Legislator Case Law & Legislation
W20111031225 DK

Ankestyrelsens principafgørelse 237-11 om klageadgang - dødsfald - konkret retstilfælde

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2011 10312 Valid

Ankestyrelsens principafgørelse 237-11 om klageadgang - dødsfald - konkret retstilfælde

KEN#LOKDOK23 2011 10312 Valid

Resume

En klage over nævnets afvisning af pårørendes klageret kunne ikke behandles efter borgerens død.

Sagen vedrørte et endnu ikke igangsat forløb og efter borgerens død ville en afgørelse derfor ikke påvirke retstilstanden for nogen af sagens parter.

Borgerens pårørende havde ikke nogen retlig interesse i at få afklaret, om de ville kunne klage over udfaldet af ansøgningen.

KEN#LOKDOK23 2011 10312 Valid

Love

Almindelige forvaltningsretlige principper - Ulovbestemte forvaltningsretlige principper -

Afgørelse

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i NNs sag om pårørendes klageadgang, når der er tale om en afgørelse om personlig alarm – og om sagen fortsat kan behandles, når borgeren er død

Resultatet er

• Ankestyrelsen kan ikke behandle sagen

Det betyder, at sagen bortfalder.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Det er en betingelse for at behandle en sag, at den fastslår retstilstanden i et konkret retstilfælde og at nogen har en retlig interesse i at sagen bliver behandlet.

Sagen opfylder ikke betingelsen, fordi afgørelsen ikke vil påvirke retstilstanden for nogen af sagens parter.

Vi har lagt vægt på at der er tale om en ansøgning til et endnu ikke igangsat forløb og at selve ansøgningen er bortfaldet ved dødsfaldet.

De pårørende har derfor heller ikke nogen retlig interesse i at få afklaret, om de vil kunne klage over udfaldet af ansøgningen.

Bemærkninger til klagen

NNs datter har telefonisk oplyst, at hun og broderen har generalfuldmagt, og at der er behov for alarmen.

Vi henviser til ovenstående begrundelse for, at sagen ikke kan behandles.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse om ikke at behandle sagen

• nævnets afgørelse af 22. juni 2010

• Klagen til Ankestyrelsen af 30. juni 0g 19. juli 2010

• nævnets genvurdering

AA Kommune traf 12. maj 2010 afgørelse om, at der ikke var grundlag for at pålægge NN personlig alarm.

NNs søn LL klagede over afgørelsen og anførte, at der fortsat var brug for alarmen.

Nævnet afviste at behandle sagen.

Nævnet har begrundet afgørelsen med, at pårørende kan klage, hvis den borger, som afgørelsen vedrører ikke selv er i stand til det.

I den konkrete situation, hvor der var truffet afgørelse om ikke at iværksætte et tvangsindgreb, kunne det ikke antages at borgeren havde interesse i at klage.

LL og hans søster KK har klaget over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at klagerne har generalfuldmagt til at handle på faderens vegne

Underinstansen har ved genvurdering bemærket, at det anførte ikke ændrer nævnets vurdering.

I forbindelse med modtagelse af et returbrev, blev Ankestyrelsen opmærksom på, at NN afgik ved døden 28. februar 2011.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →