Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - afskedigelse - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - afskedigelse - medhold

J.nr. 2500233-09

Det var i strid med lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, at en klager blev afskediget som pilot.

Indklagede havde ved opsigelsen fulgt et senioritetsprincip baseret på en senioritetsliste.

Klager blev tilkendt en godtgørelse på 850.000 kr.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med afskedigelse ved håndtering af en overtallighedssituation.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, at klager blev afskediget som pilot.

Indklagede skal betale en godtgørelse på kr. 850.000 til klageren.

Beløbet skal betales inden 14 dage med procesrenter fra den 9. december 2009, hvor sagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager havde på tidspunktet for opsigelsen i juni 2009 været ansat hos indklagede i omtrent 24 år.

Klagers medarbejdergruppe er omfattet af kollektive overenskomster.

Af piloternes overenskomst følger, at der i alle situationer i relation til piloters ønsker om flyvninger og forfremmelser, følges et senioritetsprincip, baseret på en fælles senoritetsliste, der gælder for alle de ansatte piloter.

Hovedprincippet er, at man i en lang række dispositioner følger denne senoritetsliste, hvilket også er aftalt med klagers forbund.

Det gælder også ved opsigelser.

Af forhandlingsprotokol om overtallighed fra forhandlingerne af 26. juni og 3. juli 2008 mellem indklagede og de nordiske fagforeninger fremgår det, at der var enighed om at opsige pensionsberettigede piloter forud for de øvrige piloter, der var ansat hos indklagede.

Den endelige aftale er fremlagt i form af "överenskommelse" af 28. august 2008.

Den 19. juni 2009 blev klager opsagt med et varsel på 11 måneder med endelig fratræden den 31. maj 2010.

Det fremgår af opsigelsen, at klager blev opsagt på grund af arbejdsmangel.

Sagen har været forelagt klagers forbund, der ikke havde bemærkninger til sagen.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet afskediget i strid med loven på grund af sin alder.

Det er udtryk for forskelsbehandling.

Han ønsker derfor godtgørelse for uretmæssig afskedigelse.

Godtgørelsen bør enten svare til hans løn frem til 65-års alderen, eller et beløb fastsat af nævnet.

Godtgørelsen skal beregnes af en beskæftigelsesgrad på 100 procent, idet klager primært har arbejdet fuld tid hos indklagede.

Klager var blandt de cirka 12 piloter, der fyldte 60 år inden den 1. juni 2010, og derfor var pensionsberettiget og blev afskediget i henhold til aftale af 8. juni 2009 mellem indklagede og klagers forbund om håndtering af overtallighed.

Ifølge klagers ansættelseskontrakt, kunne han vælge at gå på pension, da han fyldte 60 år den 15. januar 2010.

Da det blev muligt at fortsætte med at flyve efter 60-årsdagen, valgte han at gøre brug af denne mulighed.

Han valgte derfor ikke at gøre brug af forskellige pensionsordninger.

Senest var der en mulighed for at blive fritstillet fra 59-årsdagen med fuld løn og herefter gå på pension ved 60 år.

På senoritetslisten havde klager nummer X.

Listen havde i overensstemmelse med overenskomsten en afgørende indflydelse på avancement, opsigelser med videre.

Den enkelte pilots vurdering af egne karrieremuligheder i forhold til indklagede var bestemt af placeringen på denne liste.

Indklagede har i strid med forskelsbehandlingsloven først afskediget de piloter, der fyldte 60 år inden den 1. juni 2010.

I forbindelse med opsigelserne oplyste indklagede, at sociale hensyn indgik i deres vurderinger.

Klagers pension udgjorde 78 procent af fuld pension, idet han kun nåede 24 års ansættelse.

Der findes derfor andre piloter med en højere optjent pensionsalder, der ikke blev afskediget.

Klager har ingen bemærkninger til lovgivningen i Norge og Sverige de to omtalte sager, som indklagede nævner.

At der er ".

.

.

ulikeheter i implementeringslovgivningen vedrørende EU's rammedirektiv 2000/78/EF i Norge og Sverige fremgår af kjennelse af 5. januar 2010 fra Borgarting Lagmannsrett.

Ifølge denne afgørelse skulle indklagede i Norge sikre, at et antal fyrede piloter over 60 år forblev i deres stilling, indtil den juridiske vurdering af sagen var afsluttet.

Klager nævner i denne forbindelse, at han blev fritstillet fra den 1. marts 2010.

Vedrørende sin aflønning har klager oplyst, at han frem til den 1. september 2008 arbejdede 100 procent.

I forbindelse med bestræbelserne på at redde arbejdspladser hos indklagede - og et betydeligt pres fra kollegaer - valgte han at gå ned i tid og arbejde 90 procent den resterende del af året.

Fra 1. januar til 1. august 2009 arbejdede klager igen 100 procent, men med en ansøgning liggende om atter at arbejde 90 procent fra 1. maj 2009.

Denne ansøgning blev først bevilliget fra 1. august 2009.

Med en beskæftigelsesgrad på 90 procent blev han aflønnet for en arbejdstid på 91,5 procent, hvis han søgte for en given periode, hvilket han så gjorde.

I forbindelse med sin opsigelse undlod han at fremsætte krav om ansættelse på 100 procent i den resterende tid af hans ansættelse.

Det var først efter beskeden om hans fritstilling i januar 2010, at han fremsatte ønske herom.

Det blev bevilliget fra den 1. marts 2010.

Indklagede har indledningsvis henvist til Ligebehandlingsnævnets afgørelser af 26. juni 2009 i 6 tilsvarende sager.

Indklagede er fortsat ikke enig i konklusionen i de nævnte afgørelser og henviser til det anførte i disse sager, der i det hele fastholdes.

Såfremt klager skal tilkendes en godtgørelse, må der ved udmålingen tages udgangspunkt i lønnen i perioden forinden, og ikke kun på fratrædelsestidspunktet.

Nævnets sekretariat har bekræftet, at indklagedes bilag fra de tidligere sager også indgår i vurderingen af den konkrete sag.

Indklagede gør gældende, at sagen skal afvises af Ligebehandlingsnævnet, idet sagen forudsætter bevisførelse.

Et væsentligt element i baggrunden for det forhold, der klages over er, at der er indgået en kollektiv aftale mellem klagers fagforbund og indklagede om en rækkefølge i forbindelse med gennemførelse af afskedigelser, ligesom der er indgået en kollektiv overenskomst mellem samme parter om et meget fint forgrenet socialt sikkerhedsnet såvel for erhvervsaktive piloter som for piloter, der enten mister deres arbejdsevne eller går på pension.

Reelt klages der også over en tredje part.

De hensyn, der ligger til grund for de indgåede aftaler, kan kun belyses ved vidneforklaring.

Subsidiært gør indklagede gældende, at der skal ske frifindelse.

Der er tale om indirekte forskelsbehandling, som i det konkrete tilfælde er lovligt begrundet i et socialt hensyn.

Overtallighedsaftalen er begrundet i, at de ansatte, som har opnået pensionsalder, gennem deres krav på en relativt gunstig pension, er økonomisk sikrede, og at opsigelser for disse ansatte dermed ikke er ligeså tyngende, som for de medarbejdere med lavere senioritet, som efter overenskomsten alternativt skulle opsiges.

Dette hensyn må være en tilladelig objektiv begrundelse, et sagligt formål i forskelsbehandlingslovens forstand, og virkemidlerne for at opnå målet må betegnes som både hensigtsmæssige og nødvendige.

Indklagede selskab har i en årrække været tabsgivende.

Der er flere gange gennemført forhandlinger med alle berørte faggrupper om gennemførelsen af besparelser.

Da man i sommeren 2008 besluttede at nedlægge et antal flyruter, blev det nødvendigt at reducere antallet af piloter med cirka 200 frem til slutningen af 2009.

Det historiske udgangspunkt for indklagede har været, at alle piloter gik på pension, når de fyldte 60 år.

Ifølge luftfartslovgivningen var det ikke muligt at opretholde et gyldigt certifikat som pilot i civil trafik, når man var fyldt 60 år.

I 2005 kom forskelsbehandlingsloven til at omfatte alder, og i den forbindelse besluttede indklagede at tillade, at piloterne kunne fortsætte med at flyve efter det fyldte 60. år.

Ser man på medarbejdernes situation, må det forudsættes, at de opsagte piloter har indrettet deres liv på at gå på pension, når de fylder 60 år, og at de først på et meget sent tidspunkt i deres karriere har fået mulighed for at fortsætte efter det fyldte 60 år.

Disse medarbejdere forudsættes derfor at have indrettet sig privatøkonomisk på at kunne klare sig med den pensionsudbetaling, de vil få udbetalt, når de fylder 60 år.

Uanset om det var tilfældet eller ej, må opsigelsen alt andet lige have været mindre tyngende for denne gruppe end for de øvrige ansatte.

Idet indklagede havde behov for at foretage afskedigelser, må forskelsbehandlingen betragtes som nødvendig og forholdsmæssig.

Der må i den forbindelse også tages hensyn til indklagedes behov for medarbejdere, når selskabet igen kommer i en mere gunstig økonomisk situation.

Indklagede har henvist til en dom fra Norge og en dom fra Sverige.

Disse sager omhandlede en tilsvarende situation og et sammenligneligt lovgrundlag.

I begge sager statuerede domstolene, at der ikke var tale om ulovlig forskelsbehandling.

Vedrørende beregning af godtgørelse vil det være misvisende at beregne en godtgørelse på basis af den sidste månedsløn.

I opsigelsesperioden har klager opsagt sin deltidsordning og har dermed arbejdet på fuld tid, hvilket giver en forhøjet løn i forhold til den seneste ansættelsesperiode.

I perioden fra 1. september 2008 til 31. december 2009 var klagers beskæftigelsesgrad 90 procent.

Dernæst var beskæftigelsesgraden igen aftalt til 90 procent i perioden 1. august 2009 til 1. juni 2010, men til 91,5 procent løn i perioden.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Indklagede har påstået afvisning med henvisning til, at sagen forudsætter bevisførelse henset til sagens omfang og karakter.

Nævnet bemærker i denne forbindelse, at afvisningspåstanden kan afgøres af nævnets sekretariat med rekursadgang til nævnet, såfremt det er åbenbart, at klager ikke kan gives medhold i klagen.

Således som sagen foreligger oplyst og er argumenteret fra parterne findes sagen egnet til behandling i nævnet.

Indklagedes afvisningspåstand tages herefter ikke til følge.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af blandt andet alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt alder ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Det fremgår af indklagede arbejdsgivers overenskomstaftale, at piloterne er berettigede til pension, når de fyldte 60 år.

Det er ubestridt, at indklagede i forbindelse med den forestående personalereduktion indgik aftale om, at alle pensionsberettigede piloter, herunder klager, skulle afskediges før øvrige piloter.

Klager er således blevet afskediget fra sit arbejde, alene fordi han havde opnået den overenskomstaftalte pensionsberettigende alder.

Det er Ligebehandlingsnævnets vurdering, at klager herved er blevet udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af alder.

Da klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet indirekte forskelsbehandling, skal indklagede arbejdsgiver godtgøre, at klager ikke er blevet forskelsbehandlet på grund af alder.

Indklagede arbejdsgiver har ikke under nævnets behandling af sagen sandsynliggjort, at aftalen med indklagedes fagforbund var objektivt og rimeligt begrundet i et sagligt formål, eller at aftalen var nødvendig til at opfylde et eventuelt sådan formål.

På denne baggrund finder nævnet, at indklagede arbejdsgiver ved indgåelsen af aftalen har handlet i strid med forskelsbehandlingsloven.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der henset til længden af hans ansættelse og det i øvrigt oplyste i sagen passende kan fastsættes til 850.000 kroner.

Indklagede skal herefter betale 850.000 kr. til klager.

Beløbet skal betales inden 14 dage med procesrenter fra den 9. december 2009, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

<2500233-09>