Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - afskedigelse - kommuner - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - afskedigelse - kommuner - medhold

J.nr. 2500105-10

Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at en kommune opsagde to ud af tre ansatte dagplejere i den by, hvor klager arbejdede.

Indklagede havde lagt vægt på dagplejernes alder ved vurderingen af hvem der skulle opsiges.

Klager blev tilkendt en godtgørelse på 200.000 kr., hvilket svarede til ca. 9 måneders løn.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at en kommune opsiger to ud af tre ansatte dagplejere i den by, hvor klager arbejdede.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det er i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev opsagt fra sin stilling som kommunal dagplejer.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klageren på 200.000 kr. med procesrenter fra den 6. maj 2010, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager, en 58-årig dagplejer, har klaget over, at hun blev afskediget af indklagede, en kommune, på grund af alder.

Klager blev ansat den 1. november 1980 og har siden arbejdet som dagplejer.

Ifølge overenskomsten for dagplejere, kan dagplejere, der er fyldt 58 år, meddele kommunen, at de ikke længere ønsker at modtage børn i gæstedagpleje samt 5. gæstebarn.

Klager benyttede sig af aftalen pr. 30. juni 2009.

Klager blev opsagt den 19. januar 2010 med virkning fra 31. juli 2010.

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder.

Der er fremsat krav om godtgørelse svarende til 9 måneders løn, i alt kr. 198.610,65.

.

Klager har henvist til, at hun under et møde den 21. december 2009 mellem dagplejerne i X by og den direkte foresatte blev informeret om, at to dagplejere ud af gruppen af dagplejere på 12 i X by og Y by skulle afskediges.

Det blev blandt andet begrundet med, at der i Y by blev født færre børn.

Mødedeltagerne blev ligeledes informeret om, at idet såvel de fysiske rammer som de forhold dagplejerne præsenterede for børnene var lige gode hos de tre dagplejere i Y by, ville beslutningen om, hvem der skulle afskediges blive vanskelig.

Klager blev den 8. januar 2010 mundtlig varslet opsagt med den begrundelse, at klager ikke kunne modtage gæstebørn.

Den 19. januar 2010 modtog klager brev om påtænkt opsigelse.

Begrundelsen for den påtænkte opsigelse var behovsnedgang, idet der kun var ét barn på venteliste til dagpleje i Y by.

Den 29. januar 2010 modtog klager en opsigelse fra kommunen.

Det fremgik heraf, at indklagede vurderede, at klager ville få svært ved at være alene tilbage i Y by, både set i forhold til at være en del af legestuegruppen i X by og set i forhold til, at klager ikke kunne modtage gæstebørn.

Det ville betyde, at klager i længere perioder kun ville have et eller to børn i dagpleje, hvilket ville have stor pædagogisk betydning for det/de indskrevne børn i dagplejen.

Klagers fagforening rettede på vegne af klager henvendelse til indklagede og bad om en redegørelse for, hvori klagers fortsatte ansættelse ville udgøre et problem.

Indklagede oplyste herefter, at der havde været foretaget en konkret vurdering ud fra flere kriterier f.eks. kompetencer og kvalifikationer i forhold til den pædagogiske vinkel, forældresamarbejde, det pædagogiske miljø, ude- og indearealer, kontakt til dagplejekontoret, alder, anciennitet, antal børn, beliggenhed med mere.

Det bemærkedes, at der hverken fra forældre eller dagplejekontoret har været fremført kritik af de opsagte dagplejere.

Klager henviser til, at hun var den eneste dagplejer i Y by, der var fyldt 58 år og således kunne benytte sig af muligheden for ikke at modtage gæstebørn.

Det bemærkes, at det forældrepar, der på daværende tidspunkt havde eneste barn på venteliste, eksplicit havde givet udtryk for, at de ønskede, at barnet skulle passes hos klager.

Indklagede påstår frifindelse.

Indklagede har henvist til, at det på grund af behovsnedgang var nødvendigt at opsige to ud af tre dagplejere i Y by.

Indklagede oplyser, at klager havde benyttet sig af en mulighed for dagplejere, der var fyldt 58 år, til ikke at modtage gæstebørn og 5. gæstebarn.

Det var ikke tale om et krav fra indklagedes side.

Indklagede har endvidere henvist til, at ledelsen af dagplejen havde for ikke at udøve forskelsbehandling opstillet forhold og hensyn, som var lagt til grund for udvælgelsesprocessen.

Disse 12 forhold og hensyn førte til valget af klager, som blev varslet påtænkt opsigelse ved brev af 19. januar 2010.

Indklagede oplyser, ar dagplejerne i Y by var født i henholdsvis 1950, 1963 og 1967.

De opsagte dagplejere var født i 1950 og 1967, hvorfor det kan konstateres, at alder ikke har haft betydning.

Det understreges endvidere af, at klager umiddelbart efter opsigelsen, og mens hun stadig var ansat, blev tilbudt genansættelse som dagplejer på uændrede vilkår.

Baggrunden herfor var en indmelding af et dobbelttællende barn, hvorfor indklagede skulle bruge to dagplejere i stedet for én.

Beslutningen om at tilbyde klager genansættelse skete på baggrund af samme kriterier som ved afskedigelsen.

Klager ønskede ikke at benytte sig af tilbuddet om genansættelse på uændrede vilkår.

Indklagede bemærker, at kommunen i stor udstrækning forsøgte at tage hensyn til forældreønsker, når børn tilbydes pasning i den kommunale dagpleje.

Hensyn til serviceniveau og økonomi kan gøre, at forældrenes ønsker ikke altid kunne imødekommes.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, at der ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af blandt andet behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer på grund af alder ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ligebehandlingsnævnet vurderer, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af sin alder.

Der er herved lagt vægt på, at den omstændighed, at klager ikke kunne modtage gæstebørn er nævnt som begrundelse i indklagedes opsigelse, og at denne ret for indklagedes ansatte dagplejere er aldersbetinget i henhold til den indgåede overenskomst.

Indklagede kommune har ikke løftet bevisbyrden for, at valget af klager er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at kriteriet alder er nævnt som et af flere kriterier for vurderingen af, hvem der skulle opsiges.

Alderskriteriet indgik dermed i beslutningsgrundlaget.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der med udgangspunkt i 9 måneders løn passende skønsmæssigt fastsættes til 200.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på klagers løn på opsigelsestidspunktet, ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 200.000 kr. til klager med procesrenter fra den 6. maj 2010, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.