Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - ansættelse - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - ansættelse - medhold

J.nr. 2500053-11

En kvinde på 37 år fik afslag på en ansøgning til en stilling som kontorelev.

Indklagede oplyste i den uddybende begrundelse for afslaget, at de havde prioriteret at ansætte to yngre mennesker på 20 og 21 år.

Ligebehandlingsnævnet fandt, at indklagede havde handlet i strid med forskelsbehandlingsloven ved at lægge vægt på klagerens alder.

Klager blev tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr.

Klagen drejer sig om angivelig forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med afslag på ansøgning til arbejde som kontorelev.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager fik afslag på ansøgning til stilling som kontorelev ved indklagede.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 25.000 kr. med procesrente fra den 9. marts 2011, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager er en kvinde på 37 år, der har boet i Danmark i mere end 10 år.

Hun har bestået studieprøven på sprogskolen og efterfølgende den teoretiske del af handel- og kontoruddannelsen.

Endelig har hun en uddannelse som social- og sundhedshjælper.

Indklagede udbyder grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

I efteråret 2010 slog indklagede to stillinger op som kontorelev.

Den 10. oktober 2010 søgte klager jobbet som kontorelev hos indklagede.

I brev af 21. oktober 2010 blev klager indkaldt til jobsamtale den 28. oktober 2011.

Indklagede modtog 15 ansøgninger til de to stillinger.

Heraf udvalgte indklagede seks personer til samtale, der havde følgende alder;

to på 20 år, en på 21 år, en på 22 år, en på 32 år og klager på 37 år.

Den 30. oktober 2010 fik klager via mail afslag på stillingen.

Det fremgik heraf, at indklagede havde valgt at besætte stillingerne til anden side, idet man havde valgt at ansætte to yngre personer på 20 og 21 år.

Indklagede var dog begejstret for klagers entusiasme i forbindelse med af få en kontoruddannelse.

Endelig fremgik det, at indklagede af og til havde behov for vikaransættelser i administrationen.

Hvis klager var interesseret, ville indklagede gerne have lov til at henvende sig til klager.

Af fremlagte noter fra samtalen med klager fremgår følgende

"Konklusion

Meget ihærdig/entusiastisk - grænsende desperat for at få jobbet.

Sandsynligvis en OK arbejdskraft, men alt for desperat.

Virker ikke som om hun "hviler i sig selv".

3. eller 4. valg eller servicecenter".

I modsætning hertil fremgår det af noterne fra samtalen den 27. oktober 2010 med den ene af de kandidater, der blev ansat

"Moden!

Afklaret - trods lang transport

Sympatisk

God kemi

Kunne være et godt bud"

Endelig fremgår det af noterne fra samtalen den 28. oktober 2010 med den anden kandidat, der blev ansat

"Stoppet på HHX p.g.a.

familiære problemer

- Er kommet over det og klar til at møde livet.

Åben og ligefrem.

God kemi.

God humor

God kandidat!

".

Klager rettede samme dag henvendelse til indklagede for at få en uddybende begrundelse.

I mail af 31. oktober 2011 oplyste indklagede, at både klagers CV og jobsamtalen var OK.

Indklagede havde dog valgt at ansætte to yngre mennesker, blandt andet i lyset af regeringens målsætning om, at 95 procent af alle unger skal have en uddannelse.

Indklagede gentog sit tilbud om administrative vikariater, når behovet opstod, hvis klager var interesseret.

Klager meddelte samme dag, at hun ikke var interesseret i at arbejde som vikar for indklagede.

Hun skrev også til indklagede, at det undrede hende, at hun var blevet indkaldt til samtale, når indklagede havde kendskab til hendes alder.

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder.

Klager har krav på en godtgørelse på 50.000 kr., subsidiært en af nævnet fastsat godtgørelse med tillæg af procesrente fra sagens indbringelse for nævnet.

Det er en skærpende omstændighed, at indklagede fastholder, at de følger regeringens målsætning om, at alle unge skal have en uddannelse.

Klager og andre ansøgere på samme alder vil i fremtiden slet ikke kunne komme i betragtning til stillinger som kontorelev hos indklagede.

Udmålingen af godtgørelsen bør derfor være højere end det normale godtgørelsesniveau.

Klager kan ikke genkende den udlægning af ansættelsessamtalen, som indklagede har beskrevet.

Hun fornemmede, at samtalen gik godt, og blev derfor overrasket, da hun ikke fik stillingen som kontorelev, men i stedet blev tilbudt en vikaransættelse.

Derfor bad hun også om en begrundelse for afslaget.

I indklagedes svar til klager blev det bekræftet, at samtalen var "ok", men at man havde prioriteret regeringens målsætning om, at 95 procent af alle unge skulle have en uddannelse.

Det er ikke uvæsentligt for sagens faktum, at indklagede finder, at regeringens målsætning går forud for forskelsbehandlingsloven.

Det blev bekræftet i indklagedes svar i sagen, hvoraf fremgår;

"Når valget af de to kontorelevstillinger faldt ud til fordel for de pågældende, er det vurderet objektivt og har tillige medvirket til regeringens målsætning om, at 95 % af alle unge skal have en uddannelse".

Ligebehandlingsnævnet har tidligere truffet afgørelse i tilsvarende sager vedrørende forskelsbehandling på grund af alder.

I afgørelse af 1. december 2010 gav nævnet medhold til en 43-årig ansøger, der fik afslag på en jobansøgning, fordi han faldt udenfor virksomhedens målgruppe af unge medarbejdere under 30 år.

Den 2. marts 2011 gav nævnet medhold til en 25-årig ansøger, der fik afslag på en stilling som kontorelev, fordi virksomheden ønskede elever under 25 år.

I den første sag havde det ikke betydning, at alder ikke var det afgørende kriterium ved afslaget overfor ansøgeren.

Det er derfor vigtigt at fastslå, at alder hverken helt eller delvist må indgå i overvejelserne ved ansættelse.

Der er ingen tvivl om, at klagers alder har haft helt eller delvis betydning, da indklagede overvejede, hvorvidt de ville ansætte klager.

Indklagede påstår frifindelse.

Klagers alder blev ikke tillagt vægt ved beslutningen om ikke at ansætte hende som kontorelev.

Indklagede ansatte de to kandidater, der på baggrund af de gennemførte samtaler blev fundet bedst egnede.

De misforståelser i relation til spørgsmålet om aldersdiskrimination, som den efterfølgende mailkorrespondance tilsyneladende gav anledning til, ændrer ikke herpå og kan ikke medføre, at et i øvrigt sagligt funderet afslag efterfølgende anses for at være udtryk for aldersdiskrimination.

I relation til størrelsen af godtgørelseskravet bør denne i overensstemmelse med nævnets praksis maksimalt fastsættes til 25.000 kr. En eventuel godtgørelse bør fastsættes på et lavere niveau under hensyntagen til sagens omstændigheder, herunder det forhold at klager blev tilbudt andet arbejde hos indklagede, som hun ikke var interesseret i.

Som ved en hvilken som helst anden ansættelsessamtale udvalgte indklagede de kandidater til stillingerne, som blev vurderet som bedst egnede, uanset race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Da samtalerne var gennemført, stod det klart, at ansøgerne kunne inddeles i tre kategorier, vurderet på faglige og personlige kompetencer;

Det fremgår af noterne fra de gennemførte samtaler, at indklagedes beslutning om at meddele klager afslag på ingen måde var begrundet i hendes alder, men alene i det forhold, at de to kandidater, der blev tilbudt ansættelse på baggrund af deres personlige egenskaber, blev fundet bedst egnede til stillingerne.

At indklagede ikke har tillagt kandidaternes alder vægt ved ansættelsen af de to kontorelever, understreges i øvrigt af, at indklagede ved den pågældende ansættelsesrunde indkaldte kandidater med en aldersspredning fra 20 - 37 år til samtale, og at indklagede ved meddelelsen om afslaget samtidig tilbød klager en vikaransættelse.

Indklagedes begrundelse i mail af 31. oktober 2010 skal først og fremmest læses i den sammenhæng som begrundelsen for et afslag oftest gives i - nemlig et ønske om at kunne behandle den fravalgte kandidat venligt og mest skånsomt.

Indklagede kunne i stedet have begrundet afslaget med, at klager under samtalen virkede desperat og ikke hvilede i sig selv, men indklagede fandt ikke, at der af menneskelige hensyn var grund til at fremsætte en sådan kritik af klagers personlighed.

En sådan begrundelse ville af mange årsager også generelt være et særsyn, når der meddeles afslag på en ansøgning.

Indklagedes henvisning til regeringens målsætning om, at 95 procent af alle unge skal have en uddannelse, skal forstås i den sammenhæng, som indklagede som selvejende statslig uddannelsesinstitution indgår i.

På uddannelsesstederne er der generelt fokus på unges uddannelse, og indklagede arbejder aktivt med en række initiativer for at sikre, at unge (uddannelsessøgende mellem 18 og 30 år), der påbegynder en uddannelse hos indklagede, også gennemfører den.

Bemærkningen om opfyldelse af regeringens målsætning er alene udtryk for en programerklæring om, at valget af de to kandidater, efter at de var vurderet på baggrund af saglige kriterier, havde den sidegevinst, at ansættelsen også medvirkede til opfyldelsen af en målsætning, som indklagede som uddannelsesinstitution også arbejdede for.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, at der ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af blandt andet alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt alder ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Indklagede har i mail af 31. oktober 2010 med den uddybende begrundelse for afslaget oplyst, at man havde prioriteret at ansætte to yngre mennesker på 20 og 21 år.

Ligebehandlingsnævnet finder derfor, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at indklagede har udøvet forskelsbehandling.

Nævnet finder ikke, at indklagede har løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet overtrådt.

Nævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at indklagede i den uddybende begrundelse for ikke at ansatte klager blandt andet henviste til regeringens målsætning om, at 95 procent af alle unge skulle have en uddannelse.

Denne målsætning har imidlertid ikke udmøntet sig i konkret lovgivning.

Indklagede har derfor handlet i strid med lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Godtgørelse

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse.

Indklagede skal herefter betale 25.000 kr. til klager med procesrente fra den 9. marts 2011, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

1)

prioritering hvor de to unge mennesker, som fik tilbudt stillingerne, befandt sig

2)

prioritering med to ansøgere, hvor blandt andet klager befandt sig.

Hvis en af de to ansøgere, der fik tilbudt stillingen, ville trække deres ansøgning tilbage, kunne en af ansøgerne hér få tilbudt en elevplads

3)

prioritering hvor der ligeledes var to ansøgere, som efter ansættelsesudvalgets vurdering blev fundet uegnede.