Legislator Case Law & Legislation
W20130900525 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00388

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2013 9005 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00388

KEN#LOKDOK23 2013 9005 Valid

Resumé

Klagerne – to personer – klagede over indlægget ”Helsingør-familie skjulte hemmeligt barn i garage i fire år – Politiken.dk” på hjemmesiden 180grader.dk.

Pressenævnets formand udtaler

Det er Pressenævnets opfattelse, at debatsider, hvor udefrakommende kan skrive uredigerede debatindlæg, ikke er omfattet af medieansvarsloven, idet der ikke er tale om en redigeret envejskommunikation.

Brugerindlægget på 180grader.dk er en sådan uredigeret envejskommunikation skrevet af udefrakommende, hvor der ikke er foretaget nogen journalistisk udvælgelse inden offentliggørelsen.

Brugerindlægget er derfor ikke omfattet af medieansvarsloven.

Klagen hører derfor ikke under nævnets kompetence og afvises, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 1.

KEN#LOKDOK23 2013 9005 Valid

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget til Pressenævnet over en række mediers omtale af ”Garagedrengen” i september og oktober 2012, herunder indlægget ”Helsingør-familie skjulte hemmeligt barn i garage i fire år – Politiken.dk” tilføjet den 21. september 2012 af brugeren [Person A] på hjemmesiden 180grader.dk, idet klagerne mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager 1] og [Klager 2] har til støtte for klagen bl.a. anført, at de som forældre til sønnen, der er omtalt som ”Garagedrengen”, er blevet hængt ud i medierne på grundlag af fejlagtige påstande.

180grader.dk oplyser på hjemmesiden under ”180grader.dks koncept” bl.a., at

”Fremover har brugerne magten på det nye 180Grader.dk.

Vi åbner op for bidrag fra vores brugere, og du kan nu tilføje indhold over alt fra nettet, fra blogge, andre nyhedsmedier og sågar ting, som du selv har skrevet.

[…]

Alle brugere kan skrive deres egne klummer, kommentere på indhold, som andre har bidraget med, samt stemme indholdet op eller ned for at hjælpe de andre brugere med at finde ud af, hvad der er mest interessant.”

Pressenævnets formand udtaler

Det er Pressenævnets opfattelse, at debatsider, hvor udefrakommende kan skrive uredigerede debatindlæg, ikke er omfattet af medieansvarsloven, idet der ikke er tale om en redigeret envejskommunikation.

Brugerindlægget på 180grader.dk er en sådan uredigeret envejskommunikation skrevet af udefrakommende, hvor der ikke er foretaget nogen journalistisk udvælgelse inden offentliggørelsen.

Brugerindlægget er derfor ikke omfattet af medieansvarsloven.

Klagen hører derfor ikke under nævnets kompetence og afvises, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 1.

Afgjort den 2. januar 2013

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →