Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/108

Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/108

Resumé

Klager – datteren på vegne af sin afdøde far – klagede over personportrættet med overskriften ”Djævelens advokat” i Ekstra Bladets tillæg EKSTRA.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I tilfælde, hvor den berørte person var død, da omtalen blev offentliggjort, kan en klage efter Pressenævnets praksis under visse omstændigheder indgives af visse nære pårørende, herunder ægtefælle, forældre, børn, børnebørn og søskende.

Klagen angår artiklens omtale af afdøde [Person A], klagers far.

[Klager] er derfor omfattet af den kreds af nære pårørende, der efter nævnets praksis kan klage over omtale af en anden person, og sagen realitetsbehandles herefter.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af din personlige anseelse.

Det følger videre, at ofre for forbrydelser eller ulykker skal vises det størst mulige hensyn.

Det samme gælder pårørende til de implicerede, jf. punkterne B.1. og B.3.

Pressenævnet finder, at såvel forsvarsadvokaters arbejde som retssagen, der i overensstemmelse med retsplejeloven blev behandlet i offentlighed, har almen interesse, og at der ikke er grundlag for at kritisere avisen for at identificere [Person A] i artiklen.

Pressenævnet finder imidlertid, at Ekstra Bladets detaljerede beskrivelse af retsmedicinerens fotografier af ofret, afdøde [Person A], kan virke krænkende for såvel afdøde som de pårørende.

Dette er imidlertid ikke tilstrækkeligt til, at Pressenævnet udtaler kritik af Ekstra Bladet.

Pressenævnet finder, at Ekstra Bladet heller ikke har tilsidesat god presseskik ved ikke at informere [Klager] om artiklen forud for offentliggørelsen eller i øvrigt.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Ekstra Bladet den 2. juli 2011, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Ekstra Bladet bragte den 2. juli 2011 på forsiden af tillægget EKSTRA overskriften ” Djævlens advokat.

Merethe Stagetorn er forsvarsadvokat for voldsmænd, mordere og pædofile – og holder meget af gangsteren Store A ”.

På side 6-11 i tillægget bragte avisen et portræt af forsvarsadvokat Merethe Stagetorn under overskriften ” GANGSTEREN STORE A er min yndlingsklient ” og underoverskriften ” Merethe Stagetorn forsvarer forbrydere, svindlere og mordere.

Nogle af dem kan hun godt lide – også selv om de er gangstere eller har slået deres egne børn ihjel ”.

Af artiklen fremgik bl.a. følgende

”Kan du tåle at se døde mennesker?

Spørgsmålet falder henkastet, som havde det handlet om valget af vin til maden.

Jeg når dårligt at fremstamme, at det håber jeg da, før jeg i et kort glimt ser retsmedicinerens billeder af en kridhvid mand med vidt opspærrede, døde øjne, inden Merethe Stagetorn får lukket hæftet.

Drabsvåbnet, en 25 cm køkkenkniv af mærket Global, er gået direkte ind i hjertet.

Ti cm nåede bladet ind i liget på briksen, som billedet forestiller.

MERETHE STAGETORN ER beskikket forsvarsadvokat for kvinden, der er tiltalt for med ét hug at dræbe manden.

For Stagetorn er obduktionsrapporter og billeder af maltrakterede lig i alle aldre hverdagskost.

- Jeg har da lige været forsvarer for ham der slog sine to

børn ihjel i Køge, siger hun lige så flygtigt, som talte hun om vejret.

…

Klienten i denne ankesag ved Østre Landsret, hvor EKSTRA er med Stagetorn på arbejde, er også en kvinde.

Den 45-årige polak Ewa Brendstrup.

Hun var kæreste med manden på retsmedicinerens billeder.

[Person A’s fornavn] døde tidligt om morgenen 14. juli 2009 af et knivstik i hjertet.

Han nåede ud på reposen, før han faldt sammen, forblødte og døde.

Ewa og [Person A’s fornavn]var alene i lejligheden, da han fik dødsstødet.

Hun blev ved Retten på Frederiksberg dømt for manddrab med anbringelse på psykiatrisk afdeling og derefter permanent udvisning.

Afgørelsen blev straks anket til landsretten.

Stagetorns påstand lyder på frifindelse, og hvis ikke det lader sig gøre, så ”rettens mildeste straf”.

KVINDER, DER SLÅR IHJEL, fylder ikke meget i statistikken, men sagen gør ikke synderligt indtryk på Stagetorn.

Hun gør sig heller ikke de store forhåbninger

- Det her er jo en tabersag.

Men det, der er afgørende for klienten, er, at hun ikke bliver udvist, fordi hun eeeelsker Danmark, når Stagetorn at sige, før hun trækker den sorte landsretskappe med det røde revers over skuldrene.

…

ET BÅND SOM det til Store A er Stagetorn ikke i nærheden af at knytte til klienten Ewa.

Den første dag i landsretten er Ewa klædt i en sort blondebluse, som giver et kig til en fyldig barm.

Hun har sort, langt hår, bærer briller, og læberne er malet røde.

Tiltalte skiftevis smiler genert og bøjer hovedet.

Hendes forklaringer svinger en hel del.

Ifølge en af dem begik [Person A’s fornavn] selvmord med køkkenkniven, trak den ud af brystet, gav den til hende og bad hende om at vaske den og hænge den tilbage på knivmagneten i køkkenet.

En anden forklaring lød på, at [Person A’s fornavn] ville slå hende ihjel med kniven, men at hun fik den fra ham, og han kom til at gå ind i den.

Da vi i løbet af ankesagen spiser frokost sammen i kantinen i rettens kælder, minder Stagetorn om retsmedicinerens billeder af Laust, før hun siger

- I aften skal jeg hjem til en veninde, og vi skal have stegte hjerter i flødesauce.

Uf.

Vi mødes på skift hos hinanden og laver gamle retter.

Men jeg kan jo ikke rigtig sige til hende, at jeg ikke har lyst til det i dag.

…

Stagetorn påstår, at hun ikke forholder sig til, om klienten er skyldig eller ej.

Men de to dage, Ewas sag varer, begynder Stagetorn at tro på, at hun kan få nævninger og dommere til at mildne dommen til vold med døden til følge – så Ewa undgår udvisning.

Hovedargumentet er, at det ”kun var ét knivstik.

DA ANKLAGEREN HIVER dommen fra en tidligere straffesag mod Ewa frem, anes et trættere udtryk i Stagetorns ansigt.

Hun protesterer dog ikke hun vidste, den ville komme.

Ewa fik i 1996 fire måneders fængsel for at stikke sin mand ned.

Han overlevede, men Ewas forklaring lignende til forveksling den, hun afgav, da [Person A’s fornavn]var død.

Manden var gået ind i kniven.

Baglæns.”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at ”Laust” er hendes far, og at punkt B.3 i de vejledende regler for god presseskik ikke synes iagttaget i forhold til den foreliggende artikel.

Hun er hverken blevet informeret om artiklens tilblivelse, artiklens indhold eller om, at hendes far ville blive omtalt med navn.

[Klager] har anført, at hun ikke har indsigelser imod, at Ewa Brendstrup omtales, da Merethe Stagetorn har været forsvarsadvokat for hende.

Derimod kan hun ikke acceptere, at hendes far og dennes sidste minutter i live udpensles.

Endvidere findes både sprogbrugen i artiklen og de sarte oplysninger om hendes far stødende.

2.2 Ekstra Bladets synspunkter

Ekstra Bladet har anført, at straffesagen mod Ewa Brendstrup kortfattet omtales, som et illustrerende eksempel på advokat Merethe Stagetorns faglige arbejde.

Omtalen på 16 linjer er en biting i forhold til artiklens tema og omfattende portræt af Merethe Stagetorn.

Der var tale om en offentlig retssag, hvor Ewa Brendstrup var anklaget for at have dræbt ”[Person A’s fornavn]”.

Der var ikke under sagen nedlagt navneforbud, hverken for så vidt angik tiltalte, ofre, vidner eller andre.

Udgangspunktet er således, at Ekstra Bladet har kunnet referere og omtale straffesagen frit.

Der tages endvidere det hensyn i artiklen, at ofret ikke omtales ved sit fulde navn, men alene ved fornavn.

Der gengives heller ikke fotos af ofret eller andet, der i øvrigt kunne identificere denne.

De personer, der i forvejen måtte kende ofret, må antages i forvejen at være bekendt med sagens omstændigheder og retssagen, som blev ført for åbne døre.

Artiklen beskriver kort og nøgternt, at der var tale om et knivdrab, og at ofret døde den 14. juli 2009.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Axel Kierkegaard, Jan Kristensen, Kaare R.

Skou og John Meinert Jacobsen.

I tilfælde, hvor den berørte person var død, da omtalen blev offentliggjort, kan en klage efter Pressenævnets praksis under visse omstændigheder indgives af visse nære pårørende, herunder ægtefælle, forældre, børn, børnebørn og søskende.

Klagen angår artiklens omtale af afdøde [Person A], klagers far.

[Klager] er derfor omfattet af den kreds af nære pårørende, der efter nævnets praksis kan klage over omtale af en anden person, og sagen realitetsbehandles herefter.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af din personlige anseelse.

Det følger videre, at ofre for forbrydelser eller ulykker skal vises det størst mulige hensyn.

Det samme gælder pårørende til de implicerede, jf. punkterne B.1. og B.3.

Pressenævnet finder, at såvel forsvarsadvokaters arbejde som retssagen, der i overensstemmelse med retsplejeloven blev behandlet i offentlighed, har almen interesse, og at der ikke er grundlag for at kritisere avisen for at identificere [Person A] i artiklen.

Pressenævnet finder imidlertid, at Ekstra Bladets detaljerede beskrivelse af retsmedicinerens fotografier af ofret, afdøde [Person A], kan virke krænkende for såvel afdøde som de pårørende.

Dette er imidlertid ikke tilstrækkeligt til, at Pressenævnet udtaler kritik af Ekstra Bladet.

Pressenævnet finder, at Ekstra Bladet heller ikke har tilsidesat god presseskik ved ikke at informere [Klager] om artiklen forud for offentliggørelsen eller i øvrigt.

Afgjort den 12. september 2011