DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/79
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/79
Resumé
Foreningen Fair Dog klagede over artiklen ”Ung mand pudsede kamphund på politiet” på jv.dk.
Pressenævnets formand udtaler
Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.
Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.
Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.
Da Foreningen Fair Dog ikke selv er direkte eller indirekte nævnt i artiklerne, har foreningen ikke en sådan interesse, at der er grundlag for at behandle klagen.
Klagen afvises herefter, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.
Foreningen Fair Dog har ved formand [Person A] klaget til Pressenævnet over artiklerne ” Ung mand pudsede kamphund på politiet” og ”Ung mand pudsede kamphund på politiet
Varetægtsfængslet i fire uger” på jv.dk den 22. april 2011, idet foreningen mener, at god presseskik er tilsidesat.
Formand [Person A] har til støtte for klagen bl.a. anført, at begrebet ”kamphund” ikke er anvendt korrekt.
Medierne anklager direkte hundeejerne for at overtræde hundeloven (§ 1a og § 6d i lovbekendtgørelse nr. 259 af 12. april 2005), dyreværnsloven (§ 1 i lovbekendtgørelse nr. 1343 af 4. december 2007) og straffeloven (§ 267 i lovbekendtgørelse nr. 1235 af 26. oktober 2010).
Pressenævnets formand udtaler
Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.
Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.
Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.
Da Foreningen Fair Dog ikke selv er direkte eller indirekte nævnt i artiklerne, har foreningen ikke en sådan interesse, at der er grundlag for at behandle klagen.
Klagen afvises herefter, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.
Afgjort den 29. april 2011