Legislator Case Law & Legislation
W20120998625 DK

Ankestyrelsens principafgørelse 44-12 om pension - varmetillæg - beregningsgrundlag - flere brændselsformer

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2012 9986 Valid

Ankestyrelsens principafgørelse 44-12 om pension - varmetillæg - beregningsgrundlag - flere brændselsformer

KEN#LOKDOK23 2012 9986 Valid

Resume

Ved beregning af varmetillæg til en folkepensionist kunne der i beregningsgrundlaget indgå udgifter til flere brændselsformer.

Der kunne således medregnes udgift til el-opvarmning af badeværelsesgulv i sommerhalvåret, hvor der var lukket for den primære opvarmningskilde.

KEN#LOKDOK23 2012 9986 Valid

Love

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 1005 af 19. august 2010 - § 14, stk. 2

Bekendtgørelser

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1438 af 13. december 2006 om social pension - § 18, stk. 1 og § 19, stk. 1

Afgørelse

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i jeres sag om, hvorvidt udgiften til el-opvarmning af jeres badeværelsesgulv i sommerhalvåret kan indgå i grundlaget for beregning af varmetillæg.

Resultatet er

• Udgiften skal indgå i beregningsgrundlaget

Vi ændrer således afgørelsen fra Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen YY.

Vi skal bede A Kommune foretage ny beregning af jeres varmetillæg fra den 1. juni 2010.

Kommunen vil kontakte jer.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Ankestyrelsen finder, at jeres udgifter til el-opvarmning af gulv i badeværelse skal indgå i beregningsgrundlaget for varmetillæg til udgifterne til opvarmning af jeres bolig.

Udgiften er således omfattet af reglen i pensionsbekendtgørelsen om, at der i beregningsgrundlaget indgår udgifter til køb af el, gas, olie og andre brændselsformer.

Efter reglen kan der ikke ydes tillæg til andre udgifter, der vedrører varme i boligen.

Der kan således kun ydes varmetillæg til selve opvarmningsudgiften og ikke til udgifter til drift og vedligeholdelse af varmeanlæg m.v.

Der er dog ikke grundlag for at antage, at der i beregningsgrundlaget ikke kan indgå udgift til flere brændselsformer.

Beregningsgrundlaget kan således omfatte både udgifter til den generelle opvarmning ved oliefyr og udgiften til elvarme af badeværelsesgulvet.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af

• De oplysninger, som forelå da Det Sociale Nævn traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 18. november 2010

• Klagen til Ankestyrelse af 19. december 2010

• Nævnets genvurdering

A Kommune traf den 11. juni 2010 afgørelse om, at I var berettiget til varmetillæg fra den 1. juni 2010.

Udgift til el-opvarmning af gulv i badeværelse i sommerhalvåret kunne ikke indgå i grundlaget for beregning af varmetillæg.

Det Sociale Nævn tiltrådte kommunens afgørelse.

Nævnet har henvist til bestemmelsen i § 19, stk. 1, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1438 af 13. december 2006 om social pension.

Efter denne bestemmelse indgår udgifter til køb af el, gas, olie og andre brændselsformer i beregningsgrundlaget.

I har klaget over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at det er jeres opfattelse, at der efter reglerne om varmetillæg kan ydes hjælp til alle udgifter, der bruges til opvarmning.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →