Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00361

Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00361

Resumé

Arbejderen skriver både udokumenterede og krænkende oplysninger om [Virksomhed A - Klagers] og dets ejer i artikler om mangel på sikkerhed, men uden at spørge dem selv.

Derfor får avisen kritik af Pressenævnet.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som eventuelt kan være krænket.

Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, særligt når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.1, A.2 og A.3.

Parterne har afgivet modstridende forklaringer om en række forhold.

Sådan som sagen foreligger oplyst, kan nævnet ikke tage stilling til, hvilke forklaringer, der er de rigtige.

Pressenævnet finder imidlertid, at oplysningerne i artiklen – navnlig, at [Klager] ”skider groft på sikkerheden”, og at manglende sikkerhed skulle have forårsaget invaliditet hos en lærling samt klagers tidligere samarbejdspartner [Person B]s udtalelser om, at [Klager] skulle være idømt både fængsel og bøder – er krænkende for [Virksomhed A - Klagers] og [Klager].

Oplysningerne skulle derfor have været efterprøvet i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for [Virksomhed A - Klagers] og [Klager].

Da dette ikke er sket, udtaler nævnet kritik .

Under henvisning til, at de seks omtalte selskaber, [Virksomhed G], [Virksomhed H], [Virksomhed I], [Virksomhed J], [Virksomhed K]og [Virksomhed L], som klager har været involveret i, alle er ophørt efter konkursbehandling, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere Arbejderen for at omtale [Klager] som ”konkursrytter-[Klager]”.

Nævnet finder heller ikke, at der i sammenhængen er grundlag for at kritisere Arbejderen for at betegne klager som ”svindler”.

Nævnet har lagt vægt på, at det af artiklen fremgår, på hvilket grundlag mediet anvender betegnelserne.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Arbejderen og arbejderen.dk at offentliggøre følgende

”[rubrik]

Kritik af Arbejderen for påstande om mangel på sikkerhed hos [Virksomhed A - Klagers]

[underrubrik]

Pressenævnet kritiserer Arbejderen for artikler om arbejdsmiljøet hos [Virksomhed A - Klagers] i oktober 2012 uden at lade firmaet svare på påstandene.

[brødtekst]

Arbejderen og arbejderen.dk får kritik for artiklen Bag om stilladskonflikt

Konkursrytter på usikkert stillads, der også blev bragt på Arbejderen.dk blot med rubrikken

Lærling fik knust begge hæle

Livsfarlige forhold på ”[Virksomhed A - Klagers]” .

I artiklerne skriver Arbejderen, at [Virksomhed A - Klagers] og [Klager] skider groft på sikkerheden, og at manglen på sikkerhed skulle have ført til, at en lærling blev invalid.

Arbejderen skriver også, at [Klager] har været straffet med både bøder og fængsel.

Oplysningerne er udokumenterede og krænkende for såvel firmaet som manden bag.

Derfor kritiserer Pressenævnet Arbejderen og udtaler, at man skulle have undersøgt påstandene, inden avisen offentliggjorde dem, ligesom Arbejderen skulle have spurgt [Klager] selv.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra nævnet kan læses på: www.pressenaevnet.dk”

* * *

Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet.

En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.

[Virksomhed A - Klagers] og [Klager] har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i dagbladet Arbejderen og på hjemmesiden arbejderen.dk den 26. oktober 2012, idet klagerne mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Arbejderen bragte den 26. oktober 2012 på side 2 artiklen ”Bag om stilladskonflikt

Konkursrytter på usikkert stillads” .

En identisk artikel er samme dag bragt på arbejderen.dk med rubrikken ”Lærling fik knust begge hæle

Livsfarlige forhold på ”[Virksomhed A - Klagers]”.

Artiklen havde underrubrikken ” Flere medier fremstiller [Klager] fra [Virksomhed A - Klagers] som en lille mand, der kæmper imod den onde fagforening, hvis medlemmer piller hans stilladser ned på grund af lønstridigheder.

I virkeligheden handler det om, at konkursrytter-[Klager]s stilladser er livsfarlige.

Og firmaet [Virksomhed A - Klagers] findes slet ikke.”

Af artiklen fremgik følgende

”Der har i den seneste tid i en række medier kørt historier om en såkaldt “stilladskrig”, der udspiller sig mellem en gruppe stilladsarbejdere og ejeren af [Virksomhed A - Klagers].

Ifølge Jyllands-Posten render stilladsarbejdere fra fagforeningen 3F rundt og piller stilladser ned, som [Virksomhed A - Klagers] har sat op.

Angiveligt fordi flere ansatte i firmaet ikke er medlemmer af 3F, og fordi ejeren, [Klager], ikke vil tegne overenskomst.

Ifølge [Person A], formand for Stilladsarbejdernes Brancheklub, handler "krigen" eller medlemmernes selvtægt i virkeligheden om noget helt andet.

Nemlig om den manglende sikkerhed, der omgiver [Klager]s stilladser.

Manglende sikkerhed som blandt andet har invalideret en tidligere lærling for livet.

PORTRÆT AF EN SVINDLER

For at få baggrunden på plads hører det med til historien, at [Virksomhed A - Klagers] ikke findes længere.

Firmaet, som var ejet af [Klager]s kone, er under tvangsopløsning.

Det firma, som stilladsklubbens medlemmer aktionerer imod, hedder [Virksomhed B] og er stiftet af det senere konkursramte [Virksomhed C].

Nu ejes det af en konstruktion, som kalder sig [Virksomhed D].

[Virksomhed B] har overtaget alt grej og biler fra [Virksomhed A - Klagers], og [Klager] selv har siddet i direktionen i firmaet indtil maj måned i år.

[Klager] er hverken medejer eller aktionær i [Virksomhed B].

Han må nemlig ingenting eje.

Efter at have kørt seks firmaer i sænk på otte år er konkursrytteren erklæret personligt konkurs.

- [Klager] ejer ikke noget som helst.

Han kører med stjålet grej, og han sætter folks liv på spil.

Sådan beskriver [Person A] konkursrytteren.

- [Klager] har en tidligere lærling gående, som han hev ud af uddannelsen, fordi han mistede godkendelsen til at tage lærlinge.

Ham har han nu gjort halvinvalid.

Han har fået knust begge sine hæle efter at være faldet ned fra et stillads, som ikke var sikret korrekt, fortæller brancheklub-formanden til Arbejderen.

Og det er ifølge [Person A] langt fra det eneste tilfælde, hvor [Klager] har set stort på sikkerheden.

Et stort problem, mener stilladsarbejderformanden.

- Kvaliteten i vores arbejde er så vigtig, fordi vores stilladser jo bliver en arbejdsplads for nogle andre bygningsarbejdere, når vi er færdige med at sætte dem op.

Derfor er det så vigtigt, at vi sikrer os at alle i branchen er uddannede, at sikkerhedsreglerne bliver overholdt, og at vi får højere løn, jo bedre vores stilladser er sikret, siger [Person A].

Det er derfor medlemmer af Stilladsklubben tager ud og piller [Klager]s stilladser ned.

- Medlemmerne er trætte af, at der ikke bliver gjort noget fra myndighedernes side for at stoppe hans fuskeri.

Vi har kæmpet hårdt for vores gode arbejdsforhold og for, at vi i dag har en sikker branche.

Det skal en konkursrytter som [Klager] ikke komme og ødelægge.

TIDLIGERE PARTNER

AKTIONER HELT I ORDEN

[Klager]s tidligere partner og ven, [Person B], er enig med [Person A].

- Jeg forstår ikke, at en mand som [Klager] kan få lov til at rende rundt og lave så mange ulovligheder, skide så groft på sikkerheden og tage så mange mennesker ved røven, som han gør, uden at der sker noget ved det.

Det er sgu som om, at er man bare kold nok i røven og skideligeglad med alt og alle, så går man ligesom under samfundets radar, siger [Person B] til Arbejderen.

[Person B] har haft firmaet [Virksomhed E] sammen med [Klager], men brød med ham og startede sit eget firma, [Virksomhed F].

På baggrund af [Person B]s egne erfaringer med konkursrytteren mener han, at stilladsarbejdernes aktioner imod den tidligere partner er helt på sin plads.

- Jeg synes, det er helt fair, at kollegaerne i stilladsklubben tager ud og piller hans stilladser ned.

Det er jo ikke anderledes med fagforeningen, end det er med politiet.

Hvis man kører for stærkt på motorvejen, så får man en bøde.

Og [Klager] snyder sine ansatte, både for løn og feriepenge og hvad fanden ved jeg.

Og så er det skidefarligt, at han kan få lov til at sætte stilladser op.

Folk kommer jo til skade.

[Person B] undrer sig over, at myndighederne ikke stopper [Klager].

- [Klager] er blevet idømt både fængsel og bøder i retten, men politiet kan aldrig finde ham, så han render stadig rundt og svindler.

Han kan sågar stå på TV2 og spille uskyldig, når kollegaerne i stilladsklubben siger fra over for hans livsfarlige svindel.

Det er sgu da langt ude, lyder slutsalutten fra [Person B].”

Til artiklen var indsat følgende tekstboks

”KONKURS

Følgende firmaer har [Klager] kørt i sænk over de sidste otte år

[Virksomhed G]

[Virksomhed H]

[Virksomhed I]

[Virksomhed J]

[Virksomhed K]

[Virksomhed L]

Samtidig er hans hustrus firma [Virksomhed M] under tvangsopløsning.

Kilde

Det Centrale Virksomhedsregister”

Klagen over artiklen er modtaget i Pressenævnet den 15. november 2012 .

[Klager] anmodede ved e-mail af 17. december 2012 Arbejderen (med kopi til Pressenævnet) om at bringe følgende genmæle

”[Virksomhed A - Klagers]s stilladser er ikke, som angivet i underoverskriften, livsfarlige.

[Klager] har ikke, som påstået i infoboksen, kørt 6 firmaer i sænk; bl.a. har to af de nævnte firmaer aldrig været i brug, og to af de andre er gået konkurs på grund af partneres fejl, med store personlige økonomiske tab for [Klager] til følge.

Det er ikke korrekt, at "[Virksomhed A - Klagers] ikke findes længere".

Det er ikke korrekt, "[Virksomhed B] har overtaget alt grej og biler fra [Virksomhed A - Klagers]".

"[Virksomhed B]" er et brand som [Virksomhed A - Klagers] markedsfører sig under.

Ligeledes har [Virksomhed A - Klagers] intet med firmaerne [Virksomhed C] eller [Virksomhed D] at gøre.

[Virksomhed A - Klagers] har stadig sit grej og biler.

Det er ikke korrekt, at [Klager] er erklæret personligt konkurs.

Det er ikke korrekt, at [Klager] "kører med stjålet grej" eller "sætter folks liv på spil", som [Person A] citeres for.

(Tværtimod udsætter hærværksmændene, der piller vores stilladser ned, tilfældige forbipasserendes for livsfare i forbindelse med nedstyrtningsrisiko, jf. politiets kommentarer til pressen f.eks. i [link til Politikens artikel ”Central gade i København afspærret efter hærværk mod stillads” af 14. september 2012”])

Det er ikke korrekt, som [Person A] citeres for, at [Klager] hev en lærling ud af uddannelsen.

Det er heller ikke korrekt, at vi skulle have mistet godkendelsen til at tage lærlinge, eller ser stort på medarbejderes sikkerhed.

Det er ikke korrekt, at [Klager] har gjort en medarbejder halvinvalid fordi et stillads ikke var sikret korrekt.

Den pågældende medarbejder var udstyret med korrekt sikkerhedsudstyr og var korrekt instrueret i arbejdets udførelse, og det var den pågældende medarbejder der var ansvarlig for at sikre stilladset, og han havde den nødvendige uddannelse for at udføre denne type opgave.

Den pågældende medarbejder overtrådte imidlertid en sikkerhedsprocedure, og derfor faldt han og kom forfærdeligt til skade.

I forbindelse med ulykken var både politiet og Arbejdstilsynet til stede, og virksomheden er frafundet [frifundet] ethvert ansvar.

Det er ikke korrekt, at [Klager] "skider groft på sikkerheden" og "tager mange mennesker ved røven", som [Person B] citeres for.

Det er ikke korrekt at [Klager] snyder sine ansatte, hverken for løn eller feriepenge eller "hvad fanden" [Person B] ved.

Ej heller er det korrekt, at det er farligt, at [Klager] sætter stilladser op.

Derimod er det farligt at kriminelle laver hærværk mod stilladserne, piller noget, løsner andet, og efterlader det i risiko for sammenstyrtning.

[Person B] citeres for følgende

"[Klager] er blevet idømt både fængsel og bøder i retten, men politiet kan aldrig finde ham, så han render stadig rundt og svindler.

Han kan sågar stå på TV 2 og spille uskyldig, når kollegaerne i stilladsklubben siger fra over for hans livsfarlige svindel." Det bemærkes hertil at

- Det er ikke korrekt, at [Klager] er idømt fængsel og bøde.

- Det er ikke korrekt at politiet ikke skulle kunne finde ham - politiet var til stede sammen med [Klager] ved det selvsamme stillads, som [Person B] omtaler i forbindelse med TV 2, og [Klager] er i øvrigt i jævnlig kontakt med politiet angående hærværk mod firmaet.”

Den 21. december 2012 afviste Arbejderen at bringe teksten og foreslog i stedet følgende reviderede udgave

”Genmæle fra [Klager], [Virksomhed A - Klagers]

I artiklen “Livsfarlige forhold på [Virksomhed A - Klagers]”, bragt den 26. oktober, bliver der givet en række oplysninger om [Klager] og [Virksomhed A - Klagers].

Over for disse oplysninger vil vi gerne meddele, at [Virksomhed A - Klagers] ikke længere er under afvikling.

Det er ikke korrekt, at [Klager] er erklæret personligt konkurs, "kører med stjålet grej" eller "sætter folks liv på spil".

Det er heller ikke korrekt, at [Klager] "skider groft på sikkerheden" og "tager mange mennesker ved røven".

Ej heller er det korrekt, at det er farligt, at [Klager] sætter stilladser op.

[Person B] citeres for følgende

"[Klager] er blevet idømt både fængsel og bøder i retten, men politiet kan aldrig finde ham, så han render stadig rundt og svindler.

Han kan sågar stå på TV2 og spille uskyldig, når kollegaerne i stilladsklubben siger fra over for hans livsfarlige svindel."

Det bemærkes hertil at

- Det er ikke korrekt, at [Klager] er idømt fængsel og bøde.

- Det er ikke korrekt at politiet ikke skulle kunne finde ham - politiet var til stede sammen med [Klager] ved det selvsamme stillads, som omtales i forbindelse med TV 2.”

På Pressenævnets forespørgsel har klagerne ved e-mail af 30. januar 2013 oplyst, at man ikke ønsker forholdet vedrørende genmæle behandlet, men alene ønsker sagen behandlet, for så vidt angår spørgsmålet om god presseskik.

Yderligere oplysninger

Af en udskrift fra Det Centrale Virksomhedsregister på cvr.dk fremgår det, at følgende selskaber er opløst

[Virksomhed G] under konkurs (ophørt 19. maj 2010),

[Virksomhed H] under konkurs (ophørt 19. august 2011),

[Virksomhed I] under konkurs (ophørt 19. maj 2010), [Virksomhed J] under konkurs (ophørt 3. november 2006),

[Virksomhed K] under konkurs (ophørt 14. juni 2005, og

[Virksomhed L] under konkurs (ophørt 29. december 2004).

2 Parternes synspunkter

2.1 [Virksomhed A - Klagers] og [Klager]s synspunkter

Klagerne har anført, at Arbejderen har udgivet ukorrekte påstande om [Virksomhed A - Klagers] og [Klager] uden at kontrollere dem, uden at kunne underbygge dem og uden at forelægge dem for klagerne.

Der er henvist til oplysningerne i genmæleteksten af 17. december 2012.

Arbejderen har ukritisk baseret sin artikel på påstande fra to personer, hvor den ene er formanden for Stilladsklubben, som længe har drevet offentlig chikanekamp imod [Virksomhed A - Klagers], og den anden er [Klager]s tidligere kompagnon, som har bedrevet svindel imod ham og som derfor har en personlig interesse og skadevoldende hensigt i sagen.

Klagerne har videre anført, at [Klager] ikke er en konkursrytter som anført i underrubrikken ”konkursrytter-[Klager]”, ligesom han heller ikke er en svindler som oplyst under ”portræt af en svindler”.

2.2 Arbejderens synspunkter

Arbejderen har anført, at det er en fejl, at de fremlagte oplysninger ikke blev forelagt [Virksomhed A - Klagers] og [Klager].

Arbejderens journalist havde forsøgt at henvende sig til klagerne, men uden held.

Ifølge retningslinjerne om genmæle skal der “være tale om oplysninger af faktisk karakter” og det er et krav, at de oplysninger, der er kommet frem i Arbejderens artikel, er forkerte.

Ifølge Arbejderens oplysninger, er der en del af de oplysninger, som klagerne ønsker viderebragt, som ikke er korrekte.

Ifølge virksomhedsregistret BIQ har [Klager] været direktør for følgende virksomheder som nu er konkurs

[Virksomhed G], [Virksomhed H], [Virksomhed I], [Virksomhed J], [Virksomhed K], [Virksomhed L].

Klagerne skriver videre, at det ikke er korrekt, at "[Virksomhed A - Klagers] ikke findes længere".

Det er muligt, at det er korrekt i dag, men da artiklen blev offentliggjort den 26. oktober, var firmaet ifølge BIQ virksomhedsrapport fra tredje kvartal 2012 (udskrevet den 15. oktober) under opløsning.

Klagerne skriver, at

"[Virksomhed B]" er et brand som [Virksomhed A - Klagers] markedsfører sig under, og at [Virksomhed A - Klagers] intet har med firmaerne [Virksomhed C] eller [Virksomhed D] at gøre.

Ifølge oplysningerne fra BIQ’s virksomhedsrapport om [Virksomhed B] er det en registreret virksomhed, som er stiftet af [Virksomhed C] og ejet 100 procent af [Virksomhed D].

I artiklen skriver Arbejderen ikke, at [Virksomhed A - Klagers] mistede godkendelsen til at have lærling, men at [Klager] personligt mistede den.

Ifølge sekretariatet for uddannelse inden for byggeområdet, “Byggeriets Uddannelser”, har hverken [Virksomhed A - Klagers] eller andre af de seks navngivne firmaer, som [Klager] har stået som direktør for, været godkendt til at have lærlinge.

Vedrørende ulykken, hvor en stilladslærling styrtede ned, har Arbejderen fået aktindsigt i den rapport, som Arbejdstilsynet skrev efter ulykken.

Af rapporten fremgår det, at der blev givet et strakspåbud til [Virksomhed A - Klagers] efter ulykken, som skulle sikre, at montering af et stillads kunne ske sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Det fremgår også af rapporten, at ulykken skyldtes, at en række traller (stænger, tremmer i gitter) ikke var låst, som de skal være.

Virksomheden er ikke “frafundet” ethvert ansvar.

I relation til spørgsmålet om, hvorvidt [Klager] snyder sine ansatte for løn eller feriepenge.

Arbejderen er bekendt med, at der har kørt en række sager fra fagforeningen om manglende udbetalinger.

På denne baggrund foreslog Arbejderen teksten af 21. december 2012.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Inger Bach, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som eventuelt kan være krænket.

Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, særligt når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.1, A.2 og A.3.

Parterne har afgivet modstridende forklaringer om en række forhold.

Sådan som sagen foreligger oplyst, kan nævnet ikke tage stilling til, hvilke forklaringer, der er de rigtige.

Pressenævnet finder imidlertid, at oplysningerne i artiklen – navnlig, at [Klager] ”skider groft på sikkerheden”, og at manglende sikkerhed skulle have forårsaget invaliditet hos en lærling samt klagers tidligere samarbejdspartner [Person B]s udtalelser om, at [Klager] skulle være idømt både fængsel og bøder – er krænkende for [Virksomhed A - Klagers] og [Klager].

Oplysningerne skulle derfor have været efterprøvet i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for [Virksomhed A - Klagers] og [Klager].

Da dette ikke er sket, udtaler nævnet kritik .

Under henvisning til, at de seks omtalte selskaber, [Virksomhed G], [Virksomhed H], [Virksomhed I], [Virksomhed J], [Virksomhed K] og [Virksomhed L], som klager har været involveret i, alle er ophørt efter konkursbehandling, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere Arbejderen for at omtale [Klager] som ”konkursrytter-[Klager]”.

Nævnet finder heller ikke, at der i sammenhængen er grundlag for at kritisere Arbejderen for at betegne klager som ”svindler”.

Nævnet har lagt vægt på, at det af artiklen fremgår, på hvilket grundlag mediet anvender betegnelserne.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Arbejderen og arbejderen.dk at offentliggøre følgende

”[rubrik]

Kritik af Arbejderen for påstande om mangel på sikkerhed hos [Virksomhed A - Klagers]

[underrubrik]

Pressenævnet kritiserer Arbejderen for artikler om arbejdsmiljøet hos [Virksomhed A - Klagers] i oktober 2012 uden at lade firmaet svare på påstandene.

[brødtekst]

Arbejderen og arbejderen.dk får kritik for artiklen Bag om stilladskonflikt

Konkursrytter på usikkert stillads, der også blev bragt på Arbejderen.dk blot med rubrikken

Lærling fik knust begge hæle

Livsfarlige forhold på ”[Virksomhed A - Klagers]” .

I artiklerne skriver Arbejderen, at [Virksomhed A - Klagers] og [Klager] skider groft på sikkerheden, og at manglen på sikkerhed skulle have ført til, at en lærling blev invalid.

Arbejderen skriver også, at [Klager] har været straffet med både bøder og fængsel.

Oplysningerne er udokumenterede og krænkende for såvel firmaet som manden bag.

Derfor kritiserer Pressenævnet Arbejderen og udtaler, at man skulle have undersøgt påstandene, inden avisen offentliggjorde dem, ligesom Arbejderen skulle have spurgt [Klager] selv.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra nævnet kan læses på: www.pressenaevnet.dk”

* * *

Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet.

En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.

Afgjort den 19. februar 2013