Legislator Case Law & Legislation
W20121003325 DK

Ankestyrelsens principafgørelse 91-12 om mellemkommunal refusion - botilbud - boformer - forsorgshjem - egen bolig

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

KEN#LOKDOK23 2012 10033 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse 91-12 om mellemkommunal refusion - botilbud - boformer - forsorgshjem - egen bolig

KEN#LOKDOK23 2012 10033 Historic

Resume

Boliger, der er tilknyttet et forsorgshjem og bliver betragtet som private lejemål, er ikke omfattet af reglerne om mellemkommunal refusion i retssikkerhedslovens § 9c, stk. 2, nr. 1-4.

Ankestyrelsen vurderer dog, at karakteren af opholdet i den konkrete sag betyder, at boformen kan sidestilles med et botilbud.

Den enkelte beboer modtager støtte i eget hjem og har adgang til forsorgshjemmets faciliteter.

Personalet skaber den struktur i borgerens hverdag, som et ophold i botilbud også kan yde.

Når kommunen vurderer, om boformen kan sidestilles med en boform, der er omfattet af § 9c, stk. 2, nr. 1-4, skal den samlede hjælp og karakteren af opholdet indgå i vurderingen.

KEN#LOKDOK23 2012 10033 Historic

Love

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 656 af 15. juni 2011 - § 9c, stk. 2, nr. 1-5

Afgørelse

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse sagen om, hvorvidt boliger, der er tilknyttet et forsorgshjem og betragtes som private lejemål, hvor beboerne visiteres til boligerne af forsorgshjemmets ledelse, er at anse som boliger eller boformer, der er omfattet af reglerne i retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 2, nr. 1-4, og hvis det ikke er tilfældet, om boligerne kan sidestilles med en boform, der således er omfattet af retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 2, nr. 5.

Resultatet er

Vi ændrer således afgørelsen fra Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Ankestyrelsen har som grundlag for vurderingen inddraget, at boligerne i S er underlagt lejelovens almindelige bestemmelser, at samtlige beboere indgår en standard lejekontrakt ved indflytning, samt at eksklusionskompetencen hos forsorgshjemmet T’s forstander tillige er underlagt lejelovens regler.

Det er ydermere indgået i vurderingen, at de pågældende boliger ikke er omfattet af reglerne vedrørende skæve boliger, men at der er tale om boliger finansieret af det gamle U Amt i 2002.

Ankestyrelsen vurderer, at den samlede støtte har et sådant omfang og sådan karakter, at det kan sidestilles med og træder i stedet for en boform, der er omfattet af retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 2, nr. 1-4.

Vi har lagt vægt på, at beboerne i S har adgang til forsorgshjemmet T’s faciliteter, herunder adgang til støtte, der ydes af T’s personale.

Vi har endvidere lagt vægt på, at det er oplyst, at S’s målgruppe er aktive stofmisbrugere, og at NN er aktiv stofmisbruger, at han har et massivt alkoholmisbrug, at han er bevilget førtidspension, samt at han ved besøg i eget hjem kan reagere voldeligt.

Det forhold, at NN alene får individuelt tildelt 8 timers månedlig støtte, finder vi ikke er udtryk for hans samlede behov for støtte.

Vi vurderer endvidere, at alternativet til de oplyste støtteforanstaltninger og ophold i S ikke ville være ophold i eget hjem, men ophold i en boform, hvor der løbende kan gives støtte.

Vi har i den forbindelse lagt vægt på A Kommunes bemærkninger af 22. september 2011 til Statsforvaltningen Y, hvoraf det fremgår, at der er tale om misbrugere, der har en adfærd, som betyder, at de ikke kan begå sig i ordinære lejemål.

Der er typisk tale om borgere, som ikke forud for opholdet i S har haft egen bolig, og som efter opholdet her eller på forsorgshjem ikke opnår egen bolig.

Ankestyrelsen har lagt til grund, at også ophold i egen bolig kan danne grundlag for refusion, hvis situationen kan sidestilles med ophold på f.eks. et forsorgshjem, der er oprettet med hjemmel i serviceloven, og der således ydes hjælp, der dækker det samme behov, som ville være dækket i institutionen/boformen.

Ankestyrelsen har også været opmærksom på, at bestemmelsen ifølge retssikkerhedsvejledningen har til formål, at medvirke til fleksibilitet og modvirke, at formelle krav til organisering er en forhindring for at udvikle nye tilbudsformer.

Bemærkninger til klagen

A Kommune har oplyst, at beboerne i S har en livsform, adfærd, omgangstone m.v., der adskiller sig markant ud fra alle i samfundet.

A Kommune har endvidere oplyst, at de vurderer, at S må betragtes som en alternativ boform, der, uanset bevilling af støttetimer, er omfattet af retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 2, nr. 5.

Vi bemærker, at Ankestyrelsen har vurderet, at det samlede støttebehov kan sammenlignes med det, der ydes i en regulær boform.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Det Sociale Nævns afgørelse af 17. maj 2011

• Klagen til Ankestyrelsen af maj 2011

• Det Sociale Nævns genvurdering af 01. juni 2011

Det fremgår af sagen, at NN i 2004 flyttede i S.

Han er stofmisbruger, og er bevilget førtidspension.

Siden 2010 har han modtaget 8 timers månedlig støtte i hjemmet.

Han har ydermere adgang til forsorgshjemmet T’s varmestue, herunder den støtte der ydes af forsorgshjemmets personale.

B Kommune, der er betalingskommune, traf den 29. november 2010 afgørelse om ophør af refusion med virkning fra den 01. januar 2011.

Kommunen vurderede, at der ved boligerne i S var tale om private lejemål.

Kommunen vurderede endvidere, at 2 ugentlige støttetimer, sammenholdt med, at borgeren klarer sig i sin egen bolig, ikke kan sidestilles med et botilbud, jf. retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 2, nr. 5.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse.

Nævnet har begrundet afgørelsen med, at NN bor i et privat lejemål, herunder at han selv klarer alle personlige og praktiske gøremål, og at de bevilgede støttetimer ikke ydes på fastlagte tidspunkter.

A Kommune har klaget over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at NN levede på gaden i mange år, at beboerne i S har en livsform, adfærd, omgangstone m.m., der adskiller sig markant ud fra alle i samfundet, herunder at alternativet for ophold i S må anses for ophold på et forsorgshjem.

Underinstansen har ved genvurderingen ikke haft yderligere bemærkninger til sagen.

KEN#LOKDOK23 2012 10033 Historic

-

boligerne i S er ikke boliger/boformer, der er omfattet af reglerne i retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 2, nr. 1-4

KEN#LOKDOK23 2012 10033 Historic

-

Det betyder, at A Kommune fortsat har ret til refusion fra B Kommune.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →