Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00399
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00399
Resumé
Klager – en person – klagede over dokumentarfilmen ”Tyveriet af Afrika” på DR1.
Pressenævnets formand udtaler
Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.
Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet.
Det er ikke tilstrækkeligt blot at have en interesse i det emne, der er behandlet.
Da [Klager] efter det oplyste ikke selv er direkte eller indirekte nævnt i udsendelsen, har han ikke en sådan interesse, at der er grundlag for at behandle klagen.
Klagen afvises uden realitetsbehandling, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over dokumentarfilmen "Tyveriet af Afrika" sendt på DR1 den 25. november 2012, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] klagede ved e-mail af 25. november 2012 til DR, der den 18. december 2012 afviste at kommentere klagers henvendelser yderligere.
Klagen er modtaget i Pressenævnet 19. december 2012.
[Klager] har til støtte for klagen bl.a. anført, at han er dansk statsborger og som alle andre danskere har krav i sagen om Danida.
Der er henvist til Pressenævnets kendelse af 22. november 2000 i sag nr. 2000-0115.
Pressenævnets formand udtaler
Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.
Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet.
Det er ikke tilstrækkeligt blot at have en interesse i det emne, der er behandlet.
Da [Klager] efter det oplyste ikke selv er direkte eller indirekte nævnt i udsendelsen, har han ikke en sådan interesse, at der er grundlag for at behandle klagen.
Klagen afvises uden realitetsbehandling, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.
Afgjort den 3. januar 2013