Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00367

Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00367

Resumé

Pressenævnet kritiserer ekstrabladet.dk for i artikler i efteråret 2012 at skrive, at drengens tilstand var dårlig, og at drengen har været udsat for vanrøgt, uden at give forældrene mulighed for at svare på beskyldningerne.

Det samme gælder, at ekstrabladet.dk refererede en nabo og tidligere skoleinspektør for kritiske udtalelser om familien, uden at give forældrene adgang til at svare på kritikken.

Det er imod god presseskik, og derfor får ekstrabladet.dk kritik.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Klagens rettidighed og indhold

Klager over tilsidesættelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet.

Fristen for at klage til Pressenævnet er fire uger efter offentliggørelsen i mediet eller fire uger efter mediets afgørelse, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2.

En anmodning om genmæle skal fremsættes til mediet senest fire uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået, jf. medieansvarslovens § 36, stk. 3.

Genmælet skal i alt væsentlighed være begrænset til de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået, jf. medieansvarslovens § 38, stk. 1.

Afslag på genmæle skal snarest muligt skriftligt meddeles den, der har anmodet om genmælet, med oplysning om, at afslaget kan indbringes for Pressenævnet senest fire uger efter, at afslaget er kommet frem, jf. medieansvarslovens § 40, stk. 1.

Klagen vedrører artikler bragt på ekstrabladet.dk senest den 2. oktober 2012.

Pressenævnet finder, at klagernes e-mail af 17. oktober 2012 ikke kan anses som en anmodning om genmæle.

Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at der i pressemeddelelsen, der er udsendt generelt til en række medier, alene stilles krav om ”dementi og berigtigelse”, og at der ikke er nogen angivelse af, hvilke faktiske forhold, et eventuelt genmæle i givet fald skulle rette sig imod.

Klagen behandles derfor ikke i relation til genmæle.

Derimod finder nævnet, at klagernes e-mail af 17. oktober 2012 efter sit indhold må opfattes som en klage over bl.a. ekstrabladet.dk for tilsidesættelse af god presseskik.

Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at der i klagen henvises til konkrete forhold vedrørende politiets fund af klagernes yngste barn i august 2012 og beskyldninger om vanrøgt af barnet m.v., om end der ikke henvises til specifikke citater i ekstrabladet.dks artikler, og at klagerne påberåber sig, at god presseskik er tilsidesat.

Henvendelsen til ekstrabladet.dk er derfor rettidig.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at e-mailen af 17. oktober 2012 har overskriften ”PRESSEMEDDELELSE”, og at den er sendt til en lang række medier.

ekstrabladet.dk besvarede ved e-mail af 26. oktober 2012 [Klager 1] og [Klager 2]s henvendelse og bad dem præcisere, hvilke oplysninger i mediets artikler, som var forkerte.

Klagerne har ikke imødekommet denne anmodning.

Da klagen over god presseskik er modtaget i Pressenævnet inden for 4-ugers klagefristen fra mediets svar den 26. oktober 2012, er klagen den 23. november 2012 indgivet rettidigt.

Klagen behandles derfor for så vidt angår spørgsmålet om tilsidesættelse af god presseskik.

God presseskik

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det ikke henhører under Pressenævnet at tage stilling til, om Helsingør Kommune har tilsidesat sin tavshedspligt.

Det falder også uden for Pressenævnets kompetence at tage stilling til, om ekstrabladet.dk ved offentliggørelsen af tekst og billede fra [Klager 1]s hjemmeside har krænket ophavsretlige regler m.v. og kan gøres ansvarlig herfor.

Klagen behandles derfor alene i relation til de vejledende regler for god presseskik.

Regler om god presseskik

Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

En sigtets eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades i en retsreportage, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet.

Ved omtale af en straffesag, skal det klart fremgå, om sigtede/tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke skyldig, jf. punkterne B.1, C.5 og C.6.

Det følger endvidere af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, der kan være krænket.

Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed, når disse udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkterne A.1, A.2 og A.3.

Omtalen af tvangsfjernelsen og sigtelsen for vanrøgt m.v.

Pressenævnet finder, at tvangsfjernelse af børn i forbindelse med vanrøgt og offentlige myndigheders pligter med hensyn til at gribe ind over for vanrøgt af børn klart har offentlig interesse.

Nævnet finder derfor ikke grundlag for kritik af ekstrabladet.dk for at omtale omstændighederne omkring politiets fund af klagernes yngste barn i august 2012 med oplysninger om barnets tilstand og den efterfølgende tvangsfjernelse af barnet.

Nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere omtalen af sigtelsen for overtrædelse af straffelovens § 213 om vanrøgt, som klagerne i øvrigt selv har offentliggjort på deres hjemmeside.

Det beror på en konkret vurdering, om det har offentlig interesse at offentliggøre navne på personer, som beskyldes for vanrøgt af børn.

I denne vurdering kan – medmindre der er nedlagt navneforbud – bl.a. indgå, om der er rejst sigtelse eller tiltale (eventuelt afsagt fældende dom), og om der i kraft af de pågældendes hverv eller på anden måde består en særlig offentlig interesse i at kende deres identitet.

[Klager 1] og [Klager 2]s er som nævnt efter det oplyste sigtet for overtrædelse af straffelovens § 213 om vanrøgt, og de har været opstillet til offentlige hverv som kandidater til byråd og regionsråd.

På den baggrund finder nævnet ikke grundlag for at kritisere ekstrabladet.dk for at navngive dem.

Nævnet finder i forlængelse heraf heller ikke grundlag for at kritisere gengivelsen af billedet af huset – som er gerningssted for sigtelsen for vanrøgt – med oplysning om bopælens vejnavn.

Nævnet finder endvidere ikke grundlag for at kritisere ekstrabladet.dks øvrige oplysninger og vurderinger, herunder om klagernes yngste barns fysiske og psykiske tilstand og forholdene under hans opvækst.

Det samme gælder gengivelsen af udtalelserne fra klagernes nabo om chikane og fra Nordvestskolens tidligere inspektør.

Klagernes adgang til at kommentere beskyldningerne

Det må ud fra det oplyste lægges til grund, at ekstrabladet.dk ikke før offentliggørelsen af meddelelsen har indhentet klagernes kommentarer til beskyldningen om, at klagernes yngste barns tilstand var dårlig, da barnet blev fundet i august 2012, og at barnet har været udsat for vanrøgt.

Pressenævnet finder endvidere, at også oplysningerne fra klagernes nabo om klagernes chikane og udtalelserne fra Nordvestskolens tidligere inspektør kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for klagerne.

De nævnte oplysninger har derfor skullet efterprøves, inden de blev bragt, først og fremmest ved forelæggelse for klagerne.

Dette ses ikke at være sket.

Pressenævnet finder, at ekstrabladet.dk derfor har tilsidesat god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik .

Det kan ikke føre til et andet resultat, at ekstrabladet.dk helt eller delvis har baseret sine artikler på, hvad der har været offentliggjort i andre medier.

Pressenævnet finder, at der ud over det nævnte kritiserede forhold ikke er grundlag for at kritisere ekstrabladet.dk.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af ekstrabladet.dk at offentliggøre følgende

”(Rubrik)

ekstrabladet.dk får kritik for artikler om ”Garagedrengen”

(tekst)

Pressenævnet kritiserer ekstrabladet.dk for i artikler i efteråret 2012 om den dreng, politiet fandt i en garage i Helsingør, at skrive, at hans tilstand var dårlig, og at drengen har været udsat for vanrøgt, uden at give forældrene mulighed for at svare på beskyldningerne.

Det samme gælder, at ekstrabladet.dk refererede en nabo og en tidligere skoleinspektør for kritiske udtalelser om familien, uden at give forældrene adgang til at svare på kritikken.

Det er imod god presseskik, og derfor får ekstrabladet.dk kritik.

Hele sagen kan læses på www.pressenaevnet.dk ”

* * *

Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet.

En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget til Pressenævnet over en række mediers omtale af ”Garagedrengen” i september og oktober 2012, herunder en række artikler på ekstrabladet.dk i perioden fra den 21. september til den 2. oktober 2012, idet klagerne mener, at god presseskik er tilsidesat.

Klagen omfatter endvidere klagernes anmodning om genmæle.

[Klager 1] og [Klager 2] er forældre til ”Garagedrengen”.

Klagen er modtaget i Pressenævnet den 23. november 2012.

Sagen er behandlet sammen med sag nr. 12-70-00372 (Ritzaus Bureau), sag nr. 12-70-00373 (Helsingør Dagblad), sag nr. 12-70-00380 (Kristeligt Dagblad), sag nr. 12-70-00381 (Jyllands-Posten), sag nr. 12-70-00382 (JydskeVestkysten), sag nr. 12-70-00383 (Berlingske), sag nr. 12-70-00384 (Sjællandske Medier), sag nr. 12-70-00385 (politiken.dk), sag nr. 12-70-00386 (avisen.dk), sag nr. 12-70-00387 (bt.dk), sag nr. 12-70-00389 (information.dk) og sag nr. 13-70-00406 (Lokalavisen Nordsjælland).

1 Sagsfremstilling

I august 2012 fandt Nordsjællands Politi et barn i garagen på klagernes bopæl.

En række medier har omtalt hændelsen og omtalt barnet som ”Garagedrengen”.

Klagerne blev efterfølgende sigtet for vanrøgt og barnet tvangsfjernet af Helsingør Kommune.

De påklagede artikler

ekstrabladet.dk bragte den 21. september 2012 artiklen ”6 børn tvangsfjernet - holdt 7. barn skjult i garagen” med underrubrikken ”Forældrepar fra Nordsjælland har fået tvangsfjernet seks børn.

Nu har politiet - ved en tilfældighed - fundet en fireårig dreng, der blev holdt skjult i garagen” .

Af artiklen fremgik følgende

”I omkring fire år er det lykkedes et ægtepar fra Nordsjælland at holde kvindens fødsel af en dreng fuldstændig skjult for myndighederne.

I al hemmelighed har de formået at opfostre drengen fra villaen på [Vej] i Helsingør, uden at kommunen fik nys om parrets barn.

Dét selvom familien ellers adskillige gange gennem årene har været fast kunde hos de sociale myndigheder.

I alt har forældreparret nemlig fået tvangsfjernet ikke færre end seks børn.

Tre drenge og tre piger på mellem 0 og 11 år på grund af vanrøgt og isolation hos forældrene i villaen.

Forleden kom turen så til det syvende - og altså hemmeligholdte - barn, som politiet fandt liggende svag i husets garage.

Det afslører Helsingør Dagblad i dag.

Angiveligt var politiet i august på besøg hos forældrene, fordi man havde dem mistænkt for noget kriminalitet.

Under ransagningen opdagede en betjent så den lille dreng - tydelig i dårlig både fysisk og psykisk tilstand - skjult under et tæppe bag en bil i garagen.

Kommunen fik tip men gjorde intet Så snart Helsingør Kommune fik oplysninger om den skjulte dreng, blev også han tvangsfjernet fra familien, og forældreparret er nu blevet sigtet for vanrøgt af den lille dreng.

[…]

Allerede for to år siden fik Helsingør Kommune dog et tip om, at forældreparret skulle have fået endnu en søn.

Kommunaldirektør Bjarne Pedersen oplyser overfor TV2 News, at kommunen - efter at have rådført sig med Den Sociale Ankestyrelse - ikke havde hjemmel til at gå ind og undersøge forholdene hos familien blot på baggrund af et såkaldt 'løst tip'.”

Til denne artikel – og flere af de efterfølgende – var indsat et billede af klagernes hus, ligesom vejnavnet også blev gengivet i flere af de efterfølgende artikler sammen med klagernes navne.

Samme dag bragte ekstrabladet.dk artiklen ”Minister vil til bunds i sag om garagebarn” .

Med støtte i Den Sociale Ankestyrelses vurdering burde Helsingør Kommune ifølge socialministeren have fundet klagernes barn tidligere, da kommunen havde haft pligt til at gribe ind.

Ministeren understregede, at kommunerne er forpligtede til at gribe ind, når der er mistanke om overgreb.

ekstrabladet.dk bragte samme dag artiklen ”Kommunaldirektør

Vi skulle have grebet ind” med underrubrikken ”Helsingørs kommunaldirektør ærgrer sig over, at kommunen ikke reagerede på henvendelse om garagebarn” .

Af artiklen fremgik følgende

”[…]

Men kommunen havde allerede to år tidligere fået en henvendelse fra en borger, der havde "en fornemmelse" af, at parret, der har fået tvangsfjernet seks børn, skjulte et syvende barn.

- Der er to slags henvendelser.

Den ene er en underretning, hvor en borger fortæller os noget, de ved.

Den anden slags er de mere ukonkrete forespørgsler og bemærkninger, forklarer Bjarne Pedersen.

- Det var en bemærkning fra en borger, som siger, at vedkommende ikke har set noget, men har en mærkelig fornemmelse af, at der er et barn.

Det er alt, hvad vi får.

Ifølge Bjarne Pedersen undlod kommunen at reagere, fordi man tolkede et svar fra Ankestyrelsen, som om der ikke var lovhjemmel til at tjekke oplysningerne.

Problemet var ifølge Bjarne Pedersen, at borgeren ikke havde nogen konkret begrundelse for sin mistanke, og kommunen derfor ikke kunne foretage et kontrolbesøg i hjemmet.

- Vi snakker om at lave et uanmeldt eftersyn på adressen, men for at være sikker på, at det er i overensstemmelse med loven, så spørger vi Ankestyrelsen, og får at vide, at vi på det foreliggende grundlag ikke kan aflægge parret besøg.

[…]

Den fireårige dreng, som blev fundet i garagen, har ifølge Bjarne Pedersen lidt skade af sin isolerede opvækst.

[…]”

ekstrabladet.dk bragte den 22. september 2012 artiklen ”Faderen truede med at skyde sig selv” , der indeholdt udtalelser fra en tidligere inspektør på Nordvestskolen i Helsingør.

Ifølge artiklen var klagernes to ældste børn tilmeldt Nordvestskolen, men mødte aldrig i skole.

Af artiklen fremgik endvidere bl.a. følgende

”- Men i lige præcis denne sag med familien [Klagerne] og deres børn gik Helsingørs skole- og socialforvaltning og psykologer virkelig sammen og gjorde alt, hvad de kunne.

Alt tydede jo på, at der var noget helt rivende galt.

Vi var dybt, dybt bekymrede.

Alle alarmklokkerne ringede og til sidst lavede vi her fra skolen en meget barsk indberetning.

Vi var helt sikre på, at vi havde en familie, hvor der skete et voldsomt omsorgssvigt, siger [den tidligere inspektør] Gordon David Lees.

- Da vi endeligt gik til den, truede faderen med at ville skyde sig selv og det endte med, at politiet gik ind.

Derefter blev børnene testet af en børnesagkyndig person.

Alle børnene blev fundet fuldstændigt normale.

De fejlede intet, viste analyserne dengang og forældrene »overtog« så hjemmeundervisningen med tilsyn fra Helsingør Kommune.

Derfra var sagen ude af mine hænder, husker Gordon David Lees.

Det var først mange år senere, at samtlige seks børn blev tvangsfjernet fra familien.

[…]

- […] Blandt andet led det ene barn jo af sukkersyge, som var ubehandlet. […], fortæller Gordon David Lees.”

ekstrabladet.dk bragte samme dag artiklen ”Nabo til garagebarn føler sig truet” med underrubrikken ”En nabo til den isolerede familie i Helsingør fortæller, at familien tidligere har terroriseret andre naboer.” En nabo oplyste i artiklen, at vedkommende var bange for at udtale sig, da klagerne tidligere havde chikaneret en nabofamilie.

Klagerne havde bl.a. beskyldt naboerne for pædofili.

Ifølge den unavngivne nabo havde [Klager 2] affyret et jagtgevær nytårsaften.

En anden nabo havde ikke set klagerne på deres bopæl i årevis.

I artiklen oplyses det endvidere, at familien nu er blevet sigtet for vanrøgt af barnet, som i følge kommunen har lidt skade af sin isolerede opvækst.

ekstrabladet.dk bragte den 23. september 2012 artiklen ”Forældre til garagebarn skjulte to børn mere” .

I artiklen oplyste Helsingør Kommunes kommunaldirektør bl.a., at kommunen i forbindelse med en tvangsfjernelse i 2006 af fire af klagernes børn fik kendskab til yderligere to børn, som ved samme lejlighed blev tvangsfjernet.

ekstrabladet.dk bragte den 24. september 2012 lederartiklen ”Kommunalt svigt” .

Artiklen var kritisk over for Helsingør Kommunes håndtering af sagen.

Af artiklen fremgik bl.a. følgende

”En dreng blev i fire år holdt skjult.

Ingen myndighed kendte til hans eksistens, og han kom aldrig uden for det parcelhus, som han var født i.

Ikke før politiet 9. august i år i anden anledning ransagede huset og fandt drengen gemt under et tæppe i en garage.”

ekstrabladet.dk bragte samme dag artiklen ”Mor til garagebarn

Rens hans ører og børst hans tænder” .

Artiklen gengav en række udsagn fra [Klager 1]s hjemmeside www.[klager1].dk skrevet før at klagernes syvende barn var blevet fjernet.

Af gengivelserne fra hjemmesiden fremgik det, at klagerne - hvis navne var nævnt - afviste at have udsat deres seks børn for omsorgsvigt eller vold.

Artiklen var illustreret af et billede af klagerne med billedteksten

”[Klager 1] og [Klager 2] fra Helsingør har fået tvangsfjernet syv børn og er sigtet for vanrøgt af deres yngste søn.

Det er dog ifølge parret kommunen, der er skyld i vanrøgt og omsorgssvigt.”

Ved artiklen var indsat faktaboksen ”Mors og fars baggrund”, med oplysninger om klagerne hentet fra [Klager 1]s hjemmeside.

Samme dag bragte ekstrabladet.dk artiklen ”Kommunal chef

Jeg er ligeglad med hvad hun skriver” .

I artiklen udtalte Helsingør Kommunes kommunaldirektør sig om kommunens forhold til klagerne.

Kommunaldirektøren oplyste, at kommunen siden 1999 forgæves havde prøvet at komme i kontakt med klagerne.

Kommunaldirektøren afviste, at der var grundlag for, at børnene blev hjemgivet til klagerne.

Ifølge artiklen havde Den Sociale Ankestyrelse oplyst, at kommunen måtte gøre, hvad der med rimelighed kunne forlanges i den konkrete situation for at undersøge forholdene.

Styrelsen mener, at Helsingør Kommune kunne have handlet anderledes og have besøgt klagerne eller inddraget politiet.

ekstrabladet.dk bragte samme dag artiklen ”Ekspert

'Helsingør-sagen er en falliterklæring til samfundet'” .

I artiklen forklarede Børnerådets daværende formand, hvordan nogle tvangsfjernelsessager ifølge hende kunne undgås.

Artiklen var illustreret med et billede af klagerne.

ekstrabladet.dk bragte den 26. september 2012 artiklen ”Advokater

Der findes flere garagebørn” .

Tre advokater udtalte, at der findes flere sager om skjulte fødsler, hvor forældrene holder barnet skjult for myndighederne.

Artiklen var illustreret med et billede af klagerne.

ekstrabladet.dk bragte den 29. september 2012 artiklen ”Garagebarn

Kommunen frikender sig selv” .

Det fremgik af artiklen, at Helsingør Kommune ifølge kommunaldirektøren ikke kunne have handlet anderledes i sagen, medmindre kommunen skulle have handlet ulovligt.

ekstrabladet.dk bragte den 2. oktober 2012 artiklen ”Hækkerup

Loven beskytter ikke garagebørn godt nok” .

Ifølge Helsingør Kommunes skriftlige redegørelse om sagen havde kommunen løbende forsøgt at kontakte familien via opringninger, breve og ved personligt fremmøde på adressen.

Yderligere oplysninger

[Klager 1] og [Klager 2] sendte den 17. oktober 2012 e-mailen ”PRESSEMEDDELELSE

Dementi NU eller Pressenævnet ind i sagen ” til en række medier, herunder ekstrabladet.dk.

Af pressemeddelelsen fremgik bl.a. følgende

” Vi er blevet hængt ud i verdenspressen og har været på mange forsider på baggrund af løgne fra Helsingør Dagblad - og derefter i ALLE medier med endnu mere direkte løgn om vores familie

Vi ønsker dementi og berigtigelse af de indslag, der er bragt i såvel de skrevne som de digitale medier.

Vi forventer, at I giver plads til dementiet på samme spalteplads og på samme sendetidspunkt, hvor I tidligere har bragt løgnen, som beskrives nedenfor.”

I meddelelsen kommenterede klagerne Helsingør Dagblads omtale af ”Garagedrengen”, og anførte, at andre medier ukritisk havde gengivet oplysninger fra Helsingør Dagblad.

Klagerne anførte vedrørende deres søn, at

”[Drengen].. har IKKE været vanrøgtet af sine forældre.

[Drengen].. var IKKE i dårlig fysisk og psykisk stand, da han blev fjernet af Nordsjællands Politi fra sine forældre.

[Drengen].. har IKKE levet i en garage.

[Drengen].. har IKKE levet i en papkasse.

[Drengen].. har IKKE været på den samme adresse hele sit liv.

[Drengen].. har IKKE levet et liv uden kontakt til andre voksne og børn.

[Drengen].. har IKKE levet i et hjem med tæpper for vinduerne.

[Drengen].. har set dagens lys og åben himmel daglig.”

Under overskriften ”IKKE KRIMINALITET” oplyste klagerne, at Nordsjællands Politis ransagning af deres bopæl beroede på en mistanke om ulovlig personfotografering i strid med straffelovens § 264a begået af [Klager 1].

Mistanken var ifølge klagerne begrundet i, at [Klager 1] havde indgivet fire politianmeldelser mod en gruppe politibetjente og i anmeldelserne oplyst, at hun var i besiddelse af bevismateriale i form af billeddokumentation.

Klagerne oplyste i pressemeddelelsen, at Nordsjællands Politi havde sigtet dem for

”Overtrædelse af straffelovens § 213, ved i perioden fra ca. 2006/2007 og frem til den 9. august 2012 på adressen [Vej], 3000 Helsingør i forening med samlever, ved vanrøgt eller nedværdigende behandling at have krænket deres drengebarn, idet de tiltalte lod deres barn tage ophold på adressen [Vej], 3000 Helsingør, uagtet at adressen var uegnet til beboelse.”

Pressemeddelelsen sluttede

”Vi imødeser jeres skriftlige forslag til, hvordan jeres medie vil få givet os oprejsning.”

Pressemeddelelsen henviste derudover til hjemmesiderne [Hjemmeside], [Hjemmeside] og [klager1].dk, hvor pressemeddelelsen er offentliggjort.

Ved e-mail af 26. oktober 2012 rykkede [Klager 1] og [Klager 2] for svar fra ekstrabladet.dk, som ikke havde reageret på pressemeddelelsen.

ekstrabladet.dk besvarede ved e-mail samme dag klagernes henvendelse

”Tak for din mail.

Denne klage har intet med Ekstra Bladet at gøre, så hvis du ønsker, at vi skal forholde os til et krav om genmæle - må du præcisere, hvad det helt konkret er for oplysninger i Ekstra Bladets artikler der er forkerte, og som du mener er berettiget til et genmæle.

For en god ordens skyld skal jeg fortælle dig, at det fremgår af Pressenævnets vejledning om genmæle, at man ifølge nævnet (som er et nævn under Justitsministeriet) kun har krav på genmæle, 'når der er tale om oplysninger af faktisk karakter.

Man har altså ikke krav på genmæle over for vurderinger eller meningstilkendegivelser, der er kommet frem i artiklen eller udsendelsen'.”

Klagerne rykkede for svar den 23. november 2012 kl. 08.29. ekstrabladet.dk genfremsendte samme dag kl. 14.38 svaret af 26. oktober 2012, denne gang med kopi til Pressenævnet.

Af klagernes e-mail af 23. november 2012 til ekstrabladet.dk fremgik det, at de forgæves havde forsøgt at sende klagen af samme dag til Pressenævnet, men indtastet en fejlagtig e-mailadresse. ekstrabladet.dks opfordring til klager om at præcisere genmæleanmodningens indhold henstår ubesvaret.

Der foreligger ikke oplysning om, at ekstrabladet.dk har eller har forsøgt at forelægge oplysningerne i artiklerne for klagerne.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager 1] og [Klager 2]s synspunkter

[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at de omtales ved navns nævnelse i flere artikler, og at de som forældre til sønnen, der er omtalt som ”Garagedrengen”, er blevet hængt ud i medierne på grundlag af fejlagtige og udokumenterede påstande om bl.a. vanrøgt af sønnen.

Medierne har ikke undersøgt oplysningernes rigtighed.

Medierne og Helsingør Kommune har aldrig fået tilladelse til at omtale de følsomme oplysninger, der er private. ekstrabladet.dk har bragt et billede og gengivet uddrag fra [Klager 1]s hjemmeside uden tilladelse.

Det er en krænkelse af [Klager 1]s ophavsret.

Mediernes omtale er iværksat af klagernes politiske modstandere til årets kommunalvalg.

[Klager 1] og [Klager 2] er politisk aktive og har gennem flere perioder været opstillet som kandidater på Kronborglisten til såvel kommunalvalg som regionsvalg.

Klagernes familie har som følge af mediernes omtale lidt uoprettelig skade.

Klagerne mener at have krav på et genmæle.

2.2 ekstrabladet.dks synspunkter

ekstrabladet.dk har anført, at klagefristen for de påklagede artikler er overskredet, hvorfor sagen allerede derfor må afvises.

Med sit generelle og uklare indhold opfylder klagen heller ikke kravene til at udgøre en klage over ekstrabladet.dk.

Der er tale om en generel henvendelse til Pressenævnet vedrørende pressens omtale af sagen i al almindelighed, som ekstrabladet.dk på det foreliggende grundlag ikke kan kommentere.

ekstrabladet.dk modtog [Klager 1] og [Klager 2]s såkaldte ”Pressemeddelelse”.

Hverken artikler eller udsagn gengivet i ekstrabladet.dk omtales i pressemeddelelsen. ekstrabladet.dk opfattede pressemeddelelsen som en generel skrivelse til pressen, hvori klagerne redegjorde for deres synspunkter.

ekstrabladet.dk besvarede den 26. oktober 2012 pressemeddelelsen, da klagerne anmodede om svar, og meddelte, at den fremsendte pressemeddelelse intet havde med mediet at gøre.

Da ekstrabladet.dk ikke har modtaget noget krav om genmæle over for konkrete oplysninger eller udsagn i mediets artikler inden for klagefristen, kan Pressenævnet ikke behandle en sag herom.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Thomas Rørdam, Anne-Marie Dohm, Lene Sarup og Marianne Druedahl.

Klagens rettidighed og indhold

Klager over tilsidesættelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet.

Fristen for at klage til Pressenævnet er fire uger efter offentliggørelsen i mediet eller fire uger efter mediets afgørelse, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2.

En anmodning om genmæle skal fremsættes til mediet senest fire uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået, jf. medieansvarslovens § 36, stk. 3.

Genmælet skal i alt væsentlighed være begrænset til de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået, jf. medieansvarslovens § 38, stk. 1.

Afslag på genmæle skal snarest muligt skriftligt meddeles den, der har anmodet om genmælet, med oplysning om, at afslaget kan indbringes for Pressenævnet senest fire uger efter, at afslaget er kommet frem, jf. medieansvarslovens § 40, stk. 1.

Klagen vedrører artikler bragt på ekstrabladet.dk senest den 2. oktober 2012.

Pressenævnet finder, at klagernes e-mail af 17. oktober 2012 ikke kan anses som en anmodning om genmæle.

Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at der i pressemeddelelsen, der er udsendt generelt til en række medier, alene stilles krav om ”dementi og berigtigelse”, og at der ikke er nogen angivelse af, hvilke faktiske forhold, et eventuelt genmæle i givet fald skulle rette sig imod.

Klagen behandles derfor ikke i relation til genmæle.

Derimod finder nævnet, at klagernes e-mail af 17. oktober 2012 efter sit indhold må opfattes som en klage over bl.a. ekstrabladet.dk for tilsidesættelse af god presseskik.

Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at der i klagen henvises til konkrete forhold vedrørende politiets fund af klagernes yngste barn i august 2012 og beskyldninger om vanrøgt af barnet m.v., om end der ikke henvises til specifikke citater i ekstrabladet.dks artikler, og at klagerne påberåber sig, at god presseskik er tilsidesat.

Henvendelsen til ekstrabladet.dk er derfor rettidig.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at e-mailen af 17. oktober 2012 har overskriften ”PRESSEMEDDELELSE”, og at den er sendt til en lang række medier.

ekstrabladet.dk besvarede ved e-mail af 26. oktober 2012 [Klager 1] og [Klager 2]s henvendelse og bad dem præcisere, hvilke oplysninger i mediets artikler, som var forkerte.

Klagerne har ikke imødekommet denne anmodning.

Da klagen over god presseskik er modtaget i Pressenævnet inden for 4-ugers klagefristen fra mediets svar den 26. oktober 2012, er klagen den 23. november 2012 indgivet rettidigt.

Klagen behandles derfor for så vidt angår spørgsmålet om tilsidesættelse af god presseskik.

God presseskik

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det ikke henhører under Pressenævnet at tage stilling til, om Helsingør Kommune har tilsidesat sin tavshedspligt.

Det falder også uden for Pressenævnets kompetence at tage stilling til, om ekstrabladet.dk ved offentliggørelsen af tekst og billede fra [Klager 1]s hjemmeside har krænket ophavsretlige regler m.v. og kan gøres ansvarlig herfor.

Klagen behandles derfor alene i relation til de vejledende regler for god presseskik.

Regler om god presseskik

Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

En sigtets eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades i en retsreportage, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet.

Ved omtale af en straffesag, skal det klart fremgå, om sigtede/tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke skyldig, jf. punkterne B.1, C.5 og C.6.

Det følger endvidere af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, der kan være krænket.

Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed, når disse udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkterne A.1, A.2 og A.3.

Omtalen af tvangsfjernelsen og sigtelsen for vanrøgt m.v.

Pressenævnet finder, at tvangsfjernelse af børn i forbindelse med vanrøgt og offentlige myndigheders pligter med hensyn til at gribe ind over for vanrøgt af børn klart har offentlig interesse.

Nævnet finder derfor ikke grundlag for kritik af ekstrabladet.dk for at omtale omstændighederne omkring politiets fund af klagernes yngste barn i august 2012 med oplysninger om barnets tilstand og den efterfølgende tvangsfjernelse af barnet.

Nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere omtalen af sigtelsen for overtrædelse af straffelovens § 213 om vanrøgt, som klagerne i øvrigt selv har offentliggjort på deres hjemmeside.

Det beror på en konkret vurdering, om det har offentlig interesse at offentliggøre navne på personer, som beskyldes for vanrøgt af børn.

I denne vurdering kan – medmindre der er nedlagt navneforbud – bl.a. indgå, om der er rejst sigtelse eller tiltale (eventuelt afsagt fældende dom), og om der i kraft af de pågældendes hverv eller på anden måde består en særlig offentlig interesse i at kende deres identitet.

[Klager 1] og [Klager 2]s er som nævnt efter det oplyste sigtet for overtrædelse af straffelovens § 213 om vanrøgt, og de har været opstillet til offentlige hverv som kandidater til byråd og regionsråd.

På den baggrund finder nævnet ikke grundlag for at kritisere ekstrabladet.dk for at navngive dem.

Nævnet finder i forlængelse heraf heller ikke grundlag for at kritisere gengivelsen af billedet af huset – som er gerningssted for sigtelsen for vanrøgt – med oplysning om bopælens vejnavn.

Nævnet finder endvidere ikke grundlag for at kritisere ekstrabladet.dks øvrige oplysninger og vurderinger, herunder om klagernes yngste barns fysiske og psykiske tilstand og forholdene under hans opvækst.

Det samme gælder gengivelsen af udtalelserne fra klagernes nabo om chikane og fra Nordvestskolens tidligere inspektør.

Klagernes adgang til at kommentere beskyldningerne

Det må ud fra det oplyste lægges til grund, at ekstrabladet.dk ikke før offentliggørelsen af meddelelsen har indhentet klagernes kommentarer til beskyldningen om, at klagernes yngste barns tilstand var dårlig, da barnet blev fundet i august 2012, og at barnet har været udsat for vanrøgt.

Pressenævnet finder endvidere, at også oplysningerne fra klagernes nabo om klagernes chikane og udtalelserne fra Nordvestskolens tidligere inspektør kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for klagerne.

De nævnte oplysninger har derfor skullet efterprøves, inden de blev bragt, først og fremmest ved forelæggelse for klagerne.

Dette ses ikke at være sket.

Pressenævnet finder, at ekstrabladet.dk derfor har tilsidesat god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik .

Det kan ikke føre til et andet resultat, at ekstrabladet.dk helt eller delvis har baseret sine artikler på, hvad der har været offentliggjort i andre medier.

Pressenævnet finder, at der ud over det nævnte kritiserede forhold ikke er grundlag for at kritisere ekstrabladet.dk.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af ekstrabladet.dk at offentliggøre følgende

”(Rubrik)

ekstrabladet.dk får kritik for artikler om ”Garagedrengen”

(tekst)

Pressenævnet kritiserer ekstrabladet.dk for i artikler i efteråret 2012 om den dreng, politiet fandt i en garage i Helsingør, at skrive, at hans tilstand var dårlig, og at drengen har været udsat for vanrøgt, uden at give forældrene mulighed for at svare på beskyldningerne.

Det samme gælder, at ekstrabladet.dk refererede en nabo og en tidligere skoleinspektør for kritiske udtalelser om familien, uden at give forældrene adgang til at svare på kritikken.

Det er imod god presseskik, og derfor får ekstrabladet.dk kritik.

Hele sagen kan læses på www.pressenaevnet.dk ”

* * *

Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet.

En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.

Afgjort den 19. marts 2013