Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00380

Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00380

Resumé

Pressenævnet kritiserer Kristeligt Dagblad for i artikler i efteråret 2012 at skrive, at drengens tilstand var dårlig, og at drengen har været udsat for vanrøgt, uden at give forældrene mulighed for at svare på beskyldningerne.

Det er imod god presseskik, og derfor får Kristeligt Dagblad kritik.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Klagens rettidighed og indhold

Klager over tilsidesættelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet.

Fristen for at klage til Pressenævnet er fire uger efter offentliggørelsen i mediet eller fire uger efter mediets afgørelse, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2.

En anmodning om genmæle skal fremsættes til mediet senest fire uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået, jf. medieansvarslovens § 36, stk. 3.

Genmælet skal i alt væsentlighed være begrænset til de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået, jf. medieansvarslovens § 38, stk. 1.

Afslag på genmæle skal snarest muligt skriftligt meddeles den, der har anmodet om genmælet, med oplysning om, at afslaget kan indbringes for Pressenævnet senest fire uger efter, at afslaget er kommet frem, jf. medieansvarslovens § 40, stk. 1.

Klagen vedrører artikler den 21. og 22. september 2012.

Pressenævnet finder, at klagernes e-mail af 17. oktober 2012 ikke kan anses som en anmodning om genmæle.

Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at der i pressemeddelelsen, der er udsendt generelt til en række medier, alene stilles krav om ”dementi og berigtigelse”, og at der ikke er nogen angivelse af, hvilke faktiske forhold, et eventuelt genmæle i givet fald skulle rette sig imod.

Klagen behandles derfor ikke i relation til genmæle.

Derimod finder nævnet, at klagernes e-mail af 17. oktober 2012 efter sit indhold må opfattes som en klage over bl.a.

Kristeligt Dagblad for tilsidesættelse af god presseskik.

Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at der i klagen henvises til konkrete forhold vedrørende politiets fund af klagernes yngste barn i august 2012 og beskyldninger om vanrøgt af barnet m.v., om end der ikke henvises til specifikke citater i Kristeligt Dagblads artikler, og at klagerne påberåber sig, at god presseskik er tilsidesat.

Henvendelsen til Kristeligt Dagblad er derfor rettidig.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at e-mailen af 17. oktober 2012 har overskriften ”PRESSEMEDDELELSE”, og at den er sendt til en lang række medier.

Kristeligt Dagblad besvarede ikke klagernes henvendelse.

Dette må sidestilles med en afvisning.

Klagen vedrører artikler den 21. og 22. september 2012.

Da klagen først er modtaget i Pressenævnet den 26. november 2012, er klagen som udgangspunkt indgivet efter klagefristens udløb.

Nævnet finder imidlertid, at klagen er indgivet til Pressenævnet i så nær tidsmæssig sammenhæng med den af Kristeligt Dagblad ubesvarede henvendelse, at klagen må anses for rettidigt indgivet.

Klagen behandles derfor for så vidt angår spørgsmålet om tilsidesættelse af god presseskik.

God presseskik

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det ikke henhører under Pressenævnet at tage stilling til, om Helsingør Kommune har tilsidesat sin tavshedspligt.

Klagen behandles derfor alene i relation til de vejledende regler for god presseskik.

Regler om god presseskik

Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

En sigtets eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades i en retsreportage, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet.

Ved omtale af en straffesag, skal det klart fremgå, om sigtede/tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke skyldig, jf. punkterne B.1, C.5 og C.6.

Det følger endvidere af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, der kan være krænket.

Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed, når disse udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkterne A.1, A.2 og A.3.

Omtalen af tvangsfjernelsen og sigtelsen for vanrøgt m.v.

Pressenævnet finder, at tvangsfjernelse af børn i forbindelse med vanrøgt og offentlige myndigheders pligter med hensyn til at gribe ind over for vanrøgt af børn klart har offentlig interesse.

Nævnet finder derfor ikke grundlag for kritik af Kristeligt Dagblad for at omtale omstændighederne omkring politiets fund af klagernes yngste barn i august 2012 med oplysninger om barnets tilstand og den efterfølgende tvangsfjernelse af barnet.

Nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere omtalen af sigtelsen for overtrædelse af straffelovens § 213 om vanrøgt, som klagerne i øvrigt selv har offentliggjort på deres hjemmeside.

Nævnet finder endvidere ikke grundlag for at kritisere Kristeligt Dagblads øvrige oplysninger og vurderinger, herunder om klagernes yngste barns fysiske og psykiske tilstand og forholdene under hans opvækst.

Klagernes adgang til at kommentere beskyldningerne

Det må ud fra det oplyste lægges til grund, at Kristeligt Dagblad ikke før offentliggørelsen af meddelelsen har indhentet klagernes kommentarer til beskyldningen om, at klagernes yngste barns tilstand var dårlig, da barnet blev fundet i august 2012, og at barnet har været udsat for vanrøgt.

Da oplysningerne kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for klagerne, finder Pressenævnet, at de har skullet efterprøves, inden de blev bragt, først og fremmest ved forelæggelse for klagerne.

Dette ses ikke at være sket.

Pressenævnet finder, at Kristeligt Dagblad derfor har tilsidesat god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik .

Det kan ikke føre til et andet resultat, at Kristeligt Dagblad helt eller delvis har baseret sine artikler på, hvad der har været offentliggjort i andre medier.

Pressenævnet finder, at der ud over det nævnte kritiserede forhold ikke er grundlag for at kritisere Kristeligt Dagblad.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Kristeligt Dagblad at offentliggøre følgende

”(Rubrik)

Kristeligt Dagblad får kritik for artikler om ”Garagedrengen”

(tekst)

Pressenævnet kritiserer Kristeligt Dagblad for i artikler i efteråret 2012 om den dreng, politiet fandt i en garage i Helsingør, at skrive, at hans tilstand var dårlig, og at drengen har været udsat for vanrøgt, uden at give forældrene mulighed for at svare på beskyldningerne.

Det er imod god presseskik, og derfor får Kristeligt Dagblad kritik.

Hele sagen kan læses på www.pressenaevnet.dk ”

* * *

Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet.

En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget til Pressenævnet over en række mediers omtale af ”Garagedrengen” i september og oktober 2012, herunder en række artikler i Kristeligt Dagblad og på kristeligt-dagblad.dk den 21. og 22. september 2012, idet klagerne mener, at god presseskik er tilsidesat.

Klagen omfatter endvidere klagernes anmodning om genmæle.

[Klager 1] og [Klager 2] er forældre til ”Garagedrengen”.

Klagen er modtaget i Pressenævnet den 26. november 2012.

Sagen er behandlet sammen med sag nr. 12-70-00367 (ekstrabladet.dk), sag nr. 12-70-00372 (Ritzaus Bureau), sag nr. 12-70-00373 (Helsingør Dagblad), sag nr. 12-70-00381 (Jyllands-Posten), sag nr. 12-70-00382 (JydskeVestkysten), sag nr. 12-70-00383 (Berlingske), sag nr. 12-70-00384 (Sjællandske Medier), sag nr. 12-70-00385 (politiken.dk), sag nr. 12-70-00386 (avisen.dk), sag nr. 12-70-00387 (bt.dk), sag nr. 12-70-00389 (information.dk) og sag nr. 13-70-00406 (Lokalavisen Nordsjælland).

1 Sagsfremstilling

I august 2012 fandt Nordsjællands Politi et barn i garagen på klagernes bopæl.

En række medier har omtalt hændelsen og omtalt barnet som ”Garagedrengen”.

Klagerne blev efterfølgende sigtet for vanrøgt og barnet tvangsfjernet af Helsingør Kommune.

De påklagede artikler

kristeligt-dagblad.dk bragte den 21. september 2012 artiklen ”Skjult barn går svær fremtid i møde” .

I artiklen udtalte en forsker og en socialrådgiver, at mennesker, der har været isolerede som børn, har svært ved at tilpasse sig samfundet.

Af artiklen fremgik følgende

”[…]Familien, som tidligere har fået fjernet seks af deres børn, er kendt af Helsingør Kommune, som dog ikke vidste af drengen.

De er chokeret over fundet og oplever, at barnet er mærket af sine oplevelser.

"Barnet bærer præg af, at det ikke har haft social kontakt med andre voksne eller andre børn.

Et barn dannes i kontakt med andre.

Og jo mere kontakt, jo bedre sprog.

Et barn, der kravler i træ eller leger med sand, udvikler sin krop.

Det er ikke den opvækst, barnet har fået," siger kommunaldirektør Bjarne Pedersen til Politiken og fortsætter

”Barnet har ikke været til jordemoder, læge og heller ikke sygehus eller daginstitution.

Barnet har levet inden for familiens vægge og i et lille rum, som måske var hans.

Der levede det barn."

[…]

Drengen blev straks tvangsfjernet fra hjemmet, og forældrene er nu sigtet for vanrøgt, ligesom de er sigtet i en anden verserende straffesag, som politiet ikke vil oplyse mere om.”

Samme dag bragte kristeligt-dagblad.dk artiklen ”K kræver ministersvar om skjult garagebarn” .

Ifølge artiklen ville et konservativt folketingsmedlem have socialministeren til at oplyse, om Den Sociale Ankestyrelse havde stoppet Helsingør Kommune i at undersøge en underretning om et barn hos klagerne.

kristeligt-dagblad.dk bragte den 22. september 2012 artiklen ”Kommuner har fået nyt værktøj til at opdage overgreb” med underrubrikken ” En familie i Helsingør har skjult og vanrøgtet en fireårig søn i årevis. […] .

Det fremgik af artiklen, at kommunerne med en ændring af serviceloven den 1. juli 2012 havde fået nye beføjelser til at gribe ind i potentielle vanrøgtsager.

En tidligere formand for Børnerådet og Den Sociale Ankestyrelses ankechef udtalte sig positivt om lovændringen og fandt, at det var en styrkelse af kommunernes mulighed for at undersøge lukkede familier.

En professor i socialret var ikke enig og fandt, at lovændringen ikke giver kommunerne mulighed for at gå ind i familiers hjem uden en meget konkret mistanke.

Af artiklen fremgik følgende

”[…]

Drengens forældre har tidligere fået tvangsfjernet seks børn, og ifølge gårsdagens oplysninger har drengen aldrig kendt andre personer end sine forældre.

Han blev beskrevet som værende i dårlig fysisk og psykisk tilstand.[…]”

Artiklen blev samme dag bragt på forsiden af Kristeligt Dagblad.

kristelig-dagblad.dk bragte samme dag artiklen ”Sagen om den skjulte dreng er en gåde” med underrubrikken ”Sagen om den fireårige, der har levet skjult for omverdenen, er helt speciel.

Ekspert mener, at Helsingør Kommune burde have udvist mere opfindsomhed i opklaringen, men advarer samtidig mod at sammenligne med børnesager i Brønderslev og Tønder” .

Af artiklen fremgik følgende

”Hvordan kan det ske i velfærdssamfundet Danmark, at et ægtepar i Helsingør, der forvejen har seks tvangsfjernede børn, skjuler et hemmeligt syvende barn gennem fire år.

Et barn uden cpr-nummer, fødselsattest og adgang til sundhedsvæsenet?

Både Helsingør Kommune og de sociale eksperter, Kristeligt Dagblad, har talt med, fastslår, at sagen om en fire-årig dreng fra Helsingør, der i august blev fundet af politiet under en tilfældig ransagning i familiens hjem, er en gåde.

I slutningen af 1980’erne var det fremme, at en psykisk udviklingshæmmet kvinde havde skjult sit halvandet år gamle barn, men ellers er den slags sager ekstremt sjældne.

Forældrene i Helsingør har i årevis været på kant med kommunen på grund af deres afvisning af samfundet.

En DR-dokumentar har tidligere beskrevet, hvordan forældrene, der er selvstændigt erhvervsdrivende, levede helt afsondret fra det øvrige samfund.

Familiens børn er født hjemme, de har ikke været i daginstitution, og inden tvangsfjernelserne blev de undervist hjemme.

Udsendelsen beskriver også børnene som høflige og tilsyneladende velfungerende.

I går fortalte naboer på den villavej i Helsingør, hvor familien bor, om et hjem, der er omdannet til en fæstning.

Forældrene har tidligere stillet op til kommunalvalget for Kronborglisten, der arbejder mod tvangsfjernelser af børn.

Familien tilhører ifølge Kristeligt Dagblads oplysninger ikke nogen religiøs sekt.

Helsingør Kommune oplyser, at kommunen i foråret 2010 fik en underretning fra en politiker, der havde modtaget et tip fra en borger om, at der måske boede et barn i hjemmet.

Kommunen planlagde derefter en nærmere undersøgelse og gik til Ankestyrelsen, som ifølge kommunen fastslog, at der ikke var hjemmel til at gå ind i familiens hjem.

Ankestyrelsen siger derimod, at kommunen har fejlfortolket svaret, og at den havde pligt til at undersøge sagen.

Lektor Karin Kildedal fra Aalborg Universitet fremhæver, at sagen er helt speciel og ikke kan sammenlignes med tidligere børnesager i Brønderslev og Tønder.

Hun finder det dog samtidig utroligt, at der kunne gå to år, fra kommunen i foråret 2010 fik et tip om det mulige skjulte barn, til politiet ved en ransagning i familiens hjem i august 2012 fandt en fireårig dreng, der var i meget dårlig psykisk og fysisk forfatning.

”Man kan spørge, hvorfor kommunen ikke udviste større kreativitet og gik videre med at undersøge tippet om det hemmelige barn mere grundigt,” siger Karin Kildedal.

Afdelingschef Helle Tilburg Johnsen fra Børns Vilkår betegner sagen som ”helt forfærdelig”.

”Kommunen har ikke vidst, at barnet eksisterede, og det gør sagen helt særlig og meget vanskelig.

Men den giver anledning til at kigge på, om privatlivets fred skal være så ukrænkelig.

Kommunen bør ransage sig selv og spørge

’Har vi gjort alt, hvad vi kunne?’,” siger Helle Tilburg Johnsen.

Professor i socialret Kirsten Ketscher mener ikke nødvendigvis, at kommunen har fejlet.

”Det er en meget svær situation.

Der skal være en mistanke af konkret karakter, hvis man skal gå ind i folks hjem.

Det store spørgsmål er, hvor meget kommunen vidste, og om de har reageret tilstrækkeligt i forhold til det, de vidste.

Men en diffus anmeldelse af et skjult barn er ikke nok, ” siger hun.

Idamarie Leth Svendsen, der er lektor i socialret ved professionshøjskolen Metropol og ph.d-studerende ved Roskilde Universitet, advarer mod at tro, at kommunerne helt kan undgå, at den slags meget specielle sager opstår

”Vi siger ikke til justitsministeren, at han skal sørge for, at der ikke foregår et eneste drab.

Men af en eller anden grund kræver vi af kommunerne, at de skal opdage og forebygge alle potentielle problemer.

Selv i et overvågningssamfund som Danmark kan man i ekstreme tilfælde have et barn, som ikke bliver opdaget.

Det er forfærdeligt, men det ville være godt, om presse og politikere var lidt mere nysgerrige på familien og deres særlige historie i stedet for kun at bebrejde kommunen og systemet.””

kristeligt-dagblad.dk bragte samme dag lederartiklen ”Kommunalt svigt i ny børnesag” .

Artiklen var kritisk over for Helsingør Kommunes håndtering af sagen.

Af artiklen fremgik bl.a. følgende

”Bogen om de seneste års mange skandaløse børnesager med store børneflokke, der har været udsat for vanrøgt, fik endnu et kapitel i går.

Da kom det frem, at en dreng var holdt skjult og i isolation i fire år.

Mens hans seks søskende alle er tvangsfjernede, er det tilsyneladende lykkedes forældrene at hemmeligholde dette barns eksistens.

Han er født hjemme, har aldrig været hos læge eller sundhedsplejerske.

Ja, han har tilsyneladende aldrig været uden for en dør.

Han eksisterede simpelthen ikke for andre end forældrene.

Det kan man med rette klandre dem for, og de er nu sigtet for vanrøgt, der kan give fængselsstraf.”

Yderligere oplysninger

[Klager 1] og [Klager 2] sendte den 17. oktober 2012 e-mailen ”PRESSEMEDDELELSE

Dementi NU eller Pressenævnet ind i sagen ” til en række medier, herunder Kristeligt Dagblad.

Af pressemeddelelsen fremgik bl.a. følgende

” Vi er blevet hængt ud i verdenspressen og har været på mange forsider på baggrund af løgne fra Helsingør Dagblad - og derefter i ALLE medier med endnu mere direkte løgn om vores familie

Vi ønsker dementi og berigtigelse af de indslag, der er bragt i såvel de skrevne som de digitale medier.

Vi forventer, at I giver plads til dementiet på samme spalteplads og på samme sendetidspunkt, hvor I tidligere har bragt løgnen, som beskrives nedenfor.”

I meddelelsen kommenterede klagerne Helsingør Dagblads omtale af ”Garagedrengen”, og anførte, at andre medier ukritisk havde gengivet oplysninger fra Helsingør Dagblad.

Klagerne anførte vedrørende deres søn, at

”[Drengen].. har IKKE været vanrøgtet af sine forældre.

[Drengen].. var IKKE i dårlig fysisk og psykisk stand, da han blev fjernet af Nordsjællands Politi fra sine forældre.

[Drengen].. har IKKE levet i en garage.

[Drengen].. har IKKE levet i en papkasse.

[Drengen].. har IKKE været på den samme adresse hele sit liv.

[Drengen].. har IKKE levet et liv uden kontakt til andre voksne og børn.

[Drengen].. har IKKE levet i et hjem med tæpper for vinduerne.

[Drengen].. har set dagens lys og åben himmel daglig.”

Under overskriften ”IKKE KRIMINALITET” oplyste klagerne, at Nordsjællands Politis ransagning af deres bopæl beroede på en mistanke om ulovlig personfotografering i strid med straffelovens § 264a begået af [Klager 1].

Mistanken var ifølge klagerne begrundet i, at [Klager 1] havde indgivet fire politianmeldelser mod en gruppe politibetjente og i anmeldelserne oplyst, at hun var i besiddelse af bevismateriale i form af billeddokumentation.

Klagerne oplyste i pressemeddelelsen, at Nordsjællands Politi havde sigtet dem for

”Overtrædelse af straffelovens § 213, ved i perioden fra ca. 2006/2007 og frem til den 9. august 2012 på adressen [Vej], 3000 Helsingør i forening med samlever, ved vanrøgt eller nedværdigende behandling at have krænket deres drengebarn, idet de tiltalte lod deres barn tage ophold på adressen [Vej], 3000 Helsingør, uagtet at adressen var uegnet til beboelse.”

Pressemeddelelsen sluttede

”Vi imødeser jeres skriftlige forslag til, hvordan jeres medie vil få givet os oprejsning.”

Pressemeddelelsen henviste derudover til hjemmesiderne [Hjemmeside], [Hjemmeside] og [klager1].dk, hvor pressemeddelelsen er offentliggjort.

Ved e-mail af 26. oktober 2012 rykkede [Klager 1] og [Klager 2] for svar fra Kristeligt Dagblad, som ikke havde reageret på pressemeddelelsen.

Henvendelsen henstår ubesvaret.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager 1] og [Klager 2]s synspunkter

[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at de som forældre til sønnen, der er omtalt som ”Garagedrengen”, er blevet hængt ud i medierne på grundlag af fejlagtige og udokumenterede påstande om bl.a. vanrøgt af sønnen.

Medierne har ikke undersøgt oplysningernes rigtighed.

Medierne har aldrig fået tilladelse til at omtale de følsomme oplysninger, der er private.

Mediernes omtale er iværksat af klagernes politiske modstandere til årets kommunalvalg.

[Klager 1] og [Klager 2] er politisk aktive og har gennem flere perioder været opstillet som kandidater på Kronborglisten til såvel kommunalvalg som regionsvalg.

Klagernes familie har som følge af mediernes omtale lidt uoprettelig skade.

Klagerne mener at have krav på et genmæle.

2.2 Kristeligt Dagblads synspunkter

Kristeligt Dagblad har anført, at klagen bør afvises, da klagen er indgivet for sent.

I øvrigt finder Kristeligt Dagblad, at bladet har overholdt de vejledende regler for god presseskik.

Kristeligt Dagblad har modtaget henvendelsen den 17. oktober 2012, men finder ikke, at bladet skulle have reageret, da henvendelsen ikke indeholder påstande om eller kritik af artikler i Kristeligt Dagblad.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Thomas Rørdam, Anne-Marie Dohm, Lene Sarup og Marianne Druedahl.

Klagens rettidighed og indhold

Klager over tilsidesættelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet.

Fristen for at klage til Pressenævnet er fire uger efter offentliggørelsen i mediet eller fire uger efter mediets afgørelse, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2.

En anmodning om genmæle skal fremsættes til mediet senest fire uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået, jf. medieansvarslovens § 36, stk. 3.

Genmælet skal i alt væsentlighed være begrænset til de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået, jf. medieansvarslovens § 38, stk. 1.

Afslag på genmæle skal snarest muligt skriftligt meddeles den, der har anmodet om genmælet, med oplysning om, at afslaget kan indbringes for Pressenævnet senest fire uger efter, at afslaget er kommet frem, jf. medieansvarslovens § 40, stk. 1.

Klagen vedrører artikler den 21. og 22. september 2012.

Pressenævnet finder, at klagernes e-mail af 17. oktober 2012 ikke kan anses som en anmodning om genmæle.

Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at der i pressemeddelelsen, der er udsendt generelt til en række medier, alene stilles krav om ”dementi og berigtigelse”, og at der ikke er nogen angivelse af, hvilke faktiske forhold, et eventuelt genmæle i givet fald skulle rette sig imod.

Klagen behandles derfor ikke i relation til genmæle.

Derimod finder nævnet, at klagernes e-mail af 17. oktober 2012 efter sit indhold må opfattes som en klage over bl.a.

Kristeligt Dagblad for tilsidesættelse af god presseskik.

Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at der i klagen henvises til konkrete forhold vedrørende politiets fund af klagernes yngste barn i august 2012 og beskyldninger om vanrøgt af barnet m.v., om end der ikke henvises til specifikke citater i Kristeligt Dagblads artikler, og at klagerne påberåber sig, at god presseskik er tilsidesat.

Henvendelsen til Kristeligt Dagblad er derfor rettidig.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at e-mailen af 17. oktober 2012 har overskriften ”PRESSEMEDDELELSE”, og at den er sendt til en lang række medier.

Kristeligt Dagblad besvarede ikke klagernes henvendelse.

Dette må sidestilles med en afvisning.

Klagen vedrører artikler den 21. og 22. september 2012.

Da klagen først er modtaget i Pressenævnet den 26. november 2012, er klagen som udgangspunkt indgivet efter klagefristens udløb.

Nævnet finder imidlertid, at klagen er indgivet til Pressenævnet i så nær tidsmæssig sammenhæng med den af Kristeligt Dagblad ubesvarede henvendelse, at klagen må anses for rettidigt indgivet.

Klagen behandles derfor for så vidt angår spørgsmålet om tilsidesættelse af god presseskik.

God presseskik

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det ikke henhører under Pressenævnet at tage stilling til, om Helsingør Kommune har tilsidesat sin tavshedspligt.

Klagen behandles derfor alene i relation til de vejledende regler for god presseskik.

Regler om god presseskik

Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

En sigtets eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades i en retsreportage, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet.

Ved omtale af en straffesag, skal det klart fremgå, om sigtede/tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke skyldig, jf. punkterne B.1, C.5 og C.6.

Det følger endvidere af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, der kan være krænket.

Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed, når disse udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkterne A.1, A.2 og A.3.

Omtalen af tvangsfjernelsen og sigtelsen for vanrøgt m.v.

Pressenævnet finder, at tvangsfjernelse af børn i forbindelse med vanrøgt og offentlige myndigheders pligter med hensyn til at gribe ind over for vanrøgt af børn klart har offentlig interesse.

Nævnet finder derfor ikke grundlag for kritik af Kristeligt Dagblad for at omtale omstændighederne omkring politiets fund af klagernes yngste barn i august 2012 med oplysninger om barnets tilstand og den efterfølgende tvangsfjernelse af barnet.

Nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere omtalen af sigtelsen for overtrædelse af straffelovens § 213 om vanrøgt, som klagerne i øvrigt selv har offentliggjort på deres hjemmeside.

Nævnet finder endvidere ikke grundlag for at kritisere Kristeligt Dagblads øvrige oplysninger og vurderinger, herunder om klagernes yngste barns fysiske og psykiske tilstand og forholdene under hans opvækst.

Klagernes adgang til at kommentere beskyldningerne

Det må ud fra det oplyste lægges til grund, at Kristeligt Dagblad ikke før offentliggørelsen af meddelelsen har indhentet klagernes kommentarer til beskyldningen om, at klagernes yngste barns tilstand var dårlig, da barnet blev fundet i august 2012, og at barnet har været udsat for vanrøgt.

Da oplysningerne kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for klagerne, finder Pressenævnet, at de har skullet efterprøves, inden de blev bragt, først og fremmest ved forelæggelse for klagerne.

Dette ses ikke at være sket.

Pressenævnet finder, at Kristeligt Dagblad derfor har tilsidesat god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik .

Det kan ikke føre til et andet resultat, at Kristeligt Dagblad helt eller delvis har baseret sine artikler på, hvad der har været offentliggjort i andre medier.

Pressenævnet finder, at der ud over det nævnte kritiserede forhold ikke er grundlag for at kritisere Kristeligt Dagblad.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Kristeligt Dagblad at offentliggøre følgende

”(Rubrik)

Kristeligt Dagblad får kritik for artikler om ”Garagedrengen”

(tekst)

Pressenævnet kritiserer Kristeligt Dagblad for i artikler i efteråret 2012 om den dreng, politiet fandt i en garage i Helsingør, at skrive, at hans tilstand var dårlig, og at drengen har været udsat for vanrøgt, uden at give forældrene mulighed for at svare på beskyldningerne.

Det er imod god presseskik, og derfor får Kristeligt Dagblad kritik.

Hele sagen kan læses på www.pressenaevnet.dk ”

* * *

Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet.

En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.

Afgjort den 19. marts 2013