DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00389
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00389
Resumé
information.dk skriver i efteråret 2012 om drengen, politiet fandt i en garage.
Forældrene klager, men Pressenævnet finder, at udtalelserne i artiklen er generelle, og at der ikke er noget, der krænker forældrene.
Derfor giver Pressenævnet ikke kritik.
Pressenævnets begrundelse og afgørelse
Klagens rettidighed og indhold
Klager over tilsidesættelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet.
Fristen for at klage til Pressenævnet er fire uger efter offentliggørelsen i mediet eller fire uger efter mediets afgørelse, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2.
En anmodning om genmæle skal fremsættes til mediet senest fire uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået, jf. medieansvarslovens § 36, stk. 3.
Genmælet skal i alt væsentlighed være begrænset til de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået, jf. medieansvarslovens § 38, stk. 1.
Afslag på genmæle skal snarest muligt skriftligt meddeles den, der har anmodet om genmælet, med oplysning om, at afslaget kan indbringes for Pressenævnet senest fire uger efter, at afslaget er kommet frem, jf. medieansvarslovens § 40, stk. 1.
Klagen vedrører artikler på information.dk den 21. september 2012 og den 2. oktober 2012.
Pressenævnet finder, at klagernes e-mail af 17. oktober 2012 ikke kan anses som en anmodning om genmæle.
Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at der i pressemeddelelsen, der er udsendt generelt til en række medier, alene stilles krav om ”dementi og berigtigelse”, og at der ikke er nogen angivelse af, hvilke faktiske forhold, et eventuelt genmæle i givet fald skulle rette sig imod.
Klagen behandles derfor ikke i relation til genmæle.
Derimod finder nævnet, at klagernes e-mail af 17. oktober 2012 efter sit indhold må opfattes som en klage over bl.a. information.dk for tilsidesættelse af god presseskik.
Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at der i klagen henvises til konkrete forhold vedrørende politiets fund af klagernes yngste barn i august 2012 og beskyldninger om vanrøgt af barnet m.v., om end der ikke henvises til specifikke citater fra information.dks artikler, og at klagerne påberåber sig, at god presseskik er tilsidesat.
Henvendelsen til Information er derfor rettidig.
Det kan ikke føre til et andet resultat, at e-mailen af 17. oktober 2012 har overskriften ”PRESSEMEDDELELSE”, og at den er sendt til en lang række medier
information.dk besvarede ikke klagernes henvendelse.
Dette må sidestilles med en afvisning.
Klagen vedrører artikler på information.dk den 21. september 2012 og den 2. oktober 2012.
Da klagen først er modtaget i Pressenævnet den 26. november 2012, er klagen som udgangspunkt indgivet efter klagefristens udløb.
Nævnet finder imidlertid, at klagen er indgivet til Pressenævnet i så nær tidsmæssig sammenhæng med den af Information ubesvarede henvendelse, at klagen må anses for rettidigt indgivet.
Klagen behandles derfor for så vidt angår spørgsmålet om god presseskik.
Regler om god presseskik
Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.
Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.
En sigtets eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades i en retsreportage, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet.
Ved omtale af en straffesag, skal det klart fremgå, om sigtede/tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke skyldig, jf. punkterne B.1, C.5 og C.6.
Det følger endvidere af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, der kan være krænket.
Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed, når disse udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkterne A.1, A.2 og A.3.
Omtalen af tvangsfjernelsen og sigtelsen for vanrøgt m.v.
Pressenævnet finder, at tvangsfjernelse af børn i forbindelse med vanrøgt og offentlige myndigheders pligter med hensyn til at gribe ind over for vanrøgt af børn klart har offentlig interesse.
Nævnet finder derfor ikke grundlag for kritik af information.dk for at omtale omstændigheder omkring politiets fund af klagernes yngste barn i august 2012 og tvangsfjernelsen af barnet.
Nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere omtalen af sigtelsen for overtrædelse af straffelovens § 213 om vanrøgt, som klagerne i øvrigt selv har offentliggjort på deres hjemmeside.
Klagernes adgang til at kommentere beskyldningerne
Pressenævnet finder, at artiklernes oplysninger om klagernes barn ikke er af en sådan karakter, at de kan siges at være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for klagerne, således at oplysningerne har skullet efterprøves, inden de blev bragt, først og fremmest ved forelæggelse for klagerne.
Nævnet lægger i den forbindelse vægt på at der er tale om udtalelser af mere generel karakter fra henholdsvis en tidligere socialminister og en nuværende socialminister om myndighedernes ageren i tilsvarende situationer.
Nævnet udtaler derfor ikke kritik af information.dk .
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget til Pressenævnet over en række mediers omtale af ”Garagedrengen” i september og oktober 2012, herunder artikler på information.dk den 21. september og den 2. oktober 2012, idet klagerne mener, at god presseskik er tilsidesat.
Klagen omfatter endvidere klagernes anmodning om genmæle.
[Klager 1] og [Klager 2] er forældre til ”Garagedrengen”.
Klagen er modtaget i Pressenævnet den 26. november 2012.
Sagen er behandlet sammen med sag nr. 12-70-00367 (ekstrabladet.dk), sag nr. 12-70-00372 (Ritzaus Bureau), sag nr. 12-70-00373 (Helsingør Dagblad), sag nr. 12-70-00380 (Kristeligt Dagblad), sag nr. 12-70-00381 (Jyllands-Posten), sag nr. 12-70-00382 (JydskeVestkysten), sag nr. 12-70-00383 (Berlingske), sag nr. 12-70-00384 (Sjællandske Medier), sag nr. 12-70-00385 (politiken.dk), sag nr. 12-70-00386 (avisen.dk), sag nr. 12-70-00387 (bt.dk) og sag nr. 13-70-00406 (Lokalavisen Nordsjælland).
1 Sagsfremstilling
I august 2012 fandt Nordsjællands Politi et barn i garagen på klagernes bopæl.
En række medier har omtalt hændelsen og omtalt barnet som ”Garagedrengen”.
Klagerne blev efterfølgende sigtet for vanrøgt og barnet tvangsfjernet af Helsingør Kommune.
De påklagede artikler
information.dk bragte den 21. september 2012 følgende artikel
”K kræver ministeransvar om skjult garagebarn”
”Socialminister Karen Hækkerup (S) trækkes nu ind i sagen om muligt vanrøgt i Helsingør.
De Konservative kræver nemlig ministerens svar på, hvorfor den Sociale Ankestyrelse angiveligt stoppede Helsingør Kommune fra at undersøge tip om vanrøgten.
- Jeg undrer mig meget over, at Ankestyrelsen har været inde og sige til kommunen, at man ikke måtte undersøge, hvorvidt der var hold i den underretning, som man havde fået ind fra en borger, siger tidligere socialminister Benedikte Kiær (K) til Ritzau.
Hun vil derfor have ministeren til at svare på, hvorfor Ankestyrelsen tilsyneladende stoppede kommunen.
Sagen startede, da Helsingør Kommune fik et tip om, at der angiveligt blev gemt et barn hos en familie, der i forvejen havde fået tvangsfjernet seks børn.
- Det ville vi selvfølgelig straks handle på, men for at være sikre, spurgte vi i Den Sociale Ankestyrelse, om vi måtte rykke ud og sikre os, at der ikke var et barn til, på grundlag af en løs bemærkning.
- Vi fik et klart svar om, at det måtte vi ikke, siger Helsingør Kommunes kommunaldirektør, Bjarne Pedersen, til Helsingør Dagblad.
Tippet viste sig dog siden at være rigtigt.
I sidste måned fandt politiet ved en tilfældighed barnet, en ca. fire-årig dreng, gemt under et tæppe bag en bil i en garage.
Benedikte Kiær hæfter sig ved, at Ankestyrelsen i flere sager har kritiseret kommuner for ikke at reagere på den slags underretninger.
Her er der så tilsyneladende tale om det modsatte.
- Det er vigtigt, vi får det undersøgt.
Hvis man har mistanke om at der er et barn, som er udsat for omsorgssvigt, så er det vigtigt, at det altid bliver undersøgt, siger Benedikte Kiær, der i øvrigt er kandidat til borgmesterposten i netop Helsingør”.
information.dk bragte herudover den 2. oktober 2012 følgende artikel
”Hækkerup
Loven beskytter ikke garagebørn godt nok”
”Socialminister Karen Hækkerup (S) insisterer på, at det ikke burde være muligt for forældre at skjule og isolere et barn i fire år, sådan som det for nylig er lykkedes for et forældrepar fra Helsingør.
Og selvom ministeren nu anerkender, at kommunen rent faktisk har gjort en del for at undersøge det tip, som den fik for to år siden, overvejer hun nu at øge kommuners mulighed for at reagere i lignende sager.
- Sagen fra Helsingør viser, at selvom man har forsøgt at finde barnet, selvom man har ført den tilsynsforpligtelse, man har, så fandt man ikke barnet.
- Jeg kigger nu på, om man skal ændre lovgivningen og vejledningen i kommunerne, så man kan prøve endnu hårdere, siger Karen Hækkerup.
Nærmere bestemt vil ministeren stramme den lovændring, hun indførte i foråret.
- I foråret lavede jeg en lovændring, så kommuner kan komme ind til lukkede familier uden retskendelse, men det kan man kun, hvis der er truffet beslutning om at lave en undersøgelse af barnets forhold.
- Den lovændring vil jo ikke kunne gælde, hvis man ikke ved, at der findes et barn, fordi barnet ikke har fået cpr-nummer.
Derfor kigger jeg nu på, om den lovændring skal udvides, så den også kan omfatte børn, man ikke med sikkerhed ved, kan være født.
Karen Hækkerups overvejelser er resultatet af det møde, hun tirsdag eftermiddag holdt med Helsingørs borgmester, Johannes Hecht-Nielsen (V), der var blevet bedt om at redegøre for forløbet.
I første omgang havde kommunens udtalelser indikeret, at sagen var blevet henlagt, da man havde forstået på Ankestyrelsen, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag til at foretage et uanmeldt besøg.
Men den skriftlige redegørelse fortæller en anden historie, hvor kommunen løbende har forsøgt at kontakte familien via oprigninger, breve og ved at møde op på adressen.
Det førte dog ikke til fundet af drengen, der kun ved et tilfælde dukkede op under en politiransagning i anden anledning i villaen i begyndelsen af august.
Alligevel mener Johannes Hecht-Nielsen ikke, at kommunen kunne have handlet anderledes og forstår ikke ministerens reaktion
- Jeg har det svært med, at en lille anonym henvendelse til en lokalpolitiker skal kunne give grundlag for at trænge ind i et hjem.
Det har jeg det svært med, siger han.
Drengens forældre fik i 2005 og 2006 tvangsfjernet deres seks andre børn, fordi de blev holdt isoleret fra omverdenen og ikke fik den nødvendige omsorg”.
Yderligere oplysninger
[Klager 1] og [Klager 2] sendte den 17. oktober 2012 e-mailen ”PRESSEMEDDELELSE
Dementi NU eller Pressenævnet ind i sagen ” til en række medier, herunder til Information.
Af pressemeddelelsen fremgik bl.a. følgende
” Vi er blevet hængt ud i verdenspressen og har været på mange forsider på baggrund af løgne fra Helsingør Dagblad - og derefter i ALLE medier med endnu mere direkte løgn om vores familie
Vi ønsker dementi og berigtigelse af de indslag, der er bragt i såvel de skrevne som de digitale medier.
Vi forventer, at I giver plads til dementiet på samme spalteplads og på samme sendetidspunkt, hvor I tidligere har bragt løgnen, som beskrives nedenfor.”
I meddelelsen kommenterede klagerne Helsingør Dagblads omtale af ”Garagedrengen”, og anførte, at andre medier ukritisk havde gengivet oplysninger fra Helsingør Dagblad.
Klagerne anførte vedrørende deres søn, at
”[Drengen].. har IKKE været vanrøgtet af sine forældre.
[Drengen].. var IKKE i dårlig fysisk og psykisk stand, da han blev fjernet af Nordsjællands Politi fra sine forældre.
[Drengen].. har IKKE levet i en garage.
[Drengen].. har IKKE levet i en papkasse.
[Drengen].. har IKKE været på den samme adresse hele sit liv.
[Drengen].. har IKKE levet et liv uden kontakt til andre voksne og børn.
[Drengen].. har IKKE levet i et hjem med tæpper for vinduerne.
[Drengen].. har set dagens lys og åben himmel daglig.”
Under overskriften ”IKKE KRIMINALITET” oplyste klagerne, at Nordsjællands Politis ransagning af deres bopæl beroede på en mistanke om ulovlig personfotografering i strid med straffelovens § 264a begået af [Klager 1].
Mistanken var ifølge klagerne begrundet i, at [Klager 1] havde indgivet fire politianmeldelser mod en gruppe politibetjente og i anmeldelserne oplyst, at hun var i besiddelse af bevismateriale i form af billeddokumentation.
Klagerne oplyste i pressemeddelelsen, at Nordsjællands Politi havde sigtet dem for
”Overtrædelse af straffelovens § 213, ved i perioden fra ca. 2006/2007 og frem til den 9. august 2012 på adressen [Vej], 3000 Helsingør i forening med samlever, ved vanrøgt eller nedværdigende behandling at have krænket deres drengebarn, idet de tiltalte lod deres barn tage ophold på adressen [Vej], 3000 Helsingør, uagtet at adressen var uegnet til beboelse.”
Pressemeddelelsen sluttede
”Vi imødeser jeres skriftlige forslag til, hvordan jeres medie vil få givet os oprejsning.”
Pressemeddelelsen henviste derudover til hjemmesiderne [Hjemmeside], [Hjemmeside] og [Klager1].dk, hvor pressemeddelelsen er offentliggjort.
Henvendelsen fra klagerne henstår ubesvaret fra Information.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager 1] og [Klager 2]s synspunkter
[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at de som forældre til sønnen, der er omtalt som ”Garagedrengen”, er blevet hængt ud i medierne på grundlag af fejlagtige og udokumenterede påstande om bl.a. vanrøgt af sønnen.
Medierne har ikke undersøgt oplysningernes rigtighed.
Medierne og Helsingør Kommune har aldrig fået tilladelse til at omtale de følsomme oplysninger, der er private.
Mediernes omtale er iværksat af klagernes politiske modstandere til årets kommunalvalg.
[Klager 1] og [Klager 2] er politisk aktive og har gennem flere perioder været opstillet som kandidater på Kronborglisten til såvel kommunalvalg som regionsvalg.
Klagernes familie har som følge af mediernes omtale lidt uoprettelig skade.
Klagerne mener at have krav på et genmæle.
2.2 information.dks synspunkter
Information har modtaget henvendelsen af 17. oktober 2012, men har ikke opfattet den som en klage, idet overskriften er ”PRESSEMEDDELELESE”, ligesom den er sendt til en generisk mailadresse.
Endelig omtaler klagerne ikke artikler i Information eller fra Information.dk.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Thomas Rørdam, Anne-Marie Dohm, Lene Sarup og Marianne Druedahl.
Klagens rettidighed og indhold
Klager over tilsidesættelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet.
Fristen for at klage til Pressenævnet er fire uger efter offentliggørelsen i mediet eller fire uger efter mediets afgørelse, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2.
En anmodning om genmæle skal fremsættes til mediet senest fire uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået, jf. medieansvarslovens § 36, stk. 3.
Genmælet skal i alt væsentlighed være begrænset til de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået, jf. medieansvarslovens § 38, stk. 1.
Afslag på genmæle skal snarest muligt skriftligt meddeles den, der har anmodet om genmælet, med oplysning om, at afslaget kan indbringes for Pressenævnet senest fire uger efter, at afslaget er kommet frem, jf. medieansvarslovens § 40, stk. 1.
Klagen vedrører artikler på information.dk den 21. september 2012 og den 2. oktober 2012.
Pressenævnet finder, at klagernes e-mail af 17. oktober 2012 ikke kan anses som en anmodning om genmæle.
Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at der i pressemeddelelsen, der er udsendt generelt til en række medier, alene stilles krav om ”dementi og berigtigelse”, og at der ikke er nogen angivelse af, hvilke faktiske forhold, et eventuelt genmæle i givet fald skulle rette sig imod.
Klagen behandles derfor ikke i relation til genmæle.
Derimod finder nævnet, at klagernes e-mail af 17. oktober 2012 efter sit indhold må opfattes som en klage over bl.a. information.dk for tilsidesættelse af god presseskik.
Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at der i klagen henvises til konkrete forhold vedrørende politiets fund af klagernes yngste barn i august 2012 og beskyldninger om vanrøgt af barnet m.v., om end der ikke henvises til specifikke citater fra information.dks artikler, og at klagerne påberåber sig, at god presseskik er tilsidesat.
Henvendelsen til Information er derfor rettidig.
Det kan ikke føre til et andet resultat, at e-mailen af 17. oktober 2012 har overskriften ”PRESSEMEDDELELSE”, og at den er sendt til en lang række medier
information.dk besvarede ikke klagernes henvendelse.
Dette må sidestilles med en afvisning.
Klagen vedrører artikler på information.dk den 21. september 2012 og den 2. oktober 2012.
Da klagen først er modtaget i Pressenævnet den 26. november 2012, er klagen som udgangspunkt indgivet efter klagefristens udløb.
Nævnet finder imidlertid, at klagen er indgivet til Pressenævnet i så nær tidsmæssig sammenhæng med den af Information ubesvarede henvendelse, at klagen må anses for rettidigt indgivet.
Klagen behandles derfor for så vidt angår spørgsmålet om god presseskik.
Regler om god presseskik
Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.
Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.
En sigtets eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades i en retsreportage, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet.
Ved omtale af en straffesag, skal det klart fremgå, om sigtede/tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke skyldig, jf. punkterne B.1, C.5 og C.6.
Det følger endvidere af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, der kan være krænket.
Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed, når disse udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkterne A.1, A.2 og A.3.
Omtalen af tvangsfjernelsen og sigtelsen for vanrøgt m.v.
Pressenævnet finder, at tvangsfjernelse af børn i forbindelse med vanrøgt og offentlige myndigheders pligter med hensyn til at gribe ind over for vanrøgt af børn klart har offentlig interesse.
Nævnet finder derfor ikke grundlag for kritik af information.dk for at omtale omstændigheder omkring politiets fund af klagernes yngste barn i august 2012 og tvangsfjernelsen af barnet.
Nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere omtalen af sigtelsen for overtrædelse af straffelovens § 213 om vanrøgt, som klagerne i øvrigt selv har offentliggjort på deres hjemmeside.
Klagernes adgang til at kommentere beskyldningerne
Pressenævnet finder, at artiklernes oplysninger om klagernes barn ikke er af en sådan karakter, at de kan siges at være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for klagerne, således at oplysningerne har skullet efterprøves, inden de blev bragt, først og fremmest ved forelæggelse for klagerne.
Nævnet lægger i den forbindelse vægt på at der er tale om udtalelser af mere generel karakter fra henholdsvis en tidligere socialminister og en nuværende socialminister om myndighedernes ageren i tilsvarende situationer.
Nævnet udtaler derfor ikke kritik af information.dk .
Afgjort den 19. marts 2013