Offererstatningslovens § 1, særligt om årsagssammenhæng og påregnelighed, nævnets j.nr. 10-520-16232

Offererstatningslovens § 1, særligt om årsagssammenhæng og påregnelighed, nævnets j.nr. 10-520-16232

Skadevolder, der var ansøgers læge, blev dømt for at krænke ansøgers blufærdighed, jf. straffelovens § 232.

I byretten idømtes skadevolder 30 dages betinget fængsel, mens landsretten fastsatte straffen til 20 dages betinget fængsel.

Der blev blandt andet lagt vægt på, at der var tale om et enkeltstående tilfælde af verbale uterligheder i telefonen begået af en praktiserende læge overfor en 29-årig patient.

Arbejdsskadestyrelsen vurderede ansøgers varige mén som følge af hændelsen til 8 pct., reduceret fra 15 pct. pga.

forudbestående psykiske lidelser.

Ansøger søgte om godtgørelse for 8 pct. varigt mén, svie og smerte svarende til det i loven fastsatte maksimum og anmodede om, at nævnet forelagde sagen for Arbejdsskadestyrelsen med henblik på vurdering af, om ansøger havde lidt erhvervsevnetab som følge af hændelsen.

Nævnet besluttede at afslå ansøgningen om godtgørelse for varigt mén.

Nævnet lagde vægt på karakteren af den straffelovsovertrædelse, som ansøger var blevet udsat for, herunder at ansøger havde et nært læge/patient-forhold til skadevolderen, som hun ofte var i kontakt med.

Der blev desuden lagt vægt på ansøgers psykiske tilstand i perioden forud for hændelsen.

Ansøger havde været sygemeldt i lange perioder før hændelsen, og havde ikke været i arbejde i omtrent 1 år, da krænkelsen fandt sted.

Det var overfor nævnet oplyst, at ansøger havde været sygemeldt i omkring 1½ år efter hændelsen.

På baggrund af de forudbestående lidelser fandt nævnet dog ikke, at denne sygemelding i fuldt omfang kunnet antages at skyldes blufærdighedskrænkelsen.

Nævnet besluttede derfor skønsmæssigt at tilkende godtgørelse for svie og smerte i 14 dage.

Nævnet afslog desuden at forelægge sagen for Arbejdsskadestyrelsen til vurdering af evt.

erhvervsevnetab.

Nævnet anså det ikke for sandsynliggjort, at ansøger havde lidt erhvervsevnetab på mindst 15 pct. Der blev herved lagt vægt på oplysninger om at ansøger havde arbejdet på deltid i omtrent samme omfang både før og efter hændelsen.

Der blev desuden også lagt vægt på karakteren af straffelovsovertrædelsen.

Ansøger har efterfølgende sagsøgt nævnet vedrørende de afviste krav.