Legislator Case Law & Legislation
W20111033925 DK

Erstatningsansvarslovens § 26 A, godtgørelse til efterladte, nævnets j.nr. 11-520-20084

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

KEN#LOKDOK23 2011 10339 Valid

Erstatningsansvarslovens § 26 A, godtgørelse til efterladte, nævnets j.nr. 11-520-20084

KEN#LOKDOK23 2011 10339 Valid

Skadevolder var blevet idømt 7 års fængsel for overtrædelse af straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, ved at udøve særdeles rå, brutal vold mod ansøgers far, hvorved han bl.a. pådrog sig kraniebrud, brud på næsebenet, 8 brækkede ribben og en stor venstresidig blodansamling mellem de bløde hjernehinder.

Skaderne medførte, at ansøgers far senere afgik ved døden.

Ansøger søgte om 75.000 kr. i efterladtegodtgørelse.

Ansøgers advokat havde til brug for nævnets afgørelse oplyst, at forholdet mellem afdøde og ansøger afhang af, hvorledes afdøde havde det, idet han var alkoholiker.

Ansøger fik gaver til jul og fødselsdage og andre højtider.

Der blev ikke gennemført samvær efter et skema, hvorfor der alene var samvær, når lejlighed bød sig i ny og næ.

Nævnet tilkendte 50.000 kr. Nævnet lagde vægt på, at ansøger ved sin fars død var knap 15 år, og at det fremgik af oplysningerne, at der kun var en vis sporadisk kontakt mellem de to.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →