Legislator Case Law & Legislation
W20110963425 DK

Afgørelse af klage - Krydsoverensstemmelse, nedsættelse af landbrugsstøtte

14 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (14)

Statutory Text (14 Articles)

KEN#LOKDOK23 2011 9634 Valid

Afgørelse af klage – Krydsoverensstemmelse, nedsættelse af landbrugsstøtte

KEN#LOKDOK23 2011 9634 Valid

Resumé

FødevareErhverv traf afgørelse om, at landbrugsstøtten skulle nedsættes med 5 procent for 2008 efter reglerne om krydsoverensstemmelse.

Nedsættelsen var begrundet med, at krav om »harmoniareal« var overtrådt (krydsoverensstemmelseskrav 1.22

Grænser for tildeling af husdyrgødning (harmoniregler)).

Fødevareministeriets Klagecenter stadfæstede afgørelsen, da retten i en straffesag afgjorde, at landbrugeren havde overtrådt reglerne om »harmoniareal«.

KEN#LOKDOK23 2011 9634 Valid

XX

Den 12. august 2011

Sagsnr.: 2558

Ref.: KFAL

Tlf.: 33951411

KEN#LOKDOK23 2011 9634 Valid

Vedrørende din klage over afgørelse om krydsoverensstemmelse for 2008

I har i brev af 28. april 2009 klaget på vegne af NN over FødevareErhvervs afgørelse af 6. april 2009.

Fødevareministeriets Klagecenter har behandlet klagen og fastholder afgørelsen.

Sammendrag

Det var korrekt, at NN skulle have nedsat sin støtte med 5 %, fordi NN manglede et harmoniareal på 10,25 ha i forhold til antallet af dyreenheder på bedriften for planperioden 2005/2006.

I kan læse mere om afgørelsen nedenfor.

Oplysninger i sagen

Afgørelsen er truffet på grundlag af

Fødevareministeriets Klagecenters begrundelse for afgørelsen

FødevareErhvervs afgørelse er korrekt

Fødevareministeriets Klagecenter er enig i FødevareErhvervs afgørelse, da der på kontroltidspunktet den 30. januar 2008 forelå en manglende overholdelse af krydsoverensstemmelseskrav 1.22, som retmæssigt medførte en nedsættelse af landbrugsstøtten på 5 % for ansøgningsåret 2008.

Kontrol den 30. januar 2008

Ved kontrol den 30. januar 2008 på NNs bedrift konstaterede Plantedirektoratet, at der forelå en manglende overholdelse af krydsoverensstemmelseskrav 1.22

Grænser for tildeling af husdyrgødning (harmonireglerne)

, fordi NN manglede et harmoniareal på 10,25 ha i forhold til antallet af dyreenheder på bedriften i planperioden 2005/2006.

Det fremgår af kontrolrapporten udarbejdet samme dag, at bedriftens harmoniareal blev beregnet til 27,7 ha, men at det var nødvendigt med 37,95 ha.

Der manglede derfor et harmoniareal på 10,25 ha.

Dom om, at regler om grænser for tildeling af husdyrgødning (harmonireglerne) ikke er overholdt

Retten i Randers afsagde dom den 11. november 2010 vedrørende overtrædelsen.

Retten tilkendegav, at NN var skyldig i overtrædelse af reglerne om grænser for udbringning af husdyrgødning, idet betingelsen for at benytte særreglen vedr. 2,3 DE/ha ikke var overholdt i planperioden 2005/2006

.

Fødevareministeriets Klagecenter lægger afgørelse fra domstol til grund

Fødevareministeriets Klagecenter har ikke kompetence til at afgøre forhold, der er vurderet af en domstol.

Domstolene skal føre kontrol med forvaltningen (f.eks.

Fødevareministeriets Klagecenter).

Dette fremgår af Grundloven

.

Forvaltningen må ikke overskride grænserne for deres kompetence.

Grænserne er fastlagt i grundlovens § 3.

Da domstolene endvidere træffer bindende afgørelser, kan forvaltningen ikke efterprøve det samme grundlag, som domstolene bedømmer.

Da retten har afsagt dom om, at harmonireglerne var overtrådt, afviser Fødevareministeriets Klagecenter at vurdere dette.

Vi lægger til grund, at harmonireglerne var overtrådt.

Den strafferetlige sanktion har ikke betydning for den forvaltningsmæssige afgørelse

Retsfølgen i en straffesag og i en forvaltningsmæssig afgørelse er ikke den samme.

I dette tilfælde er retsfølgen henholdsvis en advarsel og en nedsættelse af landbrugsstøtten.

Nedsættelsen af landbrugsstøtten er ikke en bøde eller strafferetlig sanktion, men en forvaltningsmæssig afgørelse, der fastsættes ud fra de specifikke regler om overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav.

Den strafferetlige sanktion er derimod den straf, retten gav, fordi NN havde overtrådt harmonireglerne.

Retten fastsatte straffen efter en vurdering af bl.a. hans personlige skyld og gav advarsel i stedet for bøde, da han havde overholdt reglerne i årene før og efter overtrædelsen.

Endvidere var det ikke NNs personlige fejl, at der ikke var foretaget kvælstofanalyse, men derimod en fejl fra XX.

Den konkrete strafferetlige sanktion, som retten gav, har derfor ikke betydning for nedsættelsen af landbrugsstøtten.

Nedsættelsen af landbrugsstøtten afgøres efter de specifikke regler herom.

Disse specifikke regler gennemgås nedenfor.

Det er derfor uden betydning for karaktererne, at retten ikke har givet NN en bøde, men alene tildelt ham en advarsel.

FødevareErhvervs afgørelse om nedsættelse af støtten med 5 % var korrekt

Det er en betingelse for udbetaling af den fulde støtte, at alle krydsoverensstemmelseskrav er overholdt på hele bedriften

.

Det er således et støttevilkår for udbetalingen af den fulde støtte.

Da krydsoverensstemmelseskravet om harmonireglerne var overtrådt, var det korrekt, at NNs støtte for 2008 skulle nedsættes.

Fastsættelsen af den procentvise nedsættelse eller udelukkelsen af støtten i det kalenderår, hvor den manglende overholdelse af krydsoverensstemmelseskravene har fundet sted, beregnes ud fra sagens omstændigheder på kontroltidspunktet.

Den manglende overholdelse medførte en procentvis nedsættelse af støtten på 5 % for ansøgningsåret 2008, hvor kontrollen blev foretaget, og den manglende overholdelse blev konstateret

.

Den procentvise nedsættelse på 5 % blev beregnet på baggrund af kontrolmyndighedens samlede karakter for kriterierne »alvor«, »omfang«, »varighed« og »hyppighed« for den konstaterede manglende overholdelse

.

I det foreliggende tilfælde er der ikke forhold, der giver Fødevareministeriets Klagecenter grundlag for at tilsidesætte den faglige vurdering, der ligger til grund for den samlede karakter 12 for overtrædelsen.

Med hensyn til karakteren 4 for »alvor« gives denne efter praksis

, når bedriften mangler over 8,0 ha udbringningsareal.

Karakteren for »omfang« og karakteren for »varighed« er de samme som karakteren for »alvor«, når harmonikrav ikke er opfyldt.

Vi har ikke grundlag for at tilsidesætte kontrolmyndighedens faglige vurdering af de faktiske forhold og de karakterer, der er givet herfor.

Overtrædelsen var uagtsom

Nedsættelsen af støtten på 5 % afspejler, at overtrædelsen er bedømt som uagtsom

.

Vi er enige i bedømmelsen som uagtsom, da NNs personlige skyld ikke har betydning i forhold til vores forvaltningsmæssige behandling af sagen på samme måde som i straffesagen.

Det er støttemodtagerens ansvar at sætte sig ind i kravene for at modtage støtte og sikre sig, at disse krav på ethvert tidspunkt overholdes.

NN har således ansvaret for at sikre sig, at reglerne var overholdt.

I forhold til vurderingen af krydsoverensstemmelseskravene, er det afgørende således, at reglerne ikke er overholdt.

NNs manglende personlige skyld har ikke samme betydning, da det afgørende er, at det er hans ansvar som støttemodtager, at reglerne er overholdt for bedriften, uanset om han er konkret bekendt med den manglende analyse for kvælstof (se note 1).

Desuden er det »driftsherren«, dvs.

NN, der skal dokumentere, at harmonikrav er opfyldt

.

***

I kan ikke klage over Fødevareministeriets Klagecenters afgørelse til anden administrativ myndighed.

Venlig hilsen

Kirsten Falkum

Specialkonsulent

FødevareErhverv modtager kopi af denne afgørelse.

KEN#LOKDOK23 2011 9634 Valid

–

De oplysninger der lå til grund for FødevareErhvervs afgørelse af 6. april 2009 om krydsoverensstemmelse for 2008.

–

FødevareErhvervs afgørelse.

–

Jeres og NNs klage af 28. april 2009.

–

FødevareErhvervs bemærkninger til sagen af 28. oktober 2009.

–

Dom af 11. november 2010 fra Retten i Randers sendt fra jer den 1. juni 2011, herunder jeres bemærkninger til dommen.

KEN#LOKDOK23 2011 9634 Valid

1)

§ 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 21 af 21. januar 2008 om krydsoverensstemmelse.

KEN#LOKDOK23 2011 9634 Valid

2)

§ 28, stk. 1-5, i bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. med senere ændringer.

Bekendtgørelsen blev den 1. august 2006 af løst af bekendtgørelse nr. 814 af 13. juli 2006.

KEN#LOKDOK23 2011 9634 Valid

3)

Lov nr. 169 af 5. juni 1953, Danmarks Riges Grundlov.

KEN#LOKDOK23 2011 9634 Valid

4)

Artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 med senere ændringer.

KEN#LOKDOK23 2011 9634 Valid

5)

§ 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 21 af 21. januar 2008 om krydsoverensstemmelse.

KEN#LOKDOK23 2011 9634 Valid

6)

Artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 med senere ændringer samt artikel 41 i Kommissionens forordning (EF) nr. 796/2004 af 21. april 2004 med senere ændringer.

KEN#LOKDOK23 2011 9634 Valid

7)

Krav 1.22 i Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2008, januar 2008 (FødevareErhvervs hjemmeside).

KEN#LOKDOK23 2011 9634 Valid

8)

Artikel 66, stk. 1, Kommissionens forordning (EF) nr. 796/2004 af 21. april 2004 med senere ændringer.

KEN#LOKDOK23 2011 9634 Valid

9)

§ 28, stk. 12, i bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. med senere ændringer.

Bekendtgørelsen blev den 1. august 2006 afløst af bekendtgørelse nr. 814 af 13. juli 2006.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →