Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/84

Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/84

Resumé

Klager – en person – klagede blandt andet over artiklen ”SEXANKLAGET PRÆST PÅ PRÆDIKESTOLEN” i Ekstra Bladet.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at Meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1.

Endvidere følger det, at der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person.

Meddelelser herom bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side.

Dette gælder dog ikke, hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, eller det efter de foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt underbygget, jf. punkt C.7.

Ved afvejningen af, om [Klager]s rolle gjorde omtalen berettiget, må karakteren af de omtalte forhold i den katolske kirke og klagers hverv som præst på den ene side tillægges betydning, og på den anden side at den strafferetlige forældelsesfrist udløb i 1999.

Hertil kommer, at [Klager] er pensioneret, og at han i bogen ”Messedreng” efter det oplyste er omtalt under pseudonymet ”John”.

Efter en samlet vurdering og under hensyn til den omfattende medieomtale af såvel beskyldningerne om seksuelle krænkelser i den katolske kirke generelt og mod [Klager] konkret, finder nævnet hverken grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for at gengive Frederik Roeds beskyldninger eller for at bringe klagers navn og billede.

Nævnet bemærker, at [Klager] har haft mulighed for at imødegå beskyldningerne, og at det af artiklerne fremgår, at [Klager] hverken er eller har været tiltalt for de omtalte forhold.

Nævnet udtaler heller ikke i øvrigt kritik.

[Klager] har ved advokat Olav Willadsen klaget til Pressenævnet over omtale i Ekstra Bladet den 5. april 2011, idet klager mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Ekstra Bladet bragte den 5. april 2011 plakaten ”’Sådan blev jeg forført af præsten’” og med større typer ”MESSEDRENG AFSLØRER ALT

SÅ KLAM VAR HAN” .

Af forsiden fremgik samme tekst samt teksten ”KUN I EKSTRA BLADET” .

Til overskrifterne var indsat et foto af Frederik Roed som teenager og et foto af [Klager] i en døråbning.

Ekstra Bladet bragte samme dag på side 4-5 artiklen ”SEXANKLAGET PRÆST PÅ PRÆDIKESTOLEN” med underoverskriften ”Larmende tavshed

[Klager] nægter at tale om anklagerne om overgreb og blufærdighedskrænkelse” .

Af artiklen fremgik følgende

”Den sexanklagede præst [Klager] står atter på prædikestolen i Vor Frue Kirke i Slagelse, selv om fem tidligere messedrenge insisterer på, at de som børn blev seksuelt misbrugt af præsten.

Kirkens personale og menighed vil ikke tale om sagen, og [Klager] nægter fortsat at kommentere de voldsomme anklager om sexovergreb og blufærdighedskrænkelse.

Da Ekstra Bladet i går konfronterede ham ved kirken, afviste han, at der var noget at snakke om: - Der er jo ikke noget i den sag.

Sagen er afsluttet, så jeg har intet at sige, tordnede præsten i skærende kontrast til den ellers skyfri himmel.

Efterfølgende smækkede han døren hårdt i bag sig og skyndte sig ind i den katolske kirkes trygge rammer.

Suspenderet i tre sogne 67-årige [Klager] var indtil i torsdags suspenderet som sognepræst i tre vestsjællandske sogne på grund af anklagerne fra de fem tidligere messedrenge om sexovergreb og blufærdighedskrænkelse, der ifølge dem foregik i perioden 1988-1990.

Men tilsyneladende lader kirkegængerne sig ikke afskrække af anklagerne mod præsten.

10-15 personer var i går mødt op for at lytte til eftermiddagens prædiken, men ingen af dem ville sige et ord om [Klager]s tilbagevenden til præstegerningen.

- Ingen kommentar, lød svaret gang på gang.

Sagerne var forældede

I marts sidste år blev [Klager] politianmeldt, men sagerne blev i oktober sidste år droppet af politiet, fordi de var juridisk forældede.

I oktober 2010 indledte den katolske kirke en tjenstlig undersøgelse ved biskop Czeslaw Kozon for at få klarlagt, om [Klager] var skyldig i overgrebene.

Undersøgelsen endte i torsdags med, at sagen blev henlagt og suspenderingen ophævet.

[Klager] besluttede sig for at gå på pension fra 15. maj.

Helt ufatteligt

- Det er helt ufatteligt, at kirken har undladt at tage et opgør med præsten og stille ham til regnskab for det, han har gjort, udtalte Frederik Roed, som er en af de fem, som sidste år politianmeldte præsten, i forbindelse med kirkens henlæggelse af sagen.

[Klager] kan fortsat holde gudstjenester og vikariere for sine kolleger efter sin pension Ekstra Bladet forsøgte i aftes at få en kommentar fra biskop Czeslaw Kozon, men det lykkedes ikke.”

Til artiklen var billedet af [Klager] i en døråbning indsat samt følgende tekst

” Sagen kort

[Klager] blev præsteviet i maj 1984 og indsat som sognepræst i de tre vestsjællandske sogne Slagelse, Holbæk og Kalundborg.

Her havde han bl.a. ansvaret for de mange messedrenge.

Politianmeldelserne af [Klager] vedrører sexovergreb i perioden 1988-1990.

Et par af anmeldelserne stod sidste år frem.

Desuden fortalte den tidligere messedreng ’Patrick’ om, hvordan han i 1989 en nat vågnede uden underbukser og pastor [Klager] i færd med at give ham oralsex.

’Patrick’ har dog aldrig meldt præsten til politiet.

Marts 2010

Politianmeldelser – bl.a. fra Frederik Roed – mod [Klager].

11. april 2010

[Klager] sygemelder sig.

23. april 2010

Præsten bliver efter hårdt pres på den katolske kirke ’fritaget for tjeneste’.

Han fortsætter dog som ’skyggepræst’, kirkesanger og organist med kirkens vidende.

13. oktober 2010

Politiet opgiver at retsforfølge ham, fordi sagerne er juridisk forældede.

16. oktober 2010

Biskoppen og den katolske kirke indleder tjenstlig undersøgelse.

3. april 2011

Biskop Czeslaw Kozon afslutter den tjenstlige undersøgelse ved at sende [Klager] på pension og henlægge sexsagerne.”

Samme dag på siderne 22-23 bragte avisen yderligere omtale under overskriften ”Sådan blev jeg forført af præsten” og underoverskriften ”Overgreb i Guds navn

For over 20 år siden blev Frederik Roed som messedreng udsat for seksuelle og psykiske krænkelser” .

Af artiklen fremgik bl.a. følgende

”Det fortæller Frederik Roed om i bogen ’Messedreng’, der beskriver hans oplevelser i et kloster i Slagelse, hvor han blev forført og misbrugt af en af præsterne.

På det tidspunkt havde Frederik fået kælenavnet Rico – og mareridtet begyndte for alvor, da han blev medlem af kirken.”

Til artiklen var indsat et ældre fotografi af [Klager] med billedteksten

”Den katolske kirke har – netop som bogen ’Messedreng’ udkommer – meget belejligt sendt præsten [Klager] på pension, men han vil fortsat kunne vikariere i kirken.”

Herudover bragte avisen på siderne 24-25 artiklen ”Præsten løftede dynen op og lagde sig ind til mig” med underoverskriften ”Ville kysse og kæle

Frederik Roed fortæller i bogen ’Messedreng’, hvordan han med nød og næppe undgik at blive voldtaget”.

Af artiklen fremgik bl.a. følgende

”Frederiks sag var reelt forældet allerede i 1999.

Samfundet vil ikke hjælpe

’Politiet efterforskede en del af de sager, der ikke med sikkerhed var forældede, men ingen af de i alt 33 sager førte til sigtelse.

Den 13. oktober 2010 opgav politiet at retsforfølge Stephen, den sidste af de anklagede præster.

Alle aktive præster gik dermed fri’, noterer han i bogen. – som offer føles det enormt krænkende at sætte så meget på spil og så konstatere, at samfundet ikke vil hjælpe dig.

Der var sidste år et politisk flertal for at ophæve eller forlænge forældelsesfristerne, men det er fuset ud, og jeg tvivler stærkt på, at der kommer til at ske noget, siger Frederik Roed.

Efter fem måneders tjenstlig undersøgelse af sexanklagerne valgte den katolske biskop Czeslaw Kozon for en uge siden at lukke sagen med et djævelsk træk

Han sendte [Klager] på pension og fandt det derfor rigtigst at henlægge sagen.

’Med de bedste ønsker for den forestående påske samt de venligste hilsener, Czeslaw Kozon,’ sluttede biskoppens mail til Frederik Roed.

Stephen skal nu fraflytte klostret, men som pensioneret præst vil han fortsat kunne holde gudstjenester og vikariere for sine kolleger i den kirke, hvor den tidligere messedreng har svært ved at sætte sine ben.”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Advokat Olav Willadsen har anført, at omtalen er forkert og skadelig og tog ikke hensyn til [Klager], der konkret angribes i artiklerne.

Der er tillige gengivet nye billeder af klager.

Advokaten har peget på det negative for klager i, at han som præst er gengivet med navn og arbejdssted samt som ”sexanklaget”.

Ekstra Bladet har ikke beviser for beskyldningerne mod klager, der ikke havde en chance for at forsvare sig.

Politiet har afvist, at der skulle være noget at komme efter.

Klager er ikke – og har ikke – været anklaget.

Det er ikke en halv frifindelse.

Avisen har henvist til fem anmeldelser af klager.

Ingen af dem har ført til sigtelse og dokumenterer dermed intet ukorrekt fra [Klager]s side.

Forældelse er en lige så vigtig ophørsgrund som andre.

Såfremt avisen mente, at det var forkert, bør den i stedet angribe forældelseslovgivningen.

Klager er heller ikke ”sendt” på pension.

Ekstra Bladet har gengivet Frederik Roeds bemærkninger som sine egne og kolporterer dem til alle de mennesker, der læser avisen, som ikke læser den pågældende bog.

Frederik Roed satte indirekte navn på klager og anvendte dæknavnet ”John”, men avisen satte borgerligt navn på klager og udvidede derved skaden.

Ekstra Bladet skriver endda på forsiden ”Kun i Ekstra Bladet”.

Derved gengives Frederik Roeds historie som avisens.

Pressens omtale af nogle katolske præsters optræden gør ikke katolske præster fredløse og lovligt bytte for negative beskyldninger.

Blot fordi en mand ikke ønsker at udtale sig til Ekstra Bladet, kan han ikke anklages for alt muligt.

Klager har i øvrigt afvist, at der var noget at tale om.

2.2 Ekstra Bladets synspunkter

Advokat Ole Liedke har på vegne af Ekstra Bladet anført, at pressen i de senere år har omtalt katolske præsters seksuelle overgreb mod børn og unge.

Det har været kritiseret, at sådanne overgreb kunne foregå, og at den katolske kirke har dækket over sådanne angreb og i hvert fald ikke har grebet ind på adækvat vis over for præster, der har misbrugt børn og unge.

Det har blandt andet været kritiseret, at anmeldelser af overgreb ikke er blevet fulgt op af den katolske kirke internt og ved politianmeldelser, og at retssystemet heller ikke har fungeret tilfredsstillende, når det drejer sig om at retsforfølge sager herom.

Kritikken resulterede i, at den katolske kirke nedsatte en undersøgelseskommission ledet af en uvildig advokat, der skulle gennemgå spørgsmålet om i hvilket omfang, der var blevet begået seksuelle overgreb mod børn og unge i kirken, herunder undersøge konkrete sager.

Kirken har i den forbindelse oplyst, at man ønsker størst mulig offentlighed om de pågældende sager og har opfordret alle, der har været udsat for overgreb, til at anmelde disse til kirken.

Politiet har endvidere undersøgt en række sager – størstedelen af disse er henlagt, da sagerne strafferetligt er forældede, hvilket har givet anledning til politisk og offentlig debat om rimeligheden af de eksisterende forældelsesregler i straffeloven.

I Ekstra Bladet omtales det, at fem tidligere messedrenge uafhængigt af hinanden har anmeldt [Klager] til politiet for seksuelle overgreb.

Ekstra Bladet omtaler Frederik Roeds bog ”Messedreng” og gengiver Frederik Roeds oplevelser, som de indgående er beskrevet i bogen, ligesom artiklerne gengiver et interview med Frederik Roed.

Katolske præsters overgreb mod børn og unge samt den mangelfulde håndtering er af væsentlig samfundsmæssig interesse.

Det fremgår klart af artiklerne, at Ekstra Bladet blot refererer Frederik Roeds oplysninger og beskrivelser af sine oplevelser.

Avisen drager ingen selvstændige konklusioner om [Klager]s mulige skyld eller uskyld.

Ekstra Bladet har foreholdt klager beskyldningerne, men klager har konsekvent nægtet at udtale sig om sagen.

Det fremgår af artiklerne.

I det omfang han har udtalt sig, er han citeret.

Det fremgår udtrykkeligt af artiklerne, at [Klager] ikke er blevet tiltalt, at han afviser beskyldningerne, og at politiet har opgivet at rejse sag mod klager.

Pressens ret til at omtale en sag som den foreliggende er ikke betinget af, at der er sket domfældelse.

I så fald ville ingen af de tusindvis af sager om seksuelle overgreb i den katolske kirke være blevet omtalt med de vigtige konsekvenser, omtalen har haft, generelt for forholdene i kirken og konkret for ofre.

Hertil kommer, at der er en særlig udvidet ytringsfrihed ved omtale af seksuelle overgreb mod børn, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 10 og domspraksis.

Advokat Ole Liedke har endelig anført, at som præst indtager [Klager] en betroet offentlig stilling, der indebærer løbende kontakt med børn og unge, og at han på grund af sagerne har været suspenderet af den katolske kirke.

Derefter gik han på pension.

I den forbindelse har Ekstra Bladet fremlagt en maskinskrevet og usigneret tekst fra biskop Czeslaw Kozon til Frederik Roed, hvoraf bl.a. følgende fremgår

”Sagen er herefter blevet tjenstligt undersøgt i Kirken i overensstemmelse med reglerne i Kanonisk Lov.

Denne undersøgelse har skullet give grundlag for en stillingtagen til, om det alt taget i betragtning måtte anses for uforsvarligt at lade den anklagede præst vende tilbage til en funktion som sognepræst.

Udgangen er imidlertid blevet, at sagen henlægges, idet pastor [Klager] efter samtale med mig har besluttet at gå på pension og dermed ophøre som sognepræst.

…

Om anklagen mod pastor [Klager] gælder det som bekendt, at han afviser den, ligesom han har gjort det over for politiet.

Selvom den kirkeretlige undersøgelse har været særdeles grundig, har det heller ikke gennem den vist sig muligt endegyldigt at få taget stilling til spørgsmålet om eventuel skyld, som gennem undersøgelsen således hverken kan bevises eller modbevises.

Under hensyn til det hævdvundne princip om, at tvivlen skal komme den anklagede til gode, er det derfor også af denne grund besluttet at henlægge sagen.”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Axel Kierkegaard, Jan Kristensen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at Meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1.

Endvidere følger det, at der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person.

Meddelelser herom bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side.

Dette gælder dog ikke, hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, eller det efter de foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt underbygget, jf. punkt C.7.

Ved afvejningen af, om [Klager]s rolle gjorde omtalen berettiget, må karakteren af de omtalte forhold i den katolske kirke og klagers hverv som præst på den ene side tillægges betydning, og på den anden side at den strafferetlige forældelsesfrist udløb i 1999.

Hertil kommer, at [Klager] er pensioneret, og at han i bogen ”Messedreng” efter det oplyste er omtalt under pseudonymet ”John”.

Efter en samlet vurdering og under hensyn til den omfattende medieomtale af såvel beskyldningerne om seksuelle krænkelser i den katolske kirke generelt og mod [Klager] konkret, finder nævnet hverken grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for at gengive Frederik Roeds beskyldninger eller for at bringe klagers navn og billede.

Nævnet bemærker, at [Klager] har haft mulighed for at imødegå beskyldningerne, og at det af artiklerne fremgår, at [Klager] hverken er eller har været tiltalt for de omtalte forhold.

Nævnet udtaler heller ikke i øvrigt kritik.

Afgjort den 21. juni 2011