Skrivelse om, hvorvidt et medlem af et byråd, der har vedtaget en bøde for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1, er valgbar\n(Valgbarhedsnævnets skrivelse af 5. december 2011 til et byråd)
Statutory Text (3 Articles)
Skrivelse om, hvorvidt et medlem af et byråd, der har vedtaget en bøde for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1, er valgbar
(Valgbarhedsnævnets skrivelse af 5. december 2011 til et byråd)
Ved brev af 13. oktober 2011 har byrådet i X Kommune i henhold til § 101, stk. 4, i lov om kommunale og regionale valg, indberettet til Valgbarhedsnævnet, at byrådsmedlem N.
N.
har vedtaget et bødeforelæg for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1.
Det fremgår af sagen, at pågældende den …… har ført en personbil med en hastighed på mindst 83 km/t, selvom det ved færdselstavle er angivet, at hastigheden ikke må overstige 60 km/t.
Forseelsen er straffet med en bøde på 1.500 kroner og 1 klip i kørekortet.
I den anledning skal det meddeles, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begåede handling ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale og regionale valglovs § 4.
Den pågældende må derfor anses for valgbar.