Ophævelse af krav om, at et gulv i en børnehave skulle bringes i en rengøringsmæssig forsvarlig stand
Statutory Text (5 Articles)
Ophævelse af krav om, at et gulv i en børnehave skulle bringes i en rengøringsmæssig forsvarlig stand
Resumé
Arbejdstilsynet konstaterede ved tilsyn i en børnehave, at gulvbelægningen var gammel og slidt.
Overfladen var tydeligt krakeleret med huller, sprækker og fordybninger.
Arbejdstilsynet kunne konstatere, at der lå støv, sand mv. i fordybninger og sprækker i gulvbelægningen.
Arbejdstilsynet vurderede, at gulvbelægningen ikke kunne rengøres effektivt på forsvarlig måde.
Et enigt Arbejdsmiljøklagenævn ophævede påbuddet, idet nævnet ikke fandt, at Arbejdstilsynet havde dokumenteret, at gulvbelægningen i børnehaven var af en sådan beskaffenhed, at den ikke kunne rengøres på forsvarlig måde.
Nævnet lagde herved vægt på, at det ikke var dokumenteret, at den slidte gulvbelægning forringer de hygiejniske forhold i et omfang, så det udgør en sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko.
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 25. januar 2011 behandlet [navn udeladt] klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 5. oktober 2009.
Arbejdstilsynet gav påbud om, at kommunen skal sikre, at gulvbelægningen i Børnehaven [navn udeladt] holdes i forsvarlig stand, herunder at den kan rengøres effektivt.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet er ikke enig med Arbejdstilsynet i, at [navn udeladt] skal gives påbud om at sikre, at gulvbelægningen i Børnehaven [navn udeladt] skal holdes i forsvarlig stand.
Det betyder, at Arbejdsmiljøklagenævnet ophæver Arbejdstilsynets afgørelse af 5. oktober 2009.
B E G R U N D E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet finder ikke, at der er grundlag for Arbejdstilsynets påbud, da Arbejdstilsynet ikke har dokumenteret, at gulvbelægningen i Børnehaven [navn udeladt] er af en sådan beskaffenhed, at den ikke kan rengøres effektivt på forsvarlig måde.
Klagenævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet ikke har dokumenteret, at den slidte gulvbelægning i børnehaven forringer de hygiejniske forhold i et omfang, så det udgør en sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko.
R E G L E R
Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen anvendt følgende regler
Om indretning af faste arbejdspladser
Om Arbejdstilsynet hjemmel til at træffe afgørelse,
Reglerne kan læses på de følgende sider.
O P L Y S N I N G E R
Sagen er afgjort på grundlag af de dokumenter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.
Afgørelsen er truffet af et enigt Arbejdsmiljøklagenævn.
På klagenævnets vegne
[navn udeladt]
fuldmægtig
Kopi til
Børnehaven [adresse udeladt]
Att.
Den daglige leder
Børnehaven [adresse udeladt]
Att.: sikkerhedsrepræsentanten/de ansatte
Arbejdstilsynet, [adresse udeladt]
Regler
Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 175 af 27. februar 2007 og lov nr. 1395 af 27. december 2008
.....
Kapitel 5
Arbejdets udførelse
§ 38.
Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Stk. 2.
…
Kapitel 6
Arbejdsstedets indretning
§ 42.
Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Stk. 2.
Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.
Kapitel 13
Arbejdstilsynet
…
§ 77.
Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.
Stk. 2.
…
…
Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning
…
Kapitel 5
Arbejdsrum
.....
§ 28.
Overfladerne på gulve, vægge og lofter i arbejdsrum skal være af en sådan beskaffenhed, at de i fornødent omfang er afvisende over for forurening, og således at de kan rengøres effektivt på forsvarlig måde.
Stk. 2. ….
Kapitel 10
Vedligeholdelse og rengøring
§ 41.
Arbejdsstedet skal holdes forsvarligt vedlige, rent og ryddeligt, så forholdene til stadighed er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.
Det skal herunder navnlig iagttages, at færdselsveje og -arealer, herunder gulvbelægninger, holdes i forsvarlig stand og fri for genstande, materialer, spild eller lignende, der kan være til fare for færdslen,
.....
• § 38, stk. 1, og § 42, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 175 af 27. februar 2007 og lov nr. 1395 af 27. december 2008
• § 28, stk. 1, og § 41, stk. 1, nr. 1, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning
• § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 175 af 27. februar 2007 og lov nr. 1395 af 27. december 2008.