Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00231
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00231
Resumé
Klager – en hjemmeside og dens chefredaktør – klagede over brug af billeder til artiklerne ”Sort register kan ikke flygte fra Datatilsynet” og ”Falsk betjent sigtet for millionbedrageri” på dr.dk.
Pressenævnets formand udtaler
Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket en offentliggørelse i strid med god presseskik, og hvorvidt et medie er forpligtet til at offentliggøre et genmæle, jf. medieansvarslovens § 34 og § 40.
Spørgsmålet om, hvorvidt Danmarks Radio har krænket eventuelle ophavsrettigheder, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.
Da klagen således ikke hører under nævnets kompetence, afvises den, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 1.
Det Sorte Register har ved chefredaktør [Person A] klaget til Pressenævnet over brugen af billeder til artiklerne ”Sort register kan ikke flygte fra Datatilsynet” og ”Falsk betjent sigtet for millionbedrageri” bragt på dr.dk henholdsvis den 28. februar og 9. marts 2012.
[Person A] har til støtte for klagen bl.a. anført, at DR P4 Nordjylland har bragt et skærmprint fra Det Sorte Registers hjemmeside detsorteregister.dk.
Selv om skærmprintene er bragt uden forudgående aftale med Det Sorte Register, har Danmarks Radio nægtet at betale regningen på 2.000 kroner for krænkelsen.
Danmarks Radio har ved e-mail af 12. marts 2012 afvist at betale erstatning for påstået ophavskrænkelse, idet mediet anser billedbrugen for at falde ind under den lovlige brug af citater i overensstemmelse med ophavsretsloven.
Pressenævnets formand udtaler
Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket en offentliggørelse i strid med god presseskik, og hvorvidt et medie er forpligtet til at offentliggøre et genmæle, jf. medieansvarslovens § 34 og § 40.
Spørgsmålet om, hvorvidt Danmarks Radio har krænket eventuelle ophavsrettigheder, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.
Da klagen således ikke hører under nævnets kompetence, afvises den, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 1.
Afgjort den 15. marts 2012