Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00337

Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00337

Resumé

Bladet skrev i august, at ejeren af et hotel (klager) aldrig havde fået medhold ved retten.

Det er forkert.

Pressenævnet har bestemt, at klageren har ret til det genmæle i Bov Bladet.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, der kan være krænket, jf. punkterne A.1 og A.3.

Parterne har afgivet modstridende forklaringer om størrelsen af [Klager]s krav mod Flensborg by, og hvorvidt beløbet måtte være betalt.

På baggrund af parternes oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at retten i Slesvig-Holstens (Schleswig-Holsteinisches Oberlandesgericht) dom af 2. juli 1998 tilkendte [Klager] et beløb på 304.569,40 DM, og at den tyske forbundsdomstol (Bundesgerichtshof) ved kendelse af 1. juli 1999 afviste at behandle Flensborg bys appel.

Flensborg by har ifølge pressetalsmandens udtalelser i artiklen betalt det skyldige beløb.

Der er ikke over for Pressenævnet fremlagt dokumentation for, at [Klager] måtte have gjort krav på yderligere erstatning fra Flensborg by.

Pressenævnet finder herefter, at navnlig udtalelsen ”og ingen steder har han [Klager] fået medhold” fra Flensborg Bys pressetalsmand fejlagtigt giver indtryk af, at [Klager] ikke har fået medhold ved retten.

Det er ikke tilfældet, idet klager i 1998 blev tilkendt erstatning vedrørende grunden i Flensborg.

Da Bov Bladet ved at kontrollere oplysningen yderligere, herunder ved forelæggelse for klager, kunne have undgået at bringe den fejlagtige udtalelse, udtaler nævnet kritik af avisen for ikke at kontrollere oplysningen tilstrækkeligt inden offentliggørelsen.

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre klager økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Nævnet finder, at oplysningen, om grunden i Flensborg skulle anvendes til parkeringsplads eller andet, ikke er egnet til at påføre [Klager] skade af betydning.

Klager er derfor ikke berettiget til et genmæle over for denne oplysning.

Under henvisning til bemærkningerne ovenfor vedrørende retssagerne finder Pressenævnet imidlertid, at [Klager] i 1998 fik medhold ved behandlingen af erstatningssagen.

Udtalelsen om, at han ikke har fået medhold i retssager, er herefter forkert.

Da oplysningen tillige er egnet til at påføre ham skade af betydning, er klager berettiget til at få bragt et genmæle vedrørende denne oplysning.

Pressenævnet finder videre, at genmælet skal udbredes i et omfang svarende til uge 31 (hvor Bov Bladet var sendt sammen med Aabenraa Ugeavis), så læserne fra uge 31 får mulighed for at blive bekendt med genmælet.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Bov Bladet efter retningslinjerne i lovens § 39 at offentliggøre følgende

”[rubrik]

Bov Bladet undlod at tjekke oplysning

[underrubrik]

I en artikel om [Klager] stod der, at han havde klaget til samtlige retsinstanser – og ingen steder har han fået medhold.

Det er forkert.

[brødtekst]

[Klager] har af Pressenævnet fået ret til at få bragt en meddelelse i Bov Bladet.

Det drejer sig om artiklen ”Økonomisk krav mod Flensborg er uden hold i virkeligheden”, der blev bragt i uge 31, 2012.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over en artikel i Bov Bladet i uge 31 i 2012 (avisen er omdelt den 1. august 2012), idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Klagen omfatter endvidere mediets afslag på genmæle.

1 Sagsfremstilling

Bov Bladet bragte i uge 31, den 31. juli – 6. august 2012 , på side 2 artiklen ”Økonomisk krav mod byen Flensborg er uden hold i virkeligheden” med underrubrikken ”PROJEKT.

Købmand [Klager] venter på en sum penge for bl.a. at kunne realisere Krusågaard som ferieparadis.

Men byen Flensborg har rettens ord for, at [Klager] ikke kan gøre krav gældende”.

Af artiklen fremgik følgende

”KRUSÅ

Ifølge planen skal Hotel Krusågaard genopstå som ferieparadis med udlejning af værelser til en gunstig pris – enten som »bed and breakfast« eller som vandrehjem, skriver [Klager] i en mail til Bov Bladet.

Det er hændt tidligere, at købmanden fra Flensborg har fostret planer af denne art.

Ejendomme er blevet opkøbt – primært på østkysten i grænselandet, men projekterne er kun sjældent blevet ført ud i livet, angiveligt fordi [Klager] ventede på en større pengesum, som byen Flensborg skylder ham.

I mellemtiden lod [Klager] ejendommene forfalde, hvilket var til stor gene for lokalbefolkningen.

Men der er ingen penge på vej til [Klager], lyder det fra [Pressetalsmand], pressetalsmand for byen Flensborg.

»Det er en ikke helt enkel sag«, erkender han dog og forklarer baggrunden.

[Klager] købte i sin tid et område ved havnen i Flensborg, som skulle bruges til parkeringsplads til de nye kontor- og erhvervsejendomme, der blev bygget i nærheden.

I Tyskland skal der ved nybyggeri kunne påvises et antal parkeringspladser, der svarer til antallet af forventede kunder og medarbejdere.

Og dette krav ville [Klager]s parkeringsplads kunne opfylde.

Der var dog ikke behov for parkeringspladser i det omfang, som det var blevet lagt op til, forklarer [Pressetalsmand].

[Klager] mente, at byen Flensborg havde omgået regler og dermed været årsag til, at han er gået glip af en økonomisk gevinst.

»Han har klaget til samtlige retsinstanser – og ingen steder har han fået medhold, senest ved Forvaltningsretten.

Sagen var også sendt til afgørelse ved Forbundsforvaltningsretten (Bundesverwaltungsricht; red.), men blev trukket tilbage af [Klager]s advokater, inden den blev berammet.

Så man må sige, at for [Klager]s vedkommende er rettens veje udtømte.

Byen Flensborg skylder ham ingen penge,« fortæller [Pressetalsmand].”

Bov Bladet var i uge 31 på grund af ferie omdelt sammen med Aabenraa Ugeavis.

Læseren kunne læse Bov Bladet ved at starte fra den ene ende af avisen.

Vendte man avisen, var Aabenraa Ugeavis optrykt fra den modsatte side (aviserne har samme redaktør).

Berlingske Lokale Medier oplyser på dinby.dk, at Bov Bladet har et oplag på 18.500 eksemplarer.

Aabenraa Ugeavis har et oplag på 31.312 eksemplarer.

Ved e-mail af 10. og 17. august 2012 anmodede [Klager] Bov Bladet om et genmæle over for artiklen .

Af den senest fremsendte genmæletekst til avisen fremgår følgende

ӯkonomiske krav mod byen Flensborg er ikke uden hold i virkeligheden

Bov Bladet har den 31.07.2012 offentliggjort, at [Klager]s økonomiske krav mod byen Flensborg er uden hold i virkeligheden.

Bov Bladet gengiver i omtalen nogle usande oplysninger fra [Pressetalsmand], pressetalsmand for byen Flensborg.

1) Det er usandt, at min parkeringsplads dengang (bare) skulle bruges til parkeringsplads til de nye kontor- og erhvervsejendomme, der blev bygget i nærheden, og at der dog ikke var behov for parkeringspladser i det omfang, som der var blevet lagt op til.

I virkeligheden har det været muligt langsigtet at overtage i alt cirka 500 parkeringspladsforpligtelser for andre med min erhvervsejendom i byen Flensborg, hvilket dengang har svaret til indtægter af cirka 5 millioner euro.

Byen Flensborg har dengang endelig ødelagt denne indtægtsmulighed, idet den har udviset [rettelig: udlagt] min erhvervsejendom til offentlig grund.

2) Også den oplysning fra pressetalsmand [Pressetalsmand], at jeg ikke har fået medhold fra retten, er usand.

Jeg har ført en erstatningssag mod byen Flensborg ved Schleswig-Holsteinisches Oberlandesgericht (11M92/96) og ved den tyske Bundesgerichtshof (III ZR 199/98) og har begge steder fået medhold.

Byen Flensborg blev dømt, til at godtgøre mig hele skade/tab.

Byen Flensborg skylder mig derefter i mellemtiden et virkeligt stort beløb.”

Ved e-mail af den 22. august 2012 bekræftede Bov Bladet modtagelsen og oplyste, at avisen ville bringe et genmæle, såfremt [Klager]s oplysninger var korrekte.

Bov Bladet meddelte ved e-mail af 5. september 2012 klager, at hans erstatningskrav mod Flensborg by ville blive omtalt, og at denne artikel ville berigtige nogle af sagens forhold.

Der er ikke over for Pressenævnet fremlagt kopi af denne.

Klagen over Bov Bladet er modtaget i Pressenævnet den 3. oktober 2012.

Yderligere oplysninger

I 1998 blev Flensborg by dømt til at betale [Klager] et beløb for at have forhindret gennemførelsen af en købskontrakt fra 1988 – 1994.

Flensborg by appellerede efterfølgende afgørelsen.

Retten afviste at behandle appellen i 1999 .

[Klager] henvendte sig ved brev af 18. og 26. juli 2012 til Bov Bladet og henviste til, at artiklen ”Ferieparadis på vej i Kruså” af 24. juli 2012 manglede omtale af hans retssag mod Flensborg by.

Af brevet af 18. juli 2012 fremgår bl.a. følgende

”1988 købte jeg en stor parkeringsplads med plads til 500 biler som udlejningsforretning i bymidten af Flensborg. 1994 eksproprierede Flensborgs myndigheder reelt denne ejendom, idet de omplanede den til ”offentlig grund”.

Efter erstatningsklagen har jeg fået en kendelse hvorefter jeg skal have nogle millioner euro i erstatning.

Men selv om jeg har fået en kendelse af den højeste ret i Tyskland, ”Bundesgerichtshof”, har jeg de penge indtil i dag ikke fået.

Det er vanskeligt, som lille borger, til at sætte sin ret igennem, [ikke] mindst kan man bruge meget tid, før man får det til plads.”

Ved e-mail af 13. august 2012 besvarede Flensborg bys pressetalsmand en henvendelse fra Bov Bladet vedrørende [Klager]s sag mod byen.

Byen anførte, at klagers referat af dommen var forkert.

Af svaret fremgår følgende (Bov Bladets oversættelse)

”De citerede domme er afgørelser i en retsstrid, som Flensborg by har tabt.

De deri fremsatte og tilkendte krav resulterer dog fra et forhold, som ikke svarer til det, som hr.

[Klager] udleder det hævede krav på ti millioner af.

Udgangspunktet for retsstridighederne er hr.

[Klager]s køb og brugsmuligheden af grunden ved havnespidsen af Deutsche Bahn i 1988.

Dengang var området fastlagt som saneringsområde med den konsekvens, at bestemte retsprocesser, som f.eks. købet og brugen af en grund, under visse omstændigheder kræver godkendelse.

[…]

Deutsche Bahn havde i forventning om fuldbyrdelsen af købskontrakten allerede overladt brugen til hr.

[Klager].

For perioden mellem indgåelsen af købskontrakten og indskrivningen af hr.

[Klager] som ejer blev der derfor efter indgåelsen af en lejekontrakt betalt brugsafgift/lejeafgift af hr.

[Klager] til Deutsche Bahn.

Denne brugsafgift/lejeafgift blev indklaget af hr.

[Klager] for den civilret, der er ansvarlig for krav om skadeserstatninger, og fik den tilkendt jf. afgørelsen ved OLG Schleswig, sagsnr. 11 U 192/96 fra den 2.7.1998.

Citeringen 11 IM 92/96 er forkert, det af hr.

[Klager] i den forbindelse citerede domsresultat svarer til det fra afgørelsen 11 U 192/96.

Beløbet, der blev fastsat ved retssagen, blev betalt af Flensborg by.

[…]

Dette gælder også med hensyn til dommen 11 U 192/96.

Hvis det konstateres, at der skal erstattes yderligere skader, må disse bero på forsinkelsen af købet af grunden, […].

Forsinkelsen af købet var ikke kausal for den planlægningsretlige ulovlighed af brugen som privat parkeringspladsanlæg, så disse hævdede skader kan ikke fuldbyrdes på baggrund af denne dom.

Denne retsopfattelse er blevet meddelt hr.

[Klager] gentagne gange i de senere år.

I øjeblikket findes der ingen åbne krav fra hr.

[Klager] mod Flensborg by eller verserende retsstridigheder.”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at ombygningen af Hotel Krusaagaard skal finansieres med penge, som Flensborg by skylder ham.

[Klager] har over for Pressenævnet fremlagt sin egen oversættelse af Schleswig-Holsteinisches Oberlandesgerichts dom af 2. juli 1998 i sag nr. 11 IM 92/96, [Klager] mod Flensborg by.

Ifølge oversættelsen fremgår det af dommen, at Flensborg by skal betale [Klager] i alt 304.569,40 DM.

Flensborg er videre forpligtet til at erstatte yderligere skade, som han har lidt som følge af, at Flensborg hindrede gennemførelsen af en købskon­trakt.

Af oversættelsen fremgår bl.a., at

”Sagsøgte forpligtes til at betale sagsøger 274.569,40 DM plus 6,45 % rente med virkning fra 05.03.1997 og rente på 9,15 % på [af] 116.173,71 DM, 9,6 % rente på [af] 22.087,98 DM og 4 % rente på [af] 136.307,71 DM fra den 30.01.1997 til den 03.04.1997.

Det videregående rentekrav er afvist.

2)

Det er fastslået, at sagsøgte er forpligtet, til at erstatte sagsøgeren den hele yderligere skade, som sagsøgeren er opstået og sagsøgeren opstå som følge af at registrering af sagsøger som ejeren først i juni 1994 var mulig, fordi sagsøgte retsstridig har forsinket den fortsatte gennemførelse af købskontrakt - UR-nr. 22/1988 fra den 15. marts 1988 af notar [navn] i Flensborg, […].

…

Sagsøgte er fortsat aftaget at afværge tvangsforstrækning ved sikkerhed i mængden af DM 400.000, medmindre sagsøger før håndhævelsen indbetale sikkerhed af det samme beløb.

Værdi af appellen til de sagsøgte andrager 304.569,40 DM“.

[Klager] har anført, at det fremgår af dommen, at Flensborg skal betale hele den yderligere skade, som er opstået.

Der er tale om et beløb på nogle millioner euro, men Flensborg trækker sagen i langdrag.

Ifølge klager har den tyske Bundesgerichtshof tillige bestemt, at byen skal betale.

Som dokumentation har klager fremlagt sin oversættelse af Bundesgerichtshof kendelse af 1. juli 1999 i sag nr. III ZR 199/98, Flensborg by mod [Klager].

Ifølge denne oversættelse fremgår det af kendelsen, at retten har afvist at behandle Flensborg bys appel af dommen fra 1999.

Retten afviser at behandle sagen under henvisning til, at retssagen ikke har principiel betydning, og at appellen ikke forventes at blive taget til følge.

Sagens genstand var beløbet på 304.569,40 DM.

Artiklen ”Økonomisk krav mod byen Flensborg er uden hold i virkeligheden” indeholder således usande oplysninger om klagers erstatningskrav mod Flensborg.

Artiklen er krænkende og egnet til at påføre ham økonomisk skade af betydning, idet hans ry bliver skadet.

Oplysningerne burde have været forelagt for [Klager] forud for offentliggørelsen.

Avisen blev allerede ved breve af 18. og 26. juli 2012 gjort bekendt med, at klager havde vundet retssagen mod Flensborg.

Klager har herudover anført, at da Bov Bladet med den krænkende artikel blev offentliggjort som et tillæg til Aabenraa Ugeavis, skal genmælet offentliggøres i begge aviser.

2.2 Bov Bladets synspunkter

Bov Bladet har anført, at sagen tog sin begyndelse, da avisen den 24. juli 2012 bragte artiklen ”Ferieparadis på vej i Kruså” .

[Klager] rettede efterfølgende henvendelse til Bov Bladet med spørgsmålet om, hvorfor avisen ikke havde skrevet, at Flensborg skylder ham penge for en ejendomshandel.

[Klager] fremlagde en række bilag til dokumentation for påstanden om, at Flensborg skylder ham i alt ti millioner euro.

Bilagenes ægthed kunne anfægtes, idet der ikke var tale om originaldokumenter, men i flere tilfælde gengivelser i kopitekst med stavefejl.

Sagen blev derfor forelagt byens pressetalsmand, der fastslog, at Flensborg ikke har noget udestående med klager.

Pressetalsmandens oplysninger blev bragt i artiklen ”Økonomisk krav mod byen Flensborg er uden hold i virkeligheden” af 31. juli 2012.

Da [Klager] herefter reagerede ved at forlange et genmæle, rettede Bov Bladet atter henvendelse til pressetalsmanden, der oplyste, at [Klager] tidligere havde fået tilkendt erstatning som følge af en procedurefejl i forbindelse med en ejendomshandel.

[Klager]s krav på ti millioner euro kan ikke henføres til denne sag.

[Klager] har ingen verserende sager mod Flensborg.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Anne-Marie Dohm, Lene Sarup og Marianne Druedahl.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, der kan være krænket, jf. punkterne A.1 og A.3.

Parterne har afgivet modstridende forklaringer om størrelsen af [Klager]s krav mod Flensborg by, og hvorvidt beløbet måtte være betalt.

På baggrund af parternes oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at retten i Slesvig-Holstens (Schleswig-Holsteinisches Oberlandesgericht) dom af 2. juli 1998 tilkendte [Klager] et beløb på 304.569,40 DM, og at den tyske forbundsdomstol (Bundesgerichtshof) ved kendelse af 1. juli 1999 afviste at behandle Flensborg bys appel.

Flensborg by har ifølge pressetalsmandens udtalelser i artiklen betalt det skyldige beløb.

Der er ikke over for Pressenævnet fremlagt dokumentation for, at [Klager] måtte have gjort krav på yderligere erstatning fra Flensborg by.

Pressenævnet finder herefter, at navnlig udtalelsen ”og ingen steder har han [Klager] fået medhold” fra Flensborg Bys pressetalsmand fejlagtigt giver indtryk af, at [Klager] ikke har fået medhold ved retten.

Det er ikke tilfældet, idet klager i 1998 blev tilkendt erstatning vedrørende grunden i Flensborg.

Da Bov Bladet ved at kontrollere oplysningen yderligere, herunder ved forelæggelse for klager, kunne have undgået at bringe den fejlagtige udtalelse, udtaler nævnet kritik af avisen for ikke at kontrollere oplysningen tilstrækkeligt inden offentliggørelsen.

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre klager økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Nævnet finder, at oplysningen, om grunden i Flensborg skulle anvendes til parkeringsplads eller andet, ikke er egnet til at påføre [Klager] skade af betydning.

Klager er derfor ikke berettiget til et genmæle over for denne oplysning.

Under henvisning til bemærkningerne ovenfor vedrørende retssagerne finder Pressenævnet imidlertid, at [Klager] i 1998 fik medhold ved behandlingen af erstatningssagen.

Udtalelsen om, at han ikke har fået medhold i retssager, er herefter forkert.

Da oplysningen tillige er egnet til at påføre ham skade af betydning, er klager berettiget til at få bragt et genmæle vedrørende denne oplysning.

Pressenævnet finder videre, at genmælet skal udbredes i et omfang svarende til uge 31 (hvor Bov Bladet var sendt sammen med Aabenraa Ugeavis), så læserne fra uge 31 får mulighed for at blive bekendt med genmælet.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Bov Bladet efter retningslinjerne i lovens § 39 at offentliggøre følgende

”[rubrik]

Bov Bladet undlod at tjekke oplysning

[underrubrik]

I en artikel om [Klager] stod der, at han havde klaget til samtlige retsinstanser – og ingen steder har han fået medhold.

Det er forkert.

[brødtekst]

[Klager] har af Pressenævnet fået ret til at få bragt en meddelelse i Bov Bladet.

Det drejer sig om artiklen ”Økonomisk krav mod Flensborg er uden hold i virkeligheden”, der blev bragt i uge 31, 2012.

Meddelelse fra [Klager]

I artiklen citerer Bov Bladet Flensborgs Bys pressetalsmand for at sige, at [Klager] ikke har fået medhold ved retten.

[Klager] førte i 1998 en erstatningssag mod byen Flensborg ved retten i Slesvig-Holsten (Schleswig-Holsteinisches Oberlandesgericht).

Byen Flensborg blev af retten dømt til at betale en erstatning til [Klager] på grund af en procedurefejl i forbindelse med en ejendomshandel.

Byen forsøgte efterfølgende at appellere dommen til den tyske forbundsdomstol.

Men domstolen afviste at behandle sagen, da den ikke var principiel.

Afgørelsen fra Slesvig-Holsten er derfor gældende.

Pressenævnet har også kritiseret Bov Bladet for ikke at kontrollere oplysningen tilstrækkeligt inden offentliggørelse.

Hele kendelsen fra nævnet kan læses på:”

Afgjort den 17. januar 2013