Offererstatningsloven § 13

Offererstatningsloven § 13 – 2-årsfristen – nævnets j.nr. 10-520-17010

Ansøger arbejdede i 2005 som plejehjemsassistent.

Ansøger og en kollega skulle vaske en beboer.

Beboeren tog i forbindelse hermed fat i ansøgers hånd og vred den om, hvilket umiddelbart efter medførte en skade i ansøgers skulder.

Episoden blev ikke anmeldt til politiet.

Ansøger indgav først ansøgning om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte til nævnet i 2010.

Nævnet meddelte afslag på ansøgningen under hensyn til, at der gik mere end 2 år fra hændelsen til fremsættelsen af kravet, og at det fremgik af sagen, at ansøger var bekendt med følgeskaderne umiddelbart efter hændelsen.

Nævnet fandt ikke, at der i sagen forelå særlige forhold i ansøgers sag, der kunne medføre, at nævnet kunne se bort fra 2-års fristen.

Nævnet lagde vægt på, at der var forløbet mere end 5 år siden episoden.

Nævnet fandt heller ikke, at den omstændighed, at tilskadekomsten tillige var en arbejdsskade og derfor blev behandlet af Arbejdsskadestyrelsen, kunne medføre, at nævnet kunne se bort fra fristen, idet kravene ikke afventede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om ret til erstatning efter arbejdsskadesikringsloven.

Nævnet tog ikke stilling til, om der var sket en overtrædelse af straffeloven ved tilskadekomsten, jf. offererstatningslovens § 1, stk. 1.