Legislator Case Law & Legislation
W20101033625 DK

Ankestyrelsens principafgørelse 158-10 om arbejdsløshedsforsikringsloven - dagpengegodtgørelse - ledighedsdag - familieplejer

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2010 10336 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse 158-10 om arbejdsløshedsforsikringsloven - dagpengegodtgørelse - ledighedsdag - familieplejer

KEN#LOKDOK23 2010 10336 Historic

Resume

Kommunen var forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag til ansøger i forbindelse med fratræden som familieplejer.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at det af lønsedlerne fremgik, at kommunen i det månedlige plejevederlag indeholdt A-skat, ATP- og AM-bidrag samt beregnede feriegodtgørelse.

Ansøger måtte derfor betragtes som lønmodtager.

KEN#LOKDOK23 2010 10336 Historic

Love

Lov om arbejdsløshedsforsikring - lovbekendtgørelse nr. 574 af 27. maj 2010 - § 84

Bekendtgørelser

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 674 af 30. juni 2009 om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag - § 1, § 2, § 6 og § 11

Afgørelse

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i sag om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag.

Resultatet er

A Kommune er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for den 1., 2. og 3. juli 2009 i forbindelse med NN’s fratræden som familieplejer den 30. juni 2009.

Dagpengegodtgørelsen udgør i alt kr. 2175,00, som skal indbetales til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen.

Begrundelse for afgørelsen

Vi har lagt vægt på, at det af lønsedlerne fremgår, at kommunen i det månedlige plejevederlag til medlem/plejer indeholdt A-skat, ATP- og AM-bidrag samt beregnede feriegodtgørelse.

Vi har også lagt vægt på, at forpligtelsen til at betale dagpengegodtgørelse er indtrådt ved fratrædelsen, da NN ifølge det af a-kassen oplyste – som ikke er anfægtet af arbejdsgiver - inden for de sidste 4 uger forud for dagen for plejekontraktens ophør har været beskæftiget hos arbejdsgiver mindst svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.

Endelig har vi lagt vægt på, at der efter de øvrige foreliggende oplysninger i sagen ikke foreligger bortfaldsgrunde efter § 6, stk. 1 i bekendtgørelsen om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag.

Den foreliggende kontrakt - hvis skabelon er udarbejdet af KL - indeholder i den tilhørende Vejledning en passus om, at der ved et opholdssted organiseret som selvstændig juridisk person med arbejdsgiverregistrering (CVR-nr.) ikke er tale om et arbejdsgiver/arbejdstagerforhold mellem kommunen og de beskæftigede.

Det bemærkes i den forbindelse, at vi har lagt til grund, at NN ikke har drevet selvstændig plejevirksomhed registreret i CVR.

På grundlag af ovenstående finder vi efter en samlet vurdering at måtte konkludere, at der i relation til reglerne om g-dage mellem kommunen og medlemmet/plejer har været tale om et lønmodtagerforhold og at plejer dermed er omfattet af reglerne om g-dage.

Bemærkninger til klagen

Udvalget har noteret, at kommunen har argumenteret for, at retsforholdet mellem medlemmet og kommunen er et kontraktsforhold mellem en selvstændig erhvervsdrivende og kommunen, og at den til støtte herfor har henvist til en Vestre Landsrets dom (U:2005.1376V).

I denne dom fastsloges det, at en familiepleje i en kommune ikke var omfattet af funktionærloven, da familieplejeren ikke havde været undergivet kommunens instruktionsbeføjelse og hun dermed ikke havde indtaget en tjenestestilling i forhold til kommunen, hvilket var en betingelse for, at funktionærloven fandt anvendelse, jf. lovens § 1, stk. 2.

Denne dom omhandler specifikt spørgsmålet om funktionærlovens anvendelse og dens ræsonnement ses ikke uden videre at kunne overføres til spørgsmålet om anvendelse af reglerne om g-dage.

Arbejdsløshedsforsikringslovens § 84 indeholder således ikke en til funktionærlovens § 1, stk. 2 svarende betingelse.

Endvidere er det i § 84, stk. 1 fastsat, at arbejdsgiveren betaler g-dage blandt andet ved ophør (af den af medlemmet påtagne) opgave.

Denne opgave vil typisk være bestemt i en kontrakt mellem opgavegiver og medlemmet.

Oplysninger i sagen

Arbejdsløshedskassen har ved brev af 19. oktober 2009 bedt Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg om at træffe afgørelse i sagen om, hvorvidt A Kommune er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag i forbindelse med NN’s arbejdsophør den 30. juni 2009.

Det er oplyst, at a-kassen har udlagt for de krævede dagpengegodtgørelser til NN.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →