Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00310

Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00310

Resumé

Klager – moderen til afdøde – klagede over en artikel med overskriften ”[Afdøde] blev offer for eks’ens hævntørst.

DOLKET 53 GANGE” i SE og HØR.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Hertil kommer, at pårørende til ofre for forbrydelser skal vises det størst mulige hensyn.

Ved indsamling og gengivelse af billedmateriale skal der vises hensynsfuldhed og takt, jf. punkt B.1 og B.3.

Pressenævnet finder, at drabssagen i 2006 havde offentlig interesse, men at der på tidspunktet for omtalen i SE og HØR – ca. seks år efter drabet – også var et hensyn at tage til de efterladte, eksempelvis ved at orientere klager forud for offentliggørelsen.

Nævnet finder, at omtalen under overskriften ”DOLKET 53 GANGE” kunne være sket mere skånsomt i forhold til de efterladte, men at oplysningerne i artiklen i øvrigt er faktisk korrekte.

Under hensyn til drabssagens karakter, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere SE og HØR.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over en artikel i SE og HØR den 23. august 2012, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] er mor til afdøde [Afdøde].

1 Sagsfremstilling

SE og HØR bragte den 23. august 2012 på side 80-81 en artikel under overskriften ”[Afdøde]blev offer for eks’ens hævntørst” og med større typer ”DOLKET 53 GANGE” .

Artiklen beskrev under temaet ”De største kriminalsager” mordet på 18-årige [Afdøde] i marts 2006.

Drabsmanden begik selvmord efter drabet.

Til artiklen var blandt andet indsat et billede af [Afdøde] og et billede af [Klager] ved datterens gravsted (med ryggen til kameraet).

Af billedteksten til billedet med klager fremgår følgende

”[Afdøde]s mor [Klager] skrev efter drabet bogen ”Hvad er sorg andet end udtryk for kærlighed”.

Hun kommer aldrig over tabet af sin elskede datter, og hun besøger ofte gravstedet.”

Yderligere omtale

Bt.dk bragte den 25. maj 2009 artiklen ”Datteren blev knivdræbt

Min verden ramlede sammen”.

Artiklen henviste til et kommende interview med [Klager] i tv-programmet ”Q-tv” på Kanal 4.

ALT for damerne bragte i nr. 45, 2010, bragte artiklen ”Jeg blev revet midt over, da [Afdøde] døde”.

Af artiklen fremgik bl.a. følgende

”- ALLE troede det var en joke.

Et skuespil.

For det var jo en fastelavnsfest.

Og ingen kunne i deres vildeste fantasi forestille sig, at det, de var vidne til, var et mord, fortæller [Klager].

Hun er mor til den 18-årige gymnasieelev, [Afdøde], som blev knivdræbt af sin ekskæreste [Person A] til en gymnasiefest på Hasseris Gymnasium for fire et halvt år siden.

- Det var først, da [Afdøde]s veninde [Person B] så, det var hendes sko under kjolen, at det gik op for hende, der var noget helt galt.

[Person A] nåede at stikke sin ekskæreste 53 gange, før han blev overmandet af en pedel og stak af.”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at hun aldrig har givet interviews til SE og HØR og er rystet over, at bladet bringer artiklen uden at informere hende først.

Klagers ældste datter og hendes søn lider henholdsvis af posttraumatisk stress og angst efter [Afdøde]s død.

Det er urimeligt, at familien skal re-traumatiseres på grund af artiklen.

Familien kæmper en daglig kamp for at få hverdagen til at fungere.

2.2 SE og HØRs synspunkter

SE og HØR har anført, at artiklen er bragt i serien ”De største kriminalsager”.

Sagen har tidligere været grundigt omtalt i dagspressen, og klager har selv skrevet en bog om sagen.

Der er ikke noget nyt eller anderledes i artiklen, end hvad andre medier og klager selv har offentliggjort.

Der er således ikke frembragt forhold, som klager forventes at skulle kommentere.

SE og HØR har herudover henvist til artiklen ”Datteren blev knivdræbt

Min verden ramlede sammen” på bt.dk den 25. maj 2009, artiklen ”Jeg blev revet over, da [Afdøde] døde” i Alt for damerne nr. 45/2010 samt en omtale på simple-being.dk/boeger af klagers bog ”Hvad er Sorg andet end udtryk for Kærlighed…?” der udkom 3. december 2010.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Hertil kommer, at pårørende til ofre for forbrydelser skal vises det størst mulige hensyn.

Ved indsamling og gengivelse af billedmateriale skal der vises hensynsfuldhed og takt, jf. punkt B.1 og B.3.

Pressenævnet finder, at drabssagen i 2006 havde offentlig interesse, men at der på tidspunktet for omtalen i SE og HØR – ca. seks år efter drabet – også var et hensyn at tage til de efterladte, eksempelvis ved at orientere klager forud for offentliggørelsen.

Nævnet finder, at omtalen under overskriften ”DOLKET 53 GANGE” kunne være sket mere skånsomt i forhold til de efterladte, men at oplysningerne i artiklen i øvrigt er faktisk korrekte.

Under hensyn til drabssagens karakter, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere SE og HØR.

Afgjort den 9. oktober 2012