanrøgt af børn får socialministeren til at søsætte en ny reform, der blandt andet skal sikre en bedre indsats over for de mest udsatte familier”
Den 2. oktober 2012
”Hemmeligholdt barn får minister til at granske lovgivning” ”Det skal være muligt for kommuner at reagere på selv den mindste mistanke om vanrøgt af børn.
Det mener ministeren, der nu vil se på lovgivningen efter sagen om en dreng, der blev fundet i en garage i Helsingør”
Yderligere oplysninger
[Klager 1] og [Klager 2] sendte den 17. oktober 2012 e-mailen ”PRESSEMEDDELELSE
Dementi NU eller Pressenævnet ind i sagen ” til en række medier, herunder til Berlingske.
Af pressemeddelelsen fremgik bl.a. følgende
” Vi er blevet hængt ud i verdenspressen og har været på mange forsider på baggrund af løgne fra Helsingør Dagblad - og derefter i ALLE medier med endnu mere direkte løgn om vores familie
Vi ønsker dementi og berigtigelse af de indslag, der er bragt i såvel de skrevne som de digitale medier.
Vi forventer, at I giver plads til dementiet på samme spalteplads og på samme sendetidspunkt, hvor I tidligere har bragt løgnen, som beskrives nedenfor.”
I meddelelsen kommenterede klagerne Helsingør Dagblads omtale af ”Garagedrengen”, og anførte, at andre medier ukritisk havde gengivet oplysninger fra Helsingør Dagblad.
Klagerne anførte vedrørende deres søn, at
”[Drengen].. har IKKE været vanrøgtet af sine forældre.
[Drengen].. var IKKE i dårlig fysisk og psykisk stand, da han blev fjernet af Nordsjællands Politi fra sine forældre.
[Drengen].. har IKKE levet i en garage.
[Drengen].. har IKKE levet i en papkasse.
[Drengen].. har IKKE været på den samme adresse hele sit liv.
[Drengen].. har IKKE levet et liv uden kontakt til andre voksne og børn.
[Drengen].. har IKKE levet i et hjem med tæpper for vinduerne.
[Drengen].. har set dagens lys og åben himmel daglig.”
Under overskriften ”IKKE KRIMINALITET” oplyste klagerne, at Nordsjællands Politis ransagning af deres bopæl beroede på en mistanke om ulovlig personfotografering i strid med straffelovens § 264a begået af [Klager 1].
Mistanken var ifølge klagerne begrundet i, at [Klager 1] havde indgivet fire politianmeldelser mod en gruppe politibetjente og i anmeldelserne oplyst, at hun var i besiddelse af bevismateriale i form af billeddokumentation.
Klagerne oplyste i pressemeddelelsen, at Nordsjællands Politi havde sigtet dem for
”Overtrædelse af straffelovens § 213, ved i perioden fra ca. 2006/2007 og frem til den 9. august 2012 på adressen [Vej], 3000 Helsingør i forening med samlever, ved vanrøgt eller nedværdigende behandling at have krænket deres drengebarn, idet de tiltalte lod deres barn tage ophold på adressen [Vej], 3000 Helsingør, uagtet at adressen var uegnet til beboelse.”
Pressemeddelelsen sluttede
”Vi imødeser jeres skriftlige forslag til, hvordan jeres medie vil få givet os oprejsning.”
Pressemeddelelsen henviste derudover til hjemmesiderne [Hjemmeside], [Hjemmeside] og [Klager1].dk, hvor pressemeddelelsen er offentliggjort.
Den 19. oktober 2012 bragte Berlingske Nyhedsbureau artiklen ” Helsingør-forældre nægter vanrøgt af garage-dreng” på b.dk.
Af denne fremgik følgende
”Et ægtepar har i årevis været i åben konflikt med Helsingør Kommune, der har tvangsfjernet syv af deres børn, skriver bt.dk.
I august opdagede politiet under en ransagning af familiens hjem, at forældrene har skjult familiens yngste, en dreng på fire år, for myndighederne hele barnets liv.
I en pressemeddelelse på moderens hjemmeside, tager ægteparret skarpt afstand fra kommunens og mediernes håndtering af sagen.
Her skriver forældrene at ”vi er helt ufrivilligt og uberettiget blevet hængt ud i verdenspressen på baggrund af beskidt, politisk og konstrueret løgn… ”
De afviser også, at de har udsat deres søn for vanrøgt.
De benægter historien om, at den lille dreng skulle have levet i en papkasse i en garage.
Og de understreger, at han ikke har været på den samme adresse hele sit liv, og at han bestemt har haft kontakt til andre voksne.
De bekræfter også, at de drengen ikke havde noget cpr-nummer, men det mener de er alt for drastisk at lægge til grund for en tvangsfjernelse.
”Det er IKKE en tvangsfjernelsesgrund ikke at have et cpr.nr.
Som bekendt har ALLE ret til at stifte familie, jvf.
FN konventionen som Danmark HAR underskrevet,” siger forældrene blandt andet.”
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager 1] og [Klager 2]s synspunkter
[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at de som forældre til sønnen, der er omtalt som ”Garagedrengen”, er blevet hængt ud i medierne på grundlag af fejlagtige og udokumenterede påstande om bl.a. vanrøgt af sønnen.
Medierne har ikke undersøgt oplysningernes rigtighed.
Medierne og Helsingør Kommune har aldrig fået tilladelse til at omtale de følsomme oplysninger, der er private.
Mediernes omtale er iværksat af klagernes politiske modstandere til årets kommunalvalg.
[Klager 1] og [Klager 2] er politisk aktive og har gennem flere perioder været opstillet som kandidater på Kronborglisten til såvel kommunalvalg som regionsvalg.
Klagernes familie har som følge af mediernes omtale lidt uoprettelig skade.
Klagerne mener at have krav på et genmæle.
2.2 Berlingskes synspunkter
Berlingske afviser, at de bragte artikler falder indenfor klagernes generelle påstand om mediernes viderebringelse af rygter og fejlagtige og udokumenterede påstande samt opdigtede og fantasifulde historier.
De medvirkende er myndighedspersoner og politikere.
Artiklerne bygger på faktuelle oplysninger og udsagn fra centrale aktører i og tæt på sagen.
De medvirkende kilder i artiklerne er myndighedspersoner og politikere, ligesom artiklerne ikke gengiver oplysninger om navne m.v., der kan være med til at identificere familien.
Herudover har Berlingske på baggrund af klagernes pressemeddelelse offentliggjort en række hovedsynspunkter fra den meget omfattende pressemeddelelse, herunder at ægteparret tager afstand fra kommunens og mediernes håndtering af sagen.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Thomas Rørdam, Anne-Marie Dohm, Lene Sarup og Marianne Druedahl.
Klagens rettidighed og indhold
Klager over tilsidesættelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet.
Fristen for at klage til Pressenævnet er fire uger efter offentliggørelsen i mediet eller fire uger efter mediets afgørelse, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2.
En anmodning om genmæle skal fremsættes til mediet senest fire uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået, jf. medieansvarslovens § 36, stk. 3.
Genmælet skal i alt væsentlighed være begrænset til de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået, jf. medieansvarslovens § 38, stk. 1.
Afslag på genmæle skal snarest muligt skriftligt meddeles den, der har anmodet om genmælet, med oplysning om, at afslaget kan indbringes for Pressenævnet senest fire uger efter, at afslaget er kommet frem, jf. medieansvarslovens § 40, stk. 1.
Klagen vedrører artikler bragt i Berlingske og på b.dk senest den 2. oktober 2012.
Pressenævnet finder, at klagernes e-mail af 17. oktober 2012 ikke kan anses som en anmodning om genmæle.
Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at der i pressemeddelelsen, der er udsendt generelt til en række medier, alene stilles krav om ”dementi og berigtigelse”, og at der ikke er nogen angivelse af, hvilke faktiske forhold, et eventuelt genmæle i givet fald skulle rette sig imod.
Klagen behandles derfor ikke i relation til genmæle.
Derimod finder nævnet, at klagernes e-mail af 17. oktober 2012 efter sit indhold må opfattes som en klage over bl.a.
Berlingske for tilsidesættelse af god presseskik.
Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at der i klagen henvises til konkrete forhold vedrørende politiets fund af klagernes yngste barn i august 2012 og beskyldninger om vanrøgt af barnet m.v., om end der ikke henvises til specifikke citater fra artikler på b.dk eller i Berlingske, og at klagerne påberåber sig, at god presseskik er tilsidesat.
Henvendelsen til Berlingske er derfor rettidig.
Det kan ikke føre til et andet resultat, at e-mailen af 17. oktober 2012 har overskriften ”PRESSEMEDDELELSE”, og at den er sendt til en lang række medier.
Efter modtagelsen af klagernes ”pressemeddelelse” offentliggjorde Berlingske Nyhedsbureau den 19. oktober 2012 på b.dk artiklen ” Helsingør-forældre nægter vanrøgt af garage-dreng” .
I artiklen refereres en række af klagernes hovedsynspunkter.
Pressenævnet lægger til grund, at Berlingske ved offentliggørelsen den 19. oktober 2012 har besvaret – og delvist imødekommet - klagernes henvendelse af 17. oktober 2012.
Klagen over god presseskik er herefter først modtaget i Pressenævnet den 26. november 2012, det vil sige mere end fire uger fra offentliggørelsen af klagernes kommentarer på b.dk.
Nævnet finder, at klagen indgivet til Pressenævnet den 26. november 2012 ikke er rettidig, jf. medieansvarslovens § 34, stk. 2, og nævnet afviser derfor klagen vedrørende tilsidesættelse af god presseskik.
Efter det anførte afvises klagen i det hele.
Afgjort den 19. marts 2013