Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/50

Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/50

Resumé

To klagere - et selskab og den daglige leder - klagede bl.a. over artiklen ”Opkøb i eget konkursbo” i Nordjyske Stiftstidende og et tv-indslag på 24Nordjyske.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som de krænkende oplysninger vedrører.

Overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal tillige have dækning i den pågældende artikel.

Hjørring EjendomsInvest ApS har opkøbt ejendomme som tidligere var del af ejendomsporteføljen i Ejendomsselskabet af 31/12-03 ApS under konkurs.

[Klager] er direktør i Hjørring EjendomsInvest ApS og har i øvrigt samme postadresse som begge anpartsselskaber.

Pressenævnet finder, at forsideoverskrifterne og overskrifterne og billedteksterne i tillægget Indblik er misvisende, idet de fejlagtigt kan give indtryk af, at det var [Klager] personligt, der opkøbte ejendommene.

Dette er ikke korrekt.

[Klager] er imidlertid direktør i Hjørring EjendomsInvest ApS og repræsenterede selskabet i skifteretten.

Det fremgår af artiklerne, at det var Hjørring EjendomsInvest ApS, der var køber.

Pressenævnet finder det beklageligt, at Nordjyske Medier ikke formår at skelne mellem [Klager] personligt og som tilbudsgiver som direktør for Hjørring EjendomsInvest ApS.

Under hensyn til, at det som nævnt fremgik af artiklerne, at auktionsbuddene ikke blev afgivet på vegne [Klager] personligt, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af overskrifternes formulering eller af, at [Klager] var nævnt i artiklerne.

Nordjyske Medier rettede forud for offentliggørelsen henvendelse til såvel stifter [Person A] som direktør [Klager] for at indhente en kommentar til oplysningerne i artiklen om, at købesummerne dækkede Sparekassen Vendsyssels pant, og at købsprisen kunne have sammenhæng med dækningen af pantet.

Da oplysningerne er forelagt for klagerne såvel som for sparekassen, og deres kommentarer er gengivet i artiklen, finder nævnet ikke grundlag for at udtale sin kritik heraf.

Klagerne måtte endvidere være bekendt med, at deres udtalelser kunne sættes i sammenhæng med vurderinger af auktionsbuddene og disses størrelse.

Nævnet finder ikke anledning til at kritisere, at Nordjyske Medier har bragt formanden for Hjørring Grundejerforenings vurdering, ”Ejendommene, der kom på tvangsauktion er blevet solgt 20-30 procent dyrere end forventet”.

Pressenævnet finder endvidere ikke grundlag for at fastslå, at Nordjyske Stiftstidende ikke har udvist den fornødne kildekritik over for formanden for Grundejerforeningen i Hjørring og den lokale ejendomsmægler.

Sådan som sagen foreligger oplyst, kan nævnet ikke afgøre på hvilket grundlag professor Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen udtalte sig, og hvorvidt citatet er misvisende.

Nævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik.

Klagerne har oplyst, at Post Danmark har givet en frist til 13. marts 2011 for at få sat postkasser op.

Uanset artiklen kan give indtryk af, at fristen er 1. marts 2010 finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik heraf, da forholdet er mindre væsentligt i artiklen, og der på tidspunktet for artiklens offentliggørelse stadig var mulighed for at få bragt forholdet i orden inden fristen.

Nævnet finder heller ikke anledning til at udtale kritik af avisen for ikke i større omfang at gøre opmærksom på, at Hjørring EjendomsInvest ApS først overtog ejendommene efter anden auktionsrunde.

Nævnet har i den forbindelse også lagt vægt på personsammenfaldet i selskaberne.

Betegnelsen ”konkursrytter” anvendes i almindelighed om en person, der i flere tilfælde enten personligt eller ved, at selskaber, som vedkommende har behersket, er gået konkurs, har påført kreditorer tab.

I lederartikler og debatindlæg tillades en højere grad af frisprog end i nyhedsartikler.

Pressenævnet finder, at avisen ved at anvende udtrykket ”konkursrytter” med henvisning til blandt andre [Klager] ikke har overskredet de vide rammer, der må gælde for lederartikler, der i sagens natur ofte består af mere vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger end almindelige artikler.

For så vidt angår optagelsen af telefonsamtalen bemærker Pressenævnet, at det i dag må anses for et ofte benyttet journalistisk arbejdsredskab at optage samtaler.

E n person, som taler med en journalist, må være forberedt på, at samtalen optages.

Efter det oplyste var [Klager] bekendt med, at han talte med en journalist.

Uanset klager havde afvist at deltage i et tv-interview, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere, at interviewet blev optaget, uden at journalisten forinden gjorde klager opmærksom på det, og efterfølgende offentliggjort.

Udtalelserne i 24Nordjyske er ikke krænkende for klagerne, og nævnet udtaler ikke sin kritik af mediet for at bringe optagelserne.

Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af Nordjyske Stiftstidende eller 24Nordjyske.

Hjørring EjendomsInvest ApS og daglig leder [Klager] har klaget til Pressenævnet over artikler i Nordjyske Stiftstidende den 30. januar 2011 samt et tv-indslag på tv-kanalen 24Nordjyske samme dag, idet klagerne mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Nordjyske Stiftstidende bragte den 30. januar 2011 på forsiden en artikel under overskriften ” Opkøb i eget konkursbo ” og underoverskriften ” TILBAGE

[Klager] - konkursramt ejendomsmatador – er på banen igen ”.

Af artiklen fremgik følgende

”HJØRRING

I efteråret 2009 gik han ned med en række ejendomsselskaber med en gæld på et trecifret millionbeløb, og han gik personligt konkurs i sommeren 2010.

Men nogle måneder senere sad [Klager, den daglige leder] klar i Retten i Hjørring og bød på sine egne konkursramte ejendomme.

- Det er da svært at forstå og vækker undren, at han kan starte op igen så hurtigt efter så stor en konkurs, siger Jens Peter Jensen, formand for Hjørring Grundejerforening.

Med i hånden i retten havde [Klager, den daglige leder] en bankgaranti fra Sparekassen Vendsyssel, og han bød i nogle tilfælde over én million kroner højere end det næsthøjeste bud.

Faktisk passede hans bud med, at sparekassen ikke tabte penge på ejendommene.

Den fremgangsmåde vækker kritik.

- Ud fra de oplysninger, jeg har fået, virker det som om, at banken forsøger at skjule et tab ved at finansiere ejendomshandler til for høj pris.

Det kan være en overtrædelse af regnskabslovgivningens regler og vil sikkert interessere Finanstilsynet, siger professor Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen fra Københavns Universitet.

Han er formand for Konkursrådet og medlem af Fondsrådet, der har til opgave at kontrollere børsnoterede virksomheder.

Direktør i Sparekassen Vendsyssel Vagn Hansen understreger, at han ikke kender den konkrete sag, og at han ikke vil udtale sig om kundeforhold, men han afviser dog kritikken.

- Han ([Klager, den daglige leder], red) må da købe den ejendom til den pris, han lige nøjagtig har lyst til.

Spørgsmålet er, hvordan det er bogført i vores regnskaber, og hvilke sikkerheder der i øvrigt er stillet for engagementet, siger Vagn Hansen.

I serien om konkurser har NORDJYSKE denne gang undersøgt [Klager, den daglige leder]s store ejendomskollaps og hans tilbagevenden til samme branche og ejendomme.”

På forsiden bragte avisen samme dag følgende henvisning

”Konkursryttere bør som minimum bremses af karantæne.

De har været berygtede i årevis i en sådan grad, at nogle af dem fortjener titlen Kong Kurs.

Leder Side 24”

På side 24 bragte avisen lederen ” Kamp mod Kong Kurs ” med underoverskriften ” Efter 10 års arbejde mangler Konkursrådet stadig at komme med sine bud ”.

Følgende fremgik af lederen

”Når konkursrytterne rider ud over stepperne, lægger de ikke alene et økonomisk ”blodspor” efter sig, men har også nået at trampe en række mennesker ned undervejs.

…

I dag handler det om ejeren af nogle udlejningsejendomme, som på trods af konkurs har kunnet købe nogle af ejendommene tilbage - tilsyneladende med hjælp af sit pengeinstitut, der forsøger at få sit pant dækket ind

”Det kan være en overtrædelse af regnskabslovgivningens regler og vil sikkert interesse Finanstilsynet,” mener Ulrik Rammeskow Bang-Petersen, professor i insolvensret.

Navnlig dagens artikel rejser spørgsmålet

Hvem holder egentlig konkursrytterne oppe på hesten?

...”

På forsiden af tillægget Indsigt fremgik samme dag med store skrifttyper følgende

”Sparekassens bud

KONKURS

[Klager, den daglige leder] køber ejendomme op i sit eget konkursbo.

Sparekassen Vendsyssel finansierer fallenten.

Side 4-7”

I tillæggets side 4-7 var bragt en artikel under overskriften ” Fod under eget fallitbo ” og underoverskriften ” KONKURS

[Klager]s ejendomsselskaber gik ned med et brag i 2009.

Året efter blev han erklæret personligt konkurs.

Og nu er han så begyndt at købe sine gamle ejendomme tilbage på tvangsauktion.

” Af artiklen fremgik følgende

”Det trange mødelokale med de højt placerede vinduer er fyldt til sidste stol.

Retten i Hjørring har hver tirsdag en række ejendomme på tvangsauktion, men denne tirsdag – 19. oktober 2010 – er lidt af et tilløbsstykke.

Første hus under hammeren er Søndergade 43 i Løkken.

Ejendommen er en del af ejendomsporteføljen i Ejendomsselskabet af 31/12-03 ApS.

Selskabet gik konkurs i september 2009 med en gæld på mere end 100 millioner kroner, og ud over ejendommen i Løkken havde selskabet flere centralt placerede udlejningsejendomme i centrum af Hjørring.

Bag selskabet stod [Klager, den daglige leder], også kendt som Bøf-[Klager] qua sit tidligere ejerskab af Jensens Bøfhus i Hjørring og Skagen, og en anden erhvervsmand fra Hjørring.

I perioden 2004-2007 opkøbte de to mindst 20 udlejningsejendomme.

[Klager, den daglige leder] måtte desuden lide den tort at blive erklæret personligt konkurs i sommeren 2010 på grund af sin mere end tre millioner kroner store gæld til Landsbank i Luxembourg.

Dommerfuldmægtig Jette Marie Larsen ridser formalia op omkring auktionen.

For de fleste af de tilstedeværende er det netop formalia, da de ofte kommer til tvangsauktionerne for at se, om der er mulighed for at gøre en god handel.

Da der bliver åbnet for bud, er der først stilhed i rummet.

Det er ikke sjældent, at de faste opkøbere ved tvangsauktionerne kigger hinanden lidt ud og afventer første træk.

Pludselig lyder det fra bagerste stolerække

En million og 500.000 kroner.

Dommerfuldmægtig Jette Marie Larsen gentager beløbet og spørger så, hvem budgiveren er.

- [Klager] for Hjørring Ejendomsinvest ApS.

Nyt eventyr

Det overraskende bud fra den nu dybt forgældede, tidligere ejer af ejendommen lukker munden på de andre tilstedeværende.

Oplysninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen viser, at Hjørring Ejendomsinvest Aps blev stiftet 8. juli 2009, altså blot to måneder før [Klager] gik konkurs med Ejendomsselskabet af 31/12-03 ApS.

Indtil nu har [Klager] via Hjørring Ejendomsinvest ApS købt fem af de ejendomme, der var en del af konkursboet omkring Ejendomsselskabet af 31/12-03 ApS.

Ifølge [Klager] er selskabet ejet af stifteren [Person A] fra Hjørring.

- Jeg tror, at han betragter det som en langsigtet investering.

Men hvem han er, og hvad han beskæftiger sig med i øvrigt – det må han selv fortælle om, siger [Klager].

Men [Person A] er ikke meget for at fortælle om sin nyvundne interesse for udlejningsbranchen.

Han har ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen aldrig tidligere stiftet eller siddet i bestyrelsen for et anparts- eller aktieselskab i Danmark, før han stiftede Hjørring Ejendomsinvest ApS.

- Det har jeg ikke nogen kommentarer til.

Det må du meget undskylde, men det har jeg altså ikke, siger [Person A], inden han lægger røret på.

Selskabet har i øvrigt firmaadresse på [Klager, den daglige leder]s privatadresse på Sitkagranvej i Hjørring-bydelen Bagterp.

- Det er fordi, det er mig, der varetager den daglige drift og administration af de par ejendomme, der ligger i selskabet.

Så er det mest relevant med hensyn til posten, at det kommer hjem til mig, siger [Klager].

Et chok

Det kom som lidt af et chok for lejerne, da det viste sig, at den konkursramte udlejer pludselig var vendt tilbage.

I hvert fald som direktør i det selskab, der står som køber af ejendommene.

…

- Der er mange ting, der ikke er, som de skal være.

Generelt er ejendommen misligholdt, og så er der simpelthen så snavset på opgangen og i vaskekælderen, siger Mona Stage.

Selv om hun egentlig synes, at [Klager] er en venlig mand, er – og var – hun meget utilfreds med ham som udlejer.

- Det er jo en rigtig flot, gammel ejendom, som trænger til at blive sat i stand.

Men det kommer ikke til at ske med [Klager] som ejer.

Det bliver aldrig anderledes med ham, siger hun.

Hun har igennem tiden forgæves prøvet at få sin udlejer til at tage sig af forskellige praktiske ting.

Aktuelt forsøger hun at få ham til at ordne gadedøren, som ikke vil smække i, og derfor står åben på alle tider af døgnet.

Posten har også længe forsøgt at få [Klager] til at sætte postkasser op for foden af trappen, men det er ikke sket, og fra marts kan beboerne ikke regne med at få post.

Og så er der hundene.

Dem er der flere af i ejendommen, selv om det ikke er tilladt at holde hund ifølge lejekontrakten.

Mona Stage har prøvet at træde i en hundelort på trappen.

Alt i alt regner Mona Stage med at flytte fra ejendomme, som ellers har en perfekt beliggenhed for hende i forhold til bus og tog.

[Klager, den daglige leder] synes selv, at han har et godt forhold til sine lejere.

- Jeg har altid haft et ganske fornuftigt forhold til mine lejere og respekteret, at det er deres hjem, vi har med at gøre.

Og det vil jeg blive ved med.

Det er meget muligt, at du kan finde nogle lejere, der mener det modsatte, men jeg vil også tro, at du kan finde nogen, der er glade for, at det er det selskab, som jeg er direktør for, der driver ejendommen, siger han.

Lyncomeback

[Klager]s lyncomeback til udlejningsbranchen har også vakt undren i selve branchen.

Jens Peter Jensen er formand for Hjørring Grundejerforening, der er en forening for private udlejere i Hjørring by.

Han har selv 50 lejemål i Hjørring og et tilsvarende antal i Frederikshavn.

- Det er da svært at forstå og vækker undren, at han kan starte op igen så hurtigt efter så stor en konkurs, siger Jens Peter Jensen.

Han vurderer dog, at [Klager] nok er sluppet bedre end ventet ud af konkursen.

- Ejendommene, der kom på tvangsauktion, er blevet solgt 20-30 procent dyrere end forventet.

Det er nok al opmærksomheden om ejendommene, der har givet højere priser, vurderer Jens Peter Jensen, der ikke selv bød på nogen af ejendommene.

Men der kan være en anden forklaring på de høje bud på de nedslidte ejendomme, som [Klager, den daglige leder] har købt på tvangsauktion.

Forklaringen hedder Sparekassen Vendsyssel, som har udstyret [Klager, den daglige leder] med en bankgaranti.

Sparekassen havde pant i alle fem ejendomme.

Eksempelvis et ejerpantebrev på 800.000 kroner i ejendommen Vendelbogade 33 i Hjørring.

Der var også et realkreditlån på godt fire millioner kroner.

I november sidste år var bygningen på tvangsauktion.

Her bød [Klager] 1,6 millioner kroner over næsthøjeste bud og købte ejendommen for godt fem millioner kroner.

Det betød, at Sparekassen Vendsyssel nøjagtigt fik deres lån på 800.000 kroner betalt.

[Klager] forklarer således om sin budafgivning denne dag

- Det er almindelig budtaktik.

Nogle gange kan man gå 10 kroner over.

Andre gange kan man sørge for at få den lukket.

Men det er jo over en million over næsthøjeste bud?

- Det er klart, at når vi går ind og køber en ejendom, så har vi talt med de respektive panthavere.

Og også i relation til at få det finansieret efterfølgende har vi sørget for at få tingene på plads, sådan at dem, der finansierer det, kan nikke godkendende til, at det ser fornuftigt nok ud, siger [Klager].

Buddet på ejendommene ligner jo noget, der lige præcis dækker Sparekassen Vendsyssel og deres pant?

Det kan selvfølgelig godt være.

Det er jeg ikke gået så meget op i, siger han.

Samme taktik

Et andet eksempel er Kongensgade 15 i Hjørring.

Her bød [Klager] 2.450.000 kroner, hvilket var 1,2 millioner kroner over det næsthøjeste bud, og dermed fik Sparekassen Vendsyssel igen dækket deres tab ind.

Der er også sammenhæng mellem bud og gæld i forbindelse med en auktion over Søndergade 43 i Løkken, hvor [Klager, den daglige leder] lukkede auktionen med et bud på 1,5 millioner kroner.

Dermed blev Sparekassen Vendsyssel netop dækket ind som anden panthaver.

Afdelingsdirektør Ejner Munk Svendsen fra Sparekassen Vendsyssel Hjørring, der selv var til stede ved tvangsauktionerne, har ikke ønsket at kommentere sagen.

- Vi kommenterer ikke på kundeforhold, siger afdelingsdirektøren, der dog godt vil fortælle, at Sparekassen Vendsyssel ikke har tabt penge på sparekassens engagement i de konkursramte selskaber.

NORDJYSKE har forelagt situationen omkring [Klager]s opkøb af ejendomme samt ikke mindst hans budgivning på diverse tvangsauktioner for en række eksperter.

Der er bred enighed om, at der langt fra er tale om tilfældige bud, samt at Sparekassen Vendsyssel spiller en væsentlig rolle i forbindelse med tvangsauktionerne.

Professor Ulrik Rammenskow Bang-Pedersen fra Københavns Universitet er medlem af Fondsrådet, der har til opgave at kontrollere børsnoterede virksomheder.

Han vurderer, at sparekassen forsøger at skjule et tab ved at finansiere ejendomshandler til for høj pris og dermed muligvis overtræder regnskabsloven.

Den kritik afviser administrerende direktør i Sparekassen Vendsyssel Vagn Hansen.

Han understreger, at han ikke kender den konkrete sag, og at han ikke kan udtale sig om kundeforhold, men siger

- Jeg kan ikke se, hvordan vi kan overtræde nogle regnskabsregler, bare fordi en person køber en ejendom, som vi har pant i, hjem på en tvangsauktion, siger Vagn Hansen.

Han afviser, at Sparekassen Vendsyssel har et forklaringsproblem i forbindelse med, at [Klager, den daglige leder] gav overbud på mere end én million kroner, således at Sparekassen Vendsyssel netop fik deres pant dækket ind.

- Der er ikke noget umoralsk i det.

Han må da købe den ejendom til den pris, han lige nøjagtig har lyst til.

Spørgsmålet er, hvordan det er bogført i vores regnskaber og hvilke sikkerheder, der i øvrigt er stillet for engagementet, siger han.

Samme pris

Frank Elefsen er ejendomsmægler i Hjørring.

Han blev overrasket, da han hørte, at [Klager, den daglige leder] havde købt Kongensgade 15 for 2,45 millioner kroner på tvangsauktion.

- Jeg havde nok forventet, at man var landet under to millioner kroner ud fra den lejeindtægt, der er i ejendommen.

Desuden kender jeg til ejendommens stand, da jeg har været ude og fremvise den, siger Frank Elefsen.

Lige før finanskrisen havde [Klager] købt samme ejendom for 2,5 millioner kroner.

Kurator Palle Møller Jørgensen angiver i en cirkulæreskrivelse fra januar 2010 netop prisen på de ejendomme, som [Klager] og hans forretningspartner erhvervede med stor hast i 2004-2007, som årsag til konkursen.

”En væsentlig del af ejendomsporteføljen er købt på tidspunkter, hvor ejendomsmarkedet og prissætningen for udlejningsejendomme toppede, således at der i henhold til de markedsforhold, der er gældende i dag er tale om købspriser, som slet ikke kan opnås i dagens marked.

Det bevirkede, da markedets prisdannelse blev nedadgående, at selskabet hos sine pengeinstitutter ikke kunne opnå den fornødne driftsmæssige likviditet til at foretage normal drift og vedligeholdelse af ejendommene.”

[Klager] fastholder dog, at driften i ejendommene var ”overordentlig god”, og at den reelle årsag til konkursen skal findes i fejlslagen spekulation i renter og valuta.

Pres på lejerne

I netop Kongensgade 15 bor 83-årige Kari Laursen.

Hun har boet i ejendommen i 18 år og har ventet længe på forbedringer.

Hun var også ærgerlig over, at [Klager, den daglige leder] vendte tilbage som udlejer.

- Han gik jo konkurs og tabte en masse millioner, så han har jo ikke så forfærdelig meget at gøre godt med.

Det resulterer jo i, at han ingenting har gjort ved huset.

Og det trænger.

Men han er venlig og hyggelig, og når man beder ham om at hjælpe, så kommer han.

Trods sin situation er Kari Laursen glad for at bo i ejendommen.

- Det er et dejligt hus og en dejlig beliggenhed.

Så jeg vil ikke flytte, selv om det trækker ind fra vinduet og døren, siger hun.

Hun nævner også, at der har været oversvømmelse i kælderen tre gange, så det lugter af mug og svamp.

Det er ikke kun [Klager, den daglige leder], der ikke har gjort noget ved ejendommen.

Det gælder også ejere før ham.

- Jeg ved det selvfølgelig ikke, men jeg går ud fra, at det har været spekulation.

Så de har ikke været interesseret i at gøre noget, siger Kari Laursen.

Angående den høje pris på ejendommene, så konstaterer Jakob Lindberg fra Danmarks Lejerforeninger, at udlejeren ikke lovligt kan tørre denne pris af på huslejen.

Men det er ikke det samme som at sige, at en kunstig høj pris på en ejendom er uproblematisk for lejerne.

…”

Til artiklen var bl.a. bragt billeder af de omtalte ejendomme og af [Klager, den daglige leder].

Af billedteksten til ejendommene fremgik følgende

”2/11-2010

[Klager] køber Vendelbogade 33 for 5.030.000 kr.”,

19/10-2010

[Klager] køber Søndergade 45 for 1.790.000 kroner”,

”2/11-2010

[Klager] køber Kongensgade 5a for 4.030.000 kroner”,

”JENS PETER JENSEN – formand for Hjørring Grundejerforening – undrer sig over, at [Klager] er tilbage som udlejer i Hjørring”,

”EJENDOMSMÆGLER FRANK ELEFSEN undrer sig over et højt bud fra [Klager]”,

”19/10-2010

[Klager] køber Søndergade 43 for 1,5 millioner kroner”, og

”13/7-2010

[Klager] køber Kongensgade 15 for 2.450.000 kroner.”

Den 30. januar 2011 bragte 24Nordjyske endvidere et indslag om [Klager] og Hjørring EjendomsInvest ApS.

I indslaget blev [Klager] omtalt som en ”konkursramt ejendomsspekulant”.

En optagelse fra en telefonsamtale med klager blev afspillet.

Af samtalen fremgik følgende

”[Klager]

Det er jo klart, at når vi går ind og køber en ejendom, så har vi jo snakket med de respektive panthavere og også i relation til at få det finansieret efterfølgende, så har vi jo selvfølgelig sørget for at få de ting på plads sådan, at dem der skal finansiere det, de kan nikke godkendende til, at det ser fornuftigt nok ud.”

2 Parternes synspunkter

2.1 Klagernes synspunkter

Klagerne har navnlig anført, at omtalen giver indtryk af, at det var [Klager], der købte ejendommene.

Dette er ikke korrekt.

Det var Hjørring EjendomsInvest ApS, der bød på ejendommene, og som nu udlejer dem.

Hjørring EjendomsInvest ApS bød en million kroner højere end det næsthøjeste bud i ét tilfælde, og ikke i nogle tilfælde, som det fremgår af artiklen.

Flere af ejendommene er i øvrigt ikke overtaget de oplyste datoer, men den 7. december 2010, da der blev begæret 2. auktion.

Det er skadeligt og krænkende for Hjørring EjendomsInvest ApS, at artiklen giver indtryk af, at købet af ejendommene ikke har været på markedsvilkår, og at det dermed indikeres, at prisen har været for høj.

De fem ejendomme er samlet erhvervet for 14.800.000 kroner.

Der er en samlet lejeindtægt på 1.529.000 kroner årligt og driftsudgifter på 339.000 kroner.

På dette grundlag er ejendommene købt til en forrentning på 8,04 %.

Medregnes diverse omkostninger er ejendommene købt til en forrentning på 7,06 %, hvilket stadig er et overordentligt fornuftigt køb.

Ejendommen Vendelbogade 33 er købt for 5.030.000 kroner og har en forrentning på 7,6 %, hvilket er særdeles fornuftigt.

Ejendommens seneste offentlige vurdering er 7.750.000 kroner.

Professor Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen har den 23. februar 2011 over for klager oplyst, at han ikke kender til sagen specifikt, men kun har udtalt sig generelt.

Han fik af avisen oplyst, at ejendommen Vendelbogade 33 var købt til overpris i forhold til markedsvilkårene, og på den baggrund har han udtalt sig.

Oplysningen skulle have været efterprøvet, når en ekspert skulle udtale sig om den.

Det er skadeligt for Hjørring EjendomsInvest ApS, at indholdet i artiklen kan give indtryk af, at selskabet medvirker til lovovertrædelser og, at ejendommene er købt på vilkår, hvor formålet var, at Sparekassen Vendsyssel skulle have dækket sit pant.

Endvidere burde avisen have forelagt klagerne oplysningerne fra lejeren Mona Stage og oplysningerne om, at der mangler postkasser.

Da avisen interviewede Mona Stage havde EjendomsInvest ApS ejet Kongensgade 5 i godt en måned.

Ejendommen havde indtil da – i godt 15 måneder – været ejer og drevet af konkursboet, der ikke forestod nogen vedligeholdelse eller rengøring af ejendommen.

Ligeledes kan selskabet ikke klandres for, at der ikke blev opsat postkasser.

Selskabet har således for nylig modtaget en meddelelse fra Post Danmark om, at fristen for at ophænge postkasser er den 13. marts 2011.

Klagerne har afvist, at ejendommen trænger til at blive istandsat.

Ejendommen har bl.a. et nyere tag og tre år gamle lavenergivinduer.

Nordjyske Stiftstidende burde have været særlig kritisk over for Jens Peter Jensens udsagn, da han har personlige økonomiske interesser i udlejningsejendomme generelt og specifikt i Hjørring.

Det samme gælder Frank Elefsens udsagn, da han forsøgte at sælge ejendommen Kongensgade 15 ud af konkursboet.

Hvis dette var lykkedes, ville han have været berettiget til at salær.

Lejer Kari Laursen har over for klagerne oplyst, at hun på ingen måde er ærgerlig over, at Hjørring EjendomsInvest ApS’ direktør forestår driften af ejendommen.

Hun har aldrig udtalt noget sådant.

Der har ikke været problemer med kælderen i Kongensgade 15 i den periode, hvor EjendomsInvest ApS har ejet ejendommen.

Det er særdeles alvorligt, at avisens leder antyder, at [Klager, den daglige leder] er konkursrytter.

Ifølge Dansk Retskrivningsordbog er definitionen på en konkursrytter

”Konkursrytter; person der bedriver økonomisk spekulation ved (gentagne gange) at gå konkurs med virksomheder efter at have trukket aktiverne ud af dem.”

Denne antydning kan have store personlige konsekvenser og er krænkende for privatlivets fred.

Nordjyske Stiftstidende burde have kontrolleret og efterprøvet oplysningerne i særlig grad.

Avisens oplysninger om selskabets konkurs i 2009 kan give det indtryk, at det samlede tab, som er påført kreditorerne er et trecifret millionbeløb.

Avisen burde tillige have omtalt aktivsiden.

[Klager, den daglige leder] er gået personlig konkurs, og han ejer ikke nogen aktiver.

Ejendomsselskabet af 31/12-03 ApS gik konkurs på grund af en kautionsforpligtelse og ikke et personligt lån, som man kan få indtryk af i artiklen.

Overskriften i tillægget i Indsigt side 4 har ikke dækning i artiklen.

Avisen skulle have kontrolleret og efterprøvet de offentliggjorte oplysninger.

[Klager, den daglige leder] har herudover anført, at han ikke givet tilladelse til, at en skjult optagelse blev bragt i fjernsynet i 24Nordjyske.

Han havde afvist at medvirke i 24Nordjyske (tv-kanal).

Han var ikke opmærksom på, at telefoninterviewet blev optaget.

2.2 Nordjyske Mediers synspunkter

Nordjyske Medier har i forhold til [Klager, den daglige leder] anført, at Nordjyske Medier har forsøgt at få en kommentar fra Hjørring EjendomsInvest ApS’ stifter, som dog ikke ønskede at medvirke.

Derimod medvirkede selskabets direktør, [Klager], og lod sig interviewe på vegne af selskabet.

Selskabet har samme adresse som [Klager]s privatadresse.

Det var endvidere [Klager] personligt, der i skifteretten bød på ejendommene.

Denne sammenhæng fremgår tydeligt af artiklerne og tv-indslaget.

Researchen viser, at der kan sættes lighedstegn mellem [Klager, den daglige leder] og Hjørring EjendomsInvest ApS.

[Klager] har i flere tilfælde budt langt mere end den næsthøjest bydende.

I to tilfælde mere end en million kroner over, hvilket tydeligt fremgår af dækningen.

[Klager] er blevet foreholdt det mærkelige i, at han byder 1,6 millioner kroner over det næsthøjeste bud vedrørende ejendommen Vendelbogade 33.

Han forklarer også, at buddene er afgivet efter drøftelse med de respektive panthavere, herunder Sparekassen Vendsyssel.

Professor Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen har godkendt citatet, som han gav, da han blev forelagt oplysninger vedrørende tvangsauktionerne, herunder hvordan buddet fra [Klager] i hovedparten af sagerne var så højt, at det lige nøjagtig dækkede Sparekassen Vendsyssels pant.

Nordjyske Medier har ikke forelagt en markedspris for professoren, men alene oplysninger fra tvangsauktionen.

Jens Peter Nielsen udtaler sig som talsmand for udlejerne i Hjørring Grundejerforening.

Der lægges ikke skjul på, at han har udlejningsejendomme i området, hvilket netop er en kvalifikation for at være medlem af Hjørring Grundejerforening.

Det fremgår af sammenhængen i teksten, i hvilken rolle Frank Elefsen bruges som kilde.

Det diskvalificerer ham ikke som kilde, at han ville have fået et salær, hvis han havde solgt ejendommen.

Vedrørende overskriften i Indsigt side 4, er [Klager] tidligere gået fallit, hvorfor ordet fallitbo anvendes.

Han købte fem af ejendommene fra de konkursramte selskaber, han var gået ned med ved tvangsauktioner.

Det fremgår tydeligt af artiklen, at han bød på vegne af Hjørring EjendomsInvest.

Der er derfor dækning i artiklen.

[Klager] er direktør i selskabet Hjørring EjendomsInvest, og beboerne har fået brev fra Post Danmark vedrørende postkasserne og gjort [Klager] opmærksom herpå.

Problemerne med postkasserne og hundene er nævnt som eksempler på, hvorfor lejerne er utilfredse med [Klager, den daglige leder] som udlejer.

[Klager] bekræfter da også i sin klage, at forholdene er, som lejerne beskriver i artiklen.

Nordjyske medier har forelagt lejernes kritik for direktøren i Hjørring EjendomsInvest ApS, der således også er citeret i artiklen.

Nordjyske Medier talte med en række lejere, som var stærkt utilfredse med ejendommens tilstand.

Der foreligger tv-billeder, der understøtter utilfredsheden.

Kari Laursen har i en optaget samtale godkendt citaterne over for Nordjyske Medier.

En lejer har fortalt Nordjyske Medier, at hun opfattede henvendelsen fra [Klager] som meget ubehagelig.

På den baggrund kan man måske forstå, at kilder kan have lyst til at trække deres udtalelser tilbage.

Det er ikke anført i artiklen, at kælderen har været oversvømmet i den periode, hvor Hjørring EjendomsInvest har ejet ejendommen.

Der er dog ikke gjort noget for at rette op på, at det lugter af mug i kælderen.

Nordjyske Medier har afvist, at [Klager] fremstilles som konkursrytter.

Temaet for artikelserien er konkursrytteri, og det er det forhold, som den ledende artikel beskæftiger sig med, herunder især Konkursrådets rolle og behovet for klarere regler på området.

Nordjyske Medier har ikke skrevet, at [Klager] gik konkurs pga. et personligt lån.

Ejendomsselskaberne gik konkurs med et trecifret millionbeløb, jf. cirkulæreskrivelser fra kurator.

Kuratoren har endnu ikke afsluttet konkursboet, hvorfor det ikke er klart, hvor mange millioner konkurserne præcist har kostet.

I den seneste cirkulæreskrivelse fra juli 2010 er aktivsiden i konkursboet på i alt 65.797 kr., og passivsiden er på 102.151.799 kr.

[Klager, den daglige leder] ønskede ikke at stille op til interview i tv, men deltog i et telefoninterview.

Nordjyske Medier optager alle telefonsamtaler og bruger lydbidder, når det er relevant.

Det var det i den pågældende situation, da det var vigtigt at få [Klager, den daglige leder]s version af sagen med i tv-indslaget.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jytte Scharling, Jan Kristensen, Kaare R.

Skou og Marianne Druedahl.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som de krænkende oplysninger vedrører.

Overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal tillige have dækning i den pågældende artikel.

Hjørring EjendomsInvest ApS har opkøbt ejendomme som tidligere var del af ejendomsporteføljen i Ejendomsselskabet af 31/12-03 ApS under konkurs.

[Klager] er direktør i Hjørring EjendomsInvest ApS og har i øvrigt samme postadresse som begge anpartsselskaber.

Pressenævnet finder, at forsideoverskrifterne og overskrifterne og billedteksterne i tillægget Indblik er misvisende, idet de fejlagtigt kan give indtryk af, at det var [Klager] personligt, der opkøbte ejendommene.

Dette er ikke korrekt.

[Klager] er imidlertid direktør i Hjørring EjendomsInvest ApS og repræsenterede selskabet i skifteretten.

Det fremgår af artiklerne, at det var Hjørring EjendomsInvest ApS, der var køber.

Pressenævnet finder det beklageligt, at Nordjyske Medier ikke formår at skelne mellem [Klager] personligt og som tilbudsgiver som direktør for Hjørring EjendomsInvest ApS.

Under hensyn til, at det som nævnt fremgik af artiklerne, at auktionsbuddene ikke blev afgivet på vegne [Klager] personligt, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af overskrifternes formulering eller af, at [Klager] var nævnt i artiklerne.

Nordjyske Medier rettede forud for offentliggørelsen henvendelse til såvel stifter [Person A] som direktør [Klager] for at indhente en kommentar til oplysningerne i artiklen om, at købesummerne dækkede Sparekassen Vendsyssels pant, og at købsprisen kunne have sammenhæng med dækningen af pantet.

Da oplysningerne er forelagt for klagerne såvel som for sparekassen, og deres kommentarer er gengivet i artiklen, finder nævnet ikke grundlag for at udtale sin kritik heraf.

Klagerne måtte endvidere være bekendt med, at deres udtalelser kunne sættes i sammenhæng med vurderinger af auktionsbuddene og disses størrelse.

Nævnet finder ikke anledning til at kritisere, at Nordjyske Medier har bragt formanden for Hjørring Grundejerforenings vurdering, ”Ejendommene, der kom på tvangsauktion er blevet solgt 20-30 procent dyrere end forventet”.

Pressenævnet finder endvidere ikke grundlag for at fastslå, at Nordjyske Stiftstidende ikke har udvist den fornødne kildekritik over for formanden for Grundejerforeningen i Hjørring og den lokale ejendomsmægler.

Sådan som sagen foreligger oplyst, kan nævnet ikke afgøre på hvilket grundlag professor Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen udtalte sig, og hvorvidt citatet er misvisende.

Nævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik.

Klagerne har oplyst, at Post Danmark har givet en frist til 13. marts 2011 for at få sat postkasser op.

Uanset artiklen kan give indtryk af, at fristen er 1. marts 2010 finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik heraf, da forholdet er mindre væsentligt i artiklen, og der på tidspunktet for artiklens offentliggørelse stadig var mulighed for at få bragt forholdet i orden inden fristen.

Nævnet finder heller ikke anledning til at udtale kritik af avisen for ikke i større omfang at gøre opmærksom på, at Hjørring EjendomsInvest ApS først overtog ejendommene efter anden auktionsrunde.

Nævnet har i den forbindelse også lagt vægt på personsammenfaldet i selskaberne.

Betegnelsen ”konkursrytter” anvendes i almindelighed om en person, der i flere tilfælde enten personligt eller ved, at selskaber, som vedkommende har behersket, er gået konkurs, har påført kreditorer tab.

I lederartikler og debatindlæg tillades en højere grad af frisprog end i nyhedsartikler.

Pressenævnet finder, at avisen ved at anvende udtrykket ”konkursrytter” med henvisning til blandt andre [Klager] ikke har overskredet de vide rammer, der må gælde for lederartikler, der i sagens natur ofte består af mere vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger end almindelige artikler.

For så vidt angår optagelsen af telefonsamtalen bemærker Pressenævnet, at det i dag må anses for et ofte benyttet journalistisk arbejdsredskab at optage samtaler.

En person, som taler med en journalist, må være forberedt på, at samtalen optages.

Efter det oplyste var [Klager] bekendt med, at han talte med en journalist.

Uanset klager havde afvist at deltage i et tv-interview, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere, at interviewet blev optaget, uden at journalisten forinden gjorde klager opmærksom på det, og efterfølgende offentliggjort.

Udtalelserne i 24Nordjyske er ikke krænkende for klagerne, og nævnet udtaler ikke sin kritik af mediet for at bringe optagelserne.

Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af Nordjyske Stiftstidende eller 24Nordjyske.

Afgjort den 27. april 2011