Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00360

Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00360

Resumé

I omtalen af en to år gammel retssag, skriver BT i november 2012, at en kontorbestyrer begik selvmord den dag, han skulle for retten.

BT får kritik for at påstå, at det var selvmord, for at skrive navnet på manden og for at påstå, at han døde samme dag, som han skulle vidne.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtigt information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte.

Selvmord bør ikke omtales, medmindre klar almen interesse kræver eller begrunder offentlig omtale, og i så fald bør omtalen være så skånsom som mulig, jf. punkt A.1 og B.2.

Parterne har afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt [Person A] begik selvmord.

Som følge af nævnets begrænsede muligheder for at føre bevis har nævnet ikke mulighed for at tage stilling til dødsårsagen.

BT omtalte den 7. november 2012 dødsfaldet som selvmord, men har efterfølgende dementeret oplysningen ved at bringe en rettelse på bt.dk den 7. november og i papirudgivelsen den 8. november, ligesom Infomedia den 20. november 2012 på BTs anmodning har indsat rettelsen indsat teksten i den oprindelige BT-artikel.

Pressenævnet finder, at BT inden offentliggørelsen burde have kontrolleret dødsårsagen, således at mediet ikke fremlægger oplysninger om selvmord som faktum uden efterfølgende at kunne dokumentere forholdet.

Det forhold, at tre kilder ifølge BT kan bekræfte, at der var tale om selvmord, kan ikke føre til et andet resultat, da BT ikke over for nævnet har dokumenteret rigtigheden af dødsårsagen.

Uanset oplysningen måtte være korrekt, finder Pressenævnet videre, at dødsårsagen og afdødes identitet – godt to år efter retssagen – ikke har en sådan almen interesse, at der er grundlag for at omtale forholdet i november 2012.

Ifølge parternes oplysninger, er det ikke korrekt, at han døde ”samme dag, som han skulle vidne i retten”.

Oplysningen er anvendt til at underbygge årsagen til det udokumenterede selvmord.

Nævnet udtaler kritik af BT for at gengive de faktiske forhold forkert.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af BT at offentliggøre følgende

”[rubrik]

Kritik af BT for påstand om selvmord

[underrubrik]

Pressenævnet kritiserer BT for i en artikel, der blev bragt i november 2012, om to år gammel retssag og 3Fs blokade mod Restaurant [Restaurant] at skrive, at Kontorbestyrer begik selvmord under retssag.

[brødtekst]

BT bringer navnet på kontorbestyreren og kan ikke dokumentere, at personen skulle have begået selvmord.

Pressenævnet finder, at hverken dødsårsag eller navnet på den døde har almen interesse godt to år efter, at den omtalte retssag har fundet sted.

Dermed har BT overtrådt reglerne for god presseskik.

Herudover skriver BT, at personen døde samme dag, som han skulle vidne i retten .

Det er ikke korrekt.

Pressenævnet kritiserer BT for at ikke at overholde god presseskik og for at give forkerte oplysninger i artiklen.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra nævnet kan læses på: www.pressenaevnet.dk”

Fagforbundet 3F har i henhold til fuldmagt fra [Klager] klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i BT den 7. november 2012, idet klager mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] er datter afdøde [Person A], der er omtalt i artiklen.

1 Sagsfremstilling

BT bragte den 7. november 2012 på side 16-17 artiklen ”FAGFORENING FORBUDT HOS 3F” , der blandt andet omtalte en retssag mellem 3F og en tidligere ansat, socialrådgiver [Person B].

Til artiklen var indsat følgende notits

”3F BAG FACADEN

I sommer blev 3Fs afdeling i Vejle landskendt for blokaden mod Restaurant [Restaurant].

[…]

Men hvordan er virkeligheden egentlig hos 3F selv?

I løbet af de næste dage giver BT et opsigtsvækkende indblik i en lokal fagforeningsverden præget af modstridende interesser, hvor penge flyder let, og kritiske spørgsmål ofte mødes med tavshed.”

På side 17 bragte BT artiklen ”RETSSAG

Kontorbestyrer begik selvmord under retssag” med underrubrikken ”Retssagen mellem fagforeningen 3F i Vejle og socialrådgiver [Person B] fik tragiske konsekvenser, da forbundets kontorbestyrer, [Person A], valgte at begå selvmord samme dag, som han skulle vidne i retten”.

Af artiklen fremgik følgende

”[Person A] var indkaldt for at forklare, hvorfor han havde forfalsket et referat fra et bestyrelsesmøde, så det så ud som om, at den uberettigede fyring af [Person B] var godkendt på forhånd.

En forklaring, der potentielt kunne have belastet den øvrige ledelse voldsomt.

Han dukkede imidlertid aldrig op i retten, hvorfor 3Fs advokat på dommerens ordre ringede ham op med telefonen på medhør.

- Det var først anden gang, de ringede, at han tog telefonen.

Han sagde bare, at han ikke ville komme i retten.

Så råbte dommeren, at han omgående skulle skaffe en lægeerklæring på, at han var syg.

Ellers ville han blive hentet af politiet inden næste retsmøde, fortæller [Person B] om samtalen, som alle i retssalen kunne overhøre.

Ingen hørte fra ham

Ordvekslingen bekræftes af andre tilstedeværende, som dog ikke ønsker deres navne i avisen.

[Person A] leverede ikke nogen lægeerklæring, og ingen hørte nogensinde fra ham igen.

Næste morgen blev han fundet død i sit hjem.

Han havde taget sit eget liv.

I forbindelse med episoden valgte 3F ikke at bestride forfalskningen af det bestyrelsesreferat, som [Person A] skulle have vidnet om”.

Til artiklen var indsat en faksimile af [Person A]s nekrolog.

Nekrologen indeholdt et foto af afdøde.

Dødsfaldet er ikke omtalt som et selvmord i faksimilen.

I BT var indsat følgende billedtekst

”3F Vejles medlemsblad bragte i 2010 en nekrolog over kontorbestyrer [Person A], der tog sit eget liv, da han skulle vidne i forbindelse med en retssag om den uretmæssige fyring af socialrådgiver [Person B].”

3F anmodede ved e-mail af 7. november 2012 kl. 12.44 BT om at berigtige påstanden om selvmord i papirudgaven af BT, på bt.dk og i Infomedias database i tilknytning til den fejlagtige artikel.

Samme eftermiddag bragte BT på hjemmesiden bt.dk under rubrikken ”B T retter

Fejl i 3F-artikel” og dagen efter den 8. november 2012 i papirudgaven på side 2 følgende

”Rettelse

BT retter

Onsdag skrev BT i avisen, at [Person A], der indtil sin død i 2010 var kontorbestyrer for 3F i Vejle, tog sit eget liv i forbindelse med en civil retssag, hvor han afviste at vidne mod sin egen ledelse.

Med henvisning til oplysninger fra blandt andre [Person A]s datter afviser 3F imidlertid, at dette er tilfældet.

[Person A] blev i en alder af 58 fundet død i sit hjem umiddelbart efter at have afvist at møde i retten, men han havde ikke taget sit eget liv, oplyser 3F.

BT beklager fejlen og de gener, den må have påført [Person A]s pårørende”.

Rettelserne på bt.dk og i BT er offentliggjort i Infomedias artikeldatabase i forlængelse af offentliggørelserne den 7. og 8. november 2012.

Den 20. november 2012 blev rettelsen tillige indføjet artiklen ”RETSSAG

Kontorbestyrer begik selvmord under retssag” i Infomedias artikeldatabase.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Fagforbundet 3F har anført, at BT har tilsidesat god presseskik ved at omtale et påstået selvmord uden, at det havde klar almen interesse.

Selv hvis der var tale om et selvmord, tilsiger god presseskik, at omtalen skal ske så skånsomt som muligt.

Tidligt på dagen den 7. november 2012 modtager 3Fs kommunikationsafdeling protester fra lokalafdelingen omkring påstanden om [Person A]s død.

Efter et kvarters research lykkedes det at finde frem til datteren, [Klager], der er bosiddende i Malmø.

Hun afviser, at faderen begik selvmord.

BTs påstand er baseret på én kilde, socialrådgiver [Person B].

BT har ikke efterprøvet oplysningen tilstrækkeligt.

3F var i kontakt med BT den 6. november 2012 vedrørende de ansættelsesmæssige forhold omtalt i artiklen ”Fagforening forbudt hos 3F”.

På intet tidspunkt nævnes [Person A]s død.

Karakteristisk angives det i artiklen, at afdøde gik bort dagen efter retsmødet, hvor han skulle være mødt.

Han døde den 4. maj 2010 og skulle have været i retten den 28. april 2010.

3F har herudover anført, at rettelsen i BT indeholder tvetydige formuleringer om, at ”3F oplyser”.

BT burde have sørget for, at der i tilknytning til artiklen i Infomedias artikeldatabase blev tilknyttet en kommentar om rettelsen, da man kontaktede BT den 7. november 2012.

2.2 BT’s synspunkter

BT har anført, at afdøde [Person A]s vidneudsagn potentielt ville have kunnet udløse straffesager mod ham selv og den øvrige ledelse af 3F i Vejle.

Vidneudsagnet blev aldrig givet, da han udeblev fra retten og efterfølgende døde, inden han med anholdelse ville have kunnet indbringes som vidne.

Retssagen var genstand for stor opmærksomhed i medierne.

At der ifølge BTs oplysninger var tale selvmord forstærkede vurderingen af, at det havde klar almen interesse.

Oplysningerne om, at afdøde tog sit eget liv, er baseret på mundtlige oplysninger fra tre af hinanden uafhængige kilder, som var tæt på afdøde og/eller 3F i Vejle i den sidste tid.

I forbindelse med udeblivelsen havde dommeren oplyst, at han ville blive anholdt og tvangsindbragt til retten forud for næste retsmøde, hvorfor afdøde må formodes at have været under stort pres.

Afdøde har ifølge BTs oplysninger i mindst et tilfælde været sygemeldt på grund af psykiske problemer.

Det er korrekt at afdøde ikke blev fundet død “dagen efter”, men “få dage efter” at være udeblevet fra retten.

Denne fejl er imidlertid uden betydning i sammenhængen.

Der blev ikke indhentet en kommentar fra 3F, da 3F ikke er under anklage i artiklen, og der inden offentliggørelsen ikke var noget, der tydede på, at der var strid om dødsårsagen.

I forlængelse af 3Fs anmodning om en rettelse af påstanden om selvmord bekræftede alle BT’s tre kilder deres udtalelser.

Henvendelsen til 3F om den virkelige dødsårsag blev ikke besvaret.

Selvom der således var tale om ”påstand mod påstand” valgte BT at offentliggøre en rettelse i BT og på bt.dk den 8. november 2012.

De vejledende presseetiske regler indeholder intet krav om, at rettelser indarbejdes i uafhængige artikeldatabaser, men alene, at mediet (i dette tilfælde BT), berigtiger forholdene i relevante medier.

BT vil imidlertid sørge for, at Infomedias database rettes.

Det skal i øvrigt bemærkes, at 3F i sin klage lægger vægt på, at BTs journalist ikke har ønsket en kommentar fra 3F Vejles nuværende formand, [Person C].

Den dialog mellem journalisten og 3F, der henvises til i klagen, handler, som det tydeligt fremgår, ikke om selvmords-historien, men derimod om hovedartiklen om en tidligere 3F-ansats arbejdsforhold og senere fyring, hvorfor den ikke findes at have relevans i denne sammenhæng.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Inger Bach, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtigt information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte.

Selvmord bør ikke omtales, medmindre klar almen interesse kræver eller begrunder offentlig omtale, og i så fald bør omtalen være så skånsom som mulig, jf. punkt A.1 og B.2.

Parterne har afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt [Person A] begik selvmord.

Som følge af nævnets begrænsede muligheder for at føre bevis har nævnet ikke mulighed for at tage stilling til dødsårsagen.

BT omtalte den 7. november 2012 dødsfaldet som selvmord, men har efterfølgende dementeret oplysningen ved at bringe en rettelse på bt.dk den 7. november og i papirudgivelsen den 8. november, ligesom Infomedia den 20. november 2012 på BTs anmodning har indsat rettelsen indsat teksten i den oprindelige BT-artikel.

Pressenævnet finder, at BT inden offentliggørelsen burde have kontrolleret dødsårsagen, således at mediet ikke fremlægger oplysninger om selvmord som faktum uden efterfølgende at kunne dokumentere forholdet.

Det forhold, at tre kilder ifølge BT kan bekræfte, at der var tale om selvmord, kan ikke føre til et andet resultat, da BT ikke over for nævnet har dokumenteret rigtigheden af dødsårsagen.

Uanset oplysningen måtte være korrekt, finder Pressenævnet videre, at dødsårsagen og afdødes identitet – godt to år efter retssagen – ikke har en sådan almen interesse, at der er grundlag for at omtale forholdet i november 2012.

Ifølge parternes oplysninger, er det ikke korrekt, at han døde ”samme dag, som han skulle vidne i retten”.

Oplysningen er anvendt til at underbygge årsagen til det udokumenterede selvmord.

Nævnet udtaler kritik af BT for at gengive de faktiske forhold forkert.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af BT at offentliggøre følgende

”[rubrik]

Kritik af BT for påstand om selvmord

[underrubrik]

Pressenævnet kritiserer BT for i en artikel, der blev bragt i november 2012, om to år gammel retssag og 3Fs blokade mod Restaurant [Restaurant] at skrive, at Kontorbestyrer begik selvmord under retssag.

[brødtekst]

BT bringer navnet på kontorbestyreren og kan ikke dokumentere, at personen skulle have begået selvmord.

Pressenævnet finder, at hverken dødsårsag eller navnet på den døde har almen interesse godt to år efter, at den omtalte retssag har fundet sted.

Dermed har BT overtrådt reglerne for god presseskik.

Herudover skriver BT, at personen døde samme dag, som han skulle vidne i retten .

Det er ikke korrekt.

Pressenævnet kritiserer BT for at ikke at overholde god presseskik og for at give forkerte oplysninger i artiklen.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra nævnet kan læses på: www.pressenaevnet.dk”

Afgjort den 19. februar 2013