Ankestyrelsens principafgørelse 48-10 om sygedagpenge - varighedsbegrænsningens indtræden - forlængelse

Ankestyrelsens principafgørelse 48-10 om sygedagpenge - varighedsbegrænsningens indtræden - forlængelse

Resume

Sygedagpengemodtageren havde ikke ret til udbetaling af sygedagpenge efter at tidligere opholdskommune havde meddelt modtageren, at udbetalingen stoppede.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at ingen af betingelserne for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge yderligere var opfyldt.

Udvalget fandt endvidere ikke, at modtageren havde en forventning om ret til yderligere forlængelse af udbetaling af sygedagpenge.

Kassation

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Kassationsdato

04-12-2012

Love

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004 - § 22, stk. 1

Note

Afløst af 175-12

Afgørelse

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelses NN’s sag om ret til udbetaling af sygedagpenge i perioden fra den 8. juni 2007 til den 9. maj 2008

Resultatet er

•NN har ikke ret til udbetaling af sygedagpenge efter den 8. juni 2007

Vi ændrer således afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen Y.

Vores afgørelse medfører ikke, at NN skal tilbagebetale sygedagpenge, som er udbetalt i overensstemmelse med nævnets afgørelse.

Begrundelsen for afgørelsen

NN har ikke ret til at få udbetalt sygedagpenge perioden fra den 8. juni 2007 til den 9. maj 2008.

Beskæftigelsesudvalget har herved lagt vægt på, at varighedsbegrænsningen efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel indtrådte den 30. november 2006.

Udbetalingen blev herefter forlænget i 2x13 uger efter lovens § 22, stk. 1, nr. 2, frem til den 31. maj 2007, og at ingen af betingelserne for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge yderligere var opfyldt.

NN's daværende kommune, B Kommune stoppede den 31. maj 2007 udbetalingen af sygedagpenge til hende, hvilket blev meddelt ved brev af 7. juni 2007, og hun har ikke efterfølgende modtaget sygedagpenge.

Der er efter Beskæftigelsesudvalgets vurdering ikke oplysninger i sagen, som giver grundlag for at antage, at NN skulle have en forventning om, at hun efter den 31. maj 2007 skulle have ret til yderligere forlængelse af retten til sygedagpenge, og at hun efter modtagelse af brev af 7. juni 2007 fra B Kommune skulle have ret til udbetaling af sygedagpenge.

Det er således Beskæftigelsesudvalgets opfattelse, at NN ikke har ret til sygedagepenge fra den 8. juni 2007

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 25. februar 2009

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 25. marts 2009

• Nævnets genvurdering

Sagsfremstillling

Ved A Kommunes afgørelse af 8. maj 2008 blev det besluttet, at dato for stop af udbetaling af sygedagpenge blev ændret til den 8. juni 2007.

Det fremgår, at fraflytningskommunen ved flytning udbetaler sygedagpenge i flytte-ugen.

Da NN var tilflyttet A Kommune den 4. juni 2007 var B Kommune anmodet om at udbetale regulering frem til og med 8. juni 2007.

Yderligere vurderede A Kommune, at NN ved udløbet af forlængelsen ikke opfyldte nogen af betingelserne for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge udover den 31. maj 2007.

NN indbragte kommunens afgørelse for nævnet.

Ved nævnets afgørelse af 25. februar 2009 stadfæstede nævnet kommunens afgørelse om manglende mulighed for forlængelse af dagpengeretten for perioden efter den 31. maj 2007, men ændrede ophørstidspunktet.

Nævnet fandt ikke grundlag for at forlænge efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 1-6.

Nævnet fandt, at en afgørelse om ophør af sygedagpengeudbetaling er en bebyrdende forvaltningsakt, som tidligst kunne få virkning, når den er kommet frem til adressaten.

Nævnet lagde herved vægt på, at dagpengeloven ikke indeholder hjemmel til at standse dagpengeudbetalingen med tilbagevirkende kraft.

Nævnet er opmærksomt på, at sygedagpengeudbetalingen af ”tekniske” grunde stoppede den 31. maj 2007 i forbindelse med flytning fra B Kommune til A Kommune.

Dette kunne dog ikke medføre, at A Kommunes afgørelse af 8. maj 2008 om ophørstidspunktet kunne opretholdes som gyldig.

Nævnet lagde herved vægt på, at der ikke før den 16. april 2008 var meddelt NN en afgørelse om, hvorvidt der var grundlag for at forlænge dagpengeudbetalingen.

Hverken B Kommune før flytningen eller A Kommune efter flytningen havde i forløbet meddelt NN, at dagpengeudbetalingen var stoppet på grund af varighedsbegrænsningens indtræden, indtil A Kommune havde haft lejlighed til at træffe afgørelse om NN’s ret til forlængelse af dagpengeretten efter den 31. maj 2007.

A Kommune har klaget over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at kommunen ønsker en afklaring af om en borger uden lovhjemmel er berettiget til udbetaling af sygedagpenge i en periode på 11 måneder, når der tidligere er givet meddelelse om at dagpengeretten er ophørt.

Nævnet fandt ved genvurdering af 2. april 2009, at der ikke var fremkommet sådanne nye oplysninger, at der var grundlag for at træffe en anden afgørelse.

Beskæftigelsesudvalget har ved afgørelsen i øvrigt lagt de oplysninger til grund, som fremgår af nævnets afgørelse.

Formålet med behandlingen af sagen

Vi har behandlet sagen for at afklare formkrav og tidspunkt for afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge, når der ikke er grundlag for forlængelse af udbetalingen.