Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - afskedigelse - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - afskedigelse - medhold

J.nr. 2500020-10

Det var i strid med lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, at en klager blev afskediget som pilot.

Indklagede havde ved opsigelsen fulgt et senioritetsprincip baseret på en senioritetsliste.

Klager blev tilkendt en godtgørelse på 900.000 kr.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med afskedigelse ved håndtering af en overtallighedssituation.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, at klager blev afskediget som pilot.

Indklagede skal betale en godtgørelse på kr. 900.000 til klageren.

Beløbet skal betales inden 14 dage med procesrenter fra den 13. januar 2010, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klagers medarbejdergruppe er omfattet af kollektive overenskomster.

Af piloternes overenskomst følger, at der i alle situationer i relation til piloters ønsker om flyvninger og forfremmelser, følges et senioritetsprincip, baseret på en fælles senoritetsliste, der gælder for alle de ansatte piloter.

Hovedprincippet er, at man i en lang række dispositioner følger denne senoritetsliste, hvilket også er aftalt med klagers forbund.

Det gælder også ved opsigelser.

Af forhandlingsprotokol om overtallighed fra forhandlingerne af 26. juni og 3. juli 2008 mellem indklagede og de nordiske fagforeninger fremgår det, at der var enighed om at opsige pensionsberettigede piloter forud for de øvrige piloter, der var ansat hos indklagede.

Den endelige aftale er fremlagt i form af "överenskommelse" af 28. august 2008.

Den 22. juni 2009 blev klager opsagt med et varsel på 11 måneder med endelig fratræden den 31. maj 2010.

Det fremgår af opsigelsen, at klager blev opsagt på grund af arbejdsmangel.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet afskediget i strid med loven på grund af sin alder.

Det er udtryk for forskelsbehandling.

Han ønsker derfor godtgørelse for uretmæssig afskedigelse.

Godtgørelsen bør enten svare til hans løn frem til 65-års alderen, eller et fastsat beløb af nævnet.

Klager var blandt de cirka 12 piloter, der fyldte 60 år inden den 1. juni 2010, og derfor var pensionsberettiget og blev afskediget i henhold til aftale af 8. juni 2009 mellem indklagede og klagers forbund om håndtering af overtallighed.

Ifølge klagers ansættelseskontrakt, kunne han vælge at gå på pension, da han fyldte 60 år den 15. januar 2010.

Da det blev muligt at fortsætte med at flyve efter 60-årsdagen, valgte han at gøre brug af denne mulighed.

På senoritetslisten havde klager nummer X.

Listen havde i overensstemmelse med overenskomsten en afgørende indflydelse på avancement, opsigelser med videre.

Den enkelte pilots vurdering af egne karrieremuligheder i forhold til indklagede var bestemt af placeringen på denne liste.

Indklagede har i strid med forskelsbehandlingsloven først afskediget de piloter, der fyldte 60 år inden den 1. juni 2010.

Klager blev i februar 2010 fritstillet.

Indklagede henviste i den forbindelse til, at klagers ansøgning herom var blevet imødekommet.

Klager forstår ikke dette, da han ikke søgte om at blive fritstillet.

Vedrørende den fremlagte dom fra Norge, er det rimeligt, at norsk lovgivning kun gælder i Norge.

Hvis den norske lovgivning skulle være anvendelig i Danmark, kan klager henvise til en dom fra Borgarting Lagmannsret.

Ifølge denne afgørelse havde de afskedigede piloter ret til at forblive i deres stilling, indtil sagen juridisk var afsluttet.

Denne afgørelse blev efterfølgende stadfæstet af den norske Højesteret.

Skulle denne lovgivning være gyldig i Danmark, ville det betyde, at klagers opsigelse blev midlertidigt annulleret, indtil sagens juridiske spørgsmål var afsluttet.

Vedrørende den fremlagte svenske dom er det her også rimeligt, at svensk lovgivning finder anvendelse i Sverige.

Indklagede har henvist til, at klagers privatøkonomiske og sociale forhold retfærdiggjorde beslutningen om hans afskedigelse.

Dette velfærdskriterium berørte kun piloter, der var fyldt 60 år, hvilket igen var udtryk for forskelsbehandling på grund af alder.

Forud for anvendelsen af dette kriterium burde indklagede have foretaget en individuel gennemgang af samtlige piloters privatøkonomiske situation for at kunne afgøre, hvem der havde de mest passende økonomiske forhold i forhold til en afskedigelse.

Indklagede har indledningsvis henvist til Ligebehandlingsnævnets afgørelser af 26. juni 2009 i seks tilsvarende sager.

Indklagede er fortsat ikke enig i konklusionen i de nævnte afgørelser og henviser til det anførte i disse sager, der i det hele fastholdes.

Nævnets sekretariat har bekræftet, at indklagedes bilag fra de tidligere sager også indgår i vurderingen af den konkrete sag.

Indklagede gør gældende, at sagen skal afvises af Ligebehandlingsnævnet, idet sagen forudsætter bevisførelse.

Et væsentligt element i baggrunden for det forhold, der klages over er, at der er indgået en kollektiv aftale mellem klagers fagforbund og indklagede om en rækkefølge i forbindelse med gennemførelse af afskedigelser, ligesom der er indgået en kollektiv overenskomst mellem samme parter om et meget fint forgrenet socialt sikkerhedsnet såvel for erhvervsaktive piloter som for piloter, der enten mister deres arbejdsevne eller går på pension.

Reelt klages der også over en tredje part.

De hensyn, der ligger til grund for de indgåede aftaler, kan kun belyses ved vidneforklaring.

Subsidiært gør indklagede gældende, at der skal ske frifindelse.

Der er tale om indirekte forskelsbehandling, som i det konkrete tilfælde er lovligt begrundet i et socialt hensyn.

Overtallighedsaftalen er begrundet i, at de ansatte, som har opnået pensionsalder gennem deres krav på en relativt gunstig pension, er økonomisk sikrede, og at opsigelser for disse ansatte dermed ikke er ligeså tyngende, som for de medarbejdere med lavere senioritet, som efter overenskomsten alternativt skulle opsiges.

Dette hensyn må være en tilladelig objektiv begrundelse, et sagligt formål i forskelsbehandlingslovens forstand, og virkemidlerne for at opnå målet må betegnes som både hensigtsmæssige og nødvendige.

Indklagede selskab har i en årrække været tabsgivende.

Der er flere gange gennemført forhandlinger med alle berørte faggrupper om gennemførelsen af besparelser.

Da man i sommeren 2008 besluttede at nedlægge et antal flyruter, blev det nødvendigt at reducere antallet af piloter med cirka 200 frem til slutningen af 2009.

Det historiske udgangspunkt for indklagede har været, at alle piloter gik på pension, når de fyldte 60 år.

Ifølge luftfartslovgivningen var det ikke muligt at opretholde et gyldigt certifikat som pilot i civil trafik, når man var fyldt 60 år.

I 2005 kom forskelsbehandlingsloven til at omfatte alder, og i den forbindelse besluttede indklagede at tillade, at piloterne kunne fortsætte med at flyve efter det fyldte 60. år.

Ser man på medarbejdernes situation, må det forudsættes, at de opsagte piloter har indrettet deres liv på at gå på pension, når de fylder 60 år, og at de først på et meget sent tidspunkt i deres karriere har fået mulighed for at fortsætte efter det fyldte 60 år.

Disse medarbejdere forudsættes derfor at have indrettet sig privatøkonomisk på at kunne klare sig med den pensionsudbetaling, de vil få udbetalt, når de fylder 60 år.

Uanset om det var tilfældet eller ej, må opsigelsen alt andet lige have været mindre tyngende for denne gruppe end for de øvrige ansatte.

Idet indklagede havde behov for at foretage afskedigelser, må forskelsbehandlingen betragtes som nødvendig og forholdsmæssig.

Der må i den forbindelse også tages hensyn til indklagedes behov for medarbejdere, når selskabet igen kommer i en mere gunstig økonomisk situation.

Indklagede har henvist til en dom fra Norge og en dom fra Sverige.

Disse sager omhandlede en tilsvarende situation og et sammenligneligt lovgrundlag.

I begge sager statuerede domstolene, at der ikke var tale om ulovlig forskelsbehandling.

Spørgsmålet om at "stå i stilling" mens en sag bliver behandlet er alene et spørgsmål, der er relevant i Norge og Sverige, da denne mulighed kun findes i foreningsfrihedsloven.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Indklagede har påstået afvisning med henvisning til, at sagen forudsætter bevisførelse henset til sagens omfang og karakter.

Nævnet bemærker i denne forbindelse, at afvisningspåstanden kan afgøres af nævnets sekretariat med rekursadgang til nævnet, såfremt det er åbenbart, at klager ikke kan gives medhold i klagen.

Således som sagen foreligger oplyst og er argumenteret fra parterne, findes sagen egnet til behandling i nævnet.

Indklagedes afvisningspåstand tages herefter ikke til følge.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af blandt andet alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt alder ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Det fremgår af indklagede arbejdsgivers overenskomstaftale, at piloterne er berettigede til pension, når de fyldte 60 år.

Det er ubestridt, at indklagede i forbindelse med den forestående personalereduktion indgik aftale om, at alle pensionsberettigede piloter, herunder klager, skulle afskediges før øvrige piloter.

Klager er således blevet afskediget fra sit arbejde, alene fordi han havde opnået den overenskomstaftalte pensionsberettigende alder.

Det er Ligebehandlingsnævnets vurdering, at klager herved er blevet udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af alder.

Da klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet indirekte forskelsbehandling, skal indklagede arbejdsgiver godtgøre, at klager ikke er blevet forskelsbehandlet på grund af alder.

Indklagede arbejdsgiver har ikke under nævnets behandling af sagen sandsynliggjort, at aftalen med indklagedes fagforbund var objektivt og rimeligt begrundet i et sagligt formål, eller at aftalen var nødvendig til at opfylde et eventuelt sådan formål.

På denne baggrund finder nævnet, at indklagede arbejdsgiver ved indgåelsen af aftalen har handlet i strid med forskelsbehandlingsloven.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der henset til længden af hans ansættelse og det i øvrigt oplyste i sagen passende kan fastsættes til 900.000 kroner.

Indklagede skal herefter betale 900.000 kr. til klager.

Beløbet skal betales inden 14 dage med procesrenter fra den 13. januar 2010, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet.