Legislator Case Law & Legislation
W20111005525 DK

Ankestyrelsens principafgørelse 16-11 om VEU-godtgørelse - deltager - længerevarende - uddannelsesforløb

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2011 10055 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse 16-11 om VEU-godtgørelse - deltager - længerevarende - uddannelsesforløb

KEN#LOKDOK23 2011 10055 Historic

Resume

En deltager i længerevarende uddannelsesforløb med VEU-godtgørelse havde ret til VEU-godtgørelse under uddannelsesstedets ferielukning med fradrag i godtgørelsen af hævet feriegodtgørelse.

Udvalget bemærkede, at der måtte bortses fra bestemmelsen i vejledningen om, at der skulle reduceres i VEU-godtgørelsen, blot der var mulighed for at hæve feriepenge el.

lign.

, idet vejledningen ikke var i overensstemmelse med bekendtgørelsen.

KEN#LOKDOK23 2011 10055 Historic

Love

Lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse - lov nr. 639 af 14. juni 2010 - § 3

Bekendtgørelser

Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 564 af 8. juni 2009 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse - § 11

Afgørelse

Afgørelse i din sag om VEU-godtgørelse

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i sagen

Resultatet er

Du har ret til VEU-godtgørelse under skolens ferielukning i uge 27, 28, 29 og 30/2010 med fratrækning i godtgørelsen af hævet feriegodtgørelse.

Der var enighed på mødet.

Udvalget omgør således a-kassens afgørelse af 12. juli 2010.

Begrundelsen for afgørelsen

Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at det af § 4, stk. 6 i loven om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse følger, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om godtgørelse.

I overensstemmelse med denne bemyndigelse i loven fastslås det i § 11, stk. 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 564 af 8. juni 2009 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, at en deltager i et længerevarende uddannelsesforløb har ret til VEU-godtgørelse under visse nærmere angivne betingelser, når uddannelsesstedet er lukket på grund af ordinære ferieperioder på arbejdsmarkedet.

VEU-godtgørelsen under ferien skal ifølge § 11, stk. 4 i bekendtgørelsen fratrækkes hævet feriegodtgørelse.

Vejledningens punkt 5.1 in fine ændrer den førnævnte bestemmelse i bekendtgørelsen ved at angive, at i det omfang deltagerne i uddannelsesforløbet har mulighed for (her fremhævet) at hæve feriepenge el.

lign.

i uddannelsesstedets ferieperioder reduceres godtgørelsen.

Udvalget finder, at en sådan ændring af en i bekendtgørelsen fastlagt rettighed ikke kan ske i en vejledning, men må effektueres ved en ændring af bekendtgørelsen.

Da en sådan ikke er gennemført, må der ses bort fra vejledningens ordlyd.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af de akter, der er indsendt af a-kassen, herunder dens afgørelse af 12. juli 2010 og din klage af 13. juli 2010.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →