Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00343

Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00343

Resumé

I flere år kunne en kunde ikke se sin opsparing hos [Klager].

DR siger i september, at 103.000 kroner er forsvundet fra kundens konto.

[Klager] klager og siger, at DR bringer forkerte oplysninger.

Pengene er der, de har bare stået et forkert sted.

Pressenævnet udtaler ikke kritik, da DR har citeret [Klager] for, at kunderne kan være sikre på, at de ikke har tabt penge.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Ifølge [Klager] har [Person A]s indestående kunnet aflæses på kontoen fra indbetalingstidspunktet i [Klager], ligesom hun hvert år frem til 2008 – på nær et enkelt år – modtog en opgørelse over sit pensionsindestående.

[Klager] har dog den 6. september 2012 i en pressemeddelelse oplyst, at tre procent af selskabets kunder ikke har fået tilsendt årsopgørelser.

Da DR og [Klager] er uenige om, hvorvidt [Person A] er én af de tre procent, kan nævnet på grund af de bevismæssige begrænsninger ikke tage stilling til, hvilken forklaring der er den rigtige.

I den forbindelse bemærkes det, at nævnet ikke er bekendt med, i hvilket omfang forsinkede indbetalinger fra [Person A]s arbejdsgivere til [Klager] måtte have medført forsinkede registreringer af kundens pensionsmidler på kontoen hos [Klager].

På baggrund af parternes oplysninger og udskriften af 23. juli 2012 til [Person A] lægger Pressenævnet til grund, at tilskrivningen af renter på [Person A]s pensionsopsparing hos [Klager] i perioden 2005 – 2011 har manglet.

Et beløb (minimum) svarende til den manglende rentetilskrivning er tilskrevet [Person A]s konto pr. 1. november 2011; dog fratrukket et beløb svarende til udgiften til forsikringsdækningerne i perioden.

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved at forelægge den for den, der kan være krænket.

Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt bringes i sammenhæng og på samme måde, jf. punkterne A.1, A.3 og A.4.

- Artiklen på dr.dk

Pressenævnet finder, at oplysningerne om, at [Klager]s kunde ikke kan se sit indestående, eller hvad arbejdsgiverne har indbetalt, kan være krænkende for [Klager].

Parterne har imidlertid afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt samtlige forhold i omtalen er forelagt [Klager], blandt andet under henvisning til en telefonsamtale, som nævnet ikke har en kopi af.

På denne baggrund og da [Klager] fik lejlighed til at tilbagevise forholdet omkring rentetilskrivningen i artiklen med citatet ”fejlene ikke har kostet [Person A] penge”, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere DR for manglende forelæggelse vedrørende artiklen på dr.dk.

- Tv-indslaget på DR1

Af tv-indslaget i TV Avisen fremgår det blandt andet, at

”I alt 103.000 kroner blev væk i systemet”, og ”[Person A] er nu kommet ud af [Klager], men hun blev aldrig tilskrevet renter af de penge, der forsvandt”.

Pressenævnet finder, at oplysningerne om, at pensionsmidlerne varigt er bortkommet, og renterne aldrig er tilskrevet [Person A]s konto kan være krænkende for [Klager].

Parterne har imidlertid afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt samtlige forhold i omtalen er forelagt [Klager].

Endvidere har [Klager] haft mulighed for at deltage i udsendelsen på DR 1.

Herudover har TV Avisen citeret [Klager] for, at alle kunder kan være sikre på, at de ikke har tabt penge.

På denne baggrund finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere DR for manglende forelæggelse vedrørende Tv-indslaget på DR1.

Genmæle

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

- Artiklen på dr.dk

Pressenævnet finder, at udsagnet gengivet på dr.dk ”Det ender med, at [Person A]s pensionspenge helt er forsvundet”, og oplysningerne omkring de manglende pensionsoversigter vedrørende denne kundes konto, ikke er dokumenteret som utvivlsomt rigtige.

Da udsagnene på dr.dk tillige er egnede til at påføre [Klager] skade af betydning, er klager som udgangspunkt berettiget til et genmæle på dr.dk.

Da klagers genmæletekst imidlertid i det væsentlige vil være en gentagelse af de øvrige oplysninger i artiklen og citatet ”at fejlene ikke har kostet [Person A] penge”, finder nævnet ikke grundlag for at pålægge offentliggørelse efter medieansvarslovens § 49 på dr.dk.

- Tv-indslaget på DR1

Pressenævnet finder, at udsagnene om at [Person A]s pensionsopsparing på ”103.000 kroner blev væk i systemet”, og at ”hun blev aldrig tilskrevet renter for de penge, der forsvandt” ikke er dokumenteret som utvivlsomt rigtige.

Da udsagnene tillige er egnede til at påføre [Klager] skade af betydning, er klager som udgangspunkt berettiget til et genmæle heroverfor.

Da klagers genmæletekst imidlertid i det væsentlige vil være en gentagelse af de to udsagn og citatet ”[… ]kunderne kan være sikre på, at de ikke har tabt penge” i indslaget i TV Avisen, finder nævnet ikke grundlag for at pålægge offentliggørelse efter medieansvarslovens § 49 på DR1.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over en artikel på dr.dk og en udsendelse på DR1 den 5. september 2012, idet klager mener, at god presseskik er tilsidesat.

Klagen omfatter endvidere mediets afslag på genmæle.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen af den påklagede artikel og udsendelse mailede DR og [Klager] sammen vedrørende indholdet af offentliggørelserne.

Af [Klager]s e-mail af 4. september 2013 kl. 17.50 til DR fremgår følgende

”[…]

Desuden er der tale om, at I tager udgangspunkt i en kundesag, hvor der naturligt er grænser for, hvor detaljeret vi kan være.

Jeg vil dog understrege, at vi har svaret på spørgsmål om cases.

Og hovedpunkterne i vores svar er bl.a.

- I den konkrete sag, er der tale om et kompliceret forløb, hvor der er begået fejl – både fra arbejdsgiverens side og fra vores side.

- Vi opdagede fejlen og opgjorde pensionskontoen med virkning fra 1. november 2011.

- Vi beregnede forrentningen og lagde den til pensionsopsparingen.

Herefter fratrak vi udgifter til de forsikringsdækninger, som er en del af pensionsordningen.

Beregningerne viste, at kunden samlet set fik en økonomisk gevinst på over 14.000 kr. sammenlignet med et forløb, hvor uhensigtsmæssigheder og fejl ikke var indtruffet.

Vi valgte at lade kunden få gavn af denne gevinst.

- På nær ét år har kunden modtaget pensionsoversigt pr. post.

[…]”

Den 5. september 2012 kl. 06.30 bragte DR artiklen ”Vred [Klager]-kunde

Min pension forsvandt i syv år” følgende under dr.dk/nyheder/penge

”Igennem syv år var sosu-assistent [Person A]s pensionspenge fra fem store arbejdsgivere forsvundet.

En nytårsnat dukkede pengene pludselig op.

Fagforbundet FOA’s pensionskasse, [Klager], bliver beskyldt for at snyde sine kunder.

[Person A] mener, at hun er blevet snydt for tusindvis af kroner, fordi pensionskassen ikke havde registreret de pensionsindbetalinger, som hendes arbejdsgivere havde foretaget.

Siden 1986 har [Person A] været fastansat på Århus Sygehus som sosu-assistent.

Fem store arbejdsgivere

Men da hun i 2005 samtidig får vikararbejde i hjemmeplejen i Odder Kommune går det helt galt.

Hendes pensionsoplysninger i [Klager] er et syndigt rod.

- Jeg kan ikke se, hvad arbejdsgiverne har indbetalt.

Jeg kan ikke se, hvad jeg har stående, og jeg kan ikke se, hvordan pengene er forrentet, fortæller [Person A] til DR Nyheder.

Det ender med, at [Person A]s pensionspenge helt er forsvundet.

Selv om hun på sine lønsedler kan se, at hendes skiftende arbejdsgivere har indbetalt pension, hævder [Klager], at de ikke har modtaget pengene.

Syv års forgæves tovtrækkeri

- Jeg kan simpelthen ikke forestille mig, at fem store arbejdsgivere som Odder Kommune, Aarhus Kommune, FOA, Aarhus Sygehus og Aarhus Universitetshospital kan glemme at indbetale pension, siger [Person A].

Men efter syv års forgæves tovtrækkeri, hvor hun har rendt [Klager] på dørene, får hun pludselig at vide, at hendes arbejdsgivere på samme tidspunkt – nytårsnat i 2011 – har indbetalt 104.000 kroner på hendes pensionskonto i [Klager].

[Person A] kalder det ”meget atypisk”, at alle fem arbejdsgivere på lige samme tidspunkt nytårsnat indbetaler det, hun har til gode.

[Klager] indrømmer fejl

Sosu-assistenten aner i dag ikke, om det er det rigtige beløb, hun har fået.

Og hun ved heller ikke, om beløbet er forrentet, som det skal.

- Det har jeg det rigtigt dårligt med, fordi jeg føler, at [Klager] har stjålet pengene fra mig, hvis jeg ikke har fået afkast af dem.

[Klager] skriver i en mail, at der er begået fejl både fra arbejdsgivernes og [Klager]s side.

Men at [Klager] har sikret sig, at fejlene ikke har kostet [Person A] penge.”

[Klager] anmodede ved e-mail samme dag kl. 13.50 dr.dk om at bringe følgende på hjemmesiden

”Genmæle fra [Klager]

I artiklen ”Vred [Klager] kunde

Min pension forsvandt i syv år” bragt på www.dr.dk den 5. september 2012, skriver DR at [Klager]s kunde [Person A] ikke kan se, hvad arbejdsgiverne har indbetalt og at hun ikke kan se, hvad hun har stående.

Desuden skriver DR at ”Det ender med, at [Person A]s pensionspenge helt er forsvundet”.

[Klager] oplyser, at det ikke er korrekt.

[Klager] har til punkt og prikke styr på pensionskundernes indbetalinger.

Der er ikke på noget tidspunkt forsvundet så meget som én krone fra kundens pensionsopsparing og [Person A] har i 2008 modtaget [en] oversigt, hvor arbejdsgiverens indbetalinger frem til marts 2008 fremgår.”

Den 5. september 2012 kl. 21.30 bragte DR1 i ”TV Avisen” indslaget ” PENSION

[KLAGER]-KUNDER FØLER SIG SNYDT”

”Studievært

[…] Kunder kan opleve ikke at kunne få oplyst, hvordan pengene forrentes, og nogle mener ligefrem, at de bliver snydt for tusinder af kroner.

Men [Klager] ønsker ikke at svare på kritikken, som ellers kommer fra mange sider.

[Person A], tidl.

[Klager]-kunde

Jeg har jo været magtesløs i syv år.

Speak

For [Person A] endte forholdet til hendes pensionsselskab, [Klager], som et mareridt.

Igennem 25 år var hun tvunget medlem af [Klager] via sin arbejdsgiver [FOA], og i en periode på fem år blev hendes indbetalinger slet ikke forrentet.

[Person A]

Jamen, det har jeg det dårligt med, for jeg føler, at [Klager] har stjålet pengene fra mig.

Speak

I alt 103.000 kroner blev væk i systemet, og når hun ringede til [Klager], kunne de ikke hjælpe hende.

[Person A]

De er ikke inde i min sag, og de kan ikke se den derinde.

Speak

Og [Person A] er langt fra alene.

Flere kunder har henvendt sig til TV Avisen med lignende historier.

[…]

Speak

Finanstilsynet var i april ude med en skarp kritik af [Klager], hvor de lagde vægt på, at it-systemet skulle forbedres.

Men ifølge pensionsrådgiver [Person B] er der mange ting i [Klager], der burde forbedres.

[…]

[Person A]

Det der er jo gengangere, kan du godt se.

Speak

[Person A] er nu kommet ud af [Klager], men hun blev aldrig tilskrevet renter for de penge, der forsvandt.

Studievært

[Klager] har altså ikke ønsket at være med i TV Avisen, men oplyser, at kunderne kan være sikre på, at de ikke har tabt penge.”

[Klager] anmodede den 6. september 2012 DR1 om at bringe følgende

”Genmæle fra [Klager]

I et indslag den 5. september kl. 21.30 fortalte TV Avisen at [Klager] havde mistet 103.000 kr., som tilhørte en kunde.

[Klager] oplyser at det ikke er korrekt.

Pengene har aldrig været forsvundet, og de har stået på kundens pensionskonto fra den dag de blev indbetalt.

I indslaget blev det også oplyst, at kunden aldrig blev tilskrevet renter for det opsparede pensionsbeløb.

[Klager] oplyser, at det heller ikke er korrekt.

Kunden har fået en helt sædvanlig forrentning af pensionsopsparingen.”

DR afviste den 14. september 2012 at bringe de to genmæler.

Sagen er indbragt for Pressenævnet den 11. oktober 2012.

Yderligere oplysninger

[Klager] sendte ved brev af 23. juli 2012 til [Person A] en udskrift over indbetalinger fra forskellige arbejdsgivere.

Af oversigten fremgår det, at der fra april 2005 – juni 2010 (formentlig januar 2011) er registreret trafik på kundens konto, men indbetalingerne under ”præmie” er posteret som ”0,00” (nul kroner).

FOA udsendte den 6. september 2012 pressemeddelelsen ”[Klager] beklager rod” , hvoraf følgende fremgår

”[…]

De manglende årsopgørelser kritiseres også af Finanstilsynet.

[…]

Ifølge [Klager]s direktør [Person C] er det tre procent af kunderne, omkring 11.000 personer, der i flere år ikke automatisk har fået deres årsopgørelse.

Fejlen opstår, når selskabet for eksempel får forkerte oplysninger eller indbetalinger til en forkert ordning fra en arbejdsgiver.

[…]

[Klager]-direktøren afviser, at der er kunder, der har tabt penge på grund af problemet med årsopgørelserne.

[…]”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at DR dels i artiklen på dr.dk, dels i TV Avisen har fremsat påstand om, at [Klager] har mistet 104.000 kroner, som tilhørte en kunde, uden at give [Klager] lejlighed til at svare på påstanden.

Der er tale om beskyldninger, der er krænkende for selskabet, hvorfor beskyldningen skulle have været efterprøvet i særlig grad inden offentliggørelsen.

DR fremsætter påstanden som fakta, selvom oplysningen hverken er korrekt eller dokumenteret af DR.

Allerede efter artiklen var offentliggjort på dr.dk – og inden TV Avisen kl. 21.30 – gjorde [Klager] kl. 13.50 DR opmærksom på, at [Klager] bestred oplysningen.

[Klager] anmodede samtidig DR om et genmæle.

TV Avisen fremførte tillige en påstand om, at [Klager] ikke havde forrentet 104.000 kroner af den omhandlede kundes pensionsopsparing, velvidende at dette ikke var korrekt.

Det understøttes af oversigten af 23. juli 2012, hvoraf det fremgår, at kundens indbetaling er modtaget og forvaltet fra indbetalingstidspunktet.

[Klager] havde allerede dagen forinden – både mundtligt og pr. e-mail – oplyst, dels at der havde været tale om en fejl, hvorefter pensionskontoen blev opgjort med virkning fra den 1. november 2011, dels at [Klager] havde beregnet forrentningen og lagt den til pensionsopsparingen.

Telefonsamtalen den 4. september 2012 havde to hovedemner

DR opfordrede [Klager] til at deltage i et interview i studiet, hvilket [Klager] afslog, og DR blev opfordret til at fremsende spørgsmål, som [Klager] herefter ville besvare.

[Klager] har gentagne gange tilbudt at besvare spørgsmål pr. e-mail.

Der er ikke grundlag for at konkludere, at kravet om forelæggelse i de vejledende regler er opfyldt, såfremt mediet stiller én forelæggelsesmulighed til rådighed for kilden.

2.2 DRs synspunkter

DR har anført, at [Klager] under forløbet har afgivet skiftende forklaringer, herunder omgjort egne beslutninger.

Samtlige oplysninger i såvel artiklen som i udsendelsen er forsøgt efterprøvet, og DR har gjort omfattende forsøg på at kontakte ansvarlige personer hos [Klager] med henblik på interviews.

Ingen ønskede imidlertid at medvirke, hverken i TV direkte eller i et trykt interview.

DR har blandt andet haft en telefonsamtale med [Klager] på ca. 16 minutter dagen forinden, hvor samtlige oplysninger i sagen blev forelagt for [Klager].

Der kan ikke stilles krav om, at forelæggelse skal ske skriftligt.

Det ligger videre inden for mediets redigeringsret at foretage forenklinger, og der er dækning for oplysningerne i såvel artikel som i TV Avisen.

DR modtog følgende redegørelse fra [Klager] om hændelsesforløbet i kundens sag

”- Kunden har været kunde i [Klager] fra 1986

- Kundeforholdet har været behæftet med fejl og uhensigtsmæssigheder

- I 2005 fik kunden et ekstrajob hos et vikarbureau og ved en fejl indbetalte arbejdsgiveren til Fleksion i stedet for Tradition.

Det betød, at kunden blev oprettet to gange og at kundens Traditionsordning blev registreret som hvilende.

- Samme år bekræftede [Klager] fejlagtigt, at kunden kunne have to parallelle kundeforhold.

Der var således tale om fejl fra både arbejdsgivers og [Klager]s side.

- Kundens samlede pensionsbidrag til Fleksion blev pr. 31.12.2010 opgjort til 102.938 kr. og overført til Tradition med virkning fra 1.11.2011.

I perioden fra 2005 til 2011 er kundens pensionsbidrag til Fleksion således ikke blevet forrentet.

Kunden har dog heller ikke betalt præmie for diverse forsikringsdækninger i Tradition.

Ved overførsel af indbetalte pensionsbidrag fra Fleksion til Tradition ønskede [Klager] at stille kunden bedst muligt.

Det blev vurderet at fastholdelse af, at kunden ikke skulle betale præmie for forsikringsdækningerne mod at kundens indbetalinger ikke blev forrentet, var en økonomisk fordel for kunden.

Helt konkret har det betydet, at kunden samlet set fik en økonomisk gevinst på over 14.000 kr. sammenlignet med et forløb, hvor uhensigtsmæssigheder og fejl ikke var indtruffet.

- Kunden har undervejs i forløbet gentagne gange rettet henvendelse til [Klager] med henblik på at få en pensionsoversigt med opdaterede oplysninger om depotstørrelse, dækninger mv.

Der er tale om et beklageligt forløb, hvor kunden ikke har fået de aktive oversigter inden for en rimelig frist.

- Kundeforholdet er opgjort pr. 26.07.2012, hvor kundens depot på [pensionsopsparingens samlede beløb slettet af Pressenævnet] kr. blev overført til PKA.”

Der er således dækning for DR’s speak omkring den manglende rentetilskrivning.

[Klager] oplyste i første omgang til DR, at den omhandlede kundes pensionsbidrag i perioden fra 2005 – 2011 ikke var blevet forrentet.

Denne oplysning blev kort før udsendelsen trukket tilbage.

[Klager]s ændrede forklaring i e-mail af 4. september 2012 er konstrueret, idet der efter DR’s opfattelse er tale om en modregning, ligesom [Klager] på intet tidspunkt har dokumenteret eller redegjort for, hvordan renterne er specificeret, således at kunden ville kunne kontrollere, om rentetilskrivningen er korrekt.

Såfremt opgørelsen af 23. juli 2012 er eneste opgørelse sendt til kunder, bestyrker det oplysningen om, at 103.000 kroner er blevet væk i systemet, idet kunden har haft en række arbejdsgivere frem til og med 2010.

De har også indbetalt pensionsbidrag til klager, hvilket fremgår af opgørelsen.

[Klager] har ikke forud for offentliggørelsen bestridt det over for DR.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen.

Ifølge [Klager] har [Person A]s indestående kunnet aflæses på kontoen fra indbetalingstidspunktet i [Klager], ligesom hun hvert år frem til 2008 – på nær et enkelt år – modtog en opgørelse over sit pensionsindestående.

[Klager] har dog den 6. september 2012 i en pressemeddelelse oplyst, at tre procent af selskabets kunder ikke har fået tilsendt årsopgørelser.

Da DR og [Klager] er uenige om, hvorvidt [Person A] er én af de tre procent, kan nævnet på grund af de bevismæssige begrænsninger ikke tage stilling til, hvilken forklaring der er den rigtige.

I den forbindelse bemærkes det, at nævnet ikke er bekendt med, i hvilket omfang forsinkede indbetalinger fra [Person A]s arbejdsgivere til [Klager] måtte have medført forsinkede registreringer af kundens pensionsmidler på kontoen hos [Klager].

På baggrund af parternes oplysninger og udskriften af 23. juli 2012 til [Person A] lægger Pressenævnet til grund, at tilskrivningen af renter på [Person A]s pensionsopsparing hos [Klager] i perioden 2005 – 2011 har manglet.

Et beløb (minimum) svarende til den manglende rentetilskrivning er tilskrevet [Person A]s konto pr. 1. november 2011; dog fratrukket et beløb svarende til udgiften til forsikringsdækningerne i perioden.

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved at forelægge den for den, der kan være krænket.

Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt bringes i sammenhæng og på samme måde, jf. punkterne A.1, A.3 og A.4.

- Artiklen på dr.dk

Pressenævnet finder, at oplysningerne om, at [Klager]s kunde ikke kan se sit indestående, eller hvad arbejdsgiverne har indbetalt, kan være krænkende for [Klager].

Parterne har imidlertid afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt samtlige forhold i omtalen er forelagt [Klager], blandt andet under henvisning til en telefonsamtale, som nævnet ikke har en kopi af.

På denne baggrund og da [Klager] fik lejlighed til at tilbagevise forholdet omkring rentetilskrivningen i artiklen med citatet ”fejlene ikke har kostet [Person A] penge”, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere DR for manglende forelæggelse vedrørende artiklen på dr.dk.

- Tv-indslaget på DR1

Af tv-indslaget i TV Avisen fremgår det blandt andet, at

”I alt 103.000 kroner blev væk i systemet”, og ”[Person A] er nu kommet ud af [Klager], men hun blev aldrig tilskrevet renter af de penge, der forsvandt”.

Pressenævnet finder, at oplysningerne om, at pensionsmidlerne varigt er bortkommet, og renterne aldrig er tilskrevet [Person A]s konto kan være krænkende for [Klager].

Parterne har imidlertid afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt samtlige forhold i omtalen er forelagt [Klager].

Endvidere har [Klager] haft mulighed for at deltage i udsendelsen på DR 1.

Herudover har TV Avisen citeret [Klager] for, at alle kunder kan være sikre på, at de ikke har tabt penge.

På denne baggrund finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere DR for manglende forelæggelse vedrørende Tv-indslaget på DR1.

Genmæle

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

- Artiklen på dr.dk

Pressenævnet finder, at udsagnet gengivet på dr.dk ”Det ender med, at [Person A]s pensionspenge helt er forsvundet”, og oplysningerne omkring de manglende pensionsoversigter vedrørende denne kundes konto, ikke er dokumenteret som utvivlsomt rigtige.

Da udsagnene på dr.dk tillige er egnede til at påføre [Klager] skade af betydning, er klager som udgangspunkt berettiget til et genmæle på dr.dk.

Da klagers genmæletekst imidlertid i det væsentlige vil være en gentagelse af de øvrige oplysninger i artiklen og citatet ”at fejlene ikke har kostet [Person A] penge”, finder nævnet ikke grundlag for at pålægge offentliggørelse efter medieansvarslovens § 49 på dr.dk.

- Tv-indslaget på DR1

Pressenævnet finder, at udsagnene om at [Person A]s pensionsopsparing på ”103.000 kroner blev væk i systemet”, og at ”hun blev aldrig tilskrevet renter for de penge, der forsvandt” ikke er dokumenteret som utvivlsomt rigtige.

Da udsagnene tillige er egnede til at påføre [Klager] skade af betydning, er klager som udgangspunkt berettiget til et genmæle heroverfor.

Da klagers genmæletekst imidlertid i det væsentlige vil være en gentagelse af de to udsagn og citatet ”[… ]kunderne kan være sikre på, at de ikke har tabt penge” i indslaget i TV Avisen, finder nævnet ikke grundlag for at pålægge offentliggørelse efter medieansvarslovens § 49 på DR1.

Afgjort den 19. februar 2013