Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00342

Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00342

Resumé

Berlingske skrev, at 45.000 danskere er blevet syge af frugt og grønt.

Det fik DRs Detektor til på hjemmesiden og på P1 at fortælle, at det kun drejede sig om 10.000 til trods for, at der ifølge Fødevarestyrelsens rapport er belæg for de 45.000.

Derfor får DR kritik af Pressenævnet.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den, som eventuelt kan være krænket, jf. punkt A.3.

Berlingske bragte den 30. september 2012 forsideartiklen ”45.000 danskere er de seneste år blevet syge af frugt og grønt, men kontrollen er langsom” .

I Fødevarestyrelsens ”Redegørelse om initiativer i kontrollen med frugt og grønt – sygdomsfremkaldende mikroorganismer” (”Grøntredegørelsen”) oplyses det, at antallet af syge i perioden 2005 – 2010 er registreret til 2.275 syge.

Styrelsen oplyser videre, at det reelle tal angiveligt er 10-20 gange større.

DR har korrekt oplyst, at Berlingske havde ganget antallet af registrerede syge med faktor 20 for at få tallet 45.000 syge.

Fødevarestyrelsen oplyste over for DR, at 2005 indeholdt et særligt voldsomt udbrud med 1.000 syge og ni døde.

Statistikken kunne derfor være misvisende.

Styrelsen trak tal for perioden 2006 – 2011 og anslog antallet for denne periode til at være 10.000 syge.

Pressenævnet finder, at DR – som erkendt – inden offentliggørelsen den 3. oktober 2012 burde have forelagt Berlingske kritikken om, at der angiveligt ikke var 45.000 syge danskere i perioden 2005 – 2010, og at avisen med ”en enkelt opringning til Fødevarestyrelsen […] kunne have bragt orden i størrelsesforholdet”.

Omtalen indeholder en kritik af Berlingskes journalistiske arbejde, som kan være skadelig for avisen, og nævnet udtaler kritik af DR for ikke at indhente Berlingskes bemærkninger.

Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår.

Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.7.

Berlingske rettede den 3. oktober 2012 henvendelse til DR.

DR gjorde efterfølgende – den 9. oktober 2012 i Detektor på P1, den 17. oktober 2012 i Radioavisen på P1 samt den 23. oktober 2012 i artiklen såvel som den løbende nyhedsstrøm på dr.dk – opmærksom på, at Berlingske havde anvendt Fødevarestyrelsens egne oplysninger.

Nævnet finder, at DR burde have gjort opmærksom på forholdet tidligere end sket, og udtaler kritik af DR for ikke snarest muligt at gøre opmærksom herpå.

Nævnet har i den forbindelse tillagt det betydning, at DR undlod at offentliggøre Berlingskes chefredaktørs bemærkninger om DRs manglende forelæggelse i Detektor den 9. oktober 2012, ligesom DR først den 17. og 23. oktober 2012 bragte henholdsvis en beklagelse i Radioavisen og en rettelse på dr.dk.

Hertil kommer, at Radioavisen den 17. oktober 2012 fejlagtigt omtaler kritikken af Berlingske som værende Fødevarestyrelsens kritik af avisen, hvor det rettelig er DRs egen kritik, der gav anledning til beklagelsen.

Nævnet udtaler kritik.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af DR at offentliggøre følgende på dr.dk

”[rubrik]

DR Detektor har hængt Berlingske ud på forkert grundlag

[underrubrik]

Berlingske skrev i en artikel med overskriften ”45.000 danskere er de seneste år blevet syge af frugt og grønt”, hvorefter DR skrev, at det tal var forkert.

Det til trods for, at Fødevarestyrelsens rapport giver belæg for de 45.000.

[brødtekst]

DR Detektor får kritik af Pressenævnet for at anfægte Berlingskes troværdighed.

Da Berlingske 30. september 2012 skrev, at 45.000 danskere var blevet syge af frugt og grønt, var det med udgangspunkt i Fødevarestyrelsens egne oplysninger.

Alligevel gik DR Detektor ud den 3. oktober 2012 og sagde, at der højst var tale om 10.000 frugt-syge danskere.

Først 23. oktober rettede DR fejlen på dr.dk.

Pressenævnet kritiserer DR for først at rette fejlen meget sent og siger også, at DRs kritik af Berlingskes journalistiske arbejde kan være skadelig for avisen.

Læs mere om afgørelsen på www.pressenaevnet.dk”

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af DR at offentliggøre følgende i Detektor og Radioavisen på P1

Studieværten oplæser følgende

”Pressenævnet har i en kendelse kritiseret DR for at stille Berlingske i et dårligt lys ved ubegrundet at sige, at avisens tal ikke var korrekte.

Det drejer sig om artiklen ” 45.000 danskere er de seneste år blevet syge af frugt og grønt ” fra 30. september 2012.

Den 3. oktober havde DRs Detektor-redaktion indslag i såvel Radioavisen på P1 som P1 Morgen, hvor der blev sagt, at det ikke var 45.000, der var blevet syge af frugt og grønt, men at det kun drejede sig om 10.000.

Det til trods for, at Fødevarestyrelsens rapport giver belæg for de 45.000.

Pressenævnet kritiserer Detektor for at være alt for lang tid om at rette fejlen og siger også i sin kendelse, at DRs kritik af Berlingskes journalistiske arbejde kan være skadelig for avisen.

De kan læse mere om afgørelsen på www.pressenævnet.dk”

Avisen Berlingske har klaget til Pressenævnet over to radioprogrammer på P1 og en artikel på dr.dk den 3. oktober 2012, idet avisen mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

DR bragte onsdag den 3. oktober 2012 kl. 00.14 på dr.dk artiklen ”Der var ikke 45.000 frugt-syge danskere” , hvoraf følgende fremgik

”Det var lidt af en forside-basker, som Berlingske i søndags kunne diske op med

"45.000 danskere er de seneste år blevet syge af frugt og grønt, men kontrollen er langsom"

Nyheden var så opsigtsvækkende, at flere danske medier valgte at citere historien og ikke mindst tallet '45.000 syge danskere.' Radioavisen, P3 Nyheder, TV Aviserne, TV2 News, Politiken, Ekstra Bladet, og B.T. citerede den chokerende nyhed.

Men nu kan DRs Detektor-redaktion afsløre, at tallet 45.000 er stærkt overdrevet.

- Hvis vi ser på de nyeste tal, så er det omkring 10.000 danskere, som er blevet syge af importeret frugt og grønt, de sidste seks år, forklarer udbrudskoordinator hos Fødevarestyrelsen, Morten Lisby.

Tal kommer fra Fødevarestyrelsen selv

Officielt blev 2275 danskere registreret syge på grund af importeret frugt og grønt fra 2005 til 2010.

For at nå op på 45.000, har Berlingske kigget i Fødevarestyrelsens 'Grøntredegørelse' fra 2011.

Heri skriver Fødevarestyrelsen

"Det reelle tal er sandsynligvis 10-20 gange højere, fordi mange forbrugere ikke søger læge."

Derfor vælger Berlingske at gange de 2275 registrerede sygdomstilfælde med den højeste faktor, altså 20, og ender derfor på godt 45.000 syge danskere.

Men efter Detektors gennemgang, viser det sig, at det kun er i helt specielle sygdomsudbrud, at man kan gange med 10-20.

- Den her faktor 10-20 gælder kun i de udbrud, hvor der er en farlig fødevare, som er landsdækkende distribueret.

Her vil det være sådan, at yderligere 10-20 personer er blevet syge, for hver person man har registreret, siger Morten Lisby fra Fødevarestyrelsen.

Og den slags landsdækkende udbrud er langt de færreste af de samlede udbrud.

[Efter offentliggørelsen var nedenstående del af artiklen ikke tilgængelig fra 3. oktober kl. 05.47 til 4. oktober 2012 kl. 10.07 på grund af en teknisk fejl hos DR:]

Flere problemer

Men det er ikke det eneste problem med historien om de 45.000 syge danskere.

Tallene er altså baseret på perioden 2005 til 2010.

Men i 2005 fandt et enkeltstående voldsomt udbrud sted

- Der er et meget alvorligt udbrud i 2005, som skyldes importerede frosne hindbær fra Polen.

Der var over 1000 mennesker syge og 9 døde, fortæller Morten Lisby.

Dermed stammer knap halvdelen af de registrerede sygdomstilfælde i perioden 2005-2010 fra de frosne polske hindbær, som ramte Danmark i 2005.

Og at medtage netop det udbrud i en opgørelse i dag er problematisk, ifølge Fødevarestyrelsen.

- Det er et udbrud som ikke kan forekomme i dag.

Netop dette udbrud gav anledning til en lang række tiltag indenfor kontrollen.

Så der var en række ting, som ikke kan gå galt i dag, siger Morten Lisby.

En nyere periode

Hvis man vælger at se på en nyere periode - fra 2006 til 2011, så ser det ganske anderledes ud.

- Hvis vi tager den seneste periode, så er tallet lavere.

Cirka 1500 er registreret syge i denne periode, og det er mindre end de 2275, som var antallet i perioden 2005 til 2010, siger Morten Lisby fra Fødevarestyrelsen.

Han kan dog sagtens forstå, at journalisterne ikke opdager problemerne i at gange de registrerede antal med 20.

- Jeg må anerkende, at Berlingske har taget fat i redegørelsen, og brugt worst-case og ganget med 20.

Det er egentlig ikke noget, vi kan anklage Berlingske for, siger Morten Lisby.

Det er langt vigtigere, at de nye og mere retvisende tal nu kommer ud, forklarer udbrudskoordinatoren

- Hvis vi går ind og nuancerer de her tal, så ender vi med inden for de seneste seks år kun at have haft omkring 10.000 syge, som følge at importeret frugt og grønt, siger Morten Lisby fra Fødevarestyrelsen.”

I ”Radioavisen” på DR P1 samme dag kl. 08.00 bragte DR følgende

”Radiovært

Så til en god nyhed om en dårlig nyhed.

I søndags fortalte Berlingske og en række andre medier, at 45.000 herhjemme er blevet syge af frugt og grønt.

Men DR-programmet Detektor kan fortælle, at det ikke står så slemt til.

Det rigtige er, at det snarere er 10.000, der er blevet syge af importeret frugt og grønt de sidste seks år.

Det handler groft sagt om, hvor nye tallene er, og hvordan man har ganget antallet af syge op, forklarer udbrudskoordinator Morten Lisby fra Fødevarestyrelsen.

”Det her høje tal på 45.000 baserer sig på en opgørelse helt tilbage fra 2005, og de her nye tal er meget lavere. […]”

Radioavisen blev efterfulgt af programmet ”P1 Morgen” , hvor vært på radio- og tv-programmet ”Detektor”, Thomas Buch Andersen, var gæst.

”[…]

Radiovært

Er det sandt?

Thomas Buch Andersen

Nej, det er langt fra sandt.

Heldigvis.

Det tal [45.000 syge] er stærkt overdrevet.

Historien kommer fra Berlingske Søndag, som på forsiden havde slået det med de 45.000 op med store bogstaver, store tal, store typer.

Det er tal, som avisens journalister selv har regnet ud på baggrund af en rapport fra Fødevarestyrelsen, nemlig den såkaldte Grøntredegørelse fra november sidste år.

Radiovært

Så det fremgår altså af rapporten fra Fødevarestyrelsen, at 45.000 de seneste år er blevet syge af frugt og grønt fra udlandet, eller hvordan?

Thomas Buch Andersen

Nej, ikke helt.

Man kan godt få det indtryk, når man læser rapporten, for der står et sted, at mellem 2005 og 2010 har været 2.275 registrerede tilfælde.

Og så står der, at fordi der er mange, der ikke søger læge, og derfor ikke bliver registreret, så kan man sikkert gange det tal med 10-20.

En faktor 10-20 og det er så det, Berlingske har gjort

Og vupti, 45.000 på forsiden.

Så på den måde kan man ikke umiddelbart klandre Berlingske for det, der står antydet i rapporten.

Vi gjorde så det, som Berlingske åbenbart ikke har gjort – i hvert fald ikke ifølge Fødevarestyrelsen – nemlig ringe til Fødevarestyrelsen, og spurgte om det så faktisk betyder, at der er 45.000 danskere, eller 45.000 tilfælde igennem de seneste år, og det siger de, det er der ikke.

Langtfra.

[…]

Radiovært

Og så er det gode spørgsmål, hvorfor i alverden skriver Fødevarestyrelsen ikke det?

Fordi det er jo så mere reelt, kan man sige.

Thomas Buch Andersen

Ja, og det beklager de også og rapporten er, så vidt vi kan se, ganske uklar.

Men det er jo værd at understrege, at tallet på de 45.000 er ét, som Berlingske selv har regnet, og det har de ikke tjekket med Fødevarestyrelsen.

Havde de gjort det, så havde de fået det samme svar som os.

Dertil kommer så, at Berlingske Søndag og andre medier, herunder DR med dem, jo taler om de seneste år, men rapporten dækker perioden 2005 til 2010 og ved at gøre det, så kommer man også til at tælle den store alvorlige smitte fra de frosne polske hindbær fra 2005 med.

Den var uforholdsmæssig stor.

Fødevarestyrelsen understreger, at det er et helt enestående tilfælde, som de ikke mener, vil gentage sig.

Alene den sag tegner sig for op imod halvdelen af tilfældene.

Hvis man så kigger på nyere tal, og det har vi så bedt Fødevarestyrelsen gøre for 2007 til 2011, så falder tallet med mere end en tredjedel.

[…]

Radiovært

Ja, det er jo som, må man sige, noget andet end 45.000, de 10.000.

Hvad konkluderer I på Detektor?

Thomas Buch Andersen

Altså, vi konkluderer, at vi jo godt kan se, hvor det fejlagtige tal 45.000 stammer fra, men er det en enkelt opringning til Fødevarestyrelsen af et af de medier, der skabte eller viderebragte historien ville kunne have bragt orden i størrelsesforholdet og måske have gjort færre danskere bange for at spise frugt og grønt fra udlandet.

[...]”

DR orienterede ved e-mail af 3. oktober 2012 kl. 12.24 Berlingske om artiklen ”Der var ikke 45.000 frugt-syge danskere” på dr.dk.

Berlingske klagede samme dag ved e-mail kl. 16.17 til DR med henvisning til historien bragt på ”forskellige medieplatforme” og anmodede om at få bragt en berigtigelse.

Ved e-mail af kl. 16.42 anmodede DR Berlingske om en kommentar til avisens forsideartikel til brug for den kommende Detektor-udsendelse tirsdag den 9. oktober 2012.

DR afviste ved e-mail af 5. oktober 2012 at bringe en berigtigelse, hvorefter Berlingske ved e-mail af 8. oktober 2012 klagede til Pressenævnet.

I Detektor den 9. oktober 2012 indledtes udsendelsen med et interview med Fødevarestyrelsen, der gjorde opmærksom på det store udbrud i 2005, og faktoren 10 til 20 alene skulle anvendes ved landsdækkende udbrud.

Chefredaktør af Berlingske, Jens Grund, fik efterfølgende lejlighed til at forklare forløbet op til offentliggørelsen af artiklen den 30. september 2012 i Berlingske.

Af udsendelsen fremgår det, at Berlingske ikke kontrollerede tallet 45.000 ved at rette henvendelse til Fødevarestyrelsen.

Avisen havde ganget styrelsens egne tal med den oplyste faktor på 20 og havde derfor ikke fundet anledning til at kontakte styrelsen vedrørende regnestykket.

Af interviewet med Berlingskes chefredaktør fremgår følgende

” Thomas Buch Andersen, vært, Detektor

Den historie – altså at tallet 45.000 ikke var reelt, men at man ikke kunne klandre Berlingske for det – den fortalte vi faktisk allerede i sidste uge både i P1 Morgen og på dr.dk, men i den forbindelse begik vi en elementær fejl.

Vi fik ikke ringet til Berlingske for at fortælle dem, at vi agtede at bringe en historie, hvor også de blev nævnt.

Det burde vi naturligvis have gjort.

Det er både god stil og god etik.

Jeg har haft besøg af Berlingskes chefredaktør Jens Grund, og jeg begyndte med at byde ham velkommen til Detektor.

Jens Grund, chefredaktør, Berlingske

Tak skal du have.

Thomas Buch Andersen

Først og fremmest en beklagelse!

Vi vil gerne her på Detektor-redaktionen beklage, at vi ikke kontaktede jer på Berlingske Tidende, før vi bragte historien i sidste uge.

Jens Grund

Jamen, det er jeg rigtig glad for at høre.

Thomas Buch Andersen

Men, lad os så høre – Hvordan kunne tallet 45.000 havne på forsiden af Berlingske?”

[…]”

DR bragte den 17. oktober 2012 kl. 09.00 følgende beklagelse i Radioavisen

” Radiovært

Og så en beklagelse.

For fjorten dage siden fortalte vi her i Radioavisen den gode nyhed, at det ikke var 45.000, som var blevet syge af importeret frugt og grønt det seneste år, men snarere omkring 10.000.

I indslaget kritiserer Fødevarestyrelsen avisen Berlingske for at have regnet sig frem til det forkerte tal, men den fejl kan ikke klandres Berlingske.

Radioavisen burde naturligvis have forelagt anklagen for Berlingske.

Det fik vi desværre ikke gjort, og det beklager vi.”

DR bragte den 23. oktober 2012 på dr.dk artiklen ”Rettelse til artiklen

Der var ikke 45.000 frugt-syge danskere” , hvoraf følgende fremgik

”Den 3. oktober kl. 00.14 bragte dr.dk en artikel om, at tallet for hvor mange danskere, der var blevet syge af udenlandsk frugt og grønt, ikke var 45.000, men snarere 10.000.

Tallet 45.000 stam­mede oprindelig fra en artikel i Berlingske og havde bredt sig til flere danske medier heriblandt Radioavisen, P3 Nyheder, TV Aviserne, TV 2 News, Politiken, Ekstra Bladet, og B.T.I anden halvdel af artiklen fremgik det, at Fødevarestyrelsen sagde, at Berlingske ikke kunne klandres for deres måde at beregne tallet på.Den 3. oktober kl. 05:47 lagde DR et billede på artiklen, hvilket ved en teknisk fejl gjorde, at anden halvdel af artiklen (med citatet fra Fødevarestyrelsen om, at Berlingske ikke kunne klandres) ikke længere var synlig for DRs brugere.

DR blev opmærksom på fejlen d. 4. oktober og rettede artiklen tilbage, så hele artiklen igen blev synlig.

DR Nyheder beklager fejlen!”

Øverst i artiklen ”Der var ikke 45.000 frugt-syge danskere” af 3. oktober 2012 blev tillige indsat følgende link

”Der er bragt en rettelse til denne artikel på DRs hjemmeside om Fejl og Fakta.

Læs rettelsen her [link til rettelsen

” Rettelse til artiklen

Der var ikke 45.000 frugt-syge danskere” af 23. oktober 2012.]

Yderligere oplysninger

Af Fødevarestyrelsens ”Redegørelse om initiativer i kontrollen med frugt og grønt – sygdomsfremkaldende mikroorganismer” (Grøntredegørelsen) fra november 2011 – som den 17. januar 2013 fortsat er tilgængelig på styrelsens hjemmeside – fremgår bl.a. følgende

”[side 6]

1 Antal syge

I perioden 2005 til 2010 blev der i Danmark ifølge Fødevareinstituttet registreret 24 sygdomsudbrud med 2.275 patienter, som blev syge af bakterier eller virus efter at have spist frugt og grønt.

Herudover er der i samme periode registreret yderligere 10 sygdomsudbrud omfattende 199 patienter, relateret til frugt og grønt, hvor årsagen var henholdsvis indhold af giftige stoffer (cucurbitacin i squash) og forkert håndtering hos virksomheder eller forbrugere (lecitin i bønner).

Tallene dækker kun det antal syge, som Statens Serum Institut registrerer.

Det reelle tal er sandsynligvis 10-20 gange højere, fordi mange forbrugere ikke søger læge.”

2 Parternes synspunkter

2.1 Berlingskes synspunkter

Berlingske har anført, at avisen ikke blev forelagt kritikken om, at avisens tal var ”stærkt overdrevet” inden offentliggørelse.

DR har beklikket avisens troværdighed uden høring.

Der er direkte henvist til Berlingske, og DR har erkendt, at Berlingske burde have været hørt.

I den første version af artiklen på dr.dk stod der ikke, at Berlingske ikke kunne klandres.

Berlingske var i dialog med Fødevarestyrelsen fra august til artiklen blev offentliggjort i Berlingske søndag den 30. september 2012, ligesom Statens Serum Institut har læst artiklen igennem og havde ingen bemærkninger.

Efter Berlingskes afdækning søndag den 30. september 2012 trak Fødevarestyrelsen mandag og tirsdag nye tal, der viser, at antallet af syge er et andet, hvis man ser på en anden tidsperiode end den i rapporten, nemlig 2006 – 2011.

Disse tal var imidlertid ikke tilgængelige, da Berlingske offentliggjorde sin artikel med tallene for 2005 – 2010.

Avisen kan således ikke klandres for ikke at have offentliggjort tal, når de ikke var tilgængelige.

Berlingske blev først efter offentliggørelsen orienteret om de kritiske indslag i DR og spurgt om et interview – og dette til et program, der sendes en uge efter, at kritikken er fremført.

Det er korrekt, at Berlingskes chefredaktør, Jens Grund, i et efterfølgende Detektor-program om værtens beklagelse over, at Berlingske ikke var blevet orienteret, svarede

”Jamen, det er jeg rigtig glad for at høre.” Resten af svaret var imidlertid klippet væk (gengivet ud fra redaktørens talepapir)

"Men desto mere forundret er jeg over, at DR så samtidig har afvist vores klage over, at vi som kritiseret part ikke blev hørt, før I publicerede jeres indslag.

I afviste vores ønske om en berigtigelse, så vi nu har været nødt til at gå videre og indbringe sagen for Pressenævnet.

Det er et ganske usædvanligt tiltag fra et medie mod et andet.

For vi har stor respekt for, at Detektor faktatjekker mediernes egen dækning.

Ikke desto mindre må Detektor og DR også selv overholde de elementære krav til god presseskik.

Det har I ikke gjort her."

DRs afviste i første omgang at bringe en beklagelse og overså sidenhen Radioavisen, da man berigtigede.

DRs klagebehandling har således været utilstrækkelig i første omgang.

2.2 DRs synspunkter

DR har anført, at intentionen med Detektors tjek af historien om frugt og grønt var at spørge ind til Fødevarestyrelsens tal og ikke at gøre Berlingske til kritiseret part.

Derfor tjekkede DR tallet hos Fødevarestyrelsen, der bekræftede, at deres Grøntredegørelse er uklar, og at det reelle tal er meget lavere, og snarere ligger omkring 10.000.

Dette betragtede DR som en både relevant og væsentlig historie, fordi mange danskere kan være blevet unødigt skræmt af tallet 45.000.

Indslaget i P1 Morgen og artiklen på dr.dk gennemgik i detaljer, hvordan Fødevarestyrelsens Grøntredegørelse kunne forstås og dermed, hvordan man på baggrund af rapporten kan nå frem til tallet 45.000, og bagefter, hvordan Fødevarestyrelsen selv vurderer det reelle tal.

Fødevarestyrelsen beklagede over for DR de upræcise formuleringer i Grøntredegørelsen og udtalte

”Jeg må anerkende, at Berlingske har taget fat i redegørelsen, og brugt worst-case og ganget med 20.

Det er egentlig ikke noget, vi kan klandre Berlingske for.”

DR gjorde både i P1 Morgen og i artiklen på dr.dk eksplicit opmærksom på, at Berlingske ikke kunne klandres for at læse redegørelsen, som de gjorde.

Berlingske har efterfølgende – dels i dagspressen, dels i klagen til Pressenævnet – begrundet klagen over DRs historie ved at tilføje konkret kritik af udgivelsen af artiklen på dr.dk og et indslag i Radioavisen den 3. oktober 2012, hvor det ikke blev nævnt, at Berlingske ikke kunne klandres for sin læsning.

P1 Radioavisen den 3. oktober 2012 indgik ikke i klagers oprindelige henvendelse til DR.

I denne udsendelse bragte DR følgende udtalelse fra Fødevarestyrelsen

”[…] Den omregningsfaktor Berlingske har brugt på 20 er forkert.

Vi skal ned på en omregningsfaktor på tre til fem eller ti.”

DR har erkendt, at denne udtalelse skulle have været forelagt for klager.

DR har beklaget dette forhold, og en berigtigelse er sket i P1 Radioavisen onsdag 17. oktober 2012.

DR var i klagebehandlingen i første omgang ikke opmærksom på indslaget i Radioavisen eller de tekniske problemer i forbindelse med udgivelsen af netartiklen på dr.dk og har med tilføjelsen af disse specifikke forhold fra klager erkendt, at historien samlet set i DR fremstod mere kritisk over for Berlingske, end det var intentionen.

DR har derfor berigtiget og beklaget den manglende forelæggelse på alle relevante platforme, da man blev opmærksom på sagens omfang.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Anne-Marie Dohm, Lene Sarup og Marianne Druedahl.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den, som eventuelt kan være krænket, jf. punkt A.3.

Berlingske bragte den 30. september 2012 forsideartiklen ”45.000 danskere er de seneste år blevet syge af frugt og grønt, men kontrollen er langsom” .

I Fødevarestyrelsens ”Redegørelse om initiativer i kontrollen med frugt og grønt – sygdomsfremkaldende mikroorganismer” (”Grøntredegørelsen”) oplyses det, at antallet af syge i perioden 2005 – 2010 er registreret til 2.275 syge.

Styrelsen oplyser videre, at det reelle tal angiveligt er 10-20 gange større.

DR har korrekt oplyst, at Berlingske havde ganget antallet af registrerede syge med faktor 20 for at få tallet 45.000 syge.

Fødevarestyrelsen oplyste over for DR, at 2005 indeholdt et særligt voldsomt udbrud med 1.000 syge og ni døde.

Statistikken kunne derfor være misvisende.

Styrelsen trak tal for perioden 2006 – 2011 og anslog antallet for denne periode til at være 10.000 syge.

Pressenævnet finder, at DR – som erkendt – inden offentliggørelsen den 3. oktober 2012 burde have forelagt Berlingske kritikken om, at der angiveligt ikke var 45.000 syge danskere i perioden 2005 – 2010, og at avisen med ”en enkelt opringning til Fødevarestyrelsen […] kunne have bragt orden i størrelsesforholdet”.

Omtalen indeholder en kritik af Berlingskes journalistiske arbejde, som kan være skadelig for avisen, og nævnet udtaler kritik af DR for ikke at indhente Berlingskes bemærkninger.

Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår.

Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.7.

Berlingske rettede den 3. oktober 2012 henvendelse til DR.

DR gjorde efterfølgende – den 9. oktober 2012 i Detektor på P1, den 17. oktober 2012 i Radioavisen på P1 samt den 23. oktober 2012 i artiklen såvel som den løbende nyhedsstrøm på dr.dk – opmærksom på, at Berlingske havde anvendt Fødevarestyrelsens egne oplysninger.

Nævnet finder, at DR burde have gjort opmærksom på forholdet tidligere end sket, og udtaler kritik af DR for ikke snarest muligt at gøre opmærksom herpå.

Nævnet har i den forbindelse tillagt det betydning, at DR undlod at offentliggøre Berlingskes chefredaktørs bemærkninger om DRs manglende forelæggelse i Detektor den 9. oktober 2012, ligesom DR først den 17. og 23. oktober 2012 bragte henholdsvis en beklagelse i Radioavisen og en rettelse på dr.dk.

Hertil kommer, at Radioavisen den 17. oktober 2012 fejlagtigt omtaler kritikken af Berlingske som værende Fødevarestyrelsens kritik af avisen, hvor det rettelig er DRs egen kritik, der gav anledning til beklagelsen.

Nævnet udtaler kritik.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af DR at offentliggøre følgende på dr.dk

”[rubrik]

DR Detektor har hængt Berlingske ud på forkert grundlag

[underrubrik]

Berlingske skrev i en artikel med overskriften ”45.000 danskere er de seneste år blevet syge af frugt og grønt”, hvorefter DR skrev, at det tal var forkert.

Det til trods for, at Fødevarestyrelsens rapport giver belæg for de 45.000.

[brødtekst]

DR Detektor får kritik af Pressenævnet for at anfægte Berlingskes troværdighed.

Da Berlingske 30. september 2012 skrev, at 45.000 danskere var blevet syge af frugt og grønt, var det med udgangspunkt i Fødevarestyrelsens egne oplysninger.

Alligevel gik DR Detektor ud den 3. oktober 2012 og sagde, at der højst var tale om 10.000 frugt-syge danskere.

Først 23. oktober rettede DR fejlen på dr.dk.

Pressenævnet kritiserer DR for først at rette fejlen meget sent og siger også, at DRs kritik af Berlingskes journalistiske arbejde kan være skadelig for avisen.

Læs mere om afgørelsen på www.pressenaevnet.dk”

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af DR at offentliggøre følgende i Detektor og Radioavisen på P1

Studieværten oplæser følgende

”Pressenævnet har i en kendelse kritiseret DR for at stille Berlingske i et dårligt lys ved ubegrundet at sige, at avisens tal ikke var korrekte.

Det drejer sig om artiklen ”45.000 danskere er de seneste år blevet syge af frugt og grønt” fra 30. september 2012.

Den 3. oktober havde DRs Detektor-redaktion indslag i såvel Radioavisen på P1 som P1 Morgen, hvor der blev sagt, at det ikke var 45.000, der var blevet syge af frugt og grønt, men at det kun drejede sig om 10.000.

Det til trods for, at Fødevarestyrelsens rapport giver belæg for de 45.000.

Pressenævnet kritiserer Detektor for at være alt for lang tid om at rette fejlen og siger også i sin kendelse, at DRs kritik af Berlingskes journalistiske arbejde kan være skadelig for avisen.

De kan læse mere om afgørelsen på www.pressenævnet.dk”

Afgjort den 17. januar 2013