Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - afskedigelse - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - afskedigelse - medhold

J.

nr. 2500159-09

Det var i strid med lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, at klager blev afskediget som pilot.

Indklagede havde ved opsigelsen fulgt et senioritetsprincip baseret på en senioritetsliste.

Klager blev tilkendt en godtgørelse på 900.000 kr.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med afskedigelse ved håndtering af en overtallighedssituation.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, at klager blev afskediget som pilot.

Indklagede skal betale en godtgørelse på kr. 900.000 til klageren, svarende til 9 måneders løn.

Beløbet skal betales inden 14 dage med procesrenter fra den 1. juli 2009, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager blev ansat som pilot hos indklagede i 1986.

Klagers medarbejdergruppe er omfattet af kollektive overenskomster.

Af piloternes overenskomst følger, at der i alle situationer i relation til piloters ønsker om flyvninger og forfremmelser, følges et senioritetsprincip, baseret på en fælles senoritetsliste, der gælder for alle de ansatte piloter.

Hovedprincippet er, at man i en lang række dispositioner følger denne senoritetsliste, hvilket også er aftalt med klagers forbund.

Det gælder også ved opsigelser.

Af forhandlingsprotokol om overtallighed fra forhandlingerne af 26. juni og 3. juli 2008 mellem indklagede og de nordiske fagforeninger fremgår det, at der var enighed om at opsige pensionsberettigede piloter forud for de øvrige piloter, der var ansat hos indklagede.

Den endelige aftale er fremlagt i form af "överenskommelse" af 28. august 2008.

Den 19. juni 2009 blev klager opsagt med et varsel på 11 måneder.

Det fremgår af opsigelsen, at klager blev opsagt på grund af arbejdsmangel.

I mail af 23. juni 2009 har indklagede oplyst klager om, at han er blevet opsagt i henhold til forhandlingsprotokol om overtallighed.

Sagen har været forelagt klagers forbund, der ikke havde bemærkninger til det fremsendte materiale.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet afskediget i strid med loven på grund af sin alder.

Det er udtryk for forskelsbehandling.

Han ønsker derfor godtgørelse for uretmæssig afskedigelse.

Vedrørende indklagedes afvisningspåstand henviser klager til nævnets behandling af 6 identiske sager, hvor nævnet fandt, at sagerne var egnet til behandling i Ligebehandlingsnævnet.

Indklagede har som begrundelse for at kunne fravige forbudet mod forskelsbehandling på grund af alder henvist til forhandlingsprotokol af 26. juni og 3. juli 2008 fra forhandlinger mellem indklagede og klagers forbund, hvoraf fremgår, at pensionsberettigede piloter skal opsiges før andre.

Det fremgår dog også af protokollat til overenskomsten af 19. maj 2006, at det er indklagede selv, der har fremlagt et forslag, der indebærer, at piloter der er fyldt 60 år afskediges før andre.

Da der her er henvist til et alderskriterium, er der tale om direkte diskrimination i strid med loven.

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at kun kollektive aftaler der indeholder bestemmelser om ophør af ansættelsesforholdet efter det fyldte 65. år kan fortsætte uændret.

Af klagers ansættelseskontrakt fremgår det, at hans pension er fuldt udbygget, når han fylder 60 år, hvor han kan vælge at gå på pension.

Det fremgår også af kontrakten, at forhold af betydning for klagers fremtidige ansættelsesvilkår vil blive fremsendt per mail.

Klager har i den forbindelse vedlagt kopi af mail af 26. oktober 2007 fra indklagede, hvor det fremgår, at fratrædelsesalderen for piloter er 65 år.

Klager har ikke efterfølgende modtaget oplysninger, der ændrer indholdet af mailen af 26. oktober 2007.

Klagers fratrædelsesalder er således 65 år, forudsat at han kan vedligeholde sit flyvecertifikat og opfylde de samme krav, som indklagede stiller til de øvrige kaptajner.

Klagers pension og privatøkonomiske forhold er uden betydning for sagen.

Han har andre kollegaer, der er yngre end 60, som har en højere pensionsfaktor end ham, og derfor skulle være bedre stillet økonomisk.

De er ikke blevet afskediget.

Kun dem der fylder 60 inden 31. maj 2010 er blevet afskediget.

Det velfærdskriterium man har lagt i ordet "forsörgningsmässigt säkrade", er derfor tilfældigt og udelukkende baseret på alder, ikke på en konkret vurdering af den enkeltes økonomi.

Indklagede har ikke siden 1999 ansat nye piloter, og der har været få udnævnelser af kaptajner.

Det har bidraget til et stort pres fra de yngre piloter for at fastholde en pensionsalder på 60 år for at kunne sikre udnævnelser til kaptajn.

Det har medført et stort pres på de piloter, der valgte ikke at gå på pension som 60-årig.

Dette er formentlig den reelle begrundelse for afskedigelsen af klager, og denne begrundelse er ikke saglig.

Indklagede har ikke løftet bevisbyrden for, at de betingelser, der kan lovliggøre indirekte forskels behandling, var tilstede.

Klager henviser i den forbindelse til nævnets tidligere afgørelse af 26. juni 2009, hvoraf fremgår, at indklagede ikke havde sandsynliggjort, at aftalen med fagforbundet var objektiv og rimeligt begrundet i et sagligt formål, eller at aftalen var nødvendig for at opfylde sådant et formål.

Omstændighederne i de sager er det samme som i klagers sag.

At der har været overtallighed af piloter berettiger ikke opsigelser, der alene er begrundet i alder og dermed er i strid med loven.

Det forhold at der ligger en kollektiv aftale til grund for afskedigelsen legitimerer heller ikke, at det sker i strid med loven.

Vedrørende den fremlagte dom fra Norge mener klager ikke, at den norske "arbeidsmiljøloven" kan sammenlignes med den danske lov om forbud mod forskelsbehandling, selvom begge love er funderet i samme EU direktiv.

Efter klagers indbringelse af sin afskedigelse for Ligebehandlingsnævnet har indklagede foretaget endnu en afskedigelsesrunde.

Denne gang sker afskedigelserne med hjemmel i kollektivaftalen, og det er således ikke de "pensionsberettigede piloter", der afskediges, idet indklagede henviser til "juridiske komplikationer".

For klager indikerer dette en erkendelse af, at praksis ved de to forudgående fyringsrunder ikke er holdbar.

Indklagede har indledningsvis henvist til Ligebehandlingsnævnets afgørelser af 26. juni 2009 i 6 tilsvarende sager.

Indklagede er fortsat ikke enig i konklusionen i de nævnte afgørelser og henviser til det anførte i disse sager, der i det hele fastholdes.

Indklagede gør gældende, at sagen skal afvises af Ligebehandlingsnævnet, idet sagen forudsætter bevisførelse.

Et væsentligt element i baggrunden for det forhold, der klages over er, at der er indgået en kollektiv aftale mellem klagers fagforbund og indklagede om en rækkefølge i forbindelse med gennemførelse af afskedigelser, ligesom der er indgået en kollektiv overenskomst mellem samme parter om et meget fint forgrenet socialt sikkerhedsnet såvel for erhvervsaktive piloter som for piloter, der enten mister deres arbejdsevne eller går på pension.

Reelt klages der også over en tredje part.

De hensyn der ligger til grund for de indgåede aftaler kan kun belyses ved vidneforklaring.

Subsidiært gør indklagede gældende, at der skal ske frifindelse.

Der er tale om indirekte forskelsbehandling, som i det konkrete tilfælde er lovligt begrundet i et socialt hensyn.

Overtallighedsaftalen er begrundet i, at de ansatte, som har opnået pensionsalder, gennem deres krav på en relativt gunstig pension, er økonomisk sikrede, og at opsigelser for disse ansatte dermed ikke er ligeså tyngende, som for de medarbejdere med lavere senioritet, som efter overenskomsten alternativt skulle opsiges.

Dette hensyn må være en tilladelig objektiv begrundelse, et sagligt formål i forskelsbehandlingslovens forstand og virkemidlerne for at opnå målet må betegnes som både hensigtsmæssige og nødvendige.

Indklagede har i en årrække været tabsgivende.

Der er flere gange gennemført forhandlinger med alle berørte faggrupper om gennemførelsen af besparelser.

Da man i sommeren 2008 besluttede at nedlægge et antal flyruter, blev det nødvendigt at reducere antallet af piloter med cirka 200 frem til slutningen af 2009.

Det historiske udgangspunkt for indklagede har været, at alle piloter gik på pension, når de fyldte 60 år.

Ifølge luftfartslovgivningen var det ikke muligt at opretholde et gyldigt certifikat som pilot i civil trafik, når man var fyldt 60 år.

I 2005 kom forskelsbehandlingsloven til at omfatte alder, og den i den forbindelse besluttede indklagede at tillade, at piloterne kunne fortsætte med at flyve efter det fyldte 60. år.

Ser man på medarbejdernes situation, må det forudsættes, at de opsagte piloter har indrettet deres liv på at gå på pension, når de fylder 60 år, og at de først på et meget sent tidspunkt i deres karriere har fået mulighed for at fortsætte efter det fyldte 60 år.

Disse medarbejdere forudsættes derfor at have indrettet sig privatøkonomisk på at kunne klare sig med den pensionsudbetaling, de vil få udbetalt, når de fylder 60 år.

Uanset om det var tilfældet eller ej, må opsigelsen alt andet lige have været mindre tyngende for denne gruppe end for de øvrige ansatte.

Idet klager havde behov for at foretage afskedigelse, må forskelsbehandlingen betragtes som nødvendig og forholdsmæssig.

Der må i den forbindelse også tages hensyn til indklagedes behov for medarbejdere, når selskabet igen kommer i en mere gunstig økonomisk situation.

Indklagede har henvist til en dom fra Norge, der har statueret, at der ikke var tale om en overtrædelse af reglerne om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder.

Sammenligningen med den norske dom og "arbeidsmiljøloven" er relevant, idet den danske og norske lovgivning bygger på det samme EU-direktiv.

Der er tale om de samme faktuelle forhold i sagerne.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Indklagede har påstået afvisning med henvisning til, at sagen forudsætter bevisførelse henset til sagens omfang og karakter.

Nævnet bemærker i denne forbindelse, at afvisningspåstanden kan afgøres af nævnets sekretariat med rekursadgang til nævnet, såfremt det er åbenbart, at klager ikke kan gives medhold i klagen.

Således som sagen foreligger oplyst og er argumenteret fra parterne findes sagen egnet til behandling i nævnet.

Indklagedes afvisningspåstand tages herefter ikke til følge.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af blandt andet alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt alder ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Det fremgår af indklagede arbejdsgivers overenskomstaftale, at piloterne er berettigede til pension, når de fyldte 60 år.

Det er ubestridt, at indklagede i forbindelse med den forestående personalereduktion indgik aftale om, at alle pensionsberettigede piloter, herunder klager, skulle afskediges før øvrige piloter.

Klager er således blevet afskediget fra sit arbejde, alene fordi han havde opnået den overenskomstaftalte pensionsberettigende alder.

Det er Ligebehandlingsnævnets vurdering, at klager herved er blevet udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af alder.

Da klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet indirekte forskelsbehandling, skal indklagede arbejdsgiver godtgøre, at klager ikke er blevet forskelsbehandlet på grund af alder.

Indklagede arbejdsgiver har ikke under nævnets behandling af sagen sandsynliggjort, at aftalen med indklagedes fagforbund var objektivt og rimeligt begrundet i et sagligt formål, eller at aftalen var nødvendig til at opfylde et eventuelt sådan formål.

På denne baggrund finder nævnet, at indklagede arbejdsgiver ved indgåelsen af aftalen har handlet i strid med forskelsbehandlingsloven.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse svarende til 9 måneders bruttoløn.

Der er taget udgangspunkt i ansættelsens varighed.

Bruttolønnen udgjorde ca. 100.000 kr. om måneden.

Indklagede skal herefter betale 900.000 kr. til klager.

Beløbet skal betales inden 14 dage med procesrenter fra den 1. juli 2009, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet.