Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - ansættelse - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - ansættelse - medhold

J.

nr. 2500212-09

Det var i strid med lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, at en klager i blev afskediget som pilot.

Indklagede havde ved opsigelsen fulgt et senioritetsprincip baseret på en senioritetsliste.

Klager blev tilkendt en godtgørelse på 730.000 kr.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med afskedigelse ved håndtering af en overtallighedssituation.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, at klager blev afskediget som pilot.

Indklagede skal betale en godtgørelse på kr. 730.000 til klageren, svarende til 9 måneders løn.

Beløbet skal betales inden 14 dage med procesrenter fra den 26. oktober 2009, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager blev ansat som pilot hos indklagede den 23. januar 1991 efter et års prøvetid.

Klagers medarbejdergruppe er omfattet af kollektive overenskomster.

Af piloternes overenskomst følger, at der i alle situationer i relation til piloters ønsker om flyvninger og forfremmelser, følges et senioritetsprincip, baseret på en fælles senoritetsliste, der gælder for alle de ansatte piloter.

Hovedprincippet er, at man i en lang række dispositioner følger denne senoritetsliste, hvilket også er aftalt med klagers forbund.

Det gælder også ved opsigelser.

Af forhandlingsprotokol om overtallighed fra forhandlingerne af 26. juni og 3. juli 2008 mellem indklagede og de nordiske fagforeninger fremgår det, at der var enighed om at opsige pensionsberettigede piloter forud for de øvrige piloter, der var ansat hos indklagede.

Den endelige aftale er fremlagt i form af "överenskommelse" af 28. august 2008.

Den 18. juni 2009 blev klager opsagt med et varsel på 11 måneder.

Det fremgår af opsigelsen, at klager blev opsagt på grund af arbejdsmangel.

Sagen har været forelagt klagers forbund, der ikke havde bemærkninger til det fremsendte materiale.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet afskediget i strid med loven på grund af sin alder.

Det er udtryk for forskelsbehandling.

Han ønsker en godtgørelse, svarende til lønnen indtil han fylder 65 år, eller en af Ligebehandlingsnævnet fastsat godtgørelse.

Alternativt ønsker han, at hans afskedigelse annulleres.

Klager mener, at der er tale om indirekte forskelsbehandling, idet ordet "pensionsberettiget" umiddelbart er et neutralt ord.

Reelt er der dog tale om aldersdiskrimination, da ordet erstatter "60 år".

Der er tale om indirekte forskelsbehandling, og det må herefter være op til indklagede at godtgøre, at de ikke har overtrådt forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder.

Indklagede og klagers forbund har med aftalen om håndtering af overtallighed fraveget det senoritetsprincip, der er fastlagt i kollektivaftalen mellem indklagede og klagers forbund.

Det er første gang, at indklagede fraviger senoritetsprincippet i forbindelse med afskedigelser.

Pensionsalderen for piloter har tidligere været 60 år, hvilket betød, at pensionsindbetalingerne fra indklagede tilsvarende stoppede på dette tidspunkt.

Denne praksis er fortsat gældende.

Efter indførelsen af et alderskriterium i forskelsbehandlingsloven, har indklagede accepteret, at det er muligt at fortsætte med at arbejde som pilot indtil den måned, hvor den pågældende pilot fylder 65 år.

Ved kollektivaftalen i 2006 blev alle (også 60 + piloterne) omfattet af denne aftale.

Klager har ikke fået noget hjælp af sit forbund.

Tværtimod har hans forbund indgået en overtallighedsaftale, der direkte undergraver senioritetsprincippet, som har været gældende i hele indklagedes historie.

Forbundet har også accepteret andre forringelser, der kun har været gældende for gruppen af piloter, der var fyldt 60 år.

Når klagers forbund og indklagede indgår en aftale om at håndtere overtallighed ved at afskedige pensionsberettigede piloter, er det en modifikation af kollektivaftalen vedrørende afskedigelser, hvor "sidst ind - først ud" princippet altid har været gældende og praktiseret.

Klager mener ikke, at hans økonomiske situation skal have nogen indflydelse på om det er ham, der skal afskediges.

Hvis det skulle være kriteriet for afskedigelsen, så er der mange andre end ham, der har en væsentlig højere pensionsfaktor.

Indklagede har indledningsvis henvist til Ligebehandlingsnævnets afgørelser af 26. juni 2009 i 6 tilsvarende sager.

Indklagede er fortsat ikke enig i konklusionen i de nævnte afgørelser og henviser til det anførte i disse sager, der i det hele fastholdes.

Indklagede gør gældende, at sagen skal afvises af Ligebehandlingsnævnet, idet sagen forudsætter bevisførelse.

Et væsentligt element i baggrunden for det forhold, der klages over er, at der er indgået en kollektiv aftale mellem klagers fagforbund og indklagede om en rækkefølge i forbindelse med gennemførelse af afskedigelser, ligesom der er indgået en kollektiv overenskomst mellem samme parter om et meget fint forgrenet socialt sikkerhedsnet såvel for erhvervsaktive piloter som for piloter, der enten mister deres arbejdsevne eller går på pension.

Reelt klages der også over en tredje part.

De hensyn der ligger til grund for de indgåede aftaler kan kun belyses ved vidneforklaring.

Subsidiært gør indklagede gældende, at der skal ske frifindelse.

Der er tale om indirekte forskelsbehandling, som i det konkrete tilfælde er lovligt begrundet i et socialt hensyn.

Overtallighedsaftalen er begrundet i, at de ansatte, som har opnået pensionsalder, gennem deres krav på en relativt gunstig pension, er økonomisk sikrede, og at opsigelser for disse ansatte dermed ikke er ligeså tyngende, som for de medarbejdere med lavere senioritet, som efter overenskomsten alternativt skulle opsiges.

Dette hensyn må være en tilladelig objektiv begrundelse, et sagligt formål i forskelsbehandlingslovens forstand og virkemidlerne for at opnå målet må betegnes som både hensigtsmæssige og nødvendige.

Indklagede har i en årrække været tabsgivende.

Der er flere gange gennemført forhandlinger med alle berørte faggrupper om gennemførelsen af besparelser.

Da man i sommeren 2008 besluttede at nedlægge et antal flyruter, blev det nødvendigt at reducere antallet af piloter med cirka 200 frem til slutningen af 2009.

Det historiske udgangspunkt for indklagede har været, at alle piloter gik på pension, når de fyldte 60 år.

Ifølge luftfartslovgivningen var det ikke muligt at opretholde et gyldigt certifikat som pilot i civil trafik, når man var fyldt 60 år.

I 2005 kom forskelsbehandlingsloven til at omfatte alder, og den i den forbindelse besluttede indklagede at tillade, at piloterne kunne fortsætte med at flyve efter det fyldte 60. år.

Ser man på medarbejdernes situation, må det forudsættes, at de opsagte piloter har indrettet deres liv på at gå på pension, når de fylder 60 år, og at de først på et meget sent tidspunkt i deres karriere har fået mulighed for at fortsætte efter det fyldte 60 år.

Disse medarbejdere forudsættes derfor at have indrettet sig privatøkonomisk på at kunne klare sig med den pensionsudbetaling, de vil få udbetalt, når de fylder 60 år.

Uanset om det var tilfældet eller ej, må opsigelsen alt andet lige have været mindre tyngende for denne gruppe end for de øvrige ansatte.

Idet klager havde behov for at foretage afskedigelse, må forskelsbehandlingen betragtes som nødvendig og forholdsmæssig.

Der må i den forbindelse også tages hensyn til indklagedes behov for medarbejdere, når selskabet igen kommer i en mere gunstig økonomisk situation.

Indklagede har afslutningsvis henvist til to domme fra Sverige og Norge, der begge har statueret i tilsvarende sager, at der ikke var tale om en overtrædelse af reglerne om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Indklagede arbejdsgiver har påstået afvisning med henvisning til, at sagen forudsætter bevisførelse henset til sagens omfang og karakter.

Nævnet bemærker i denne forbindelse, at afvisningspåstanden kan afgøres af nævnets sekretariat med rekursadgang til nævnet, såfremt det er åbenbart, at klager ikke kan gives medhold i klagen.

Således som sagen foreligger oplyst og er argumenteret fra parterne findes sagen egnet til behandling i nævnet.

Indklagedes afvisningspåstand tages herefter ikke til følge.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af blandt andet alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt alder ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Det fremgår af indklagede arbejdsgivers overenskomstaftale, at piloterne er berettigede til pension, når de fyldte 60 år.

Det er ubestridt, at indklagede i forbindelse med den forestående personalereduktion indgik aftale om, at alle pensionsberettigede piloter, herunder klager, skulle afskediges før øvrige piloter.

Klager er således blevet afskediget fra sit arbejde, alene fordi han havde opnået den overenskomstaftalte pensionsberettigende alder.

Det er Ligebehandlingsnævnets vurdering, at klager herved er blevet udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af alder.

Da klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet indirekte forskelsbehandling, skal indklagede arbejdsgiver godtgøre, at klager ikke er blevet forskelsbehandlet på grund af alder.

Indklagede arbejdsgiver har ikke under nævnets behandling af sagen sandsynliggjort, at aftalen med indklagedes fagforbund var objektivt og rimeligt begrundet i et sagligt formål, eller at aftalen var nødvendig til at opfylde et eventuelt sådan formål.

På denne baggrund finder nævnet, at indklagede arbejdsgiver ved indgåelsen af aftalen har handlet i strid med forskelsbehandlingsloven.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse svarende til 9 måneders bruttoløn.

Der er taget udgangspunkt i ansættelsens varighed.

Bruttolønnen udgjorde ca. 81.000 kr. om måneden.

Indklagede skal herefter betale 730.000 kr. til klager.

Beløbet skal betales inden 14 dage med procesrenter fra den 26. oktober 2009, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet.