DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00229
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00229
Resumé
Klager – Rådet for Helbredssikker Telekommunikation – klagede over artiklen ”Svulstrisiko ved mobiltelefoner er afkræftet” i Danmarks Radio.
Pressenævnets formand udtaler
Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.
Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.
Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.
Da Rådet for Helbredssikker Telekommunikation ikke selv er direkte eller indirekte nævnt i artiklen, har rådet ikke en sådan interesse, at der er grundlag for at behandle klagen, hvorfor denne afvises, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.
Rådet for Helbredssikker Telekommunikation har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Svulstrisiko ved mobiltelefoner er afkræftet” af 14. februar 2012, idet rådet mener, at god presseskik er tilsidesat.
Rådet har til støtte for klagen bl.a. anført, at der ikke er videnskabeligt belæg for overskriften, da andre tal viser en markant stigning i tilfældene af hjernekræft i Danmark, og at flere af forskerne bag den nye undersøgelse er utroværdige.
Overskriften havde tidligere ordlyden ”Mobilen frikendt for at give svulster” .
Danmarks Radio afviste ved e-mail af 2. marts 2012 klagen.
Pressenævnets formand udtaler
Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.
Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.
Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.
Da Rådet for Helbredssikker Telekommunikation ikke selv er direkte eller indirekte nævnt i artiklen, har rådet ikke en sådan interesse, at der er grundlag for at behandle klagen, hvorfor denne afvises, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.
Afgjort den 15. marts 2012