Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00379
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00379
Resumé
Klagerne mener, at de har sendt en mail til Lolland-Falsters Folketidende med overskriften ”Dementi NU eller Pressenævnet ind i sagen”.
Dog er det ikke dokumenteret, og Lolland-Falsters Folketidende kan ikke finde den i it-systemet.
Pressenævnets formand udtaler
Klager over tilsidesættelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet.
Fristen for at klage til Pressenævnet er fire uger efter offentliggørelsen i mediet eller fire uger efter mediets afgørelse, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2.
En anmodning om genmæle skal fremsættes til mediet senest fire uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået, jf. medieansvarslovens § 36, stk. 3.
Afslag på genmæle kan indbringes for Pressenævnet senest fire uger efter, at afslaget er kommet frem til den, der har anmodet herom, jf. medieansvarslovens § 40, stk. 1.
Da klagen vedrører artikler bragt på folketidende.dk i september og oktober 2012, og der ikke foreligger dokumentation for en henvendelse til Lolland-Falsters Folketidende før klagen til Pressenævnet i december 2012, er klagen over artiklerne på folketidende.dk indgivet efter klagefristens udløb.
Klagen afvises derfor som åbenbar grundløs i relation til anmodning om genmæle, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1, og som for sen for så vidt angår spørgsmålet om god presseskik, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 3.
Klagen afvises uden realitetsbehandling.
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget til Pressenævnet over en række mediers omtale af ”Garagedrengen” i september og oktober 2012, herunder en række artikler på folketidende.dk den 21. september – 2. oktober 2012, idet klagerne mener, at god presseskik er tilsidesat.
Klagen omfatter endvidere klagernes anmodning om genmæle.
Klagen over artiklerne er modtaget i Pressenævnet den 6. december 2012 (ved e-mail af 5. december 2012 kl. 16.59).
1 Sagsfremstilling
Folketidende.dk bragte i perioden 21. september – 2. oktober 2012 følgende artikler ”Forældre skjulte dreng i garage” , ”Kommunaldirektør
Vi skulle have grebet ind” , ”Ankestyrelsen
Helsingør har misforstået svar” og ”Minister vil til bunds i sag om garagebarn” af 21. september 2012, artiklerne ”Ekspert
Isolation er også vanrøgt af børn” og ” Nabo til garagebarn følte sig truet” af 22. september 2012, artiklen ”Forældre til garagebarn skjulte to børn mere” af 23. september 2012, artiklen ”Garagebarn
Kommunen frikender sig selv” af 29. september 2012 og artiklen ”Hækkerup
Loven beskytter ikke garagebørn godt nok” af 2. oktober 2012.
Der er over for Pressenævnet fremlagt dokumentation for, at klagerne ved e-mail af 17. oktober 2012 sendte en e-mail med emnet ”PRESSEMEDDELELSE
Dementi NU eller Pressenævnet ind i sagen” til en række medier.
Af denne dokumentation ses e-mailen ikke at være sendt til Lolland-Falsters Folketidende.
Pressenævnet anmodede derfor ved e-mail af 21. december 2012 [Klager 1] og [Klager 2] om at dokumentere, at pressemeddelelsen også er sendt til Lolland-Falsters Folketidende.
Denne anmodning henstår ubesvaret.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager 1]s og [Klager 2]s synspunkter
[Klager 1] og [Klager 2] har til støtte for klagen bl.a. anført, at de ved e-mail af 17. oktober 2012 under emnet ”PRESSEMEDDELELSE
Dementi NU eller Pressenævnet ind i sagen” klagede til de medier, som havde omtalt ”Garagedrengen” og ved e-mail af 26. oktober 2012 rykkede for svar fra de medier, der ikke havde reageret på klagen.
2.2 Lolland-Falsters Folketidendes synspunkter
Lolland-Falsters Folketidende har anført, at mediet ikke er bekendt med at have modtaget pressemeddelelsen.
Det kan dog ikke afvises, at den kan være tilgået en af mediets e-mailadresser.
Lolland-Falsters Folketidende er derudover heller ikke bekendt med, at klagerne efterfølgende skal have kontaktet mediet.
Mediet kan heller ikke af det af Pressenævnet fremsendte materiale se, om klagernes e-mails af 17. og 26. oktober 2012 er fremsendt direkte til Lolland-Falsters Folketidende.
På denne baggrund forekommer det ifølge Lolland-Falsters Folketidende svært at udtale sig om klagens rettidighed.
Mediet har endvidere oplyst, at sagen er blevet omtalt i artiklen ”Skjulte to børn mere” i Lolland-Falsters Folketidende den 24. september 2012.
Pressenævnets formand udtaler
Klager over tilsidesættelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet.
Fristen for at klage til Pressenævnet er fire uger efter offentliggørelsen i mediet eller fire uger efter mediets afgørelse, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2.
En anmodning om genmæle skal fremsættes til mediet senest fire uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået, jf. medieansvarslovens § 36, stk. 3.
Afslag på genmæle kan indbringes for Pressenævnet senest fire uger efter, at afslaget er kommet frem til den, der har anmodet herom, jf. medieansvarslovens § 40, stk. 1.
Da klagen vedrører artikler bragt på folketidende.dk i september og oktober 2012, og der ikke foreligger dokumentation for en henvendelse til Lolland-Falsters Folketidende før klagen til Pressenævnet i december 2012, er klagen over artiklerne på folketidende.dk indgivet efter klagefristens udløb.
Klagen afvises derfor som åbenbar grundløs i relation til anmodning om genmæle, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1, og som for sen for så vidt angår spørgsmålet om god presseskik, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 3.
Klagen afvises uden realitetsbehandling.
Afgjort den 8. januar 2013