Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00304
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00304
Resumé
Klager – en person – klagede over artiklen ”DTC-bestyrelsesmedlem retter travservice” på Travservice.dk.
Pressenævnets formand udtaler
Da Travservice.dk, hvor den påklagede artikel er bragt, ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, er der ikke tale om et medie omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3.
Klagen hører således ikke under nævnets kompetence og afvises derfor allerede af den grund i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”DTC-bestyrelsesmedlem retter travservice” på Travservice.dk den 9. august 2012, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har til støtte for klagen bl.a. anført, at Travservice.dk i artiklen har viderebragt hans kritiske bemærkninger til hjemmesidens referat af et travløb fra hans lukkede Facebook-profil.
Endvidere skades [Klager]s stilling som bestyrelsesmedlem i Dansk Travsports Centralforbund, når hans kritik i artiklen kædes sammen med denne bestyrelsespost.
Pressenævnets formand udtaler
Da Travservice.dk, hvor den påklagede artikel er bragt, ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, er der ikke tale om et medie omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3.
Klagen hører således ikke under nævnets kompetence og afvises derfor allerede af den grund i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1.
Afgjort den 14. august 2012